Tyskland

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Det har længe været min plan at besøge Wuppertal og prøve den fantastiske Schwebebahn - én af bare tre suspension railways i rutedrift i verden - og da de to andre er i Kina og Japan - er Tyskland bare væsentlig tættere på. Samtidig har man i Tyskland lanceret en DeutschlandTicket som giver ubegrænset offentlig transport i hele landet i en måned for bare €63 = 475 kr. hvor den eneste begrænsning er at man ikke kan benytte de hurtige ICE tog. Men når man alligevel bare godt kan lide at køre i tog og ikke nødvendigvis skal hurtigst muligt fra A til B, så gør det jo ikke det store.

Jeg havde fået bevilget en uges ferie med kort varsel og købte et par orange billetter med DSB fra København til Flensburg for 99 kr. - og så var jeg ellers klar onsdag d. 1. juli. Jeg startede dog min togferie med bussen til Hovedbanen og så videre med intercitytoget til Fredericia og derfra til Flensburg. Første tog i Tyskland var 20 min. forsinket, en trend der viste sig at fortsætte hele ugen... hvis toget ikke var helt aflyst. Undervejs fik vi besked om at toget kun kørte til Neumünster for så at returnere til Flensburg, for at indhente forsinkelsen. Efter en halv times ventetid på det næste tog til Hamburg lykkedes det dog at komme ombord og finde en plads. Det skal siges at det var sindssygt varmt denne dag, og der var ingen fungerende aircon i det nye tog. Jeg nåede dog til Hamburg Hbf og derfra videre til Bremen hvor jeg havde første overnatning. Ikke den allerbedste start for Deutche Bahn 😳

Jeg havde booket et værelse på a&o Bremen Central Station, der som navnet antyder ligger ikke langt fra stationen. Der var stadig hedebølge i Tyskland og ingen aircon på værelset, men for €20 i depositum kunne jeg låne en fane i receptionen - og det hjalp! Det hjalp også med udsigten fra værelset som var udover baneterrænet ved Bremen Hbf. Jeg tog en sporvogn rundt i byen og så flere interessante ting, heriblandt Bremen Domkirke og det flotte rådhus. Der var godt gang i mit hostel med mange unge mennesker, men jeg fik dog set en VM fodboldkamp på mit værelse - og overlevede i virkeligheden kun den varme sommernat pga. den lånte fane 😉

Torsdag morgen stod jeg op, tog et koldt bad og spiste de sidste boller jeg havde taget med hjemmefra til morgenmad. Første tog fra Bremen Hbf til Osnabrück kørte relativt planmæssigt, men undervejs fik jeg besked om at toget til Düsseldorf var aflyst. Det betød en times ventetid på det næste, som jeg så kunne bruge på at få noget frokost. Toget fra Düsseldorf til Sonnborn Bahnhof i Wuppertal var til gengæld til tiden, og derfra var der kun en kort gåtur gennem den katolske kirkegård til mit hotel. På gaden foran mit hotel så jeg den legendariske Schwebebahn for første gang - da den simpelthen passerer lige foran Hotel Schwaferts. Jeg så også den historiske Kaiserwagen helt tilbage fra år 1900, som efter omfattende restaurering og testkørsler er tilbage på banen ved udvalgte lejligheder. Den er dog ikke i normal rutedrift, men senere på året er det planen at den skal tage turister på specielle ture rundt på banen. 

Wuppertals Schwebebahn var som sagt hovedformålet med hele turen, og banen fejrer i 2026 sit 125 års jubilæum. Ganske imponerende af et koncept som nær aldrig var blevet til. Opfinderen af systemet forsøgte at sælge idéen til en del tyske storbyer, men ingen bed på. Men i området omkring floden Wupper kunne man se fordelen ved denne type 'suspension railway'. Man havde nemlig ikke plads til at bygge en konventionel jernbane langs vejen gennem dalen, men denne Schwebebahn kunne bygges primært over floden, og på den måde ikke tage plads op på lands. Den kunne således forbinde de fem industribyer i området, så i 1901 blev den indviet og har kørt lige siden. Byerne er i mellemtiden smeltet sammen til Wuppertal - og strækningen som Schwebebahnen dækker er lidt over 13 km. - heraf godt 10 km. over floden. Jeg kunne selvfølgelig ikke vente, så jeg fik hurtigt smidt min rygsæk på hotellet og gik de få hundrede meter til nærmeste Schwebebahn station, og de næste par timer gik med at køre mellem de 20 stationer. Jeg var specielt begejstret for de to endestationer hvor vognene vender rundt. Jeg spiste aftensmad i området omkring Wuppertal Hbf og det var en glad Michael der gik i seng den dag 😎

Fredag morgen købte jeg lidt bakeoff i den lokale Aldi som lå lige bag mit hotel, før jeg satte kursen mod Vohwinkel hvor jeg så det flotte rådhus. Videre med bus til Solingen - og Seilbahn Burg. Jeg havde set en del klip med denne lille kabelbane, og jeg bliver åbenbart ikke klogere - så den skulle jeg selvfølgelig prøve. En returbillet kostede €8 og turen op og ned tager kun fem minutter. Men det er fem minutter hvor det går MEGET stjelt op af bakken, og sjovt nok lige så stejlt når man skal ned igen. Men hvor man på turen op dog kigger ind i bakken, så kigger man ud i landskabet på turen ned. Udsigten er fantastisk, men når man som jeg lider at galoperende højdeskræk, så er et simpelt træsæde i en helt åben stolelift ikke det bedste! Men som altid overlevede jeg (selvfølgelig) og jeg er jo faktisk stolt af af gøre ting som dette... på trods af at jeg er ved at skide små grønne grise undervejs 😉

Der var en halv time til næste bus kom, så jeg gik nogle stoppesteder frem og området er virkelig fantastisk flot. Jeg kom med bussen til Solingen-Mitte hvorfra det var meningen jeg skulle med toget over Müngstener Brücke. Det tog var så (selvfølgelig) aflyst, så i stedet gik jeg igennem skoven indtil et sted hvor jeg kunne se broen. Med sine 107 meter er det Tysklands højeste jernbanebro, og jeg fik da et par billeder af det næste tog der kørte over broen. På vejen tilbage til stationen kom jeg under broen og det er et imponerende bygningsværk. Jeg tog tilbage til Vohwinkel og derfra videre med Schwebebahnen. Jeg gjorde bla. stop ved de to mindesmærker der er rejst for elefanten Tuffi. Det er en vanvittig historie om en fireårig hunelefant der er 1950 blev sat ind i en vogn som et reklamestunt. Men turen skræmte elefanten og hun sprang gennem et vindue ned i floden 12 meter under vognen. Mirakuløst fik hun kun mindre skader og levede helt til 1989. Det ene mindesmærke står i floden hvor hun ramte vandet, det andet står på land ikke så langt derfra.

Jeg så også den pudsige LEGO Bridge, statuen af Bismarck samt Dicke-Ibach trappen. Jeg spiste aftenmad på Prig Thai, men det er ikke den bedste massaman jeg har fået. Jeg var to gange igennem banen fra ende til anden, og selvfølgelig med en masse stop undervejs. Systemet stopper med at køre omkring kl. 23, og jeg kom med en af de sidste afgange hjem til mit hotel.

Du kan se en video fra mine ture med Schwebebahnen her 😊https://www.youtube.com/watch?v=sXevU8zkd8k&t=43s

Lørdag formiddag var det tid til sidste tur og jeg blev kørt til Wuppertal-Vohwinkel station hvorfra jeg skulle med toget til Düsseldorf. Det tog var godt fyldt, men der var heldigvis bedre plads på det næste tog til Duisburg. Jeg tog letbanen til ibis budget Duisburg City am Innenhafen hvor jeg fik lov at tjekke ind lidt tidligt. Det var stadig rigtigt varmt, men på dette hotel havde mit værelse aircon. Måske var det skruet for meget op for den aircon, for i min taske havde jeg en Ritter Sport Nougat som ved ankomsten var flydende, og efter bare en time var den stenhård. Men jeg nød den kølige aircon i den times tid indtil jeg tog på opdagelse i Duisburg. På en del stationer var perronen delt på midten med den ene halvdel ca. 60 cm. højere end den anden halvdel. På den måde kan man betjene både de lave letbanevogne samt de noget højere almindelige togvogne - smart! 👍

Jeg tog letbanen op til Landschaftspark Duisburg-Nord som jeg havde glædet mig til at se. Det gamle kul- og stålværk lukkede i 1985 og efter nogle år blev den forurenede grund konverteret til en park - komplet med alle de gamle industribygninger. Det er en sjov fornemmelse at gå rundt mellem de gamle bygninger samt smukke træer og buske - det hele anlagt på en skøn vild måde. Man kan gå ind i de fleste bygninger, og på trods af at min manglende tiltro til gamle rustne trapper og broer, brugte jeg et par timer på at klatre rundt og udforske stedet der er ret stort.

