(Klik på billedet for adgang til albummet)
Jeg havde
foræret min søster en tur til en europæisk storby sammen med mig, da hun fyldte
rundt sidste år. Hun besluttede sig for at vi skulle til Rom, hvilket jeg var
rigtig glad for. Vi skal nemlig 27 år tilbage i tiden for at finde mit sidste (og eneste) besøg i Italiens hovedstad, så det var da også bare på tide. Jette havde
tilsvarende fået en tur til Rom af hele familien da hun fyldte 75, og vi blev
enige om at slå de to ture sammen. Udover Jette skulle Dianga og Sofie
ligeledes med, foruden Jane - altså Jettes søster. Det sidste var bare en
hemmelighed, da det skulle være en overraskelse for Jette 😊
Anne og jeg
tog afsted om aftenen d. 10. oktober, hvilket var en dag senere end de andre,
men en nødvendighed pga. arbejdet. Man kan ofte flyve ret billigt til Rom, men
da vi skulle afsted lige op til efterårsferien var det forholdsvis dyrt. Vi havde
derfor booket billige billetter til Milano med Ryanair, men et par måneder før
vi skulle afsted rykkede de deres afgang fra om aftenen til først på
eftermiddagen. Det ville gøre at Anne også skulle have fri om torsdagen,
hvilket ikke var en mulighed. I stedet bookede vi tilsvarende billige billetter
med EasyJet. Det var stadig til Milano, nu blot et par timer senere. Planen var at få set
lidt i Milano, for så at tage hurtigtoget til Rom og mødes med de fire andre.
Vi kom planmæssigt afsted og landede i Malpensa lufthavnen lidt før midnat. Vi
havde valgt at bo på et hotel nær lufthavnen, og de havde endda en gratis
shuttle bus fra lufthavnen. Den var godt nok lidt svær at finde, men det lykkedes og vi
blev kørt til hotellet. Det var et meget klassisk lufthavnshotel uden de store
dikkedarer. Man kunne ikke booke plads i deres shuttle bus tilbage til
lufthavnen før man checkede ind på hotellet, så da vi prøvede at få plads om morgenen var
der kun en enkelt plads tilbage på den afgang der passede os. Irriterende nok
havde de ovenikøbet ændret tiderne de kørte på, og da vi havde bestilt togbilletter ind
til Milanos centrum, så måtte vi i stedet bede hotellet bestille en taxa til
os. Vi fik sovet nogle timer, stod op og spist lidt hurtig morgenmad og blev
så kørt i lufthavnen. Chaufføren viste sig så at være lidt af en hustler,
der krævede 15€ for en tur på 3 minutter. Lidt irriterende, men det skal selvfølgelig ikke ødelægge ferien, så de blev betalt så vi kunne komme med Malpensa Express toget. Det tog 50
min. og så landede vi direkte på Milano Central stationen, hvorfra vi skulle med
toget til Rom senere på dagen. Vi fik afleveret vores kuffert hos en BAG’bnb –
der viste sig at være en lille café et par minutters gang fra stationen. Det
kostede 5€ og der var ingen kø da vi afleverede.
Vi tog
metroen til Santa Maria delle Grazie klostret, hvor vi kl. 8.45 havde billetter (12€) til at se Leonardo da Vinci’s berømte maleri Den Sidste Nadver. Vi ankom
lige i sidste øjeblik, og få sekunder efter stod vi og beundrede det flotte værk.
Det er bevaret som da det blev malet færdigt i 1498, men er dog blevet
restaureret af flere omgange. Efter små 20 minutter stod vi igen foran
klostret, og kunne nu tage metroen videre til Duomo – Milanos store og flotte domkirke. Det er verdens femtestørste kirke og helt sikkert et
besøg værd. Vi havde booket billetter hjemmefra, så vi skulle kun stå i kø
til det rutinemæssige security check. Efter
vi havde set den imponerende indvendige del, gik vi udenfor og tog plads i køen
til elevatoren. Vi havde nemlig købt de billetter der gjorde at vi kunne komme op
på taget af domkirken (17,50€). Det var noget specielt, da man faktisk går på selve tagryggen imellem søjler og murværk. Nede igen havde vi tid til at nyde kirken
fra den store plads, før vi spiste en hurtig frokost på McDonald’s. Vi tog
metroen tilbage til centralstationen (2€) og det var ikke engang nødvendigt at
købe billetter til metroen. Man brugte bare sit kreditkort direkte ved
indgangen, og checkede ud igen med samme kort når ens metrotur var forbi. Nemt og
smart, og det var samme pris som hvis vi havde købt en billet i automaterne. Vi hentede
vores kuffert, og så gik vi igennem den flotte station til vi fandt vores tog. Jeg havde
booket såkaldte Super Economy billetter (50€) til Trenitalias Frecciarossa tog til Termini stationen i Rom. Turen tog bare 3 timer og vi kørte med en max.
hastighed på 299 km/t. Toget er behageligt, men dog ikke så lydløst som f.eks.
de højhastighedstog vi har kørt med i Kina.
