tirsdag den 31. juli 2007

Vang Vieng

Folk kommer til Vang Vieng for 2 ting !

Tubing ned ad Nam Song floden i store oppustede gummidæk, og så for at se gamle afsnit af "Venner" i de mange tv-restauranter, mens man drikker så mange Beerlao som muligt !!! Vang Vieng er en super turistet by, men i øjeblikket passer det mig nu egentlig meget godt :-)

Byen består primært af guesthouses, internetcaféer og så restauranter hvor man kan ligge behageligt ned - og spise og drikke - mens man ser "Venner" eller en god film. Fedt koncept, bortset fra at lyden fra nabo restauranten (som viser et andet afsnit af "Venner") nogle gange godt kan forstyrre en smule :-)

Jeg har selvfølgelig prøvet "tubing" !!! 99% af dem der kommer hertil prøver det - så selvfølgelig også mig. Man betaler 25 kr. inkl. leje af en vandtæt taske, og så bliver man kørt nogle kilometer udenfor byen i en tuk-tuk. Her placerer man så sin numse i en stor oppustet badering (ikke helt ulig en "Wild River" forlystelse i et dansk sommerland). Her er det bare Nam Song floden man flyder ned ad, og kan så stoppe undervejs ved de mange barer og restauranter. Folk står klar inde på bredden med lange pinde, så de kan trække dig ind til netop deres sted, hvis du ønsker at foretage et pitstop. Mange steder har de også bygget tårne som man kan springe ned i floden fra, eller primitive gynger, rutchebaner osv. - alt sammen for at folk skal more sig (og drikke flere Beerlao :-)

Det afhænger selvfølgelig af strømmen (og hvor mange pitstop man foretager undervejs), men for mig tog turen tilbage til Vang Vieng knap 5 timer. Den kommer måske ikke ind i toppen af min lille Top-10 liste, men det er på den anden side, noget af det sjoveste jeg har prøvet på min tur! Alt i alt er Vang Vieng en rigtig hyggelig backpacker-by, selvom den nok ikke har så meget med det "ægte" Laos at gøre... ;-)

Du kan se lidt video fra min tubing-tur her :
http://www.youtube.com/watch?v=2MKCntnWfk0

lørdag den 28. juli 2007

Vientiane

Busturen til hovedstaden Vientiane tog 8 timer, og jeg blev smidt af på busstationen nogle kilometer udenfor byen kl. 5 om morgenen. Smart nok, for så skal man jo tage en jumbo de sidste par kilometer. Den koster så ca. det halve af, hvad man har betalt for de første 457 km. i bussen! Hmmm...

Jeg kunne selvfølgelig også vente en time eller to på en lokalbus helt ind til byen, men efter en lang nat i "VIP" bussen (stort set uden søvn!), så er det ikke det mest fristende alternativ. Da jeg endelig nåede til centrum, gjaldt det også bare om at finde et sted at sove. Det blev på Mali Namphu Guesthouse, som er et hyggeligt sted med en perfekt placering - men efter lokale forhold en smule dyrt (90 kr. i døgnet). Dagen efter flyttede jeg ind hos naboen, Phonepaseuth Guesthouse - hvor prisen er næsten den halve!

Der er masser af templer i Vientiane, men det flotteste er nu Pha That Luang med den smukke gyldne stupa. Wat Si Saket og Haw Pha Kaew var også spændende at se. Det sidste er også kendt som "The Temple Of The Emerald Buddha" - fordi det indtil 1828 rummede netop... The Emerald Buddha! Den blev dog stjålet/erobret i krigen mod Thailand, som tog den med tilbage og placerede den i Wat Phra Kaew i Bangkok's "Grand Palace". Ak ja, sådan er der jo så meget...

Jeg besøgte også Xieng Khuan eller Buddha Park, som er en park fyldt med buddhistiske og hindu statuer - f.eks. Shiva og Vishnu. Der er også et stort græskar-agtigt tempel man kan kravle ind i og op på - så det skulle selvfølgelig prøves. Som "ægte backpacker" tog jeg naturligvis lokalbussen derud fra Talat Sao - pris : 5 kr. retur - istedet for (som de fleste turister) at hyre en jumbo for 90 kr. :-) Det tog faktisk ikke nævneværdigt længere tid, og så kom vi endda forbi Thai-Lao Friendship Bridge som en lille bonus !

En jumbo er i øvrigt en slags taxa, som man kan hyre for kortere eller længere ture. De varierer i størrelse, fra en lille to-personers model (ikke ulig en thailandsk eller cambodiansk tuk-tuk) til en 12-personers model (som så nogen gange kører med +20 personer samt bagage!) og som er mere i stil med en thailandsk sawnthaew med to rækker overfor hinanden. De kører ad bestemte ruter, og man kan hoppe af og på - som en lokalbus.