Sidst på eftermiddagen nåede jeg til Tiger & Turtle der er en kunstinstallation fra 2011. Den markedsføres som Europas eneste 'walkable rollercoaster' men det er nok en tilsnigelse. Den ligger i et skovområde på en bakketop, og vejen dertil er anlagt så man kommer rundt om skulpturen flere gange og kan se den fra alle sider. Man kan dog selvfølgelig ikke gå rundt i loopet, men er nødt til at vende om og gå tilbage igen - og så op på den anden side. Det højeste sted man kan gå er 21 meter højt med det højeste punkt hele 45 meter oppe. Jeg skal hilse at sige, at 21 meter oppe på en tynd og helt åben ståltrappe er voldsomt udfordrerne for en person med højdeskræk, og læg dertil en god blæst da man er i åbent landskab på en bakketop. På den lavere del af turen (måske 12 meter oppe) lykkedes det mig at fiske min mobil op og tage et par billeder, men på den højeste del var det ganske enkelt ikke en mulighed for mig! Der var INGEN chance for at jeg kunne slippe bare den ene hånd fra gelænderet. Første gang jeg passerede det højeste punkt skulle jeg bare hurtigst muligt videre, og anden gang stoppede jeg op et øjeblik i håbet om at der kunne være nogen i nærheden der kunne tage et billede af mig. Men der var mindst 1 minut til andre passerede toppen og det var præcis 60 sekunder længere end jeg kunne blive stående og vente! Jeg var en smule shaky da jeg kom ned, men igen stolt af mig selv for at gøre det 🤩

Jeg tog tilbage til byen og med bussen til Innenhafen ikke så langt fra mit hotel. Det var en skøn aften, så jeg spiste aftensmad udenfor på Vapiano med en flot udsigt over vandet. Jeg var tilbage på mit hotel kl. 21.30 - lige i tid til endnu en VM kamp i fodbold. Skønt at have min bærbare med - og masser af EU data på telefonen, selvom der på ibis faktisk var brugbar WiFi.

Søndag morgen spiste jeg på hotellet og det var udmærket uden at være prangende. Fra Duisburg Hbf tog jeg først toget mod Hamm Hbf, men pludselig delte toget sig i to dele, og jeg var selvfølgelig i den forkerte del. Men huhej kom jeg ned i den rigtige del at toget, men ak. Undervejs kom der nemlig besked om at toget nu kun kørte til Paderborn Hbf, og der skulle jeg så skifte til et andet tog til Altenbeken. Der kunne jeg så tage et tog til Kreiensen hvorfra jeg så endelig kunne komme med et tog til Goslar. Så det tog mig ialt fem tog og næsten seks timer at komme fra Duisburg til Goslar, men jeg nåede da frem. Mit hyggelige hotel lå lige bag torvet med det legendariske klokkespil, og selvom det var dyrere at bo i det område havde jeg prioriteret det. Jeg har ikke været i Goslar i 40 år, men det så fuldstændig ud som jeg husker det 😉

I receptionen på Hotel Garni Kaiserpfalz stod en kinesisk kvinde, og al kommunikation foregik via en app på hendes mobil. Men jeg fik mit værelse (turens dyreste) og jeg havde booket et enkeltværelse med eget bad og toilet. For samme pris kunne jeg have fået et dobbeltværelse med fælles bad og toilet, men for en enkelt nat var det rigeligt fint - og sengen var faktisk virkelig komfortabel. Jeg gik en tur rundt i byen, overværede klokkespillet i aktion og spiste currywurst på torvet. Der var endda et lille sightseeingtog - og tro det eller ej, men jeg modstod fristelsen til en tur. I stedet så jeg bla. kirken og flere kunstværker placeret rundt omkring i byen. Jeg havde læst at der lå et minemuseum udenfor Goslar så jeg tog bussen derned. Ikke så meget for selve museet, men fordi de har et gammelt minetog som man kan køre med. Men desværre måtte de melde alt optaget de kommende 14 dage - wow, så populært havde jeg ikke forestillet mig det var. I stedet fik jeg en softice imens jeg ventede på den næste bus tilbage til byen. ALT er lukket på en søndag, så jeg kunne ikke engang finde et sted at købe noget at drikke. Jeg spiste aftensmad på Nathan's Curryhaus, som reelt bare er et telt i en baghave med fire små borde. Man skal da have en schnitzel når man er i Tyskland! 😂

Mandag spiste jeg morgenmad på hotellet, og jeg havde ved check-in bestilt det til kl. 8 - og på minuttet var det klart. Varmt morgenbrød, æg, yoghurt og et stort fad med pålæg og ost, foruden juice og kaffe/te. Serveret i den hyggeligste café der også fungerede som reception for hotellet. Klokken 10.30 var jeg på Goslar station til dagens første tog som bragte mig til Kreiensen. Her var afgangen til Hannover så aflyst, men den næste kom allerede en halv time senere. Jeg havde ikke planlagt en overnatning i Hannover, og på tre timer lykkedes det mig at se en god del seværdigheder i centrum. Herunder både det gamle og det nye rådhus, ruinerne af Aegidienkirche og et stykke af den gamle bymur. Der var endda tid til et par cheeseburgere på McDonald's inden mit tog til Hamburg.

Det kom faktisk planmæssigt, men da vi kom til Lindwedel kørte det pludselig ikke længere. Så var det ud på stationen og vente 25 minutter på det næste tog, som så selvfølgelig var proppet med mennesker. Det lykkedes mig dog at finde en siddeplads på øverste etage i dobbeltdækkertoget. Der er masser af sporarbejde i Tyskland i øjeblikket, bla. på strækningen mellem Hannover og Hamburg. Så fra Lindwedel kom vi ud på en noget lokal strækning i stedet, men i det mindste slap jeg for at skulle med en togbus 😉

Jeg nåede til Hamburg Hbf omkring kl. 18 - og gik ned til mit hotel der ligger i området bag hovedbanegården. Ligesom i København er det et noget tvivlsomt område, men det er ikke noget der generer mig. Naboen til hotellet er en pornobiograf, og der var også en del tvivlsomme personer på den tre minutter lange gåtur gennem gaden. Men jeg kom ind på mit hotel og det var en positiv oplevelse. Mit værelse var pænt og rent fra ende til anden, inklusiv mit badeværelse, sengetøj og håndklæder. Det var egenlig meningen at jeg ville have spist aftensmad på Vapiano, men jeg var efterhånden lidt presset på tid, så det blev på McD i nærheden. Jeg havde nemlig en billet til Miniatur Wunderland kl. 21, og der må man ikke komme for sent... eller for tidligt for den sags skyld! 😂

Det lærte vi for et års tid siden da jeg var i Hamburg med Clara, Emma og Anne. Det var en gave til min 50 års fødselsdag, og selvom det således kun var et år siden jeg havde været der, vidste jeg på forhånd at jeg måtte se dette sted igen. Man booker billetter med en halv times time slot, så jeg havde adgang i perioden kl. 21.00-21.30, men det tog heldigvis kun 15 minutter med bus fra Hotel Hamburg Stadtzentrum. Et besøg i Miniatur Wunderland er et absolut MUST hvis man er i Hamburg, og ikke kun hvis man som jeg er glad for tog. Det strækker sig over tre etager, og man kan vitterlig bruge en hel dag uden at se det samme flere gange. I kontrolrummet kunne jeg se at de foruden at holde øje med alle togene også kunne køre fodbold på de store skærme. Jeg var tilbage på mit hotel efter tre timer - og så den sene VM kamp mellem Spanien og Portugal.

Tirsdag stod jeg op kl. 9 og spiste morgenmad på hotellet. Det var også en positiv oplevelse - især den fantastiske Nutella dispenser. Bagefter fik jeg mig en lur, tog et langt bad og fik pakket min rygsæk før jeg tjekkede ud kl. 12. Jeg tog S-bahnen til Landungsbrücken og gik derfra ned til indgangen til den gamle Elb-tunnel. Den består af to rør - det ene til cyklister og det andet til fodgængere. Man kan vælge at gå af trapperne ned til tunnellerne, eller man kan tage den største elevator jeg til dato har kørt med. Den kan rumme 130 personer eller 10 tons, men bruges også til de mange cyklister der har kørt under Elben og nu skal videre på den ene eller anden side af floden. Selve tunnellen er 426 meter lang og tager bare fem minutter at krydse til fods. Efter at have været oppe på den anden side gik jeg tilbage igen, så jeg kunne gå ned til flodbusserne der sejler fra Landungsbrücken. Jeg kom med en båd der sejler ind i kanalerne, og da disse er en del af den offentlige transport i Hamburg er de også inkluderet i min Tysklandsbillet 😊

Mit planlagte tog til Flensburg var (selvfølgelig) aflyst, så jeg måtte stå på perronen i en halv time og vente. Da det tog så dukkede op var det kun halv længde af hvad det skulle have været. Planen var at de første fire vogne kørte til Kiel og de bagerste fire kørte til Flensburg - og så ville toget dele sig i Neumünster. Men der var kun fire vogne ialt på dette tog, og det var så delen til Kiel. Så der var mere end proppet på strækningen til Neumünster. Der var dog kun en kort ventetid dér indtil delen til Flensburg dukkede op, og der var ikke så mange passagerer på den del. Jeg nåede til Flensburg og fik lavet lidt grænseshopping i Fleggaard og spist lidt aftensmad. Jeg var klar til afgang kl. 20.05 til Fredericia og det var DSB også. Jeg havde så halvanden times ventetid på Fredericia banegård før mit sidste tog til København H kørte. Da der er sporarbejde på Sjælland i øjeblikket tager turen lidt længere end normalt, da vi skulle holde flere steder og vente på modkørende tog. Så klokken var 01.53 før jeg ramte Hovedbanen - og som afslutning var der selvfølgelig sporarbejde på metroen netop den nat. Så først til Frederiksberg og vente... derfra til Christianshavn og vente... og ENDELIG med metroen det sidste stykke til Lergravsparken - med ankomst kl. 02.45

Det har været en skøn ferie, med det åbenlyse højdepunkt værende Wuppertals Schwebebahn. Generelt har jeg kun positivt at sige om Tyskland som feriemål og så dyrt har det faktisk ikke været. Hvis man har travlt er DB ikke ens bedste ven, og jeg har haft masser af aflysninger, forsinkelser og ændring i ruter undervejs. Men for én der bare godt kan lide at køre med tog har det alligevel ikke fyldt for meget. Tysklandsbilletten til 475 kr. er FANTASTISK værdi for pengene - tænk hvis man havde noget tilsvarende i Danmark? 😳

- - -

For sjov holdt jeg øje undervejs hvad turen ville have kostet hvis jeg skulle have købt billetter undervejs:

Flensburg - Bremen Hbf = €67,50
3 x sporvogn i Bremen á €1,80 = €5,40
Bremen Hbf - Wuppertal = €68,70
2 x dagskort Wuppertal á €7,60 = €15,20
Wuppertal - Duisburg = €25,80
24 timers billet Duisburg= €7,60
Duisburg - Goslar = €79,10
Dagsbillet Goslar = €7,20
Goslar - Hannover = €51,00
Hannover - Hamburg = €39,70
Dagskort Hamburg = €7,63
Hamburg - Flensburg = €38,30

Ialt = €413,23
Besparelse med DeutschlandTicket = €350,13

Turen har kostet følgende:

Orange billet, pladsbillet, metro t/r (Danmark) = 296 kr.