Vi ankom til
Roms hovedbanegård Termini, hvor vi købte et ugekort til den offentlige
transport til 24€. Vi tog metroen de få stop til stationen San Giovanni,
hvorfra vi kunne gå til vores lejlighed på Via Umberto Biancamano. Her
mødtes vi med de fire andre der var flyttet ind lidt tidligere på dagen, for de
første to nætter havde de boet i en mindre og billigere lejlighed i samme
nabolag. Denne lejlighed var stor og rummelig, med tre sove- og
badeværelser, en hyggelig stue og et funktionelt køkken. Anne og jeg delte et
nydeligt dobbeltværelse med to store senge, så det var bare super fint. Vi spiste
aftensmad på en lokal restaurant hvor de andre havde spist tidligere, og min
pizza smagte faktisk ganske fortrinligt 😀
Lørdag
spiste vi morgenmad det samme sted, før vi tog metroen til Colosseum. Hjemmefra
havde vi booket billetter (14€) – der også giver adgang til Forum Romanum, og
det var faktisk meningen at vi ville starte dér. Men i modsætning til Colosseum,
hvor man får en helt specifik tid man skal være der på, så må man bare stille
sig op i køen til Forum Romanum. Efter noget tid havde vi stort set ikke
bevæget os, så vi kunne regne ud at det blev for presset hvis
vi gerne ville det først. Så i stedet gik vi op til en hyggelig restaurant med den
flotteste udsigt over Colosseum, og her sad vi og snakkede
imens vi fik noget at drikke. Da det var ved at være tid til vores besøg i
Colosseum, gik vi hen til indgangen, forbi den lange kø til billetkontoret, gennem security
og direkte ind. Jeg lyver ikke når jeg siger, at der kun gik et par minutter
før vi rent faktisk var indenfor. Lige dér var det bare ekstra smart at vi
havde booket hjemmefra! Jeg kunne faktisk ikke rigtigt huske Colosseum, så det var fedt at opleve den flotte gamle arena. Der blev taget en del
billeder… også med den medbragte selfie-stick.
Bagefter gik
jeg hen og fik booket vores el-cykler til om mandagen, og derfra tog jeg med
sporvognen til Pantheon. Jeg fik en skøn omgang lasagne på en fortovsrestaurant og mødtes først med Jette og Jane. Det var så hyggeligt, at jeg næsten
drømte mig tilbage til 'De 3 Amigos' tur rundt i Australien for 10 år siden. Senere stødte de tre andre til, og Anne og jeg gik ind i Pantheon hvor der er gratis
adgang. Igen må man beundre den flotte bygning, men også ærgres lidt over de
mange andre turister. De fleste af mine billeder er af andre mennesker der
tager billeder, men de er der selvfølgelig af samme årsag som os. Vi fik også
set den lille elefant bag Pantheon før vi tog sporvognen hjem til lejligheden.
Søndagen var
sat af til Peterskirken, så det var dér vi startede. Normalt kommer paven frem i et af vinduerne kl. 12 om søndagen og velsigner den flok der stimler sammen på pladsen.
Vores plan var at se kirken imens folk stod i kø, og så i sidste øjeblik smutte
ud og nå at se paven. God plan, men den var ødelagt allerede da vi ankom til
pladsen. Der var nemlig en særlig ceremoni netop denne søndag, hvor fem
personer blev kanoniseret – dvs. kåret som helgener. Det betød så at kirken var
lukket samtidig, så vores smarte plan røg bare i vasken. Vi brugte ventetiden
på at få lidt at drikke, inden vi lidt i 12 vendte tilbage til Peterspladsen.
Der var nogle afspærringer på selve pladsen, og pludselig hørte vi folk mumle at paven
ville komme kørende rundt. Der gik da heller ikke mange minutter før han kom
trillende – stående på sin lille bil, med et stort følge og masser af
sikkerhedsfolk. Han vendte faktisk lige der hvor vi stod, så han passerede os
på bare et par meters afstand – meget bedre end at se ham i et vindue oppe i en
bygning et stykke væk. Bagefter blev pladsen langsomt tømt, og til sidst gav
Vatikanet lov til at kirken kunne genåbne, så vi – og en del andre – kunne
komme derind. Det er jo verdens største katedral, og Jette kunne (selvfølgelig)
en del historier så vi fik lidt ekstra ud af besøget. Bagefter tog vi til Forum Romanum
hvor vi jo havde et lille hængeparti. Bortset fra nogle enkelte ting var det
ikke meget jeg kunne genkende derinde, men ruiner ligner selvfølgelig også
hinanden ret meget. Vi tog metroen tilbage til lejligheden, og senere gik de andre rundt om hjørnet og spiste lidt aftensmad imens jeg sprang over.
Mandag havde
vi på forhånd aftalt at dele os op. Dianga og Sofie skulle shoppe i outlet,
imens Jette og Jane ville finde et par listige steder og nyde god mad og vin.
