torsdag den 4. oktober 2007

Bangkok

Efter den dejlige uge på Phi Phi, sejlede vi til Krabi hvor vi tilbragte nogle timer (i det sædvanlige regnvejr dér), før vi sidst på eftermiddagen fløj til Bangkok. Vi tog en taxa til Khao San Road, og så gik jagten ind på et fornuftigt sted at bo! Det fandt vi på Rambuttri Village Inn, som har pæne værelser til en fornuftig pris - og en dejlig swimmingpool på taget! :-)

Som jeg allerede har skrevet om, tog vi til "Broen" og Tiger Templet, men så var det også slut med de store udflugter. Vi dimsede rundt i området omkring Khao San Road, fik shoppet, slappet af - og jeg blev klippet.

Torsdag tjekkede vi ud, for vores to sidste overnatninger var på Millennium Hilton. Birgitte, Robert og jeg boede der én nat sidste år, men denne gang havde vi besluttet os for to overnatninger, så vi rigtigt "havde tid" til at nyde det hele. Vi havde booket to Executive River View Suiter - og det er altså ren forkælelse. Skøn seng, stort badeværelse med spabadekar, kontor med toilet, minibar, to fladskærms tv, tre telefoner og alt det løse. Skal der stryges en skjorte eller pudses et par sko, jamen så trykker man bare på "Hilton Magic Button" på telefonen, og så bliver det straks ordnet - uden beregning, selvfølgelig! Servicen fra personalet er helt fantastisk, og for en flok bonderøve som os - er det sgu' meget sjovt at prøve : Roomservice, middag på restaurant "Flow", kaffe & drinks i loungen, morgenmadsbuffet samme sted og meget mere. Personligt ville jeg ikke bryde mig om at bo 3 uger på Hilton, men en overnatning eller to er skønt! :-)

Lørdag tog vi til Siam Square, men de film der gik i VIP biograferne var vi ikke så interesserede i, så i stedet gik vi på Starbucks & McDonalds. Efter et bad "hjemme" på Hilton, tog vi en taxa til den nye lufthavn. Thai Airways fløj til tiden, så søndag morgen kl. 07.20 landede vi i Kastrup.

Jeanette, Birgitte & Robert : Tak for en hyggelig ferie... også selvom vi ikke fik brugt de 2,8 kg. poker chips - jeg slæbte rundt på i 3 uger... :-)

onsdag den 26. september 2007

Broen! - og tigerne...

Så lykkedes det endelig! :-)

Den 6. gang i Bangkok var åbenbart lykkens gang - for idag har jeg gået på broen over floden Kwai. Vi tog en pakketur fra Khao San Road, og startede kl. 7 med at køre til Kanchanaburi. Her så vi først kirkegården med krigsfanger fra 2. Verdenskrig og derefter JEATH Krigsmuseet, som ligger lige i nærheden af broen.

Så blev det endelig tid til en gåtur på broen, og ja, det er kun en bro - og ikke engang "den originale" - men det var nu en fed oplevelse at spadsere over på den anden side. Senere tog vi toget på "Dødens Jernbane" - som har fået sit navn pga. alle de krigsfanger, der døde under konstruktionen af jernbanen som skulle forbinde Thailand og Burma. Det tog japanerne bare 16 måneder (med hjælp fra mange tusinde fanger) at færdiggøre jernbanen, men den fik aldrig den store militære betydning. Den oprindelige bro (af træ) blev sprængt i luften, hvorefter den nuværende jernbro blev bygget.

Efter togturen gjorde vi først stop for frokost og bagefter ved et vandfald. Turens sidste punkt var Tigertemplet, hvor man får lov at gå hånd i hånd med en ansat mellem mange af disse prægtige dyr. Det er en helt speciel fornemmelse at være så tæt på dem! Birgitte er jo en super dyreelsker, og hun blev så rørt over det, at der vist kom en lille klump i halsen... Men de er altså også for søde :-)

Turen tilbage til Bangkok tog ca. 2,5 time - og vi var godt trætte da vi kom tilbage. Aftensmaden blev indtaget på Burger King, hvor Birgitte fik sit livs første Whopper - i en alder af 31 år! Jeg skal nok lave et indlæg fra Bangkok senere, men nu vil jeg i seng! Sov godt derude...

søndag den 23. september 2007

Phi Phi

Det kan faktisk siges meget enkelt : Der er bare for lækkert på Phi Phi !!! :-)

Det var meningen at vi skulle være her i 3-4 dage og så tage videre til Koh Lanta, men vi beluttede at blive her i en uge. Selvom det er min 4. gang på Phi Phi, så holder jeg stadig meget af at være her.

Der er en bestemt stemning her på øen, som gør at man bare slapper mere af. Vi har "dimset" rundt, været på stranden, i poolen - og slappet af til den helt store guldmedalje.

Vi har fundet et par gode steder at spise, og der er vist snart ikke den karry variant med kylling vi ikke har fået. Samme sted har de simpelthen verdens bedste vandmelonshake. Normalt smager vandmelon jo ikke af så meget, med denne shake gør! :-)

I morgen tager vi båden til Krabi, og sidst på eftermiddagen flyver vi så til Bangkok. Det har været skønt med 2 ugers ren afslapning, og nu kan vi så slutte af med lidt hektisk storbyliv!

lørdag den 22. september 2007

Undervandsbilleder

Her kan du se lidt undervandsbilleder fra vores tur til Thailand. Der er både billeder fra hhv. hotelpoolen i Karon og på Phi Phi, fra Jeanette og Roberts dykkerkursus, samt fra vores bådtur til Phi Phi Ley.
Her kan du se både farvestrålende fisk, søgræs, søpindsvin - og store badedyr! :-)

Du kan også se lidt undervandsvideo fra Pileh Cove på Phi Phi her :

http://www.youtube.com/watch?v=VAUqHUQlTPU

mandag den 17. september 2007

Karon

Åhhh, tilbage i Thailand efter 4 ugers "ferie" hjemme i Danmark ! :-)
Turen med Thai Airways gik fint, og efter en kort mellemlanding i Bangkok nåede vi mandag formiddag til Phuket - nærmere betegnet Karon - ca. 7 km. syd for Patong. Vi havde hjemmefra booket værelser på Centara Karon Beach Resort, som viste sig at være lige så lækkert som Surin Beach Resort vi boede på sidste år.

Mandagen blev mest brugt i poolen (og poolbaren), og Jeanette & Robert fik bestilt plads på et dykkerhold til at tage deres PADI Open Water Certificate. Om tirsdagen kørte vi til Jungle Bungy Jump som ligger midt imellem Patong og Phuket Town. Robert sprang her i 1999, og denne gang tog Birgitte og Jeanette turen ned fra de 50 meter. Sejt gået og helt uden betænkningtid... men nej, jeg blev ikke lige fristet til at tage et spring! :-)

De næste 4 dage stod så på dykning for Jeanette og Robert, og de bestod deres kursus uden problemer. De er begge meget begejstrede for det, og har allerede købt en del udstyr! Jeg skal nok lægge lidt undervandsbilleder ud i slutningen af ferien, for Robert har taget sit vandtætte kamera med...
Birgitte og jeg har omvendt så haft en masse "fritid" hvor vi har kunnet slappe af, læse, snakke og få massage. Det har sgu' været skønt! ;-)

Desværre har vejret ikke været det bedste. Det er 26-30 grader, men mest overskyet eller regnvejr. Vi har endda haft et tsunamivarsel den ene dag pga. jordskælvet i Indonesien, men vi kom ikke til at mærke noget til det. Desværre fortsætter de dårlige nyheder (dog ikke for os personligt), men i går styrtede et fly fra Bangkok (One2Go Airways) ned på Phuket, og 88 mennesker omkom. Som det ser ud lige nu, så skete det delvis pga. pilotfejl og til dels de vanskelige vejrforhold med regn og stærk blæst :-(

Idag er vi taget til Phi Phi, hvor vi bliver til på fredag. Der er ikke så meget andet at gøre her end "bare" at slappe af, så det vil vi gøre! :-)


Se Birgitte springe bungy jump her :

Se Jeanette springe bungy jump her :

søndag den 12. august 2007

Hjemme igen!!!

Så er jeg hjemme igen - efter 5 super spændende måneder, og en rejse der har budt på så mange fede oplevelser!
Det har været helt fantastisk, og der må gerne komme en fortsættelse - meget snart !!!

Turen hjem med Thai Airways gik hurtigt og nemt, og med god service ombord (som altid). I lufthavnen blev jeg modtaget af min kære søster, som fik skubbet de andre til side - til det første knus :-)

De næste tilfaldt Emma, Clara, Carsten, Robert, Birgitte, Lisbeth og AK. Dejligt med sådan en modtagelse! Nu skal jeg have ordnet min lejlighed, men har ellers ikke de store planer for de næste 4 uger - udover at planlægge hvornår jeg skal afsted på den næste store tur ?!?!?! :-)

fredag den 10. august 2007

Top 10! (The final cut)

Så er den her : Den endelige Top 10 over de steder eller oplevelser som har efterladt det største indtryk hos mig.

Vi slutter med en ny nr. 1 - og det bliver altså svært at finde noget, som kommer til at slå den utrolig fantastiske oplevelse det var at se templerne ved Angkor...

1) Angkor Wat (& Co), Siem Reap, Cambodia.
2) Terrakotta krigerne, Xi'an, Kina.
3) Den Kinesiske Mur, Badaling, Kina.
4) Togturen med Den Trans-sibiriske Jernbane, Rusland.
5) Yangzi River Cruise, De Tre Kløfter, Kina.
6) Potala paladset, Lhasa, Tibet.
7) Victoria Peak & Harbour, Hong Kong.
8) Ger-camp'en i bjergene udenfor Ulaanbaatar, Mongoliet.
9) Killing Fields & S-21 fængslet, Phnom Penh, Cambodia.
10) Qinian Dian/Temple of Heaven, Beijing, Kina.