DeutschlandTicket €63 (Tyskland) = 475 kr.

a&o Bremen Central Station, Bremen = 344 kr.

Hotel Schwaferts, Wuppertal (2 nætter á 260 kr.) = 520 kr.

ibis budget Duisburg City am Innerhafen, Duisburg (inkl. morgenmad) = 398 kr.

Hotel Garni Kaiserpfalz, Goslar (inkl. morgenmad) = 517 kr.

Hotel Hamburg Stadtzentrum, Hamburg (inkl. morgenmad) = 371 kr.

Mad, drikke, indkøb m.m (kort) = 1.070 kr.

Diverse (kontanter €32) = 240 kr.

Miniatur Wunderland = 169 kr.

I alt = 4.400 kr.

Filippinerne & Thailand

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Vi havde besluttet os for en (måske) sidste tur til Asien i et stykke tid. Der er jo også andre skønne steder i verden, og vi bliver jo ikke ligefrem yngre. Valget faldt igen-igen på Filippinerne & Thailand og så gik jagten ind på billige flybilletter. Vi fik købt gennem flysmarter.dk med China Eastern Airlines så vi skulle flyve København – Manila med et stop i Shanghai, og hjemturen skulle være Bangkok – København, ligeledes med et stop i Shanghai. Vi fik også booket indenrigsflyvninger i Filippinerne med Cebu Pacific Air, da landet er stort og skal man rundt omkring kræver det en del flyvninger. Så langt så godt, men bare en uge før afgang fik vi besked på at flyselskabet havde aflyst flyvningen fra Shanghai til Manila, og så kunne vi først komme til Filippinerne én dag senere, hvilket ville påvirke hele vores rejseplan. Vi ville så have 33 timer i Shanghai – i stedet for de planlagte 9 timer - hvor vi lige kunne tage maglev toget ind til byen og se The Bund og Pudong tv-tårnet. Der var ingen kompensation fra China Eastern Airlines pga. dette – og de ville ikke engang betale for et hotelværelse eller forplejning, fordi – som de sagde: Det gør vi ikke! Da strækningen Shanghai – Manila jo ikke ligefrem er i EU-området og flyselskabet ikke er et EU selskab, så var der ikke så meget at gøre.

Så vi måtte i lettere panik lede efter andre flybilletter, da ændringen ville ødelægge en masse af vores planer i forhold til flybilletter og hoteller – igen noget vi selv skulle betale. Vi fik vredet armen om på Flysmarter som ville opkræve et gebyr for at refundere billetterne, men desværre for dem kender vi jo godt dansk lovgivning. Vi bookede i stedet billetter med Air China med afgang fra København samme dag som oprindeligt planlagt, blot et par timer tidligere. Og så skulle vi ikke over Shanghai, men derimod Beijing. Vi har fløjet med Air China flere gange, senest i 2020 lige da corona-pandemien startede og har været ganske godt tilfreds med servicen.

Torsdag eftermiddag hentede Robert og hans far mig og vi blev kørt til lufthavnen. Afgangen med Air Chinas A350 var til tiden efter den klassiske farvel-omgang på Burger King. Vi havde på forhånd kunnet vælge vores favoritpladser på flyet: Mig ved vinduet i venstre side af flyet og Robert ved gangen på rækken foran eller bagved, så vi skal ikke sidde skulder ved skulder i 10 timer, hvis vi kan undgå det. Jeg havde et tomt sæde ved siden af mig og Robert havde endda en hel tom 3-personers række, så intet problem med pladsen ombord. Vi ankom til Beijing en halv time tidligt, og i modsætning til i ”gamle dage” så er danskere nu visa-frie i 30 dage - så vi fik et gratis stempel i passet og velkommen til Kina. Vi tog med det glimrende og hurtige Capital Airport Express tog ind til byen – det tager bare 20 minutter og koster 25¥ = 23 kr. 😀

Derfra kunne vi tage metroen til Den Himmelske Freds Plads for bare 4¥ - og alle billetmaskinerne på stationerne tager kreditkort. Vores plan var sådan set bare at se pladsen igen, og om vi så ville ind i Maos mausolæum, Great Hall of The People eller noget andet kunne vi jo bare beslutte på stedet. Tja, det kunne vi så ikke, for vi havde ikke booket en adgangsbillet til at komme ind på pladsen? Nu har jeg været på Tiananmen Square en 8-10 gange og man har aldrig skullet have billet til det. Men det skal man så nu. Den er gratis at få, men skal være booket nogle dage i forvejen. Så vi måtte stå og kigge over på pladsen, og lige dér var jeg bare glad for at det ikke var vores første besøg i Beijing. I stedet gik vi langs den sydlige del af pladsen – og hvad lå der pludselig dér? China Railway Museum Zhengyangmen – som jeg aldrig har lagt mærke til før. Robert troede nok ikke på at det var et rent tilfælde, men det var det faktisk. Man skulle registreres ved indgangen, men da vi ikke har mobildata i Kina gjorde én af folkene ved billetkontoret det på sin telefon, så vi kom gratis ind 👍

Indrømmet, at tage entré havde nok også været i overkanten, for så meget var der nu heller ikke at se i denne afdeling af det nationale togmuseum, men vi kom da væk fra den stærke sol. Bagefter forsøgte vi at købe noget vand flere steder, men de tog ikke imod kort - kun kontanter og mobilbetaling, men til sidst lykkedes det dog at betale med kort. Vi gik også ned for at forsøge at finde de to steder hvor vi boede i 2009, men det lykkedes ikke. Til gengæld fandt vi den søde lille turist sporvogn der kører få hundrede meter frem og tilbage på en strækning fyldt med butikker. Vi besluttede at tage tilbage til lufthavnen og få noget at spise dér. Vi var jo allerede checket ind på flyvningen til Manila, så vi skulle bare igennem security og op i transitten. Der var så bare det issue at Roberts powerbank generede dem da der ikke var angivet volt-tal på den, og på den måde kunne de ikke med sikkerhed beregne at den er under de tilladte 100 wH. Det virker nu åbenlyst for alle undtagen de stædige kontrollører, da det generelt kan siges at powerbanks under 27.000 mA = 100 wH er godkendt til flyrejser – og Roberts var kun på 10.000 mA. Lang historie kort, så prøvede jeg hvad jeg kunne, men forgæves – de konfiskerede den. Senere skrev jeg til Sandberg der producerer den model, og de måtte jo erkende at informationen lige præcis ikke står på den model, så de sender ham en ny - uden beregning ✌

Desværre tikkede der nu en sms ind fra Air China om at vores fly til Manila var 3 timer forsinket. Dels er det irriterende at skulle vente i en lufthavn, men om vi skulle sidde i Beijing eller Manila er jo som sådan ligegyldigt. Problemet var at vi havde 5 timer og 20 minutters ventetid i Manila før vores fly afgik til Cebu, og desværre blev afgangen yderligere 1 time forsinket. Så selv om vi kunne prøve at nå det, så tager det alligevel en del tid at få bagagen, komme igennem immigrationen samt komme fra terminal 1 til terminal 3 i tide til at tjekke bagagen ind senest 45 minutter før afgang. Vi vurderede at det kunne ikke lade sig gøre, og da vi havde bestilt fleksible billetter afbestilte vi dem inden afgangen fra Beijing - da vi kortvarigt havde noget internet. Men da vi landede i Manila gjorde vi alligevel forsøget og egentlig gik det fint. Ingen kø i immigrationen, bagagen var hurtigt fremme, og da vi havde kontanter med hjemmefra fra sidste ferie, kunne vi tage en taxa på den ca. halve times køretur det tager at komme fra den ene terminal til den anden. Så mod alle odds nåede vi faktisk check-in skranken få minutter før den lukkede - og det burde ikke have været muligt. Men vi havde jo afbestilt vores billetter, og det var ikke muligt at komme med flyet, så vi måtte købe nye billetter til den næste afgang tre timer senere. De penge fik vi efterfølgende refunderet af forsikringen pga. forsinkelsen fra Beijing, så endelig omkring kl. 10 – godt 37 timer efter afgangen fra København nåede vi Cebu City.

Vi tog en Grab ind til Bayfront Hotel Capitol Site, der ligger få minutters gang fra den store rundkørsel midt i byen. Vi har jo været i Cebu en del gange efterhånden, og vi finder altid et nyt sted at bo. Dette hotel var glimrende, med en hyggelig lille pool på taget – og det var skønt at blive frisket op efter så lang en rejse, imens vi ventede på vores værelse. Ved 14-tiden var det klar og senere gik vi ud og fik aftensmad. Næste dag spiste vi morgenmad på hotellet, og det var ok uden at være alt for prangende. Vi havde endnu en dags afslapning i Cebu før vi skulle flyve til Puerto Princesa på Palawan. Der har vi også været et par gange før, og denne gang havde vi valgt et hotel tæt på lufthavnen. Eller det troede vi i hvert fald, men terminalen er åbenbart rykket om på den anden side af startbanen. Men vi fik en taxa til hotellet, men da vi skulle checke ind opdagede Robert at han måtte have tabt sin telefon i bilen. Hu-hej ind i en tricycle og efter taxaen, og mirakuløst nok lykkedes det efter en halv times jagt at opspore chaufføren og han mødte os så og afleverede telefonen. Tilbage på hotellet kunne vi så endelig checke ind og få vores værelse. Det var i kategorien småt, men godt. Der var en hyggelig lille pool på Blue Lagoon - og med 173 kr. pr. nat for værelset (uden morgenmad) blev det også turens billigste overnatninger.

