Saigon - eller mere korrekt Ho Chi Minh City - som byen jo officielt
har heddet siden 1975, er mere at betragte som en provins i Vietnam end
"bare" en by. Officielt bor der omkring 9 mill. mennesker i Saigon, men i
virkeligheden er det nok nærmere 12. Der er registreret 4 mill.
motorcykler i byen, og det virker som om de alle er på gaden konstant!
Der er selvfølgelig meget historie i Saigon, og man kan godt mærke at
det var hovedstaden i det tidligere syd-Vietnam. Den amerikanske
indflydelse er stadig overvældende, og gør byen til noget af en kontrast
ift. Hanoi. Trafikken er dog mindst ligeså fuldstændig vanvittig, og
specielt én tur i byen med en cyclo (cykeltaxa) er et minde jeg aldrig
vil glemme. Når man kører med ren rugbrødsmotor, så er det naturligvis
umuligt at følge med motorcykler, biler og busser. Så cyclokøreren
sætter igang, og så holder han ellers fart og retning uanset hvad. I et
land hvor basale ting som kørselsretning, vejbaner eller gud-forbyde-det
vigepligt er fuldstændig ukendte begreber, så er det altså en
oplevelse. Jeg troede ikke jeg skulle opleve noget, der kan måle sig med
en tuk-tuk tur i Bangkok, men det er lykkedes nu!
Jeg besøgte Reunification Palace, som indtil nord-Vietnam vandt krigen
og stormede Saigon, hed Independence Palace - og var hjemstedet for den
syd-vietnamesiske regering og præsident. På War Remnants Museum kan man
se en masse våben fra krigen, men også udstillinger og billeder - set
med vietnamesiske øjne. Specielt de barbariske "tiger cages" hvor op til
14 fanger sad i celler på 6 m2, og franske guillotiner (brugt sidste
gang så sent som i 1960) var ikke rare at se, men man kommer jo desværre
ikke udenom historien...
Jeg besøgte også Cu Chi tunnelerne udenfor Saigon. Egentlig ikke for
selve tunnelernes skyld - for de er primært kopier lavet til turister,
og jeg har jo også oplevet Vinh Moc tunnelerne ved DMZ'en - som er "the
real deal". Næh, det der trak var muligheden for at skyde med en AK-47
riffel.
Alle der kender mig, er vist klar over at jeg er pacifist og bestemt
ikke våbentosset! Men chanchen for at affyre denne russisk byggede
klassiker, kendt fra både bøgernes og virkelighedens verden - og
benyttet af gourilla soldater over hele verden, trak af en eller anden
grund i mig. Der var også mulighed for at skyde med bla. amerikanske
M-60 maskingeværer, men jeg holdt mig til AK-47'eren. Indrømmet, det var
faktisk meget sjovt at skyde et par runder af...
Der er mange hyggelige parker i byen, og selvfølgelig også et hav af
kirker, templer og pagoder. Over hele Vietnam gør den noget primitive
kabelføring (og det er sagt på den pæne måde), at strømafbrydelser er en
regelmæssig oplevelse, og ialt har jeg nok oplevet omkring 30-40
strømafbrydelser i min tid i Vietnam! Men min tid i Vietnam er nu
iøvrigt ved at rinde ud - for denne gang! Jeg skal på en 3-dages tur til
Mekong deltaet, som slutter med en sejltur på Mekong floden over
grænsen til Phnom Penh i Cambodia.
Du kan se video af mig affyre AK-47'eren her :
Du kan se en lille (men ikke slem) cyclo trafik-video her :