Jeg har jo tidligere kommenteret det lidt pudsige i disse lister, og jeg slutter faktisk uden at f.eks. Vietnam overhovedet er på listen! Men hvis du spørger mig i hvilket land jeg jeg har haft det sjovest - så er det netop Vietnam, men sådan er der åbenbart så meget! :-)

Bangkok

Bangkok er efterhånden en velkendt by for mig, da det denne gang er mit 6. besøg i "Englenes By" !

Jeg kommer jo tilbage til Thailand om bare en måned sammen med Robert, Birgitte og Jeanette, så jeg har derfor tilladt mig at springe et par favoritter - som f.eks. Grand Palace - over denne gang! :-)

Jeg tog en 1-dags tempeltur til Ayutthaya 80 km. nord for Bangkok, hvor jeg aldrig har været før. Byen var hovedstad i Siam (Thailand) fra 1350 og mere end 400 år frem, og har derfor en masse flotte templer. Køreturen fra Bangkok tog 1,5 time og vi besøgte bla. Wat Phu Khao Thong, Wat Phra Si Saphet og den kæmpe liggende Buddha ved Wat Yai Chai Mongkhon. Efter frokost gik turen bla. til Wat Phra Mahathat hvor Buddhas ansigt vokser ud gennem rødderne på et træ! Sidste stop var ved sommerpaladset Bang Pa-In, som er meget moderne og i denne sammenhæng ikke så spændende...

Bangkok har nogle fantastiske biografer, og det er klart de 80 kr. værd at se film på "VIP/Ultra Class" - som de forskellige biografer tilbyder. På denne måde har jeg set både "Harry Potter og Føniksordenen" samt "The Simpsons Movie" (og begge kan iøvrigt varmt anbefales :-)

Jeg bor på Viengtai Hotel som ligger bag Khao San Road, som er det primære backpacker sted i Bangkok. Det er en smule dyrt (260 kr. i døgnet), men jeg synes jeg har boet så billigt undervejs - så jeg har sgu' fortjent det. Servicen er også god med f.eks. rent sengetøj hver eneste dag, stor morgenbuffét og swimmingpool. Madmæssigt betød Bangkok også et gensyn med ægte fastfood! Hverken Vietnam, Cambodia eller Laos har McDonalds, Burger King eller KFC, så sidste burger var i Hong Kong for 11 uger siden. McDonlds lagde hårdt ud med "dobbelt-op" på burgere, så nu var der altså 4 bøffer i BIG Mac'en - men vinderen blev (ikke overraskende) en trippel Whopper/bacon/cheese fra Burger King! ;-)

Nå, i nat flyver jeg jo så hjem - men mit program for den sidste dag :
Jeg var tidligt oppe og fik en dukkert i poolen efterfulgt af morgenbuffét. Slappe af og se tv på værelset indtil check-out kl. 12. Hårbehandling (?), hovedbundsmassage og klipning - derefter frokost på Khao San Road. Om eftermiddagen opdatering af blog og 1 times fodmassage. Aftensmad på Burger King, og nu er jeg vist klar til at tage bussen til lufthavnen...

tirsdag den 7. august 2007

Flyturen til Bangkok

Jeg havde jo valgt at flyve fra Luang Prabang til Bangkok, da jeg faktisk ikke orkede de 2-3 dage til Bangkok i bus :-)
Jeg var dog ved at fortryde et kort øjeblik, da jeg så flyet fra Bangkok Airways parkeret foran gaten i Luang Prabangs "kæmpe" internationale lufthavn...

PROPELFLY ???!!!

Det har jeg ikke fløjet med siden de gloværdige gamle Netto-dage, hvor vi fløj til Rønne på Bornholm med Mærsk's Fokker-50 fly (det var selvfølgelig før Storebæltsbroen blev bygget og hurtigfærgen fra Ystad sat i drift!). Malmø Aviation (som jeg har fløjet med en del gange til Stockholm) - har små søde "Duplo-fly" - men da i det mindste med jetmotorer...

Turen viste sig nu at forløbe helt glat, og jeg var glad for den dejligt korte (100 minutters flyvetur) til Bangkoks spritnye kæmpe Suvarnabhumi Airport - som er en flot bygning, men måske mangler lidt af den "sjæl" som den gamle Don Muang Airport havde. Måske kommer det med tiden ?! ;-)

Laos

Laos har været et hyggeligt bekendskab, og et land jeg gerne vil tilbage til igen. 2 uger blev det til i denne omgang, men for min skyld kunne jeg egentlig godt have været dér i lidt længere tid.

Savannakhet var en hyggelig by, og det klart mest "lokale" sted jeg har været i Laos. Hovedstaden Vientiane var skøn, og havde f.eks. mange flotte templer og hyggelige parker.

Tubing i Vang Vieng var sjovt, men jeg er måske blevet en smule for gammel til den slags. Eller det havde måske bare været federe at være dér med et par gamle venner! Nogen frivillige til næste gang ??? :-)

Min personlige favorit er Luang Prabang! Skøn gammel by, lidt på samme måde som Hoi An i Vietnam. Selvom byen er rimelig "vestlig", så er det på en hyggelig og meget afslappet måde! På gensyn, Laos...

Kortet viser min rejserute gennem Laos...

søndag den 5. august 2007

Luang Prabang

Luang Prabang er min favoritby i Laos! Her er roligt og hyggeligt - men stadig nok at lave og masser at se på...

Turen hertil tog 7 timer i minibus af meget snoede bjergveje, men de er da i det mindste asfalterede! Jeg fandt et lækkert, men efter forholdene lidt dyrt værelse på Oudom Souk Guesthouse, så jeg flyttede dagen efter til et noget billigere sted.

Byen har tidligere været hovedstad, så der findes f.eks. et Royal Palace i byen, som dog nu fungerer som et museum. Rundt om i byen er der mere end 50 templer som f.eks. Wat Xieng Thong og Wat Sop. I centrum af byen dominerer det 100 m. høje bjerg Phu Si - og That Chomsi (den gyldne stupa på toppen) kan ses fra stort set alle steder i byen. Der er flere markeder rundt omkring i byen, men jeg foretrækker aften markedet som virkelig er hyggeligt (og billigt) !!!

Jeg har mødt et sødt australsk par, Cassie & Russell - som jeg har spist sammen med flere gange, og sammen med endnu en backpacker (Julia fra Tyskland), har vi endda også været ude og drikke både Beerlao og Long Island Ice Tea ! ;-)

Jeg har besluttet at droppe min plan om en 3-dages kombineret båd & bus tur langs Mekong floden over grænsen til det nordlige Thailand og den vej sydpå til Bangkok, og i stedet simpelthen bare flyve direkte herfra til Bangkok i morgen. Jeg flyver jo hjem til Danmark fredag aften/nat, men har endnu ikke besluttet om jeg bliver i Bangkok indtil da, eller om jeg tager et par dage ved stranden i f.eks. Hua Hin. Nu må vi se...

tirsdag den 31. juli 2007

Vang Vieng

Folk kommer til Vang Vieng for 2 ting !

Tubing ned ad Nam Song floden i store oppustede gummidæk, og så for at se gamle afsnit af "Venner" i de mange tv-restauranter, mens man drikker så mange Beerlao som muligt !!! Vang Vieng er en super turistet by, men i øjeblikket passer det mig nu egentlig meget godt :-)

Byen består primært af guesthouses, internetcaféer og så restauranter hvor man kan ligge behageligt ned - og spise og drikke - mens man ser "Venner" eller en god film. Fedt koncept, bortset fra at lyden fra nabo restauranten (som viser et andet afsnit af "Venner") nogle gange godt kan forstyrre en smule :-)

Jeg har selvfølgelig prøvet "tubing" !!! 99% af dem der kommer hertil prøver det - så selvfølgelig også mig. Man betaler 25 kr. inkl. leje af en vandtæt taske, og så bliver man kørt nogle kilometer udenfor byen i en tuk-tuk. Her placerer man så sin numse i en stor oppustet badering (ikke helt ulig en "Wild River" forlystelse i et dansk sommerland). Her er det bare Nam Song floden man flyder ned ad, og kan så stoppe undervejs ved de mange barer og restauranter. Folk står klar inde på bredden med lange pinde, så de kan trække dig ind til netop deres sted, hvis du ønsker at foretage et pitstop. Mange steder har de også bygget tårne som man kan springe ned i floden fra, eller primitive gynger, rutchebaner osv. - alt sammen for at folk skal more sig (og drikke flere Beerlao :-)

Det afhænger selvfølgelig af strømmen (og hvor mange pitstop man foretager undervejs), men for mig tog turen tilbage til Vang Vieng knap 5 timer. Den kommer måske ikke ind i toppen af min lille Top-10 liste, men det er på den anden side, noget af det sjoveste jeg har prøvet på min tur! Alt i alt er Vang Vieng en rigtig hyggelig backpacker-by, selvom den nok ikke har så meget med det "ægte" Laos at gøre... ;-)

Du kan se lidt video fra min tubing-tur her :
http://www.youtube.com/watch?v=2MKCntnWfk0

lørdag den 28. juli 2007

Vientiane

Busturen til hovedstaden Vientiane tog 8 timer, og jeg blev smidt af på busstationen nogle kilometer udenfor byen kl. 5 om morgenen. Smart nok, for så skal man jo tage en jumbo de sidste par kilometer. Den koster så ca. det halve af, hvad man har betalt for de første 457 km. i bussen! Hmmm...