I morgen tidlig går turen så nordpå - til Vang Vieng...

tirsdag den 24. juli 2007

Savannakhet

Mit første møde med Laos! :-)

Savannakhet er ikke turistet på nogen måde, og det er bestemt ikke alle her som snakker engelsk. Det er selvfølgelig ok, og det lykkedes mig også rimelig nemt og problemfrit at få et værelse på Phonevilay Hotel til 14 kr. - det billigste værelse indtil nu! Endda med tv og varmt vand... :-)

En tur rundt i byen afslørede flere ting : Her er flere kinesiske templer - og i lighed med Cambodia, så er her rimelig dødt kl. 20! Det var selvfølgelig muligt at få noget aftensmad ved en af gadesælgerne, så jeg gik ikke sulten i seng. Tidligere var havnen midt i byen det store samlingspunkt, men efter at broen er åbnet benytter de fleste selvfølgelig den.
Der sejler dog stadig både mellem Savannakhet og Mukdahan i Thailand.

Idag spiste jeg morgenmad hos en baguette sælger foran Wat Sainyaphum. Inde i templet blev jeg vist rundt af en munk, som var meget ivrig efter at tale engelsk. Vi endte med at snakke i et par timer, før han inviterede mig med til frokost i templets spisesal - et måltid som iøvrigt blev indtaget i tavshed, men med store smil hele vejen rundt! En ganske sjov og anderledes oplevelse.

Ellers har jeg brugt det meste af dagen med at gå rundt i byen. Den er ikke større end man kan krydse den på ca. en time, og så meget er der heller ikke at se. Jeg har derfor besluttet at tage VIP natbussen til Vientiane i aften i stedet for i morgen. Det er jo kun sølle 8-9 timer mere i bus! ;-)

Turen til Laos


Da jeg skulle forlade Siem Reap havde jeg to muligheder : Jeg kunne flyve direkte til Savannakhet i Laos (45 min.) - eller jeg kunne bruge 2 døgn i busser - herunder den værste busstrækning i syd-øst asien fra Siem Reap til Poipet. Jeg valgte selvfølgelig mulighed nr. 2 !!!

Nu spørger du måske hvorfor? Jo, det skyldes at det eneste flyselskab som flyver på strækningen er Lao Airlines, og dem skal jeg under ingen omstændigheder flyve med! De er notorisk kendt for ulykker og regnes for et af verdens farligste flyselskaber. Det er dog svært at bevise, da de ikke offentliggører deres ulykker! Deres fly er primært gamle russiske maskiner, som modtager ingen eller i bedste fald meget sparsom vedligeholdelse. De fleste ambassader og internationale firmaer i Laos fraråder deres personale at flyve med dem, ligesom selskabet er på alle de "sorte lister" der findes!

Så det blev altså mulighed nr. 2. Det forløb på følgende måde : Afgang fra Siem Reap kl. 07.30 i en bus der lignede noget der var løgn. Strækningen er kun på 152 km. - men det tog 8 timer af den værste vej man kan forestille sig! Grus og muddervej med huller der kan få selv store biler til at forsvinde. Rygtet siger at flyselskabet bestikker embedsmænd i regeringen, så denne strækning er den sidste i landet som bliver ordnet. Det er også den eneste logiske forklaring, da det ellers er ubegribeligt der ikke bliver gjort noget ved den, når man tænker på den enorme mængde turister der kommer ind i landet denne vej.

Poipet / Aranya Prathet er en travl grænseovergang, så formaliterne tog et par timer. Herefter 4 timer med en skøn thailandsk minibus til Nakhon Ratchasima (Khorat), og selvom vejene i Thailand er fantastiske (så vi kunne køre 100 km/t.) så var det en meget træt Michael som faldt i søvn på Tokyo Hotel i Khorat kl. 22.30 - efter 15 timers rejse. Først havde jeg dog fået vasket rejsestøvet af mig, med det første varme brusebad i 2 uger! Det var skønt - og i den grad tiltrængt...

Tidligt op næste morgen og en tuk-tuk til busstationen. Bus til Mukdahan via Ubon Ratchathani (7 timer) og derefter med Thai-Lao International Bus via den nye venskabsbro over Mekong floden - åbnet i december 2006. Visum til Laos blev ordnet ved grænsen, og kl. 17.30 nåede jeg ENDELIG til Savannakhet i Laos ! :-)

Skulle du sidde og undre dig : Cambodia og Laos støder jo op til hinanden, så hvorfor denne omvej? Svaret er, at man ikke kan få visum til Laos ved grænsen til Cambodia - og turen øst/nord på gennem Cambodia er lige så slem som turen til Poipet, men endnu længere...

Cambodia

Cambodia har været en meget stor oplevelse for mig!

Jeg er desuden super glad for, at jeg har set mere af landet end bare Siem Reap og Angkor Wat. Mere end 2/3 af de turister der kommer til Cambodia ser kun Siem Reap - og det er ærgeligt, for landet er så meget mere end det... og havde faktisk mere at byde på, end jeg havde forventet!