Tirsdag hyrede vi en gut med en tri-cycle til at køre os til Palawan Butterfly Ecological Garden and Tribal Village der ligger ca. 10 km. fra byen. Her så vi en samling sommerfugle og fik en rundtur i deres "autentiske" landsby, hvor lokale stammefolk viste deres teknikker frem. Sammenlignet med andre steder vi har oplevet lignende shows var det faktisk helt ok - og med en entré på 5 kr. kan man heller ikke klage. Bagefter blev vi kørt til Palawan Wildlife Rescue and Conservation Center - tidligere kendt som Krokodillefarmen, hvor vi så de stakkels dyr i alt for små bure og aflukker. Det er skønt at de redder dyrene, men når de bagefter dømmes til mange år under de omstændigheder, så kan det vel godt diskuteres om det er positivt for det enkelte dyr eller ej? Efter besøget blev vi kørt tilbage til Puerto Princesa og blev sat af ved katedralen - hvor der dog var et bryllup i gang, så vi ville ikke blande os i det.

Onsdag morgen blev vi kørt til Irawan bus stationen, hvorfra Cherry Bus kører til El Nido. Vi havde bestilt til deres "Lazy Boy" afgang kl. 11, som er en luksusbus med store lædersæder. Prisen for turen er lidt over 100 kr. på denne måde og vejen op til nordspidsen af Palawan er faktisk fin og asfalteret. Men den snor sig til højre og venstre HELE tiden foruden op og ned af bjerge og bakker. Den er kendt som "The Vommit Comet" og efter en times tid begyndte jeg også spontant at kaste op. Heldigvis nåede Robert at give mig et par poser, og det varede da heller ikke længe før jeg havde fået tømt maven - og resten af turen klarede jeg i fin stil. Efter godt 5 timer nåede vi El Nido og blev kørt til vores hotel Stunning Republic Beach Resort. Værelset var fint og hotellet lå helt ned til stranden, men der manglede en pool. Det vidste vi godt, men havde prioriteret en acceptabel pris og god placering - og så måtte vi nøjes med stranden 😎

Torsdag og fredag var vejret desværre ikke så godt, og faktisk passerede den tropiske storm Bualoi fredag aften og medbragte en hel masse regn. Men lørdag morgen var det klaret en smule op igen, så vi købte en bådtur til samme dag. Vi har faktisk været på nogenlunde samme tur tidligere, men det er øer og strande der tåler et gensyn. Vi lagde til 5-6 steder hvor man kunne svømme, snorkle, solbade og generelt bare slappe af og midtvejs fik vi den klassiske 'boatman lunch'.

Søndag formiddag blev vi kørt til El Nido Airport der ligger i udkanten af byen. Vi havde valgt at flyve til Coron - selvom det ikke var billigt sammenlignet med vores andre indenrigsflyvninger på Filippinerne. Vi gav i underkanten af 500 kr. for en flyvning på bare 25 minutter, men alternativet havde været (endnu) en rædselsfuld bustur på 5 timer til Puerto Princesa efterfulgt af flyvninger først til enten Manila eller Cebu da man ikke kan flyve direkte fra Puerto Princesa til Coron. Så vi fløj altså med en lille propelmaskine i 3 kilometers højde og var hurtigt i Coron - eller mere korrekt på hovedøen Busuanga hvor lufthavnen ligger. Vi tog en taxa til Angel Garden Resort der ligger på den nordlige del af øen, langt fra Coron Town. Vi havde booket to nætter på et ret lækkert hotel, men der er til gengæld INTET andet i området. Der lå en lille købmand lidt nede ad vejen, men ingen restauranter eller andre butikker - så mulighederne var at spise på hotellet... eller sulte 😊

Efter et par afslappende dage blev vi hentet tirsdag middag fra hotellet i Coron Town og kørt en times tid til Princess of Coron. Der har vi boet før og stedet er fint og billigt. Ikke fancy, men god værdi for pengene. Værelset var ikke så stort som det vi havde sidst, men stadig glimrende. Egentlig manglede vi bare et køleskab så havde det været perfekt. Coron Town er ikke større end man kan gå rundt til det meste, men engang imellem tog vi en tricycle der kørte os hjem for 2 kr. per person. Vi spiste bla. på Sharky's Restobar, Tres Marias Silog samt glimrende thaimad på Om's - hvor vi også spiste sidste gang vi var i byen 👍

Torsdag spiste vi morgenmad på hotellet - det var basalt set bare et par æg og noget toast, men det var fint nok til det vi betalte for det. Ved 8-tiden blev vi hentet i minibus og efter at have samlet andre op på vejen, blev vi sat af ved havnen. Vi havde booket en bådtur til Coron Island, som på mange måder mindede om den tur vi tog sidste gang. Vi betalte 160 kr. for en dagstur inkl. frokost - og det var fair nok. Vi lavede de obligatoriske 5-6 stop undervejs, svømmede, snorklede og slappede af. Frokosten var den klassiske 'boatman-style' buffet, og den var glimrende uden at være prangende. Vi var tilbage på molen i Coron Town kl. 18 - og det er en lang dagstur. 

Fredag morgen blev vi kørt til lufthavnen og tjekkede ind på flyet til Cebu City. Vi fik noget udmærket morgenmad i en lille bygning ved siden af selve lufthavnen, der vitterlig heller ikke rummer meget. Det var endnu en lille propelflyver der bragte os til Cebu - hvor vi igen boede på Bayfront Hotel. Placeringen i byen er bare fin og værelset ganske udmærket til prisen. Vi slappede af i poolen, gik tur ned til rundkørslen med alle shoppingcentrene - hvor vi lørdag aften spiste noget forfærdeligt mad i Robinson's Food Court i kælderen. Vi tog en Grab til lufthavnen for vi skulle med natflyet til Bangkok. Hvis alt passede som planlagt burde vi kunne nå bussen til Koh Chang om morgenen, så vi undgik at "spilde" en hel dag i Bangkok.

Vi fløj som planlagt til Bangkoks Don Muang lufthavn og tog en Grab til Ekkamai (Eastern) Bus Station. Vi ankom ved 7-tiden, og kunne derfor købe billetter til afgangen kl. 7.45 - der bare kostede 292B = 60 kr. Vi havde endda tid til et hurtigt pit-stop på McD hvor vi købte lidt morgenmad vi kunne tage med i bussen. Vores onboard steward var hurtig til at flytte rundt så alle sad godt, for bussen var langtfra fyldt. Normalt laver den et stop i Suvarnabuhmi lufthavnen på vejen til Koh Chang, men i dag var der ingen der havde købt billet så vi kørte direkte til Ao Thammachat - der er den mole i Trat hvorfra bilfærgen til Koh Chang sejler. Vi havde hver haft et to-mands sæde til os selv, og i en stor bus med masser af plads var det ren luksus. Vi fik endda en lille pose med kiks, juice og vand, der var toilet ombord og som sagt en flink steward. Alt i alt en fin tur der tog lige over 5 timer. Vi ankom til havnen og købte billet til færgen samt transport til vores hotel på Koh Chang for samlet 60 kr. - så alt i alt havde turen fra busstationen til vores hotel bare kostet 120 kr. 😊

Vores værelse på Cliffside Beach Resort var ganske udmærket - og til en meget rimelig pris. Det lå i en anneksbygning på den anden side af vejen - et par hundrede meter fra hotellets lobby. To store senge, stort køleskab, aircon, Wifi og rigeligt med gulvplads - så behøver vi ikke mere. Første punkt var at leje et par scootere og det kunne man heldigvis lige på den anden side af gaden. Vi fik lejet et par lækre nye 150 kubik maskiner med godt optræk til bare 200B i døgnet pr. styk. Vi vidste at uanset hvad vi ville på øen, så ville det være godt med en mulighed for selv at kunne komme rundt. Der kører songthaew taxaer op og ned af vejen, så man kan sagtens komme rundt på den måde, men friheden ved at køre selv er stor. Vejene var overraskende gode, med kun ganske få huller i asfalten. Der er en del bjerge især på den nordlige del af øen hvor færgen lægger til, men der var masser af trækkraft i disse motorcykler så hårnålene var intet problem. Der var dog heller ikke så meget trafik så det hjalp også. Overalt vi kørte så vi tonsvis af motorcykler til leje, og vi fik at vide om nogle få uger ville de alle være ude og køre. Så kan det godt være den store en-sporede vej havde føltes mere crowdet end den gjorde nu.

Mandag spiste vi morgenmad på hotellet, i restauranten der lå op af klippen nede fra stranden. Buffetten var glimrende og inkluderet i værelses prisen på 240 kr. i døgnet. Vi tog scooterne og satte kursen sydpå, med stop undervejs ved Kai Bae Viewpoint før vi spiste frokost på Beautiful Bar ved Lonely Beach. Efter et godt måltid og et par spil klodsmajor kørte vi videre mod Bang Bao Pier. Der findes en helt lille fiskerlandsby på styltehuse, og man går igennem en snæver gade med en masse butikker imens motorcykler fræser igennem. For enden af molen ligger det lille fyrtårn, omgivet af farvestrålende turistbåde lavet som kinesiske junker. Jeg måtte selvfølgelig en tur op i tårnet da døren stod åben, selvom trappen var en smule skrækkelig for én med højdeskræk.