Jeg kunne selvfølgelig også vente en time eller to på en lokalbus helt ind til byen, men efter en lang nat i "VIP" bussen (stort set uden søvn!), så er det ikke det mest fristende alternativ. Da jeg endelig nåede til centrum, gjaldt det også bare om at finde et sted at sove. Det blev på Mali Namphu Guesthouse, som er et hyggeligt sted med en perfekt placering - men efter lokale forhold en smule dyrt (90 kr. i døgnet). Dagen efter flyttede jeg ind hos naboen, Phonepaseuth Guesthouse - hvor prisen er næsten den halve!

Der er masser af templer i Vientiane, men det flotteste er nu Pha That Luang med den smukke gyldne stupa. Wat Si Saket og Haw Pha Kaew var også spændende at se. Det sidste er også kendt som "The Temple Of The Emerald Buddha" - fordi det indtil 1828 rummede netop... The Emerald Buddha! Den blev dog stjålet/erobret i krigen mod Thailand, som tog den med tilbage og placerede den i Wat Phra Kaew i Bangkok's "Grand Palace". Ak ja, sådan er der jo så meget...

Jeg besøgte også Xieng Khuan eller Buddha Park, som er en park fyldt med buddhistiske og hindu statuer - f.eks. Shiva og Vishnu. Der er også et stort græskar-agtigt tempel man kan kravle ind i og op på - så det skulle selvfølgelig prøves. Som "ægte backpacker" tog jeg naturligvis lokalbussen derud fra Talat Sao - pris : 5 kr. retur - istedet for (som de fleste turister) at hyre en jumbo for 90 kr. :-) Det tog faktisk ikke nævneværdigt længere tid, og så kom vi endda forbi Thai-Lao Friendship Bridge som en lille bonus !

En jumbo er i øvrigt en slags taxa, som man kan hyre for kortere eller længere ture. De varierer i størrelse, fra en lille to-personers model (ikke ulig en thailandsk eller cambodiansk tuk-tuk) til en 12-personers model (som så nogen gange kører med +20 personer samt bagage!) og som er mere i stil med en thailandsk sawnthaew med to rækker overfor hinanden. De kører ad bestemte ruter, og man kan hoppe af og på - som en lokalbus.

I morgen tidlig går turen så nordpå - til Vang Vieng...

tirsdag den 24. juli 2007

Savannakhet

Mit første møde med Laos! :-)

Savannakhet er ikke turistet på nogen måde, og det er bestemt ikke alle her som snakker engelsk. Det er selvfølgelig ok, og det lykkedes mig også rimelig nemt og problemfrit at få et værelse på Phonevilay Hotel til 14 kr. - det billigste værelse indtil nu! Endda med tv og varmt vand... :-)

En tur rundt i byen afslørede flere ting : Her er flere kinesiske templer - og i lighed med Cambodia, så er her rimelig dødt kl. 20! Det var selvfølgelig muligt at få noget aftensmad ved en af gadesælgerne, så jeg gik ikke sulten i seng. Tidligere var havnen midt i byen det store samlingspunkt, men efter at broen er åbnet benytter de fleste selvfølgelig den.
Der sejler dog stadig både mellem Savannakhet og Mukdahan i Thailand.

Idag spiste jeg morgenmad hos en baguette sælger foran Wat Sainyaphum. Inde i templet blev jeg vist rundt af en munk, som var meget ivrig efter at tale engelsk. Vi endte med at snakke i et par timer, før han inviterede mig med til frokost i templets spisesal - et måltid som iøvrigt blev indtaget i tavshed, men med store smil hele vejen rundt! En ganske sjov og anderledes oplevelse.

Ellers har jeg brugt det meste af dagen med at gå rundt i byen. Den er ikke større end man kan krydse den på ca. en time, og så meget er der heller ikke at se. Jeg har derfor besluttet at tage VIP natbussen til Vientiane i aften i stedet for i morgen. Det er jo kun sølle 8-9 timer mere i bus! ;-)

Turen til Laos


Da jeg skulle forlade Siem Reap havde jeg to muligheder : Jeg kunne flyve direkte til Savannakhet i Laos (45 min.) - eller jeg kunne bruge 2 døgn i busser - herunder den værste busstrækning i syd-øst asien fra Siem Reap til Poipet. Jeg valgte selvfølgelig mulighed nr. 2 !!!

Nu spørger du måske hvorfor? Jo, det skyldes at det eneste flyselskab som flyver på strækningen er Lao Airlines, og dem skal jeg under ingen omstændigheder flyve med! De er notorisk kendt for ulykker og regnes for et af verdens farligste flyselskaber. Det er dog svært at bevise, da de ikke offentliggører deres ulykker! Deres fly er primært gamle russiske maskiner, som modtager ingen eller i bedste fald meget sparsom vedligeholdelse. De fleste ambassader og internationale firmaer i Laos fraråder deres personale at flyve med dem, ligesom selskabet er på alle de "sorte lister" der findes!

Så det blev altså mulighed nr. 2. Det forløb på følgende måde : Afgang fra Siem Reap kl. 07.30 i en bus der lignede noget der var løgn. Strækningen er kun på 152 km. - men det tog 8 timer af den værste vej man kan forestille sig! Grus og muddervej med huller der kan få selv store biler til at forsvinde. Rygtet siger at flyselskabet bestikker embedsmænd i regeringen, så denne strækning er den sidste i landet som bliver ordnet. Det er også den eneste logiske forklaring, da det ellers er ubegribeligt der ikke bliver gjort noget ved den, når man tænker på den enorme mængde turister der kommer ind i landet denne vej.

Poipet / Aranya Prathet er en travl grænseovergang, så formaliterne tog et par timer. Herefter 4 timer med en skøn thailandsk minibus til Nakhon Ratchasima (Khorat), og selvom vejene i Thailand er fantastiske (så vi kunne køre 100 km/t.) så var det en meget træt Michael som faldt i søvn på Tokyo Hotel i Khorat kl. 22.30 - efter 15 timers rejse. Først havde jeg dog fået vasket rejsestøvet af mig, med det første varme brusebad i 2 uger! Det var skønt - og i den grad tiltrængt...

Tidligt op næste morgen og en tuk-tuk til busstationen. Bus til Mukdahan via Ubon Ratchathani (7 timer) og derefter med Thai-Lao International Bus via den nye venskabsbro over Mekong floden - åbnet i december 2006. Visum til Laos blev ordnet ved grænsen, og kl. 17.30 nåede jeg ENDELIG til Savannakhet i Laos ! :-)

Skulle du sidde og undre dig : Cambodia og Laos støder jo op til hinanden, så hvorfor denne omvej? Svaret er, at man ikke kan få visum til Laos ved grænsen til Cambodia - og turen øst/nord på gennem Cambodia er lige så slem som turen til Poipet, men endnu længere...

Cambodia

Cambodia har været en meget stor oplevelse for mig!

Jeg er desuden super glad for, at jeg har set mere af landet end bare Siem Reap og Angkor Wat. Mere end 2/3 af de turister der kommer til Cambodia ser kun Siem Reap - og det er ærgeligt, for landet er så meget mere end det... og havde faktisk mere at byde på, end jeg havde forventet!

Jeg havde frygtet lidt for Phnom Penh, men blev glædelig overrasket! Byen er faktisk meget hyggelig, selvom den og resten af landet har en grum historie. Det var hårdt at se The Killing Fields og S-21, men jeg er glad for, at jeg gjorde det. Sihanoukville var som "strandoplevelse" lidt en skuffelse pga. regnen, mens Battambang viste mig en mere "ægte" side af Cambodia. Siem Reap og Angkor Wat (& co) var selvfølgelig den helt store oplevelse - og noget jeg altid vil huske!

Noget af det første folk nævner når man siger Cambodia — udover Angkor Wat, selvfølgelig — er de forfærdelige veje i landet!!! Det er nu faktisk ikke så slemt idag, ihvertfald ikke på visse af hovedstrækningerne, som nu er i udemærket stand. Vejen fra Sihanoukville til Phnom Penh og videre til enten Battambang eller Siem Reap er i fortrinlig form i øjeblikket — mens strækningen fra Battambang til Siem Reap, og ikke mindst fra Siem Reap til Poipet ved grænsen til Thailand er en joke! Men meget mere om det i næste indlæg. Nu gælder det så en lille smuttur igennem Thailand, så jeg kan komme ind i Laos ved Savannakhet...

Som altid kan du se min rute gennem landet på kortet...

lørdag den 21. juli 2007

Angkor Wat

Det er vigtigt at få en opfattelse af hvor stort dette område er : Over 100 templer er spredt ud over flere hundrede km². Der er en koncentration af templer omkring Angkor Wat, men der er også mange andre templer spredt omkring på hele området. Det hele var glemt i mange hundrede år, før en franskmand "genopdagede" Angkor Wat i 1868 - og området har nu været mål for turister i mere end 100 år!

Angkor Wat er verdens største religiøse bygningsværk, og selve Angkor blev hovedstad i det gamle Khmer rige i år 802, da Kong Jayavarman II samlede Cambodia til ét kongerige. Templerne er bygget over de næste ca. 600 år, startende med skabelsen af et tempel efterlignende Mt. Meru - det mytologiske bjerg der i hinduismen er centrum for universet og hjemsted for guderne. Sådan så datidens konger nemlig sig selv - som guder!