Jeg havde frygtet lidt for Phnom Penh, men blev glædelig overrasket! Byen er faktisk meget hyggelig, selvom den og resten af landet har en grum historie. Det var hårdt at se The Killing Fields og S-21, men jeg er glad for, at jeg gjorde det. Sihanoukville var som "strandoplevelse" lidt en skuffelse pga. regnen, mens Battambang viste mig en mere "ægte" side af Cambodia. Siem Reap og Angkor Wat (& co) var selvfølgelig den helt store oplevelse - og noget jeg altid vil huske!

Noget af det første folk nævner når man siger Cambodia — udover Angkor Wat, selvfølgelig — er de forfærdelige veje i landet!!! Det er nu faktisk ikke så slemt idag, ihvertfald ikke på visse af hovedstrækningerne, som nu er i udemærket stand. Vejen fra Sihanoukville til Phnom Penh og videre til enten Battambang eller Siem Reap er i fortrinlig form i øjeblikket — mens strækningen fra Battambang til Siem Reap, og ikke mindst fra Siem Reap til Poipet ved grænsen til Thailand er en joke! Men meget mere om det i næste indlæg. Nu gælder det så en lille smuttur igennem Thailand, så jeg kan komme ind i Laos ved Savannakhet...

Som altid kan du se min rute gennem landet på kortet...

lørdag den 21. juli 2007

Angkor Wat

Det er vigtigt at få en opfattelse af hvor stort dette område er : Over 100 templer er spredt ud over flere hundrede km². Der er en koncentration af templer omkring Angkor Wat, men der er også mange andre templer spredt omkring på hele området. Det hele var glemt i mange hundrede år, før en franskmand "genopdagede" Angkor Wat i 1868 - og området har nu været mål for turister i mere end 100 år!

Angkor Wat er verdens største religiøse bygningsværk, og selve Angkor blev hovedstad i det gamle Khmer rige i år 802, da Kong Jayavarman II samlede Cambodia til ét kongerige. Templerne er bygget over de næste ca. 600 år, startende med skabelsen af et tempel efterlignende Mt. Meru - det mytologiske bjerg der i hinduismen er centrum for universet og hjemsted for guderne. Sådan så datidens konger nemlig sig selv - som guder!

Angkor Wat er simpelthen unik og noget af det smukkeste jeg nogensinde har set! Selv blandt templerne i området skiller det sig ud på mange måder. F.eks. vender det - i modsætning til langt de fleste templer - mod vest, en retning som traditionelt er forbundet med død. Mange mener derfor, at det (også) har fungeret som et mausoleum for "bygherren" Surayvarman II. Templet er bygget omkring år 1150 og er simpelthen enormt! Bare voldgraven udenom er næsten 200 m. bred, og får voldgrave rundt om slotte derhjemme til at ligne fiskedamme! Det centrale tårn i midten kan bestiges, men kun via 4 usandsynligt stejle trapper med meget smalle trin. Det er gjort helt bevidst, da det at komme så tæt på gud skal kræve en indsats! Idag har man udstyret den sydlige trappe med et meget tyndt gelænder, men klatring her er helt på eget ansvar!!! Der er flere besøgende som har mistet livet efter at være faldet ned herfra, og personligt undrer det mig meget, at man ikke har udstyret bare én af trapperne med et ordentligt gelænder eller en mere moderne trappe. Man skulle tro det kunne gøres i vore dage uden at ødelægge bygningens integritet. Nu er jeg jo ikke så god til højder, så det tog mig næsten 10 min. at komme ned deroppe fra, og det var IKKE nogen fed tur, skal jeg hilse at sige! Udsigten deroppe gjorde dog at det var anstrengelserne værd, og man skal selvfølgelig derop når man nu er her! Rundt omkring i templet findes mere end 3000 udskårede apsara figurer (himmelske nymfer) som alle er forskellige...

Angkor Thom er en befæstet by på mere end 10 km² - bygget af Jayavarman VII omkring år 1200. Ligesom Angkor Wat er det omgivet af en høj mur og en meget bred voldgrav. Inde på området finder man bla. det meget mærkværdige tempel Bayon med de 216 køligt smilende stenansigter, som efter sigende skulle ligne kongen en hel del. Det er (udover Angkor Wat) et af favoritstederne at se solopgangen, når ansigt efter ansigt bliver ramt af morgensolen.

Baphuon er ligeledes et af de spektakulære templer i Angkor Thom. Det er i øjeblikket under restaurering - iøvrigt sammen med mange andre af templerne i området. Meget selvisk kan man jo hævde, at det ødelægger ens billeder med alle de stilladser og presenninger, men det er selvfølgelig vigtigere at bevare disse fantastiske bygninger! Foran Baphuon finder man The Terrace of Elephants, som er en 350 m. lang platform brugt til offentlige ceremonier og kongelige audiencer.