Anne og jeg tog sporvognen til Roma Starbike hvor vores el-cykler ventede. Vi
gav 25€ (inkl. hjelm og lås) for at leje dem hele dagen samt 5€ ekstra for en
holder til mobilen, så den kunne bruges som GPS undervejs – og de penge var givet
godt ud. Efter en kort instruks var vi klar til afgang, på nogle smarte cykler
med ekstra store dæk, helt perfekte til Roms brosten. Cyklernes elmotor var
så god, at vi helt kunne undlade at bruge cyklens gear. For når det gik opad på
de bakkede gader, satte man bare kraften på motoren lidt op og så fløj man nærmest afsted. Efter lidt famlen
rundt i starten spiste vi morgenmad på Subway sandwich,
hvorefter vi satte kursen mod Villa Borghese og den store park. Det var skønt
at cykle rundt i parken, hvor der også var andre der hyggede sig på cykler, i gokarts eller på Segways. Der var en skøn nedkørsel med hårnålesving til Piazza del Popolo
hvor vi stoppede på den store plads. Derfra kørte vi til Castel Sant’Angelo –
også kaldet Engelsborg. Her fik jeg turens første is, hvilket da i den grad også var på
tide. Vi kørte langs Tiber floden til Trastevere hvor vi cyklede en del rundt…
nok også steder hvor man normalt ikke cykler. Det er faktisk ikke mange cyklister
man ser i Rom, men byen er jo også indrettet fuldstændigt uden cykelstier. Vi passerede
Tiber øen og var på markedet på Campo de' Fiori før vi fortsatte til Piazza Navona,
Den Spanske Trappe og Trevi-fontænen. Vi passerede Piazza Venezia og så det
store marmor monument, før vi kørte bagom til den lille statue af Remus og
Romulus der dier ved en hunulv. Roms grundlæggere var brødre og fortjener vel en
noget større statue? Cykelturen endte oppe på Avertinerhøjen – en af Roms
oprindelige syv høje. Her kan man se gennem nøglehullet på Piazza dei Cavalieri
di Malta, hvor kuplen på Peterskirken er helt perfekt indkranset. Der er
også et udkigsted lidt derfra, hvorfra man se udover en god del af byen. Vi kørte
tilbage og afleverede vores cykler der stadig havde masser af power tilbage. Vi
nåede at køre 30 km. rundt i byen, og det var en fed måde at opleve Rom på – det
kan varmt anbefales. Vi kunne i hvert fald ikke have nået alt det på
én dag til fods eller med offentlig transport.
Efter et
hurtigt pitstop i lejligheden mødtes vi med Sofie og Dianga kl. 20 på Hard Rock
Café hvor der var reserveret bord. De havde haft en hel dag med shopping, så
der var en del poser at holde styr på. Det var Sofies ønske at vi skulle spise
der, og hun fik serveret en kæmpe portion spareribs. Vi andre ’nøjedes’ med
burgere og fritter, og det var faktisk rigtig godt – og bestemt til en rimelig
pris (20€). Vi tog bussen hjem, og vendte noget trætte tilbage til lejligheden
hvor Jette og Jane også var kommet hjem.
Tirsdag
spiste vi fælles morgenmad i lejligheden før Sofie, Dianga, Anne og jeg satte
kursen mod Vatikanet og det flotte museum med bla. det Sistinske Kapel. Vi
havde booket billetter hjemmefra (21€), så turen ind gik som en leg. Museet er
bare flot og der er masser at se på, men desværre også ALT for mange mennesker.
I et par timer gik jeg skulder mod skulder med ’flokken’, og det er
fuldstændigt umuligt at stoppe op og nyde tingene. Anne havde fået nok efter
kort tid, og var blevet lukket ud af vagterne og endte faktisk inde i
Peterskirken. Vi andre måtte gå hele vejen udenom, men vi nåede da frem på et
tidspunkt. Planen var jo at vi skulle op i kuplen, men for at komme det skal
man først ind i kirken, og køen på pladsen var lang… og så begyndte det at
regne. Vi droppede det og tog i stedet til Trastevere, hvor vi mødtes med Jette
og Jane. Vi så hvor Jette boede tilbage i 60’erne, spiste en hyggelig og lidt sen
frokost og skiltes så igen. Jeg gik med Jette og Jane ned til Piazza Navona,
før jeg tog hjem til lejligheden og mødtes med Anne. Vi fik hurtigt pakket det
sidste sammen og tog metroen til Termini. Dianga og Sofie kom og sagde farvel,
før vi kørte med bussen til Fuimicino lufthavnen. Turen tog under en time og
bussen var ikke engang halvt fyldt. Godt fremme fik vi en sen omgang aftensmad på
McDonald’s. Vi kom ombord på Norwegian flyet i god tid, men desværre opstod der
et problem da de ikke kunne få fjernet trappen til flyet. Det tog
overraskende lang tid at få rekvireret en tekniker der kunne løse det problem,
så vi var godt forsinkede da vi endelig landede i København. Jeg tog metroen
hjem hvilket altid går hurtigt, men klokken var alligevel 02.30 før jeg satte
fødderne på matriklen.
Jeg synes at
Rom er en fantastisk by, og der skal i hvert fald ikke gå 27 år før jeg vender tilbage. Tak til Anne for en hyggelig tur – og for at vælge Rom.
Ligeledes en kæmpe tak til Sofie, Dianga, Jette og Jane for hyggeligt selskab 😍