Angkor Wat er simpelthen unik og noget af det smukkeste jeg nogensinde har set! Selv blandt templerne i området skiller det sig ud på mange måder. F.eks. vender det - i modsætning til langt de fleste templer - mod vest, en retning som traditionelt er forbundet med død. Mange mener derfor, at det (også) har fungeret som et mausoleum for "bygherren" Surayvarman II. Templet er bygget omkring år 1150 og er simpelthen enormt! Bare voldgraven udenom er næsten 200 m. bred, og får voldgrave rundt om slotte derhjemme til at ligne fiskedamme! Det centrale tårn i midten kan bestiges, men kun via 4 usandsynligt stejle trapper med meget smalle trin. Det er gjort helt bevidst, da det at komme så tæt på gud skal kræve en indsats! Idag har man udstyret den sydlige trappe med et meget tyndt gelænder, men klatring her er helt på eget ansvar!!! Der er flere besøgende som har mistet livet efter at være faldet ned herfra, og personligt undrer det mig meget, at man ikke har udstyret bare én af trapperne med et ordentligt gelænder eller en mere moderne trappe. Man skulle tro det kunne gøres i vore dage uden at ødelægge bygningens integritet. Nu er jeg jo ikke så god til højder, så det tog mig næsten 10 min. at komme ned deroppe fra, og det var IKKE nogen fed tur, skal jeg hilse at sige! Udsigten deroppe gjorde dog at det var anstrengelserne værd, og man skal selvfølgelig derop når man nu er her! Rundt omkring i templet findes mere end 3000 udskårede apsara figurer (himmelske nymfer) som alle er forskellige...

Angkor Thom er en befæstet by på mere end 10 km² - bygget af Jayavarman VII omkring år 1200. Ligesom Angkor Wat er det omgivet af en høj mur og en meget bred voldgrav. Inde på området finder man bla. det meget mærkværdige tempel Bayon med de 216 køligt smilende stenansigter, som efter sigende skulle ligne kongen en hel del. Det er (udover Angkor Wat) et af favoritstederne at se solopgangen, når ansigt efter ansigt bliver ramt af morgensolen.

Baphuon er ligeledes et af de spektakulære templer i Angkor Thom. Det er i øjeblikket under restaurering - iøvrigt sammen med mange andre af templerne i området. Meget selvisk kan man jo hævde, at det ødelægger ens billeder med alle de stilladser og presenninger, men det er selvfølgelig vigtigere at bevare disse fantastiske bygninger! Foran Baphuon finder man The Terrace of Elephants, som er en 350 m. lang platform brugt til offentlige ceremonier og kongelige audiencer.

Ta Prohm er også kendt som "Jungle templet", og er specielt selv blandt templerne ved Angkor. Det ligger godt skjult inde i junglen, og træer og buske er vokset "ind" i templets mure og bygninger, hvilket får det til at se meget særpræget ud! Meget af det indre af templet er styrtet sammen, men man kan dog stadig færdes rundt i mange af gangene. Templet blev brugt som kulisse i filmen "Tomb Raider" med Angelina Jolie, og man kan se træet hvor hun plukkede en blomst, før hun faldt igennem jorden til... Pinewood Studios i England - men alligevel! :-)
Den østlige port til Angkor Thom blev iøvrigt brugt i samme film.

Preah Khan er et af de største tempelkomplekser i Angkor og er en labyrint af bygninger og gange. Der er nogle flotte udskæringer i sandstenene, men desværre er en del styrtet sammen. Ligesom ved Ta Prohm har junglen gjort sin indtog her, men dog ikke i helt samme grad.

Preah Neak Pean er et buddhistisk tempel fra slutningen af det 12. århundrede - og har en stor firkantet (nu udtørret) pool omkranset af 4 mindre. Øst for dette tempel findes Ta Som fra samme periode.

Pre Rup - bygget af Rajebdravarman II omkring år 950 er en større udgave af Eastern Mebon som ligeledes ligger tæt på. Pre Rup består af en pyramidelignende midte med 4 tårne udenom. Ligesom ved Angkor Wat skal man op af en frygtelig stejl trappe for at komme derop, men man bliver dog også her belønnet med en fantastisk udsigt. Templet er særdeles populært ved solnedgang, hvor de omkringliggende rismarker udgør en flot baggrund!

Bakong, Preah Ko og Lolei er en del af den såkaldte Roluos gruppe som ligger 13 km. øst for Siem Reap. Disse er blandt de ældste templer og er tilbage fra det 9. århundrede. Der er massiv restaurering igang ved disse templer, og det er også tiltrængt. Mange steder er udskæringerne næsten helt forsvundet.

Dette er selvfølgelig bare et meget lille udpluk af de mange templer, og der findes mange andre både større og mindre templer i området! Jeg har været her i 5 dage og det har været passende. Jeg købte et adgangskort til en uge for 330 kr. - og jeg har bestemt fået fuld valuta for pengene. Som tidligere nævnt er jeg blevet fragtet rundt mellem templerne i tuk-tuk, og det kan klart anbefales. Man kan godt cykle til nogle af de nærmeste templer, men det er en hård og lang tur. Derudover får man selvfølgelig også gået meget rundt inde i templerne, og jeg har ihvertfald været fuldstændig bombet når jeg er kommet hjem!

Alt i alt kan det siges meget enkelt : Angkor Wat er en af mit livs største oplevelser!!! Jeg har set frem til at opleve dette sted i mange år, og mine forventninger er blevet indfriet - og overgået mange gange !!!
Det bliver en ny klar nr. 1 på min lille TOP-10 liste! :-)

torsdag den 19. juli 2007

Siem Reap

Alle kommer til Siem Reap af én grund : Angkor Wat! Men det er jo selvfølgelig ikke helt rigtigt, for Angkor Wat er jo "bare" ét blandt hundredevis af templer i området.
Jeg laver et meget langt (og helt sikkert dødkedeligt!) indlæg om templerne omkring Angkor om et par dage - nok også indeholdende et par hundrede billeder! :-)
Efter min forfærdelige bustur hertil fra Battambang, travede jeg lidt rundt i byen for at finde et godt sted at slå mig ned nogle dage. Det fandt jeg på Green Town Guesthouse, som ligger ca. 10 minutters gang fra markedet i Siem Reap. Hyggeligt sted med søde mennesker, og stedet har også en god og populær restaurant! Der er intet varmt vand på badeværelset, men prisen er også kun 27 kr. i døgnet...
Jeg har allieret mig med en tuk-tuk chauffør - Suvan - som for 70 kr. om dagen kører mig rundt fra solopgang til solnedgang (hvis jeg har lyst). Det er en perfekt løsning, og en skøn måde at komme omkring på. Det er ikke tilladt selv at leje motorcykel i Siem Reap, men der er masser af motos (motorcykeltaxaer) man kan sidde bag på. Det har jeg dog svoret aldrig at gøre, så her er en tuk-tuk løsningen. De koster et par dollars mere om dagen end en moto, men til gengæld sidder man behageligt i vognen, som desuden giver dække mod solen - og har plasticsider der kan rulles ned i regnvejr, men de forhindrer selvfølgelig ikke chaufføren i at blive våd! De fleste dage har vi været afsted i 7-8 timer og kørt 60-80 km. så prisen må siges at være særdeles rimelig!
Der er enkelte attraktioner og seværdigheder i Siem Reap, men de blegner i sammenligning med alle templerne. Det meste af tiden hvor jeg ikke er på farten, tilbringes enten på guesthouset eller på markedet midt i byen. Her kan købes alt til en billig penge, selv det man IKKE lige står og mangler : Hvem har f.eks. brug for en sneskovl ?!?!?! ;-)
Eneste lille minus ved Siem Reap (hvis man kan tillade sig at sige det sådan) er, at der INTET cambodiansk er ved byen. Her er kun hoteller, restauranter, souvenirboder, internetcaféer osv. Jeg ved godt at jeg tidligere har skrevet bla. om Hoi An at det kan være fedt i en periode, men jeg er glad for at have oplevet det "ægte" Cambodia i f.eks. Battambang...
Jeg bliver her nogle dage mere, og skal også liiiige have fundet ud af hvad der nu skal ske! Planen hedder jo Laos, men jeg skal nok igennem Thailand for at få lov til at krydse grænsen. Man kan nemlig ikke få visum til Laos ved grænsen til Cambodia - men godt ved grænserne til Thailand...

OPDATERET D. 21/07 : Der er lagt lidt flere billeder ud - bla. fra min tur ned ad floden til Tonlé Sap Lake og landsbyen Kompong Phhluk - som er bygget på 5-6 m. høje pæle for at undgå ødelæggelse ved de årlige oversvømmelser.

tirsdag den 17. juli 2007

Bussen til Siem Reap

Det var uden tvivl mit livs værste bustur!!! 8 timer på støvede og knoglebrækkende grus- og mudderveje, i en bus fra omkring 1. verdenskrig - uden aircondition. Til gengæld pakket med ca. 100 mennesker, da stort set alle havde børn på skødet. Flere gange kørte vi fast og måtte ud og skubbe, og jeg har ikke tal på hvor mange gange den bare brød sammen !!! :-/

Men som min sidemand sagde med sindsro : Det er da heldigt det ikke regner i øjeblikket, for så ville vi først komme dertil i morgen... :-)
Men... nu er jeg her - og i morgen skal jeg ENDELIG se Angkor Wat !

mandag den 16. juli 2007

Battambang

Jeg tog bussen fra Sihanoukville kl. 7 om morgenen, og lidt i 12 nåede vi til Phnom Penh - lige i tid til at se den sidste bus til Battambang køre. Nå, ind og købe en billet, op i en tuk-tuk, og så gik jagten ellers ind igennem Phnom Penhs gader. Tuk-tuk chaufføren mente åbenbart han var Michael Schumacher, og havde jeg vidst det inden jeg kravlede ind, havde jeg taget en bus den næste dag! Mere på 2 end på 4 hjul fik vi endelig fanget bussen i udkanten af byen, og jeg fik smidt min rygsæk ind i midtergangen og kravlede efter. Bussen var kun halv fyldt, men der blev kigget noget efter den sindssyge turist! :-)

Vi ankom til Battambang kl. 17 - så efter 10 timer med bus, så var det en glad Michael der forlod busholdepladsen og gik mod centrum af byen... og faldt! Jeg missede søreme lige at der manglede et stort stykke af vejen, og så snublede jeg ellers lige så tung som jeg er. Det må have set megasjovt ud, og heldigvis var der ikke nogen som kørte ind i mig, mens jeg lå dér og rodede rundt. Et par af de lokale kom mig til hjælp, og fik befriet mig fra min 32 kg. (!!!) tunge rygsæk, så jeg kunne rejse mig op. Store grin - og velkommen til Battambang ! ;-)

Battambang er med ca. 150.000 indbyggere Cambodias næststørste by. Det er dog svært at forstå når man ankommer til byen. Den virker meget lille, og der er ikke så meget at se her i form af seværdigheder. Der er et par templer rundt omkring byen, men da mit næste stop er Siem Reap og Angkor Wat, så besluttede jeg ikke at bruge tid på dem.