Ta Prohm er også kendt som "Jungle templet", og er specielt selv blandt templerne ved Angkor. Det ligger godt skjult inde i junglen, og træer og buske er vokset "ind" i templets mure og bygninger, hvilket får det til at se meget særpræget ud! Meget af det indre af templet er styrtet sammen, men man kan dog stadig færdes rundt i mange af gangene. Templet blev brugt som kulisse i filmen "Tomb Raider" med Angelina Jolie, og man kan se træet hvor hun plukkede en blomst, før hun faldt igennem jorden til... Pinewood Studios i England - men alligevel! :-)
Den østlige port til Angkor Thom blev iøvrigt brugt i samme film.

Preah Khan er et af de største tempelkomplekser i Angkor og er en labyrint af bygninger og gange. Der er nogle flotte udskæringer i sandstenene, men desværre er en del styrtet sammen. Ligesom ved Ta Prohm har junglen gjort sin indtog her, men dog ikke i helt samme grad.

Preah Neak Pean er et buddhistisk tempel fra slutningen af det 12. århundrede - og har en stor firkantet (nu udtørret) pool omkranset af 4 mindre. Øst for dette tempel findes Ta Som fra samme periode.

Pre Rup - bygget af Rajebdravarman II omkring år 950 er en større udgave af Eastern Mebon som ligeledes ligger tæt på. Pre Rup består af en pyramidelignende midte med 4 tårne udenom. Ligesom ved Angkor Wat skal man op af en frygtelig stejl trappe for at komme derop, men man bliver dog også her belønnet med en fantastisk udsigt. Templet er særdeles populært ved solnedgang, hvor de omkringliggende rismarker udgør en flot baggrund!

Bakong, Preah Ko og Lolei er en del af den såkaldte Roluos gruppe som ligger 13 km. øst for Siem Reap. Disse er blandt de ældste templer og er tilbage fra det 9. århundrede. Der er massiv restaurering igang ved disse templer, og det er også tiltrængt. Mange steder er udskæringerne næsten helt forsvundet.

Dette er selvfølgelig bare et meget lille udpluk af de mange templer, og der findes mange andre både større og mindre templer i området! Jeg har været her i 5 dage og det har været passende. Jeg købte et adgangskort til en uge for 330 kr. - og jeg har bestemt fået fuld valuta for pengene. Som tidligere nævnt er jeg blevet fragtet rundt mellem templerne i tuk-tuk, og det kan klart anbefales. Man kan godt cykle til nogle af de nærmeste templer, men det er en hård og lang tur. Derudover får man selvfølgelig også gået meget rundt inde i templerne, og jeg har ihvertfald været fuldstændig bombet når jeg er kommet hjem!

Alt i alt kan det siges meget enkelt : Angkor Wat er en af mit livs største oplevelser!!! Jeg har set frem til at opleve dette sted i mange år, og mine forventninger er blevet indfriet - og overgået mange gange !!!
Det bliver en ny klar nr. 1 på min lille TOP-10 liste! :-)

torsdag den 19. juli 2007

Siem Reap

Alle kommer til Siem Reap af én grund : Angkor Wat! Men det er jo selvfølgelig ikke helt rigtigt, for Angkor Wat er jo "bare" ét blandt hundredevis af templer i området.
Jeg laver et meget langt (og helt sikkert dødkedeligt!) indlæg om templerne omkring Angkor om et par dage - nok også indeholdende et par hundrede billeder! :-)
Efter min forfærdelige bustur hertil fra Battambang, travede jeg lidt rundt i byen for at finde et godt sted at slå mig ned nogle dage. Det fandt jeg på Green Town Guesthouse, som ligger ca. 10 minutters gang fra markedet i Siem Reap. Hyggeligt sted med søde mennesker, og stedet har også en god og populær restaurant! Der er intet varmt vand på badeværelset, men prisen er også kun 27 kr. i døgnet...
Jeg har allieret mig med en tuk-tuk chauffør - Suvan - som for 70 kr. om dagen kører mig rundt fra solopgang til solnedgang (hvis jeg har lyst). Det er en perfekt løsning, og en skøn måde at komme omkring på. Det er ikke tilladt selv at leje motorcykel i Siem Reap, men der er masser af motos (motorcykeltaxaer) man kan sidde bag på. Det har jeg dog svoret aldrig at gøre, så her er en tuk-tuk løsningen. De koster et par dollars mere om dagen end en moto, men til gengæld sidder man behageligt i vognen, som desuden giver dække mod solen - og har plasticsider der kan rulles ned i regnvejr, men de forhindrer selvfølgelig ikke chaufføren i at blive våd! De fleste dage har vi været afsted i 7-8 timer og kørt 60-80 km. så prisen må siges at være særdeles rimelig!
Der er enkelte attraktioner og seværdigheder i Siem Reap, men de blegner i sammenligning med alle templerne. Det meste af tiden hvor jeg ikke er på farten, tilbringes enten på guesthouset eller på markedet midt i byen. Her kan købes alt til en billig penge, selv det man IKKE lige står og mangler : Hvem har f.eks. brug for en sneskovl ?!?!?! ;-)
Eneste lille minus ved Siem Reap (hvis man kan tillade sig at sige det sådan) er, at der INTET cambodiansk er ved byen. Her er kun hoteller, restauranter, souvenirboder, internetcaféer osv. Jeg ved godt at jeg tidligere har skrevet bla. om Hoi An at det kan være fedt i en periode, men jeg er glad for at have oplevet det "ægte" Cambodia i f.eks. Battambang...
Jeg bliver her nogle dage mere, og skal også liiiige have fundet ud af hvad der nu skal ske! Planen hedder jo Laos, men jeg skal nok igennem Thailand for at få lov til at krydse grænsen. Man kan nemlig ikke få visum til Laos ved grænsen til Cambodia - men godt ved grænserne til Thailand...