Tirsdag kørte vi i stedet nordpå - med stop ved flere viewpoints, Khlong Nonsi Waterfall samt Than Mayom Pier. Vi stoppede også ved Wat Salak Phet på østkysten før vi nåede helt ned til Salak Phet Mangrove Forest. Her er en boardwalk som fører ud til vandet, men så langt gik vi dog ikke. Egentlig var den også spærret af pga. skade, men det så vi først da vi kom tilbage til vores motorcykler. Vi fortsatte ned til White Buddha Viewpoint, men den store Buddha er stadig under konstruktion. På vejen tilbage så vi bla. gummitræer og fik tanket både benzin og sodavand. Ialt kørte vi over 100 km. den dag - og det var skønt! 😎

Tilbage på hotellet lykkedes det os at finde swimmingpoolen. Det burde jo ikke være så svært, men det var det faktisk. Men det lykkedes til sidst, faktisk et godt stykke op af bjerget - en infitiny pool med udsigt over havet. Det var virkeligt skønt med et dukkert efter en lang dag på vejene. Om aftenen kørte vi ind til Bananas og spiste - en hyggelig restaurant ikke langt fra Kai Bae Beach. Her fik vi en glimrende burger med pommes frites.

Onsdag tjekkede vi ud af hotellet, for vi havde på forhånd delt vores seks overnatninger på Koh Chang mellem to forskellige steder. Det havde vi gjort for ikke at skulle være for længe et sted hvis det nu viste sig ikke at leve op til forventningerne. Men det havde Cliffside Beach Resort jo gjort til fulde, så vi var faktisk kede af at skulle forlade det. Vi havde forlænget lejen af vores scootere, så vi fik bakset vores kufferter op bagi en songthaew, betalte en håndfuld Baht og så fulgte vi ellers efter til Annika Koh Chang - godt 3 kilometer nordpå, hvor vi skulle bo de sidste tre dage. Stedet havde fået virkelig gode anmeldelser, og vi havde scoret en fantastisk pris på bare 225 kr. i døgnet for et superior room med morgenmad. Vi blev checket ind - og derefter kørt til vores værelse i resortets golfbil. Så ved man at der er noget godt i vente! Værelset var stort og super fint - moderne indrettet med to store senge, minibar og en hyggelig terrasse. Og så havde de noget jeg vistnok ikke har set før: En skjuler i bruseren der dækkede vandvarmeren. Vi snuppede hver et af de lækre strandhåndklæder og satte kursen gennem den flotte have ned til poolområdet. En virkelig flot anlagt pool, med masser af liggestole og parasoller, børnebassin, boblebad og bar. Så fik det pludselig mindet om Cliffside til at blegne en smule 😊

Vi havde ikke booket bussen til hjemturen til Bangkok, og det viste sig nu at lørdagen var totalt udsolgt. Vi kunne godt få plads om søndagen, men der var til gengæld ikke plads på hotellet den ekstra nat. Så om eftermiddagen kørte vi lidt rundt, og ved en lille travel agent fik vi booket en minibus tilbage til Bangkok lørdag til 900B pr. person, samt en bådtur med Mr. Khai der havde nogle af de farvestrålende både - der ligeledes kostede 900B pr. person - altså godt 180 kr. Så efter en solid omgang buffet morgenmad torsdag, blev vi hentet i en songthaew og kørt til Bang Bao Pier. Vi kom ombord på båden der var af den helt rette type. Det var feriens tredje bådtur, og den skilte sig ikke nævneværdigt ud fra de to i Filippinerne. Der var masser af plads på båden, vi fik serveret frokost ombord, og så lavede vi 5 stop for svømning og snorkling. Der var specielt én strand der stak lidt ud og et rev hvor der var flotte koraller, men ellers er det jo meget same-same. Det er bestemt ikke dårligt, men vi har bare set meget lignende. Om aftenen spiste vi på hotellet og jeg fik en glimrende omgang penang karry.

Fredag ville vi have det sidste ud af vores scootere, så vi kørte mod Khlong Phlu Waterfall ikke så langt fra hotellet. Vi betalte entréen på 200B og begav os af den lille sti ned mod selve vandfaldet. Vejen er ujævn og knoldet, og vi var kun udstyret med vores dykkerstøvler på fødderne. Men efter 40 minutters strabadserende tur nåede vi frem. Vandfaldet er flot med et fald på 30 meter. Man kommer frem til nogle klipper og skal derfra forsøge at komme ned i vandet uden af blive væltet omkuld af strømmen. Det var ved at gå galt for Robert, men i sidste øjeblik fik han fat i et tov så han endte med 'bare' at sætte sig hårdt på numsen. Nede i vandet er masser af de fisk der napper død hud, men disse nøjedes ikke med at gumle på vores fødder, men bed også godt fra på bla. overarmene. Vi overlevede dog angrebet fra fiskene samt turen tilbage til parkeringspladsen, men mine fødder var i hvert fald glade da vi kom ud igen. Sidst på eftermiddagen kørte vi atter til Bananas - hvor jeg fik en skøn omgang rød karry. Vi fik afleveret vores scootere, købt lidt drikkevarer i et supermarked - og tog en songthaew tilbage til hotellet.

Lørdag morgen blev vi hentet i minibus kl. 09.15 og kørt til færgen der sejler tilbage til fastlandet. Denne gang kørte minibussen med ombord på færgen, og da der var et par passagerer som åbenbart fortrød og blev sat af igen på den anden side, så havde vi rigeligt med plads. Nogle gange er minibusser bare en plage med lidt plads og masser af bagage, men dette var en lækker minibus med god plads. Turen tilbage til Bangkok forløb uden problemer og vi blev sat af foran Rambuttri Village Inn kl. 16.45 - så alt i alt 7,5 time hvilket vel er ok. Rambuttri har vi jo boet på et utal af gange, og denne gang havde vi valgt et Deluxe Twin til 267 kr. inkl. morgenmad for den første nat. Vi nåede også en dukkert i en af de to pools på taget, noget der gør Rambuttri til et favoritsted i Bangkok.

Søndag spiste vi morgenmad på hotellets buffetrestaurant i gården og det var faktisk glimrende. Vi tog en taxa ud til en restaurant Robert havde set på tik-tok, men desværre viste den sig at være lukket, så vi måtte tage hjem igen. Det havde regnet en hel del, så Soi Rambuttri var godt oversvømmet, men vi kom da også en tur ned af Khao San Road. Om aftenen tog vi ind til Dusit Central Park - et nybygget shopping center midt i byen, med en flot taghave. Desværre regnede det hele tiden, men det lykkedes os dog at gå en tur derude uden at blive alt for våde. Vi fik også tilkæmpet os et bord på en restaurant hvor vi fik lidt at spise. Det var en kamp at få fat i en Grab til at køre os tilbage, men det lykkedes til sidst - og vi sluttede af med en thai pandekage med Nutella på Khao San Road. Tilbage på værelset manglede vi kun et tv med HDMI stik vi kunne have hooket computeren op til, så vi måtte se fodboldlandskampen mellem Danmark og Grækenland på den lille computerskærm. 

Det havde jo været meningen at vi skulle flyve hjem meget tidligt mandag morgen, så vi havde ikke booket morgenmad den sidste nat. Men da vi ændrede flyselskab skulle vi nu først flyve fra Bangkok kl. 19.35 - så vi tilkøbte morgenmaden mandag. Vi nåede en sidste tur i poolen (denne gang var det den uden elefanterne - på toppen af blok A) før vi checkede ud og fik vores bagage opbevaret. Vi gik ned til vandet, men der kom ingen flodbåde sejlende - formegentlig fordi det viste sig at være en helligdag. I stedet tog vi en taxa tilbage og fik en sidste omgang thaimad på Soi Rambuttri. Vi hentede vores bagage og fik prejet en taxa til at køre os til lufthavnen. Da det var en helligdag var sluserne åbne til betalingsvejene - det er alligevel første gang jeg har prøvet det i Bangkok.

Vi endte med at være en times tid forsinket på vores afgang med Air China til Beijing, så vi nåede først frem omkring kl. 03 lokal tid. Egentlig gik det fint med at få vores (gratis) visa og finde hen til stedet hvor vi ville få transport til vores hotel. Air China kører et princip hvor man kan vælge frit hvis man har et stay-over i Beijing på mellem 6 og 24 timer. Enten kan man komme på udflugter i byen, med gratis transport og entré samt mad og drikkevarer - hvilket jo er genialt hvis man er i Beijing i dagstimerne. Alternativt kan man vælge et gratis hotelværelse, transport til og fra lufthavnen samt mad og drikke. Man kan sige meget om kineserne, men det er altså meget flot at tilbyde ved en længere mellemlanding - det har jeg aldrig fået andre steder.

Men klokken var alligevel 04.45 før vi fik nøglerne til hvert vores værelse på Fuyong Yulong International Hotel. Bussen kørte tilbage til lufthavnen allerede kl. 10 - og vi ville også gerne nå noget morgenmad på hotellet, så var det reelt kun 3,5 times søvn vi fik. Men det var stadig i en behaglig hotelseng og ikke en hård bænk i lufthavnen. Vi burde dog have skippet morgenmaden, for den var på klassisk kinesisk stil ikke noget at skrive hjem om 🙄

Men vi blev kørt tilbage til Beijing Capital Airport i minibus hvor vi spiste en sandwich på Subway. Kl. 13.20 var der planmæssig afgang mod København, og på det glimrende A350 fly havde vi søreme hver en hel 3'er række til os selv - hvilket selvsagt er skønt på en knap 10 timer lang flyvning. Der var endda gratis Wifi i flyet og maden var også spiselig. Vi landede lidt før tid i Kastrup hvor Roberts far hentede os i lufthavnen. En skøn ferie, med lidt af det bedste fra både Filippinerne og Thailand 👍

Udvalgte udgifter:

Fly: København - Manila // Bangkok - København med Air China  =  4.231 kr.

Fly: Manila - Cebu - Puerto Princesa // El Nido - Coron - Cebu - Bangkok med Cebu Pacific  =  2.390 kr.

Hoteller  =  5.429 kr.

Mad, drikke, bådture, lokaltransport, scooterleje m.m.  =  5.000 kr.