Selve byen er ellers hyggelig nok, og slet ikke så vestlig præget som Phnom Penh og Sihanoukville. Der er (meget) langt mellem restauranter med vestlig mad, men det giver selvfølgelig én rig mulighed for at prøve det "ægte" lokale køkken - og det er godt - skal jeg hilse at sige... :-)

I morgen skal jeg så med bussen til Siem Reap, og se Angkor Wat - noget jeg har villet i 15 år! Jeg kan slet ikke forstå, at jeg nu er SÅ tæt på!

fredag den 13. juli 2007

Sihanoukville

Sihanoukville er Cambodias svar på Costa Del Sol... desværre regnede det bare hele tiden mens jeg var der !!! Man skal ikke forvente strande eller resorts som på nogen måde kan måle sig med dem i Thailand, men omvendt er priserne jo også anderledes. Jeg betaler 22 kr. for mit værelse på GST Guesthouse, kun 1 minuts gang fra Occheuteal og Serendipity Beach.

Jeg har været i vandet et par gange her (i regnvejr), men man bliver jo våd alligevel. I dag har jeg lejet en cykel, og kørt de få kilometer ind til selve Sihanoukville by og videre til Victory Beach. Der er ikke meget at komme efter i byen, så selv om det ikke regnede så meget på det tidspunkt, kørte jeg tilbage igen - kun iført badebukser og sandaler! :-)

Det var meningen at jeg skulle til Kampot på vej tilbage til Phnom Penh, men vejen til Bokor Hill Station er pt. regnet væk, så det er blevet droppet. Ærgeligt, men sådan går det jo desværre nogle gange. I stedet sætter jeg så kursen mod Cambodias næststørste by - Battambang...

Du kan se en lille regnvejrsvideo fra Sihanoukville her :
http://www.youtube.com/watch?v=NUGO0rZhMbw

tirsdag den 10. juli 2007

Killing Fields & S-21

ADVARSEL : Det her er ikke et hygge indlæg !!!

Alle der har set filmen "The Killing Fields" har en rigtig god idé om, hvad det her handler om. I 1975 overtog Pol Pot og hans sindsyge slæng af Røde Khmer magten i Cambodia, og skruede tiden tilbage til år nul. Penge blev forbudt, intellektuelle tortureret og myrdet, munke dræbt og helligdomme ødelagt - kort sagt : Ekstrem kommunistisk kaos af allerværste slags. I de 4 år styret var ved magten, drabte de mere end 2 millioner mennesker (ud af en befolkning på blot 7 millioner!) - og mange hundrede tusinder flygtede til lejre i bla. Thailand.

Pol Pots sikkerhedsstyrke overtog bla. Tuol Svay Prey High Scool som ligger midt i byen, og forvandlede det til et fængsel - kendt som S-21. Igennem de 4 år passerede omkring 20.000 fanger igennem fængslet, hvor de blev tortureret og tvunget til at angive andre. Det kunne være folk som havde haft kontakt med udlændinge, kendte folk i f.eks. Amerika eller havde modtaget nødhjælp fra Thailand. Efter endt "afhøring" blev folk kørt til "The Killing Fields", hvor de hurtigt blev henrettet og begravet i massegrave. Kun 7 blev fundet i live i fængslet, da vietnamesiske tropper marcherede ind i Phnom Penh i 1979 og afsatte Pol Pots regering. Yderligere 12 fanger blev tortureret til døde samtidig med at tropperne invaderede byen (som en sidste afskyelig handling), og de er begravet i gården på det, som nu er et museum for folkedrab.

Det er en forfærdelig deprimerende oplevelse, at gå rundt på det der engang var en skole, og som blev forvandlet til et fængsel midt i et ellers fredeligt beboelsesområde. De Røde Khmer var (ligesom nazisterne) meget omhyggelige med at dokumentere deres afskyelige handlinger, og derfor har man fortegnelser over alle som var indsat i fængslet. Det er frygteligt at gå igennem rum efter rum med billeder af personer som sad i dette fængsel - og som alle blev dræbt! Lige nu er der faktisk en udstilling af en dansk fotograf, som har taget billeder af folk der kigger på billeder af fangerne, og ud fra det kan jeg nemt fastslå, at jeg ikke er den eneste, som har knebet en tåre her.

The Killing Fields of Choeung Ek er den mest kendte, berygtede og frygtede af Cambodias killing fields. Hertil blev fangerne bragt og hurtigt slået ihjel med stave eller knive (ofte udført af børn og unge, som De Røde Khmer hyldede som landets nye fremtid)! Man har bygget en stupa, som indeholder mere end 8000 kranier - arrangeret efter køn og alder, og ialt er resterne efter 8985 personer blev udgravet fra massegrave placeret rundt omkring på området. Man har nu besluttet ikke at udgrave flere, men lade de personer som ligger her få fred.

Jeg ved godt, at det er vigtigt at vi lærer af historien, så noget som dette ikke kan ske igen - men at mennesker kan behandle andre mennesker på denne måde - er mig fuldstændig ubegribeligt !!!

Phnom Penh

Efter grænsetjekket og udstedelse af visa på den cambodianske side, fortsatte vi med båd op af Mekong floden. De sidste 40 km. blev kørt i minibus og tog små 2 timer, så det blev aften før vi nåede "The King Guesthouse" i Phnom Penh. Efter 3 dage på floden havde jeg fået reddet mig en mindre forkølelse, så jeg besluttede mig for at tage et par dage i sengen. Jeg skal dog bestemt ikke klage, for det er første "sygdom" på min rejse. Ikke engang én dag med diarre eller ondt i hovedet er det blevet til endnu, så jeg ved jeg er sluppet meget billigt. Det her var nu heller ikke på nogen måde slemt : 63 kabel-tv kanaler, flere ulæste bøger, stor behagelig seng, restaurant og internet på stedet, så... nej, jeg skal ikke klage. De 2 dage på langs gjorde iøvrigt underværker, og mandag morgen følte jeg mig helt frisk og klar igen! :-)

Phnom Penh er en spændende by, men der er stadig områder man som turist holder sig fra (specielt efter mørkets frembrud). Der er et stort udbud af diverse "ydelser" i byen, men holder man sig til de normale turiststeder, så er man vist på rimelig sikker grund. Et af de første steder jeg besøgte var Independence Monument, som ligger midt i en stor rundkørsel. The Royal Palace har MANGE sammenligninger med Grand Palace i Bangkok : Temple Of The Emerald Buddha, Throne Hall, Stupas og modellen af Angkor Wat. Jeg synes at det er et skønt område, og var det ikke for det faktum, at det var 1000 grader varmt da jeg besøgte det (eller var det "kun" 41?) - så vandrede jeg skam nok rundt dér endnu!

Jeg lejede en tuk-tuk for en hel dag, og det er en fed måde at komme rundt i byen på. Der findes mange forskellige typer tuk-tuk'er i Phnom Penh, så det er bare at vælge. En helt anderledes hyggelig oplevelse end de tilsvarende tuk-tuk'er i Bangkok. Jeg så også Wat Phnom og var en tur over floden via den japanske venskabs-bro. Det blev også et par timer på Psar Tuol Tom Pong - bedre kendt som "Det Russiske Marked", hvor russerne shoppede amok i 80'erne.

Jeg var selvfølgelig også en tur ude ved "The Killing Fields" og så det forfærdelige fængsel S-21 midt i byen, hvor fangerne blev tortureret inden de blev sendt til henrettelse i de berygtede killing fields. Begge steder var forfærdelige at opleve, og jeg skal gerne indrømme at jeg kneb mere end en enkelt tåre begge steder. Jeg laver et separat indlæg om disse to steder, så kan du selv vælge om du vil læse det eller ej...

I morgen tidlig tager jeg med bussen til Sihanoukville - en af Cambodias få rigtige strandbyer. Derefter hedder planen Kampot på vej tilbage til Phnom Penh, før jeg sætter kursen mod Battambang, Siam Reap - og ANGKOR WAT !!! Det bliver så stort! Billetten hjem er desuden blevet købt, og jeg kommer hjem d. 11/08 - præcis 5 måneder efter afrejse. Selvfølgelig savner jeg jer derhjemme, men jeg glæder mig ikke ligefrem til at komme hjem til en hverdag igen. Nå, der er jo heldigvis en måned til... :-)

lørdag den 7. juli 2007

Vietnam

Jeg har netop afsluttet min tur rundt i Vietnam, og det har været 6 helt fantastiske uger !!!