OPDATERET D. 21/07 : Der er lagt lidt flere billeder ud - bla. fra min tur ned ad floden til Tonlé Sap Lake og landsbyen Kompong Phhluk - som er bygget på 5-6 m. høje pæle for at undgå ødelæggelse ved de årlige oversvømmelser.

tirsdag den 17. juli 2007

Bussen til Siem Reap

Det var uden tvivl mit livs værste bustur!!! 8 timer på støvede og knoglebrækkende grus- og mudderveje, i en bus fra omkring 1. verdenskrig - uden aircondition. Til gengæld pakket med ca. 100 mennesker, da stort set alle havde børn på skødet. Flere gange kørte vi fast og måtte ud og skubbe, og jeg har ikke tal på hvor mange gange den bare brød sammen !!! :-/

Men som min sidemand sagde med sindsro : Det er da heldigt det ikke regner i øjeblikket, for så ville vi først komme dertil i morgen... :-)
Men... nu er jeg her - og i morgen skal jeg ENDELIG se Angkor Wat !

mandag den 16. juli 2007

Battambang

Jeg tog bussen fra Sihanoukville kl. 7 om morgenen, og lidt i 12 nåede vi til Phnom Penh - lige i tid til at se den sidste bus til Battambang køre. Nå, ind og købe en billet, op i en tuk-tuk, og så gik jagten ellers ind igennem Phnom Penhs gader. Tuk-tuk chaufføren mente åbenbart han var Michael Schumacher, og havde jeg vidst det inden jeg kravlede ind, havde jeg taget en bus den næste dag! Mere på 2 end på 4 hjul fik vi endelig fanget bussen i udkanten af byen, og jeg fik smidt min rygsæk ind i midtergangen og kravlede efter. Bussen var kun halv fyldt, men der blev kigget noget efter den sindssyge turist! :-)

Vi ankom til Battambang kl. 17 - så efter 10 timer med bus, så var det en glad Michael der forlod busholdepladsen og gik mod centrum af byen... og faldt! Jeg missede søreme lige at der manglede et stort stykke af vejen, og så snublede jeg ellers lige så tung som jeg er. Det må have set megasjovt ud, og heldigvis var der ikke nogen som kørte ind i mig, mens jeg lå dér og rodede rundt. Et par af de lokale kom mig til hjælp, og fik befriet mig fra min 32 kg. (!!!) tunge rygsæk, så jeg kunne rejse mig op. Store grin - og velkommen til Battambang ! ;-)

Battambang er med ca. 150.000 indbyggere Cambodias næststørste by. Det er dog svært at forstå når man ankommer til byen. Den virker meget lille, og der er ikke så meget at se her i form af seværdigheder. Der er et par templer rundt omkring byen, men da mit næste stop er Siem Reap og Angkor Wat, så besluttede jeg ikke at bruge tid på dem.

Selve byen er ellers hyggelig nok, og slet ikke så vestlig præget som Phnom Penh og Sihanoukville. Der er (meget) langt mellem restauranter med vestlig mad, men det giver selvfølgelig én rig mulighed for at prøve det "ægte" lokale køkken - og det er godt - skal jeg hilse at sige... :-)

I morgen skal jeg så med bussen til Siem Reap, og se Angkor Wat - noget jeg har villet i 15 år! Jeg kan slet ikke forstå, at jeg nu er SÅ tæt på!

fredag den 13. juli 2007

Sihanoukville

Sihanoukville er Cambodias svar på Costa Del Sol... desværre regnede det bare hele tiden mens jeg var der !!! Man skal ikke forvente strande eller resorts som på nogen måde kan måle sig med dem i Thailand, men omvendt er priserne jo også anderledes. Jeg betaler 22 kr. for mit værelse på GST Guesthouse, kun 1 minuts gang fra Occheuteal og Serendipity Beach.