Ialt  =  17.050 kr.

Hamburg

 

(Klik på billedet for adgang til albummet)

I 50 års fødselsdagsgave fik jeg en tur til Hamburg sammen med min søster og niecer. Lidt mærkværdigt har jeg aldrig været i byen, altså udover en nat på togstationen på vej hjem fra studieturen i 2g. Så onsdag d. 16. april mødtes vi på parkeringspladsen ved mit arbejde i Køge og satte kursen mod vest. Heldigvis var der ingen nævneværdig påsketrafik, så turen over Fyn og gennem Sønderjylland forløb helt normalt. Efter godt 5,5 time nåede vi Apartment-Hotel Hamburg Mitte hvor der var booket to 'connecting rooms' på 7. sal. Begge værelser var store, havde eget køkken, bad og altan. Jeg går normalt ikke så meget op i størrelsen på mit værelse når det er en byferie, men det er da dejligt at have plads til faktisk at pakke ud. Der var stadig frikadeller, pølsehorn og pizzasnegle tilbage i køletasken sammen med kolde drikkevarer, så det udgjorde aftensmaden inden vi lagde os til at sove.

Via en app købte vi et såkaldt Hamburg Card, hvor en gruppebillet til tre dage koster 58,50€ og så kan man køre ubegrænset med offentligt transport og får endda rabat på nogle seværdigheder. Det er en gruppebillet så vi skulle rejse sammen, men det var jo alligevel planen at vi skulle det. Der var en enkelt gang hvor vi delte os, og så blev der købt to enkeltbilletter, men ellers er det en virkelig fin pris at kunne rejse op til fem personer i hele Hamburg i tre dage for 440 kr. Vores hotel lå i udkanten af centrum, og hurtigste vej ind til seværdighederne var enten bus 112 til f.eks. hovedbanegården eller bus 530 til en af de mange U-Bahn eller S-Bahn stationer. Vores første stop var ved Reeperbahn hvor vi så figurerne på Beatles-Platz der står på en rund skive der skal ligne en LP, og så står titlerne på mange af deres store hits nedfældet på pladsen. Vi spiste brunch på Zweite Liebe før vi tog til Landungsbrücken hvor vi tog havnebus 73 der sejlede os hen til Elbphilharmonien. Vi blev dog ombord og tog båden (der også er del af den offentlige transport) tilbage til udgangspunktet, hvorfra vi tog U-Bahnen til Feldstraße. Her gik vi først rundt om den enorme bunker der blev bygget under 2. Verdenskrig, før vi gik langs den udvendige trappe mod toppen. På toppen har man bygget en rooftop garden og man har en glimrende udsigt deroppe fra - også selvom det var noget diset denne dag. Adgangen til toppen var gratis og krævede blot at man skulle igennem et security check hvor vi bla. måtte stille vores metal vandflasker. De stod så pænt og ventede da vi kom ned igen. På pladsen ved siden af bunkeren var der et stort Tivoli, men forlystelserne kørte i hvert fald ikke ved middagstid på en Skærtorsdag 😊

Bagefter var vi et kort stop i en Birkenstock forretning før vi så den Russisk-Ortodokse Gnadenkirch (Saint John of Kronstadt) før vi fortsatte til det flotte rådhus. Man kan komme ind i vandrehallen på rådhuset og det er nydeligt og pænt. Vi fortsatte over Rathausplatz forbi de sorte kalajdoskop tårne af Olafur Eliasson til en Uniqlo forretning hvor mine tre medrejsende brugte en times tid på shopping imens jeg passede på taskerne. Vi gik videre til St. Nikolai kirken hvor man kan tage en elevator op i tårnet - 77 meter oppe. Med vores Hamburg Card kostede det 4,5€ i stedet for 6, og det indbefattede også et besøg i det underjordiske museum der ligger på pladsen. For én med højdeskræk er tårnet og turen derop i en glaselevator nok ikke den allerfedeste oplevelse, men der var dog nogle meget solide gitre deroppe, så ingen fare for at falde udover noget sted... kun at tårnet ville styrte sammen 😉

Klokken var efterhånden blevet 18 så vi tog til vores favorit italiener 'Vapiano' - en restaurantkæde som jeg efterhånden har besøgt i 12 lande. Denne gang blev det til en spaghetti bolognese for mit vedkommende og det forstår de altså bare at lave. Efter et skønt måltid tog vi tilbage til hotellet - og det havde været en lang, men skøn sightseeingdag i Hamburg. Det var ikke så varmt og det regnede lidt ind imellem, men ikke noget der generede mig. Om aftenen spillede vi kort og hyggede og så er de forbundne værelser ekstra praktiske.

Langfredag ville de fleste butikker være lukkede, så vi havde planlagt i stedet at besøge nogle seværdigheder vi vidste ville være åbne. Vi startede med morgenmad på Café Melt der ligger tæt på vandet i bydelen Speicherstadt. Imens vi spiste bookede vi billetter (18€) til Port Des Lumiéres, hvor man kan opleve en interaktiv kunstudstilling af Klimt og Hundertwasser. Det tager en times tid hvor man kan sidde eller stå og opleve kunsten der udfolder sig på vægge og gulv rundt omkring én. Lokalet er fyldt med kanter, flader og søjler, men det er lavet så det bare passer ind 100% og det er ikke bare noget der bliver gentaget på væggen ved siden af. Virkelig flot lavet, og heldigt at vi havde bestilt inden vi tog derhen for da vi ankom var der ikke flere ledige billetter dén dag. Bagefter tog vi forbi Hamburg Haufbahnhof, hvor det blev til et gensyn for især Clara og jeg som begge har ventet i en del timer på netop den banegård. Vi tog hjem på hotellet for at slappe af en times tid inden vi kom til det punkt på turen jeg havde glædet mig allermest til - nemlig besøget i Miniatur Wunderland 🚂🚋🚋🚋

Det er intet mindre end verdens største modeljernbane spredt udover flere etager i en gammel bygning i centrum. Billetter er tidsmærkede, så vi skulle ankomme mellem kl. 19.30 og 20.00 men vi var der allerede omkring kl. 19. Vi kunne derfor ikke gå ind på det tidspunkt, men (selvfølgelig) har de en ventesal hvor man kan sidde - endda med gratis sodavand. Da klokken blev 19.30 kunne vi gå ind og vi tilbragte de næste par timer med at beundre de forskellige landskaber. Blot for at nævne nogle få så vi Hamburg by - selvfølgelig komplet med den 14-sporede hovedbanegård, vi så Danmark, Sverige, Florida, Las Vegas, Monaco og Rom - altsammen lavet med en imponerende detaljegrad. Som eksempel kan nævnes et enkelt parkeringshus i den flotte lufthavn hvor der holder over 7000 biler, og der var en del parkeringshuse. Så man skal ikke kun besøge stedet fordi man som jeg er lidt af en tog-nørd, men modellerne af de forskellige steder er virkelig imponerende. En stadion koncert med 80.000 mennesker eller karnevallet i Rio imponerer virkelig, men for mig er det selvfølgelig de mere end 16 km. spor og over 1200 tog, sporvogne og metroer - med samlet mere end 12.000 vogne der virkelig lokker. Men selv busser og biler der kører rundt er fantastisk koordineret, så de blinker selvfølgelig af når de drejer i et kryds, ligesom de får lys på når det bliver mørkt. Et døgn varer kun 15 min. i Miniatur Wunderland, så vi nåede at opleve solopgangen næsten 10 gange under vores besøg.

Efter vi var blevet udstillingsmætte stoppede vi ind på den rigtige Haufbahnhof hvor vi spiste en sen aftensmad på Subway så vi også fik stillet den sult, før vi tog tilbage til hotellet for at nyde den sidste nats søvn. Lørdag morgen pakkede vi og stillede bagagen bag i bilen der holdt parkeret på hotellet under hele vores besøg. Pigerne sov længe, imens Anne og jeg var klar på Kunsthalle da de åbnede kl. 10. Entréen blev sat ned fra 16 til 11€ med vores Hamburg Card og så brugte vi ellers halvanden time på de mange malerier og skulpturer. Bagefter gik vi i støvregn til Pizza Hut ved rådhuset hvor vi hver satte en deep pan pizza til livs - det er også mums. Clara og Emma havde i mellemtiden også tjekket ud af deres værelse og spist morgenmad på et bageri ved Landungsbrücken. Planen var at vi ville ud og sejle med en kanalrundfart, men det var koldt og det regnede så vi droppede den plan. Det må vente til næste gang jeg er i Hamburg - sammen med gåturen gennem den gamle Elbtunnel. I stedet tog vi S-Bahn og bus tilbage til hotellet, hentede bilen og satte kursen mod grænsen. Vi fik shoppet en smule i Fleggaard i Kruså før vi kørte videre mod Køge. Med det stop undervejs tog turen til Køge 5,5 time ligesom på udturen, og i Køge fik jeg hentet min egen bil der havde stået dér.