Jeg ved godt at mange cruiser igennem Vietnam på 10-14 dage, men jeg er virkelig glad for at have haft muligheden for at tage det i mit eget tempo. Jeg har faktisk været alle de steder jeg planlagde undervejs, og jeg føler at jeg har fået et godt indblik i dette fantastiske land! Det er bestemt et land jeg gerne vil tilbage til på et tidspunkt.

Du kan se min rute gennem landet på kortet...

Mekong deltaet

Jeg forlod Saigon onsdag morgen på en 3-dages tur til Mekong deltaet. Vi kørte først til My Tho for en bådtur på de små kanaler. Vi så hvordan de producerer slik af kokosnød, og det rispapir de pakker det ind i. Vi så også hvordan de laver pop-ris. En stor gryde fyldes med varmt sort sand. Så hældes risene i, der røres rundt - og vupti! Så begynder risene at "poppe"... Fuldstændig ligesom med popcorn.

Videre til Can Tho for fælles middag og overnatning på Xuan Mai Hotel.
Torsdag startede vi med en bådtur til Cai Rang flydende marked. Det var måske ikke så farverigt som nogle af dem jeg har set i Thailand, men til gengæld var det et "ægte" flydende marked! Her kommer familier med deres båd fuld af bananer, vandmeloner, ananas eller hvad de nu end dyrker - og sælger det, eller bytter til mango, kaffe, ris - eller hvad de nu mangler.
Jeg købte en lækker frisk ananas fra en af bådene, og det er den BEDSTE ananas jeg har smagt til dato! Efter frokost besøgte vi bla. en fabrik hvor de laver ris-nudler, før vi tog (endnu) en lang sejltur på Mekong floden inkl. en hyggelig middag. Onkring kl 20 nåede til Chau Doc og Dong Xahn Hotel.

Fredag morgen startede vi med en sejltur i små robåde (i pisse øsende regnvejr) til en muslimsk flydende landsby nær Chau Doc. Vi så også deres fiskefarme, hvor de opdrætter fisk i bunden af deres flydende huse.
Kl. 9 var vi ombord på båden der skulle sejle os til grænsen mellem Vietnam og Cambodia ved Vinh Xuong. Der nåede vi til omkring kl. 13, og efter et 20 minutters tjek af bagagen og exit-stemplet i passet, forlod vi Vietnam og forsatte op af Mekong floden mod den cambodianske grænsestation ved Kaam Samnor...


Du kan se her hvordan man laver pop-ris :
http://www.youtube.com/watch?v=p4_CbFdEFf8

onsdag den 4. juli 2007

Saigon (HCMC)

Saigon - eller mere korrekt Ho Chi Minh City - som byen jo officielt har heddet siden 1975, er mere at betragte som en provins i Vietnam end "bare" en by. Officielt bor der omkring 9 mill. mennesker i Saigon, men i virkeligheden er det nok nærmere 12. Der er registreret 4 mill. motorcykler i byen, og det virker som om de alle er på gaden konstant!
Der er selvfølgelig meget historie i Saigon, og man kan godt mærke at det var hovedstaden i det tidligere syd-Vietnam. Den amerikanske indflydelse er stadig overvældende, og gør byen til noget af en kontrast ift. Hanoi. Trafikken er dog mindst ligeså fuldstændig vanvittig, og specielt én tur i byen med en cyclo (cykeltaxa) er et minde jeg aldrig vil glemme. Når man kører med ren rugbrødsmotor, så er det naturligvis umuligt at følge med motorcykler, biler og busser. Så cyclokøreren sætter igang, og så holder han ellers fart og retning uanset hvad. I et land hvor basale ting som kørselsretning, vejbaner eller gud-forbyde-det vigepligt er fuldstændig ukendte begreber, så er det altså en oplevelse. Jeg troede ikke jeg skulle opleve noget, der kan måle sig med en tuk-tuk tur i Bangkok, men det er lykkedes nu!
Jeg besøgte Reunification Palace, som indtil nord-Vietnam vandt krigen og stormede Saigon, hed Independence Palace - og var hjemstedet for den syd-vietnamesiske regering og præsident. På War Remnants Museum kan man se en masse våben fra krigen, men også udstillinger og billeder - set med vietnamesiske øjne. Specielt de barbariske "tiger cages" hvor op til 14 fanger sad i celler på 6 m2, og franske guillotiner (brugt sidste gang så sent som i 1960) var ikke rare at se, men man kommer jo desværre ikke udenom historien...
Jeg besøgte også Cu Chi tunnelerne udenfor Saigon. Egentlig ikke for selve tunnelernes skyld - for de er primært kopier lavet til turister, og jeg har jo også oplevet Vinh Moc tunnelerne ved DMZ'en - som er "the real deal". Næh, det der trak var muligheden for at skyde med en AK-47 riffel.

Alle der kender mig, er vist klar over at jeg er pacifist og bestemt ikke våbentosset! Men chanchen for at affyre denne russisk byggede klassiker, kendt fra både bøgernes og virkelighedens verden - og benyttet af gourilla soldater over hele verden, trak af en eller anden grund i mig. Der var også mulighed for at skyde med bla. amerikanske M-60 maskingeværer, men jeg holdt mig til AK-47'eren. Indrømmet, det var faktisk meget sjovt at skyde et par runder af...
Der er mange hyggelige parker i byen, og selvfølgelig også et hav af kirker, templer og pagoder. Over hele Vietnam gør den noget primitive kabelføring (og det er sagt på den pæne måde), at strømafbrydelser er en regelmæssig oplevelse, og ialt har jeg nok oplevet omkring 30-40 strømafbrydelser i min tid i Vietnam! Men min tid i Vietnam er nu iøvrigt ved at rinde ud - for denne gang! Jeg skal på en 3-dages tur til Mekong deltaet, som slutter med en sejltur på Mekong floden over grænsen til Phnom Penh i Cambodia.
Du kan se video af mig affyre AK-47'eren her :
Du kan se en lille (men ikke slem) cyclo trafik-video her :

søndag den 1. juli 2007

Mui Ne Beach

Jeg valgte at tage til Mui Ne Beach for at have én dag i en af guds store sandkasser! Det lykkedes til fulde, men udover det har Mui Ne egentlig ikke så meget andet at byde på. Det er et hyggeligt sted for en enkelt nat eller to, men har ikke samme charme som Hoi An eller lækre strande som Nha Trang.

Det er jo nok sidste gang, at jeg har chancen for at bo på stranden i det næste stykke tid, så jeg valgte en bungalow på Lucy Resort. Prisen på 125 kr. gør det til det suverænt dyreste sted jeg har overnattet i Vietnam, men det var nu også et lækkert resort : Super hyggelig bungalow, swimmingpool, restauranter, bar med poolbord og meget mere.

Jeg lejede en motorcykel og kørte langs stranden i Mui Ne - en strækning på ca. 20 km. Masser af lækre og dyre hoteller, da stedet er meget besøgt af de mere velhavende vietnamesere i Saigon. Sand klitterne var fede, og det var sjovt at prøve en slædetur ned af dem. Om aftenen spillede jeg pool på resortet, før en tordenskylle sendte mig tilbage til min bungalow.

Om lidt kommer bussen der skal tage mig til Ho Chi Minh City (Saigon), så slut fra Mui Ne...

lørdag den 30. juni 2007

Dalat

Dalat ligger i Central Highlands - midt imellem kysten og Cambodia, og pga. placeringen i bjergene er klimaet dejligt køligt, ihvertfald sammenlignet med mange andre steder i Vietnam. Dagstemperaturer på 20 grader og ned til 10 grader om natten, har været en dejlig og kærkommen oplevelse. Skønt med hele dage, hvor man slet ikke sveder! :-)

Det er nu ellers ikke fordi jeg har ligget på den lade side i Dalat. Jeg fulgtes med Coralie fra Nha Trang, og vi nød den "korte" 7 timers bustur. Vi havde noget besvær med at finde et hotel, men efter lidt vandren i byen lykkedes det. Vi gik en tur rundt i byen, spiste dejlig aftensmad - og slappede af med snak og tv på hotellet.

Fredag startede vi med morgenmad, før vi tog afsted på vores lejede motorcykler. Vi så Dalat Katedralen og Domaine de Marie Klosteret (sjovt, så religiøs man bliver når man rejser!). Derefter kørte vi til Datanla vandfaldet, hvor vi tog en sjov rutchebanetur med små vogne i fuld fart ned til vandfaldet. På vej tilbage til Dalat stoppede vi ved Tuym Lam Lake for frokost. Vi tog det lille tog fra Dalat de 8 km. til landsbyen Trai Mat, hvor vi så den flotte Linh Phouc pagode, før vi spiste middag på en hyggelig café ved Xuan Huong søen midt i Dalat.

Idag er jeg så taget til Mui Ne Beach, mens Coralie er taget til Saigon. Dér skal jeg til i morgen, men jeg ved ikke helt om jeg egentlig glæder mig til det. Har hørt en del skidt om byen, men i morgen får jeg ihvertfald mulighed for at opleve byen selv...

torsdag den 28. juni 2007

Nha Trang

Nha Trang bliver kaldt Vietnams "Beach Capital" nr. 1, og der er bestemt nogle lækre strande i og omkring byen. Sammen med Coralie og Marvin fra bussen, tog vi til det Oceanografiske Institut, hvor de har mange akvarier med flotte fisk og diverse hajer! Derefter tog vi kabelbanen til "Bamboo Island" og senere slappede vi af på stranden, før vi spiste aftensmad på "Same Same - But Different Café!" :-)

Onsdag lejede jeg en motorcykel, og efter en dukkert på stranden og en lille trilletur rundt i byen, var det tid til at gå i kirke! Nha Trang har en af Vietnams få katedraler, og det er faktisk en rigtig flot bygning i sig selv. Derefter kørte jeg til Po Nagar, hvor jeg så de flotte Cham tårne - i samme stil som My Son. De er dateret så langt tilbage som til det 8. århundrede, og stedet bliver stadig brugt i forskellige religiøse sammenhænge, så det er af med skoene inden man går indenfor!