Jeg har været i vandet et par gange her (i regnvejr), men man bliver jo våd alligevel. I dag har jeg lejet en cykel, og kørt de få kilometer ind til selve Sihanoukville by og videre til Victory Beach. Der er ikke meget at komme efter i byen, så selv om det ikke regnede så meget på det tidspunkt, kørte jeg tilbage igen - kun iført badebukser og sandaler! :-)

Det var meningen at jeg skulle til Kampot på vej tilbage til Phnom Penh, men vejen til Bokor Hill Station er pt. regnet væk, så det er blevet droppet. Ærgeligt, men sådan går det jo desværre nogle gange. I stedet sætter jeg så kursen mod Cambodias næststørste by - Battambang...

Du kan se en lille regnvejrsvideo fra Sihanoukville her :
http://www.youtube.com/watch?v=NUGO0rZhMbw

tirsdag den 10. juli 2007

Killing Fields & S-21

ADVARSEL : Det her er ikke et hygge indlæg !!!

Alle der har set filmen "The Killing Fields" har en rigtig god idé om, hvad det her handler om. I 1975 overtog Pol Pot og hans sindsyge slæng af Røde Khmer magten i Cambodia, og skruede tiden tilbage til år nul. Penge blev forbudt, intellektuelle tortureret og myrdet, munke dræbt og helligdomme ødelagt - kort sagt : Ekstrem kommunistisk kaos af allerværste slags. I de 4 år styret var ved magten, drabte de mere end 2 millioner mennesker (ud af en befolkning på blot 7 millioner!) - og mange hundrede tusinder flygtede til lejre i bla. Thailand.

Pol Pots sikkerhedsstyrke overtog bla. Tuol Svay Prey High Scool som ligger midt i byen, og forvandlede det til et fængsel - kendt som S-21. Igennem de 4 år passerede omkring 20.000 fanger igennem fængslet, hvor de blev tortureret og tvunget til at angive andre. Det kunne være folk som havde haft kontakt med udlændinge, kendte folk i f.eks. Amerika eller havde modtaget nødhjælp fra Thailand. Efter endt "afhøring" blev folk kørt til "The Killing Fields", hvor de hurtigt blev henrettet og begravet i massegrave. Kun 7 blev fundet i live i fængslet, da vietnamesiske tropper marcherede ind i Phnom Penh i 1979 og afsatte Pol Pots regering. Yderligere 12 fanger blev tortureret til døde samtidig med at tropperne invaderede byen (som en sidste afskyelig handling), og de er begravet i gården på det, som nu er et museum for folkedrab.

Det er en forfærdelig deprimerende oplevelse, at gå rundt på det der engang var en skole, og som blev forvandlet til et fængsel midt i et ellers fredeligt beboelsesområde. De Røde Khmer var (ligesom nazisterne) meget omhyggelige med at dokumentere deres afskyelige handlinger, og derfor har man fortegnelser over alle som var indsat i fængslet. Det er frygteligt at gå igennem rum efter rum med billeder af personer som sad i dette fængsel - og som alle blev dræbt! Lige nu er der faktisk en udstilling af en dansk fotograf, som har taget billeder af folk der kigger på billeder af fangerne, og ud fra det kan jeg nemt fastslå, at jeg ikke er den eneste, som har knebet en tåre her.

The Killing Fields of Choeung Ek er den mest kendte, berygtede og frygtede af Cambodias killing fields. Hertil blev fangerne bragt og hurtigt slået ihjel med stave eller knive (ofte udført af børn og unge, som De Røde Khmer hyldede som landets nye fremtid)! Man har bygget en stupa, som indeholder mere end 8000 kranier - arrangeret efter køn og alder, og ialt er resterne efter 8985 personer blev udgravet fra massegrave placeret rundt omkring på området. Man har nu besluttet ikke at udgrave flere, men lade de personer som ligger her få fred.

Jeg ved godt, at det er vigtigt at vi lærer af historien, så noget som dette ikke kan ske igen - men at mennesker kan behandle andre mennesker på denne måde - er mig fuldstændig ubegribeligt !!!

Phnom Penh

Efter grænsetjekket og udstedelse af visa på den cambodianske side, fortsatte vi med båd op af Mekong floden. De sidste 40 km. blev kørt i minibus og tog små 2 timer, så det blev aften før vi nåede "The King Guesthouse" i Phnom Penh. Efter 3 dage på floden havde jeg fået reddet mig en mindre forkølelse, så jeg besluttede mig for at tage et par dage i sengen. Jeg skal dog bestemt ikke klage, for det er første "sygdom" på min rejse. Ikke engang én dag med diarre eller ondt i hovedet er det blevet til endnu, så jeg ved jeg er sluppet meget billigt. Det her var nu heller ikke på nogen måde slemt : 63 kabel-tv kanaler, flere ulæste bøger, stor behagelig seng, restaurant og internet på stedet, så... nej, jeg skal ikke klage. De 2 dage på langs gjorde iøvrigt underværker, og mandag morgen følte jeg mig helt frisk og klar igen! :-)

Phnom Penh er en spændende by, men der er stadig områder man som turist holder sig fra (specielt efter mørkets frembrud). Der er et stort udbud af diverse "ydelser" i byen, men holder man sig til de normale turiststeder, så er man vist på rimelig sikker grund. Et af de første steder jeg besøgte var Independence Monument, som ligger midt i en stor rundkørsel. The Royal Palace har MANGE sammenligninger med Grand Palace i Bangkok : Temple Of The Emerald Buddha, Throne Hall, Stupas og modellen af Angkor Wat. Jeg synes at det er et skønt område, og var det ikke for det faktum, at det var 1000 grader varmt da jeg besøgte det (eller var det "kun" 41?) - så vandrede jeg skam nok rundt dér endnu!