Jeg synes Hamburg er en hyggelig by, og selvom vejret ikke gjorde mig så meget kunne den da være ekstra sjov at besøge en sommerdag i godt vejr. Nu gik der 50 år inden mit første besøg, og så længe skal der ikke gå før det næste 😊

Negombo

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Vi havde oprindeligt booket en enkelt overnatning i Negombo, da det er her - ca. 40 km. fra Colombo - lufthavnen ligger, og med en morgenflyvning er det rart at være i nærheden. Nu havde vi så to ekstra dage, så vi besluttede at holde fast i den sidste overnatning, men bookede et andet sted til de to dage. Valget faldt på det 4* Seahorse Hotel & Spa der ligger ikke langt fra stranden i Negombo. Jeg var dog lettere irriteret, for efter bookingen skulle man pludselig overføre halvdelen af beløbet for overnatningerne via en bankoverførsel... hvem gør det i 2024? Samtidig kunne vi ikke få lov til at afbestille reserveringen igen, og med kun to dage til ankomst var jeg som sagt noget mellemfornøjet. Vores lokale Dialog SIM kort indeholdt også noget tale, så jeg ringede til receptionen på hotellet og aftalte at vi betalte med kredit kort ved indtjekningen. Det fungerede også fint nok, og vi blev fulgt over til vores værelse. Eller rettere sagt vores lejlighed, for vores sted bestod af to særskilte værelser hver med et tilknyttet badeværelse. Imellem dem var så det fælles køkken, og vi manglede i hvert fald ikke plads. Mit værelse alene var større end min lejlighed, og vi havde begge hver vores køleskab, tv, wifi, elkedel m.m. samt en kæmpe seng. Altsammen med morgenmad for under 400 kr. i døgnet. Jeg er ikke sikker på at de havde fået fire stjerner hvis det lå i Europa, og spa-delen så vi aldrig noget til. Men der var en fin pool med tilhørende restaurant og bar samt en have med borde og stole. Desværre også en masse russere, men dem var vi efterhånden blevet vant til. Jeg måtte kæmpe hårdt for ikke at sige SLAVA UKRAINI højt flere gange om dagen 😆

Vi var ankommet omkring kl. 15.30 og først skulle vi en tur i poolen. Efter et varmt bad tog vi en tuk tuk til en italiensk restaurant Leonardo by Bella Vita som Robert havde kastet sit hjerte efter. Det viste sig at være en virkelig positiv oplevelse, og jeg tør godt sige at nogen i køkkenet rent faktisk må have haft noget italiensk i blodet. Jeg fik hjemmelavede gnocchi (muslinger) og det er i hvert fald i top 3 over pasta oplevelser for mit vedkommende. Kødsovsen var også virkelig velsmagende, og det var en solid portion. Robert var også godt tilfreds med sit valg fra menuen, så selvom det regnede igen - og vores tuk tuk havde mere end svært ved at komme igennem vandmasserne på vej tilbage til hotellet - så var det med højt humør.

Torsdag morgen gik vi ombord i buffetten, og ENDELIG fik vi noget ordentlig hotelmorgenmad. Det var jo ikke Hilton i Bangkok eller Marina Bay Sands i Singapore, men toastbrødet var varmt, kokken lavede de æg man bestilte, og der var mindst 15 forskellige slags kager og frugt at slutte af med. På dette tidspunkt var Robert ved at være ferietræt, så jeg tog alene ind til centrum af Negombo. Jeg så den hollandske kanal hvor man kan tage små bådture, fiskemarkedet samt de få rester af det gamle fort. Jeg var også inde i feriens første kirke - St. Marys Chuch, ligesom jeg pløjede gaderne i centrum og købte forsyninger med hjem i et supermarked. Om aftenen tog vi en tuk tuk til Fish & Chips by Oasis, og Negombo overraskede altså igen positivt på madfronten. Indrømmet, det var ikke ligefrem lokalt, men det var godt og velsmagende. 

Fredag gentog vi morgenmaden på hotellet, før vi fik en taxa til at køre os de 5 km. til Optimum Residencies. Her fik vi også et pænt værelse med tilknyttet køkken og spisestue - og de havde endda hele to pools. Værelset inkluderede gratis transport til lufthavnen, så det blev aftalt til kl. 05.40 lørdag morgen. Vi spiste aftensmad på Popeyes Louisiana Chicken, og selvom det ikke kunne leve op til de to foregående aftensmåltider i Negombo så var det ganske udmærket. Vi gik ikke alt for sent i seng da vi skulle op kl. 05 og pakke de sidste småting. Vi blev kørt til lufthavnen som aftalt, og fik tjekket ind på Air India flyet til Delhi. Det afgik til tiden kl. 08.10 efter et særdeles grundigt tjek i security - foruden i selve gaten og på vej ombord. Flyet var egentlig godt fyldt, men da vi sad næsten bagerst var midtersædet på min række ledigt. Skønt nok, og jeg sad på turen og snakkede ved en landmand fra Langeskov, kun den anden omgang danskere vi mødte på Sri Lanka. Efter tre timers flyvning ankom vi til Indien og skulle igennem endnu et meget grundigt securitycheck.  Vi havde et par timer i Delhi, og de blev brugt på mad på McDonald's, selvom vi faktisk havde fået en ganske fin omelet og kartoffelrøsti på flyet. Men med Air India er det altid fint at gardere sig, for det var ikke til at vide hvad der ventede på flyet til København 😂

Selvom flyet til Kastrup også var næsten fyldt, endte vi begge med at have et tomt sæde ved siden af os og det er jo altid en fornøjelse. Jeg brugte et par timer på at snakke med en dansk gut fra Aarhus der var på vej hjem fra Bangkok efter seks måneder i Asien. Ved ankomsten til København var der en ret lang kø til paskontrollen, men vi kom relativt hurtigt igennem og fik vores bagage. Roberts far hentede os i lufthavnen og de smed mig hjem først.

.

KONKLUSION: Jeg synes Sri Lanka er et spændende land, men der er nogle ting jeg har været en smule skuffet over. Vejret til at starte med - og jeg ved godt at man ikke kan forudse netop dette. Det startede faktisk overraskende godt på østkysten, hvor vi ellers var forberedt på at det ville være værst. Stranden var dog ligeså brugbar som Vesterhavet i november, men det holdt tørt det meste af tiden og temperaturen holdt sig på 28-30 grader og kom ikke under 20 grader om aftenen. I den centrale del skiftede det lidt mere, men var stadig fuldt ud acceptabelt. Den sydlige del var dér hvor vejret skulle have været bedst i forhold til monsunsæsonen, men der havde vi regn næsten hele tiden. Det lægger selvfølgelig en dæmper på opfattelsen, men en faktor man må påregne på den tid af året. Jeg savner også lidt strand/ø stemning, med nogle restauranter og barer i vandkanten og lidt liv og kulørte lamper, for det så vi meget lidt af. Til gengæld så vi mange russere - og det er bestemt ikke positivt.

Maden er et andet område hvor jeg er skuffet, både over kvalitet og pris. Det er klart nogle skridt op fra Filippinerne, men det siger heller ikke så meget. Svinekød kan man ikke opdrive, oksekød er svært at finde, imens kylling er alle steder. Det er lidt sjovt at gå på Burger King og finde 23 kyllingprodukter på menukortet. Fisk og skaldyr er også nemt at finde især når man er ved kysten, men skaldyr er jo ikke lige min favorit. Vi brugte ofte 3-4000 LKR på 2 x fried rice med kylling og noget vand, og 50 kr. pr. person for dét er lige i overkanten sammenlignet med andre lande i den del af verden. Generelt har vi spist ret lokalt, men det har ikke været så billigt som forventet. Sjovt som nogle ting i Sri Lanka er forholdsvis dyre og andre er ekstremt billige. Postkort kostede inkl. frimærke til Danmark kostede 3 kr. 😄

Der er heldigvis flere ting på positivlisten - og for at starte med et stort punkt: Transporten rundt er nem og MEGET billig. Lidt over 40 timer i tog og bus har bare kostet os hver 281 kr. og mange taxa og tuk tuk ture kostede 5-10 kr. for et kvarters køretur. Det er nemt at benytte PickMe app'en der fungerer ligesom Grab eller Uber. Man angiver hvor man skal hen, og så får man mulighed for at vælge flere typer køretøjer til forskellige priser, og betalingen kan ske med kontanter eller kredit kort. Togturene har været en oplevelse, men man skal virkelig være vaks ved havelågen hvis man vil have reserved seats... og det vil man! Billetter sættes til salg 30 dage før afgang og bliver tit udsolgt på den første dag. Reserved seats er klart vejen at gå - og reserverede pladser på 2. klasse er helt perfekt 🚂🚃🚃🚃  

Det er nemt at leje scootere og prisen er som øvrige lande i Asien - ca. 50-75 kr. pr. dag afhængig af udbud og efterspørgsel. Husk, at man som udlænding skal forbi motorkontoret i Colombo og erhverve en Local Driving Permit, også selvom du medbringer et internationalt kørekort. Den koster kun få kroner at erhverve, men processen kan hurtigt tage nogle timer. Hvis du ikke har denne tilladelse kan du få en bøde på ca. 1000 kr. hvis du bliver stoppet af politiet, med mindre du selvfølgelig forhandler dig til et lavere beløb, mod at du ikke får nogen kvittering. Vi så flere kontroller og alle kører heldigvis med hjelm. Benzinen kostede ca. 8 kr. pr. liter. Vær dog forberedt på at hvis man ikke tager tog eller bus rundt, så kan taxaer mellem to byer godt koste på budgettet, så man kan klart spare en del ved at planlægge i forvejen. Vores sidste tre timers togtur fra Unawatuna til Colombo kostede eksempelvis 12 kr. og her ville en taxa have kostet 500 kr.