Hon Chong forbjerget nord for Nha Trang var et hyggeligt lille sted, og i nærheden lå en skøn og ugenert strand hvor jeg fik dagens anden dukkert. Jeg var også et smut forbi Long Son pagoden, og så de to store hvide Buddha statuer.

Nu skal jeg videre - op i bjergene i Central Highlands - til Dalat...

onsdag den 27. juni 2007

I hate the f***ing bus!

Jeg ved det godt! Det er dårlig manér at skrive med store bogstaver, men jeg HADER virkelig lange busture. Specielt når det er min egen skyld at jeg er på dem! ;-)

Jeg tilbragte jo 8 dage i Hoi An, og skulle bare sørge for at købe en togbillet videre sydpå. Men jeg glemte det, udskød det, og har vist 117 andre undskyldninger. Til sidst endte jeg med kun at kunne få en busbillet. Øv, øv, øv - men 99% min egen skyld (ok, måske kan vi endda godt runde det op til 100%) !!!

Så mandag aften kl. 18 tog jeg plads i denne fantastiske "luksus-bus" til den dejlige 12 timers tur til Nha Trang. Jeg havde allerede måttet droppe min plan om at se My Lai, da der ikke var nogen bus dertil fra Hoi An.

Jeg havde i forvejen talt en del med Coralie (fra New Zealand) og Marvin (fra USA) som ligeledes boede på An Phu Hotel i Hoi An. Vi fik snakket meget sammen i bussen, men øv for en tur. Mit sæde kunne lænes en smule tilbage, men det blev ikke til meget søvn den nat...

Vi ankom til Nha Trang kl. 6 næste morgen, og jeg håber det er sidste nat jeg tilbringer i en elendig "sidde-op bus". Men nu må vi se... :-)

søndag den 24. juni 2007

Hoi An

Indrømmet : Jeg elsker Hoi An !!!  Jeg ved også udemærket godt HVORFOR jeg elsker denne by. Den minder mig nemlig om alt det jeg elsker ved Thailand : Her er smukt, varmt, billigt og super hyggeligt! Jeg bor på et rigtigt fedt hotel, med en skøn swimmingpool, minibar, aircondition og badekar. Alt det (inkl. morgenmadsbufféten) for 70 kr. i døgnet!

De første dage tilbragte jeg sammen med Olive (fra DMZ'en og Hue) og vi har haft det fantastisk hyggeligt sammen. Vi tullede faktisk bare mere eller mindre rundt : Svømmede i poolen, var på stranden og travede rundt i byen - besøgende hver eneste boghandel med engelske bøger vi kunne finde - og dem er der heldigvis mange af i Hoi An! Efter 4 dage tog hun videre, da hun har ikke så lang "rejsetid" som jeg har, og derefter har jeg været på egen hånd. Jeg har dog også haft selskab af en del andre, heriblandt et rigtigt sødt hollandsk par - Monique og Patrick.

Vi besøgte My Son sammen, som er et religiøst område helt tilbage fra det 4. århundredes Cham kejserrige, som senere blev helt opslugt af Vietnam. Det bestod af mange templer og bygninger, og den dag idag ved man ikke hvordan de har kunnet bygge det. Der er nemlig intet der holder murstenene sammen (som f.eks. mørtel eller cement) - og alligevel har nogle af dem overlevet i næsten 1500 år. Under krigen med amerikanerne, benyttede Viet Cong området som ba<x>se, og det blev derfor bombet i flere omgange. Af de 68 bygninger man har fundet spor efter, har 20 overlevet (i mere eller mindre grad) og kan ses i dag. Turen tilbage til Hoi An foregik med båd, og var en skøn 2 timers sejltur op ad floden.

Selvfølgelig har jeg været på stranden adskillige gange - og den er virkelig skøn! - ligesom jeg har cruiset rundt i området på motorcykel. Ind imellem har jeg dog haft tid til at besøge min skrædder - Mekong, hvor jeg har fået syet en hel del tøj : 4 par bukser, 2 par shorts, 5 skjorter og en lækker fleece jakke - samlet pris godt 1.000 kr. (og så passer det mig! :-)

Selvom jeg havde lovet mig selv at droppe nudler (efter den lange tur med den trans-sibiriske jernbane), så er den lokale Cao Lao så god, at jeg har måttet opgive det løfte. Juicen fra sukkerrørene smager af en eller anden grund også lidt bedre her end andre steder. De presser sukkerrørene gennem en maskine, og hælder saften i en lille pose med is - et sugerør dyppet i en smule salt (?) - og værsgo'! Det smager bare himmelsk...

Jeg har nu været i Hoi An i en uge, og selvom jeg egentlig ikke har lyst, så går turen videre sydpå i morgen. Hvis det er praktisk muligt, så bliver næste stop ved My Lai - ellers direkte til Nha Trang. Hold jer muntre...

søndag den 17. juni 2007

Danang

Bussen til Hoi An stopper i Danang, og her stod jeg af, mens Olive fortsatte direkte til Hoi An. Jeg tjekkede ind på et hotel, hvor jeg også lejede en motorcykel. Jeg kørte lidt rundt i Danang, og satte så kursen sydpå. Ca. 10 km. fra Danang ligger Marmor bjergene, som er 5 små bjerge ikke langt fra Vinh Diem & Han floderne. Her kan man se templer, pagoder, grotter (foruden selve bjergene, selvfølgelig!). Rundt omkring i området ligger masser af værksteder, hvor de laver flotte figurer af marmoren - fra små Buddhafigurer til KÆMPE skulpturer!

Bagefter satte jeg kursen nordpå igen, og kørte til My An Beach hvor jeg stoppede for en dukkert. Senere kørte jeg videre til China Beach og My Khe Beach (hvor jeg også fik en dukkert). Stedet blev under Vietnamkrigen brugt af de amerikanske soldater, til afslapning væk fra kampene. Jeg så også Museum Of Cham Sculpture, som har masser af flotte skulpturer. Lidt før lukketid opførte de et "etnisk show" - med flotte dragter og spændende musik.

Idag tager jeg så videre sydpå til Hoi An...

fredag den 15. juni 2007

Hue

Efter den skønne dag omkring DMZ'en, blev vi smidt af minibussen i Hue - ca. 70 km. længere sydpå. Jeg tjekkede ind på et hotel, og mødtes senere med en engelsk pige Nichola (Olive) som havde været med samme sovebus som jeg, og ligeledes med på turen rundt ved DMZ'en. Vi fik noget aftensmad sammen og aftalte at mødes igen næste dag.

Vi havde en skøn dag, hvor vi bla. besøgte Hue Citadel som ligger ned til Parfume floden, som løber igennem byen. Det er et gammelt område som blev brugt af forskellige kejsere, og muren og den tilhørende voldgrav omkring er mere end 10 km. lang. Inde på området er der flere templer, pagoder, søer m.m. - og vi fik nogle hyggelige timer til at gå - bare slendre og snakke. På området findes også 9 store symbolske kanoner som aldrig har været affyret - samt Vietnams højeste flagstang! Vi gik over Trang Tien broen til en hyggelig lille café med navnet "Why Not?". Her mødte vi Eddie som bor på samme hotel som Olive, og han er en fantastisk fyr! Amerikaner, var med i krigen her for US Marines, og han er tilbage i Vietnam for første gang siden. Utrolig spændende og facinerende type, og vi tilbragte en super hyggelig aften sammen alle tre, med gamle krigshistorier, øl og drinks. Olive er selv lige kommet tilbage fra Irak, hvor hun har været 11 måneder i militærpolitiet i Basra. Der mødte hun mange danske soldater, så hun kender Danmark rimelig godt.

Næste dag gik Olive og jeg en tur langs Parfume floden (fedt navn, ikke?) og senere lejede vi et par motorcykler og kørte rundt omkring Hue. Vi var igennem området med de mange vietnamesiske kejsergrave, og så bla. Tu Duc's grav - som er den største i området. Udover selve graven, er der lotus søer og små pagoder - og hyggelige stier igennem det hele. Om aftenen var vi igen på "Why Not?" og Eddie kom senere og stødte til.
Det har virkelig været et par rigtig hyggelige dage!!!

Idag har Olive været på stranden, mens jeg tog en bådtur ned ad floden til Thien Mu pagoden, og vi har så spist aftensmad sammen. I morgen tager jeg videre til Danang - og derfra videre sydpå til Hoi An...

onsdag den 13. juni 2007

Top 10! (version 2.0)


Så er der gået halvanden måned siden min første TOP 10 liste, så det må være på tide med en update. Jeg bedømmer stadig ud fra hvad der har efterladt det største indtryk hos mig! Så fordi et sted eller en by ikke kommer på listen, er det ikke ens betydende med at oplevelsen dér var dårlig, men blot at der har været 10 andre steder hvor oplevelsen - af den ene eller anden grund - har været større!

1) Terrakotta krigerne, Xi'an, Kina.
2) Den Kinesiske Mur, Badaling, Kina.
3) Togturen med Den Trans-sibiriske Jernbane.
4) Yangzi River Cruise, De Tre Kløfter, Kina.
5) Potala paladset, Lhasa, Tibet.
6) Victoria Peak & Harbour, Hong Kong.
7) Ger-camp'en i bjergene udenfor Ulaanbaatar, Mongoliet.
8) Qinian Dian/Temple of Heaven, Beijing, Kina.
9) Tam Coc hulerne, Ninh Binh, Vietnam.
10) DMZ, Dong Ha, Vietnam.