Jeg lejede en tuk-tuk for en hel dag, og det er en fed måde at komme rundt i byen på. Der findes mange forskellige typer tuk-tuk'er i Phnom Penh, så det er bare at vælge. En helt anderledes hyggelig oplevelse end de tilsvarende tuk-tuk'er i Bangkok. Jeg så også Wat Phnom og var en tur over floden via den japanske venskabs-bro. Det blev også et par timer på Psar Tuol Tom Pong - bedre kendt som "Det Russiske Marked", hvor russerne shoppede amok i 80'erne.

Jeg var selvfølgelig også en tur ude ved "The Killing Fields" og så det forfærdelige fængsel S-21 midt i byen, hvor fangerne blev tortureret inden de blev sendt til henrettelse i de berygtede killing fields. Begge steder var forfærdelige at opleve, og jeg skal gerne indrømme at jeg kneb mere end en enkelt tåre begge steder. Jeg laver et separat indlæg om disse to steder, så kan du selv vælge om du vil læse det eller ej...

I morgen tidlig tager jeg med bussen til Sihanoukville - en af Cambodias få rigtige strandbyer. Derefter hedder planen Kampot på vej tilbage til Phnom Penh, før jeg sætter kursen mod Battambang, Siam Reap - og ANGKOR WAT !!! Det bliver så stort! Billetten hjem er desuden blevet købt, og jeg kommer hjem d. 11/08 - præcis 5 måneder efter afrejse. Selvfølgelig savner jeg jer derhjemme, men jeg glæder mig ikke ligefrem til at komme hjem til en hverdag igen. Nå, der er jo heldigvis en måned til... :-)

lørdag den 7. juli 2007

Vietnam

Jeg har netop afsluttet min tur rundt i Vietnam, og det har været 6 helt fantastiske uger !!!

Jeg ved godt at mange cruiser igennem Vietnam på 10-14 dage, men jeg er virkelig glad for at have haft muligheden for at tage det i mit eget tempo. Jeg har faktisk været alle de steder jeg planlagde undervejs, og jeg føler at jeg har fået et godt indblik i dette fantastiske land! Det er bestemt et land jeg gerne vil tilbage til på et tidspunkt.

Du kan se min rute gennem landet på kortet...

Mekong deltaet

Jeg forlod Saigon onsdag morgen på en 3-dages tur til Mekong deltaet. Vi kørte først til My Tho for en bådtur på de små kanaler. Vi så hvordan de producerer slik af kokosnød, og det rispapir de pakker det ind i. Vi så også hvordan de laver pop-ris. En stor gryde fyldes med varmt sort sand. Så hældes risene i, der røres rundt - og vupti! Så begynder risene at "poppe"... Fuldstændig ligesom med popcorn.

Videre til Can Tho for fælles middag og overnatning på Xuan Mai Hotel.
Torsdag startede vi med en bådtur til Cai Rang flydende marked. Det var måske ikke så farverigt som nogle af dem jeg har set i Thailand, men til gengæld var det et "ægte" flydende marked! Her kommer familier med deres båd fuld af bananer, vandmeloner, ananas eller hvad de nu end dyrker - og sælger det, eller bytter til mango, kaffe, ris - eller hvad de nu mangler.
Jeg købte en lækker frisk ananas fra en af bådene, og det er den BEDSTE ananas jeg har smagt til dato! Efter frokost besøgte vi bla. en fabrik hvor de laver ris-nudler, før vi tog (endnu) en lang sejltur på Mekong floden inkl. en hyggelig middag. Onkring kl 20 nåede til Chau Doc og Dong Xahn Hotel.

Fredag morgen startede vi med en sejltur i små robåde (i pisse øsende regnvejr) til en muslimsk flydende landsby nær Chau Doc. Vi så også deres fiskefarme, hvor de opdrætter fisk i bunden af deres flydende huse.
Kl. 9 var vi ombord på båden der skulle sejle os til grænsen mellem Vietnam og Cambodia ved Vinh Xuong. Der nåede vi til omkring kl. 13, og efter et 20 minutters tjek af bagagen og exit-stemplet i passet, forlod vi Vietnam og forsatte op af Mekong floden mod den cambodianske grænsestation ved Kaam Samnor...