Hotellerne vi har boet på har generelt været rimelig værdi for pengene, når man lige undtager morgenmaden der ikke har været nogen stor oplevelse. Personalet - og folk generelt - har været søde og venlige, og alle steder har vi kunnet gå i fred. Vi er kun stødt på få tiggere og folk er på ingen måde anmasende. Som de fleste steder i Asien er der altid folk der er villige til at hjælpe hvis man har behov for det, og alle steder har de lokale talt et glimrende engelsk. Commercial Bank kan anbefales at hæve penge i, da de dels er alle steder, ikke har begrænsninger på hvor meget man kan hæve, og i modsætning til mange banker på Sri Lanka ikke opkræver et lokalt tillægsgebyr for udenlandske kort. Vi hævede penge 8 gange og hver gang spyttede hæveautomaten penge ud i første forsøg - det er vist rekord i Asien 👍

Naturoplevelser har været et stort trækplaster på denne rejse, og vi har ved gud også set mange rismarker, teplantager, bjerge, nationalparker etc. og det har været fedt. Sri Lanka har ikke så mange traditionelle seværdigheder, og vi har ikke besøgt et eneste museum. Jeg er personligt helt ok med at turister betaler 20-30 gange mere end de lokale, så kan man jo selv afgøre om man synes det er pengene værd. De 150 kr. vi gav for at komme op i Lotus Tower i Colombo var nok i overkanten, da det jo vitterligt ikke er Eiffeltårnet - og det var jo også lidt spild at give 250 kr. for at klatre op på Sigiriya Lion Rock (specielt når man giver op undervejs), men det var jo 100% vores egen skyld 😉

Jeg vil gerne tilbage til Sri Lanka, men så skal det enten være i sommerferien eller januar/februar måned, hvor vejret forhåbenlig er lidt bedre. Vi holdt faktisk vores planlagte rejsebudget, og udgifterne matcher lignende ferier vi har haft i Asien. Overnatningerne er billigere end f.eks. i Filippinerne, men maden er dyrere end eksempelvis Thailand. Samlet har rejsen kostet følgende pr. person:

Flybilletter København-Colombo t/r = 5.180 kr.
Visa On Arrival = 417 kr.
Lokalt SIM kort = 29 kr.
Overnatninger = 3.315 kr.
Tog + busbilletter = 281 kr.
Taxa + tuk tuk = 190 kr.
Seværdigheder + ture = 886 kr.
Scooterleje inkl. Local Driving Permit = 563 kr.

Mad, drikke, supermarked, benzin, diverse = 4.879 kr.
Samlet = 15.740 kr.

Unawatuna

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Vi havde oprindeligt booket tre overnatninger i Unawatuna, og så en anden reservation på to ekstra dage, hvis stedet og hotellet nu viste sig at være fedt. Men da vi kun havde brugt en ekstra dag i Sigiryia og ikke tog en dag i Colombo, så var vi stadig en dag foran. Heldigvis havde hotellet også plads da vi bookede det tidligere på turen. Vi ankom ved 9-tiden om morgenen og vores værelse var heldigvis klar. Det viste sig at være en lækker hytte, som nok er den bedste både at beskrive den på. Igen havde vi to gode senge, stort køleskab, lækkert badeværelse og intet mindre end 43 bøjler i klædeskabet. Der var så kun 42 da vi tjekkede ud for jeg fik knækket én en nat hvor Roberts vasketøj faldt ned. Det eneste vi manglede var wifi på værelset, men da vi havde vores lokale mobildata klarede vi det fint. Hotel Flower Garden har hele to swimmingpools og det hele er anlagt på en fin og hyggelig måde. Placeringen er glimrende i Unawatuna, men der er dog et stykke til stranden hvis det er vigtigt for én. Vi var skrupsultne, og da de stadig serverede morgenmad da vi kom hoppede vi på det. Det var selvfølgelig ikke med i det vi havde betalt, men da vi skulle med et tidligt tog når vi tog videre, så prøvede jeg om den morgenmad vi så ikke kunne nå dér kunne gå op med den ekstra fra denne morgen. Men det lykkedes aldrig at få et svar fra receptionen om det kunne lade sig gøre, så i sidste ende betalte vi for den da vi tjekkede ud.

Vi fik en dukkert i poolen før vi gik en tur på gaden. Senere spiste vi på en russisk mafia restaurant, sådan føltes det i hvert fald. Der er desværre mange russere i Sri Lanka, specielt ved strandene. Det er ikke svært at spotte de pumpede og tatoverede badejern, og der var flere skilte og menukort på russisk end på srilankansk. Det er omtrent ligeså hyggeligt som de danske restauranter og menukort på Phuket i 90'erne og 00'erne. Jeg ved godt at de ikke alle er som Putin, og vi snakkede faktisk med et sødt yngre russisk par i Ella. Men den nuværende situation taget i betragtning så er de ikke på min favoritliste.

Søndag morgen spiste vi på hotellet der serverede i det lidt særprægede tidsrum kl. 08.15-10.15 Det var ok og i det mindste var det en buffet. Men mange af retterne som f.eks. kyllingpølserne og de små pandekager var helt kolde uanset hvad tid vi kom på. Men der var dog en toastmaskine så vi selv kunne riste brød samt en 'æggemand'. At de så tre ud af fire morgener gav os en anden type æg end bestilt, så vi igennem fingre med. Vi var inde et par steder og høre om priser på scootere, og endte med at give 2000 LKR (50 kr.) pr. dag pr. styk når vi lejede dem i tre dage. Fint nok, og det giver bare en skøn frihed at man kan tage hvorhen man vil - når man vil. Benzinen var lidt billigere nede sydpå (311 LKR = 8 kr.) pr. liter, hvor det kostede ca. 350 LKR i Sigiriya og Trincomalee. Vi kørte ind til Galle og så fortet og fyrtårnet og gik en tur i det hyggelige område. Vi var også i et supermarked og handle før et kæmpe regnskyl satte en stopper for yderligere udforskning. Resten af dagen brugte vi på hotellet - i poolen og vi så lidt film på værelset. Fjernsynet var monteret på væggen så man kun kunne se det fra den ene seng, så vi krøb sammen i Robert seng når vi skulle se film fra den medbragte bærbare computer 😄

Mandag fik Robert feriens første to dyk, men der havde ikke været så meget interessant at se. Om eftermiddagen kørte vi til en Indian Hut restaurant, for nu skulle vi have noget lækker butter chicken og skønne naan brød. Men nej, det var smurt ind i noget skrækkeligt, og det samme gjorde sig gældende for det kylling vi havde købt ved siden af. Det er virkelig sjældent at jeg ikke kan spise kyllingekød, men det kunne jeg altså ikke få ned. Vi kunne heller ikke få naan brød, for som det fremgik af menukortet blev det først serveret efter kl. 17 - uden yderligere forklaring. Jeg fik også købt frimærker til de par postkort jeg havde skrevet, og det kostede næsten den fyrstelige sum af 2 kr. at sende til Danmark.

Tirsdag morgen dykkede Robert igen, og det ene dyk var et vragdyk og det havde været fint. Imens kørte jeg til Weligama ca. 25 km. længere østpå. Jeg fandt en butik med keramik som Clara havde handlet i om sommeren da hun var der med Michelle. Jeg havde både Clara, Emma og Anne med på et videokald så de kunne se hvad udvalget var - og jeg fik da også købt 7 ting med hjem til dem. På vejen tilbage stoppede jeg en del steder, og var bla. i vandet på Jungle Beach. Den eneste strandbadetur på hele turen! Det var skønt med en god tur på scooteren, men da jeg var ved at være hjemme begyndte det selvfølgelig igen-igen at regne. Ikke en omgang hyggeregn, men en dejlig monsun der rusker det hele igennem. Da jeg kom tilbage på værelset som en druknet mus var Robert kommet hjem fra dykkerturen. Senere stilnede det lidt af og vi tog scooterne og kørte til en restaurant der lokkende hed "Yummy In The Tummy", men så yummy var det nu heller ikke. Vi afleverede scooterne da vi ikke skulle bruge dem mere den dag, og vi skulle med toget næste formiddag. Vi havde afbestilt de sidste to dage sydpå, da vejrudsigten bare lovede mere regn de kommende dage og Robert ikke ønskede flere dyk.

Når vi nu alligevel skulle betale for den ekstra morgenmad da vi ankom, så ville vi også udnytte den vi havde betalt for på sidste dag. Så vi besluttede at tage med et tog kl. 10 i stedet for kl. 06, så vi kunne nå morgenmaden på hotellet inden vi tjekkede ud. Vi tog en taxa til Thalpe, en lille station et stop længere væk end Unawatuna. Tanken var så, at vi ville være ombord på toget når alle skulle af i Galle, og så kunne vi sikre os et par siddepladser på turen nordpå mod Colombo - meget gerne i ventre side af kørselsretningen, da det så er vandsiden når man kører nordpå. Vi havde endda taget højde for at Galle er en terminus station hvor toget vender, da det kører ind og bakker ud samme vej. Vi fik købt vores billetter på stationen (500 LKR) og fik møffet os op i det ellers propfyldte tog. Turen ind til Galle tog en lille halv time, og så længe der bare steg nok af dér så var alt godt. Det var der så kun to der gjorde, slet ikke nok til at sikre os en siddeplads. Så er der lige pludselig langt til Colombo, og udsigten til at stå op i yderligere 3 timer i et bumletog var ikke så lokkende. Men der var kun en meget dyr taxatur som alternativ, så vi besluttede at prøve at se hvordan det gik, og ellers måtte vi jo stå af hvis vi ikke kunne mere.

Robert var heldig at få en plads på den første station vi stoppede ved, og lidt senere rejste en gut sig op så jeg kunne sidde ned. Fedt, tænkte jeg - pænt af ham at rejse sig op noget før stationen hvor han skulle af, så jeg kunne få hans plads. Men nej, han blev bare stående op - og det gjorde han så de næste halvanden time. Jeg spurgte ham flere gange om han ikke ville sidde igen, og da der var en halv times tid tilbage inden vi nåede Colombo sagde han endelig ja. Så vi endte med at have en nogenlunde tur den formiddag, også selvom vi igen kørte baglæns og ingen af os sad ved vinduet. Jeg fik dog rakt min telefon ind til vinduet et par gange, så jeg kunne tage billeder når vi var ekstra tæt på vandet. På dele af strækningen kører man vitterligt i vandkanten 😊

Der kører faktisk små lokaltog op til Negombo som var sidste stop på turen, men da vi kom til Colombo kunne jeg ikke lide at spørge Robert om vi skulle prøve det. Så i stedet gik vi ud og hyrede en taxa via PickMe, og de 80 kr. for en 40 km. taxatur var vist givet godt ud. Han har virkelig været en sand kammerat i forhold til de mange togture, da han ved hvor meget det betyder for mig, men nu synes jeg også han havde gjort sin borgerpligt 😀