Nye på listen er således min fantastiske sejltur ned ad Yangzi floden gennem De Tre Kløfter til den store dæmning som ny nr. 4. Victoria Peak og udsigten over havnen i Hong Kong kommer ind som nr. 6, men havde vejret i Hong Kong været bedre, var placeringen blevet højere oppe på listen! Sidst, men ikke mindst, kom Vietnam på listen med den skønne sejltur gennem Tam Coc hulerne ved Ninh Binh som ny nr. 9 - og den historisk spændende DMZ (demilitariserede zone) som ny nr. 10...

Ud af listen er til gengæld røget Panda Centeret i Chengdu, Yuyuan-haven i Shanghai, kørslen med hundeslæde ved Bajkal-søen samt take-off med fly fra Lhasa, Tibet. Det betyder samtidig at der ikke blev plads til f.eks. Stone Forest i Kunming, Ngong Ping 360 kabelbanen på Lantau i Hong Kong, Cat Ba Island i Halong Bay - eller byer som Dali, Yangshou, Hanoi eller Sapa.

Det er altså noget hårdt at sidde og sammenligne oplevelser på denne måde, men ovenstående Top-10 er de oplevelser som lige nu har efterladt det største indtryk på mig!

- - -

Jeg har nu været væk i 3 måneder, så der er en lille videohilsen her :
http://www.youtube.com/watch?v=4IockuWTr6M

tirsdag den 12. juni 2007

DMZ

DMZ - den tidligere demilitariserede zone mellem det opdelte nord- og sydvietnam. Et spændende område, som blev fantastisk vigtig under krigen med USA.

Jeg tog natbussen fra Ninh Binh mod Hue, da det ikke var muligt at få billet til toget. Det var en ok bus, men som tidligere sagt, så foretrækker jeg altså toget!

Omkring kl. 06.30 nåede vi Dong Ha, og jeg selv og nogle stykker mere "sprang fra" for at udforske området. Efter lidt morgenmad fik vi arrangeret en tur rundt, og en fantastisk guide Hoa - som virkelig kender området godt.

Vi startede med at køre til resterne af den amerikanske base Doc Mieu, hvor en enkelt bunker (som det eneste) har fået lov at stå tilbage, af de 17 baser langs DMZ der var kendt som McNamara's Wall (efter den amerikanske forsvarsminister under Vietnamkrigen). Udsigten fra bakken gør at man kan se langt onkring, hvilket selvfølgelig var afgørende for amerikanerne. Bagefter kørte vi til Truong Son National Cemetery, hvor mere end 10.000 nordvietnamesiske soldater er begravet. Mange er begravet som "ukendt soldat" - mens andre kun er udstyret med meget sparsomme oplysninger. Vi gik også over den genopførte bro over Ben Hai floden, som fra 1954 til 1975 fungerede som landegrænse mellem nord og syd. Den originale bro blev bombet af USA, men efter genforeningen blev det besluttet af genopføre den som et symbol på det samlede Vietnam. Ved siden af har man så idag en moderne bil-bro.

Mange steder i området kan man se bombekratere som har fået lov at bestå, mens andre i dag er blevet fyldt op med jord eller vand. Flere steder så vi den berømte Ho Chi Minh trail, som er det system af stier, som kommunisterne i nordvietnam benyttede til at få forsyninger og våben til oprørerne i syd.

Derefter gik turen til Vinh Moc tunnelerne - som er "the real deal". I modsætning til de tunneler man kan besøge i området omkring Ho Chi Minh City (Saigon), så blev disse rent faktisk benyttet under krigen med USA. Den del vi besøgte, var hjem for mere end 500 personer og blev brugt i en periode på 7 år. I den tid levede folk i disse gange under jorden, som senere blev brugt af Viet Cong soldater til transport af våben. Selvom det på billeder kan ligne sten, så består vægge, loft og gulv af stampet ler. Det betød selvfølgelig at en del af disse tunneler rundt omkring styrtede sammen, og fangede de folk som opholdt sig der - op til 22 meter under jorden. Efter krigen blev enkelte dele forstærket med træ, men langt det meste er bevaret som det var. Det var et særdeles facinerende sted, selvom det føles lettere klaustrofobisk. Generelt er højden mellem 1,50 og 1,70 m. og ca. 1 m. bred, og flere steder måtte jeg vende og dreje mig for at komme igennem.

Dagens sidste stop var ved resterne af en amerikansk M-41 tank.
Alt i alt en super dag i området omkring DMZ...

mandag den 11. juni 2007

Ninh Binh

Der er måske ikke så meget ved selve Ninh Binh, men området omkring byen rummer masser af spændende steder. Jeg tog bussen hertil fra Hanoi og bor ved Lamsan Lake. Jeg lejede en motorcykel og første stop var Tam Coc hulerne. Man bliver sejlet dertil - og igennem - hulerne i robåd, som for det meste bliver roet med fødderne! Hulerne i sig selv er flotte, og landskabet omkring fortryllende.

Vejret viste sig også fra sin bedste side - 40 grader og blå himmel. Sejlturen tog 2 timer frem og tilbage og var ganske enkelt fantastisk, og jeg fik taget masser af gode billeder undervejs. Derefter kørte jeg videre til Bich Dong pagoden og Hoa Lu templet. Jeg havde fået et godt kort på mit hotel, så turen foregik via de små bagveje - på grusstier, gennem små landsbyer og rismarker. Jeg skulle egentlig også have været på bådtur til Kenh Ga Floting Village, men da de insisterede på at jeg skulle betale 3 gange den annoncerede pris, så blev det droppet. Ærgeligt, men de skal sgu' ikke tage mig ved næsen !!! (hver gang :-)

Det kunne dog ikke forhindre at jeg havde en kanondag. Jeg kom tilbage til Ninh Binh kl. 19.30 - efter 10 timer og 125 km. i "sadlen". Om aftenen kom der pludselig et kæmpe uvejr, med masser af lyn, torden og tropisk regn. Det var godt jeg var nået tilbage til hotellet på det tidspunkt, for det havde ikke været fedt at blive "fanget" på vejen under de forhold!

Du kan se video fra sejlturen gennem Tam Coc hulerne her:
http://www.youtube.com/watch?v=E0g2vdSrbhM

Du kan se video fra uvejret i Ninh Binh her :
http://www.youtube.com/watch?v=9baBT6zQPUE

(Det sædvanlige lille tip : Hvis klippet "hakker" når du ser det,
så lad det køre færdig og vælg "Watch Again"...)

fredag den 8. juni 2007

Sapa

Sapa ligger i det nord-vestlige Vietnam, tæt på grænsen til Kina, og jeg kom hertil med toget fra Hanoi. Eller mere præcist kom jeg med toget til Lao Cai, som er grænsebyen til Kina og samtidig den nærmeste stationsby - 38 km. fra Sapa. Jeg var med det lækre turisttog - med aircondition, bløde senge og rigtige toiletter ombord... :-)
Jeg valgte at bo et af de "dyre" steder her i Sapa (10$ pr. nat), da jeg gerne ville bo et sted med udsigt til bjergene. Det fik jeg bestemt også - på stedet med det charmerende navn : Darling Hotel. Dejligt værelse med balkon og skøn udsigt, og så har hotellet en lækker (og kølig) swimmingpool - super velegnet til en frisk morgendukkert - eller efter en lang svedig dag. Det er fantastisk at sidde på sin balkon når tågen kommer rullende ned fra bjergene igennem dalen. På få minutter kan det gå fra helt klart vejr, til den mest intense ærte-suppe man kan forestille sig.

Jeg lejede en motorcykel, og der er masser af små landsbyer omkring Sapa, så man kan sagtens cruise rundt her et par dage. De fleste af disse "hill-tribe" landsbyer er frygtelig turistprægede, men man kan godt få et rimeligt indblik i livet her alligevel. Desværre medfører al denne turisme ikke kun positive ting. Der er masser af affald, børn der tigger osv. - og så har de lært at kræve penge fra turisterne for f.eks. at tage billeder. Noget, jeg kategorisk nægter! Ikke pga. beløbets størrelse, men fordi det sender et helt forkert signal. På den måde bliver de afhængige af "turist dollars" i stedet for at gå i skole eller på arbejde. Det svarer til at give børn slik, selvom de ikke kender til tandbørstning...

Der er flere vandfald og grotter i området, og det er nemt (og billigt) at komme omkring på motorcykel. Man skal bare være opmærksom på de sædvanlige huller i vejen - og ikke mindst løsgående dyr. Det involverer alt fra høns over hunde til køer - for som der poetisk står i min guidebog : "Cause if you hit a cow - you will both be hamburger!"
Tram Ton passet var en oplevelse at passere. Det er Vietnams højeste bjergpas, og så ligger det på vejen mellem Sapa og Lai Chau. Sapa er Vietnams koldeste sted, mens Lai Chau er det varmeste og passet er skillelinjen. Da jeg kom kørende fra Sapa regnede det, blæste en pelikan eller to og temperaturen var nok omkring 15 grader. 500 meter efter passet skinnede solen, ingen vind - og nok omkring 10 grader varmere... meget specielt!
Selve Sapa er en hyggelig lille by. Det er en gammel fransk bosættelse, så der er rigtig mange her der taler fransk (foruden engelsk). Der er en hyggelig sø midt i byen, men meget af livet er centreret omkring 'turistgaden' hvor de fleste hoteller ligger. Mit hotel ligger dog heldigvis i den modsatte ende af byen, i fredelige og rolige omgivelser.

Det har været et par hyggelige dage heroppe i bjergene. Specielt har jeg nydt den kølige temperatur, især om aftenen og natten. Men nu går turen tilbage til Hanoi - og derfra sydpå...