Du kan se her hvordan man laver pop-ris :
http://www.youtube.com/watch?v=p4_CbFdEFf8

onsdag den 4. juli 2007

Saigon (HCMC)

Saigon - eller mere korrekt Ho Chi Minh City - som byen jo officielt har heddet siden 1975, er mere at betragte som en provins i Vietnam end "bare" en by. Officielt bor der omkring 9 mill. mennesker i Saigon, men i virkeligheden er det nok nærmere 12. Der er registreret 4 mill. motorcykler i byen, og det virker som om de alle er på gaden konstant!
Der er selvfølgelig meget historie i Saigon, og man kan godt mærke at det var hovedstaden i det tidligere syd-Vietnam. Den amerikanske indflydelse er stadig overvældende, og gør byen til noget af en kontrast ift. Hanoi. Trafikken er dog mindst ligeså fuldstændig vanvittig, og specielt én tur i byen med en cyclo (cykeltaxa) er et minde jeg aldrig vil glemme. Når man kører med ren rugbrødsmotor, så er det naturligvis umuligt at følge med motorcykler, biler og busser. Så cyclokøreren sætter igang, og så holder han ellers fart og retning uanset hvad. I et land hvor basale ting som kørselsretning, vejbaner eller gud-forbyde-det vigepligt er fuldstændig ukendte begreber, så er det altså en oplevelse. Jeg troede ikke jeg skulle opleve noget, der kan måle sig med en tuk-tuk tur i Bangkok, men det er lykkedes nu!
Jeg besøgte Reunification Palace, som indtil nord-Vietnam vandt krigen og stormede Saigon, hed Independence Palace - og var hjemstedet for den syd-vietnamesiske regering og præsident. På War Remnants Museum kan man se en masse våben fra krigen, men også udstillinger og billeder - set med vietnamesiske øjne. Specielt de barbariske "tiger cages" hvor op til 14 fanger sad i celler på 6 m2, og franske guillotiner (brugt sidste gang så sent som i 1960) var ikke rare at se, men man kommer jo desværre ikke udenom historien...
Jeg besøgte også Cu Chi tunnelerne udenfor Saigon. Egentlig ikke for selve tunnelernes skyld - for de er primært kopier lavet til turister, og jeg har jo også oplevet Vinh Moc tunnelerne ved DMZ'en - som er "the real deal". Næh, det der trak var muligheden for at skyde med en AK-47 riffel.

Alle der kender mig, er vist klar over at jeg er pacifist og bestemt ikke våbentosset! Men chanchen for at affyre denne russisk byggede klassiker, kendt fra både bøgernes og virkelighedens verden - og benyttet af gourilla soldater over hele verden, trak af en eller anden grund i mig. Der var også mulighed for at skyde med bla. amerikanske M-60 maskingeværer, men jeg holdt mig til AK-47'eren. Indrømmet, det var faktisk meget sjovt at skyde et par runder af...
Der er mange hyggelige parker i byen, og selvfølgelig også et hav af kirker, templer og pagoder. Over hele Vietnam gør den noget primitive kabelføring (og det er sagt på den pæne måde), at strømafbrydelser er en regelmæssig oplevelse, og ialt har jeg nok oplevet omkring 30-40 strømafbrydelser i min tid i Vietnam! Men min tid i Vietnam er nu iøvrigt ved at rinde ud - for denne gang! Jeg skal på en 3-dages tur til Mekong deltaet, som slutter med en sejltur på Mekong floden over grænsen til Phnom Penh i Cambodia.
Du kan se video af mig affyre AK-47'eren her :
Du kan se en lille (men ikke slem) cyclo trafik-video her :

søndag den 1. juli 2007

Mui Ne Beach

Jeg valgte at tage til Mui Ne Beach for at have én dag i en af guds store sandkasser! Det lykkedes til fulde, men udover det har Mui Ne egentlig ikke så meget andet at byde på. Det er et hyggeligt sted for en enkelt nat eller to, men har ikke samme charme som Hoi An eller lækre strande som Nha Trang.

Det er jo nok sidste gang, at jeg har chancen for at bo på stranden i det næste stykke tid, så jeg valgte en bungalow på Lucy Resort. Prisen på 125 kr. gør det til det suverænt dyreste sted jeg har overnattet i Vietnam, men det var nu også et lækkert resort : Super hyggelig bungalow, swimmingpool, restauranter, bar med poolbord og meget mere.

Jeg lejede en motorcykel og kørte langs stranden i Mui Ne - en strækning på ca. 20 km. Masser af lækre og dyre hoteller, da stedet er meget besøgt af de mere velhavende vietnamesere i Saigon. Sand klitterne var fede, og det var sjovt at prøve en slædetur ned af dem. Om aftenen spillede jeg pool på resortet, før en tordenskylle sendte mig tilbage til min bungalow.

Om lidt kommer bussen der skal tage mig til Ho Chi Minh City (Saigon), så slut fra Mui Ne...