onsdag den 30. juli 2008

Hue


Vi kom ombord på sovebussen som er meget praktisk indrettet. Der er en række i hver side ved vinduet og en tredje ned gennem midten. Så ligger man på langs - i to etager, med hovedet hævet en smule så der er plads til fødderne på den næste. Det er en ok måde at blive transporteret på, men så meget plads er der selvfølgelig heller ikke! Emma fik læst et par timer imens jeg hørte lidt musik, og så lagde vi os til at sove. Det bumper jo en del i sådan en bus, og der er også støj fra trafikken, men det lykkedes os alligevel at få sovet en del timer.

Vi kom til Hue lidt over kl. 8 lørdag morgen. Vi fik et værelse på et hotel med swimmingpool, og dem er der ellers ikke så mange af i Hue. Den måtte vi selvfølgelig lige prøve, og det er altså en fed ting at have !!

Pludselig lød det : "Hej Michael og hej Emma", og ind på hotellet kom Rie og Patrick vi havde mødt på turen til Halong Bay. Der bor også flere andre vi har set før, bla. nogle piger vi mødte i Ninh Binh. Pudsigt når man tænker på at der måske er 200 hoteller i Hue! Det var dejligt at se Rie & Patrick igen, og Emma hygger rigtigt godt med specielt Patrick, og som Rie siger : "Det er godt at han (også) har fundet nogen at lege med!" ;-)

De havde mødt et andet dansk par, Anne & Nikolaj (også fra Århus), som også bor her på hotellet. De har sommerferie fra studierne, og skal være i Vietnam i en måned. Emma klarer sig faktisk godt på engelsk, men det er selvfølgelig rart nogle gange at få snakket dansk. Vi endte med at være i poolen i over 4 timer før vi gik op. Efter et bad og lidt frokost på DMZ Café gik vi over Parfume floden til Hue Citadel. Tidligere var det hjemsted for kejseren, og inde i citadellet finder man bla. den "Forbudte Lilla By" hvor han boede med sit harem. Vi så også et par templer, og så fandt Emma nogle urner jeg havde ledt efter, da jeg sidste år var i Hue med Olive. Så nu kan jeg da sende hende et billede af dem, og fortælle at de faktisk eksisterer. Vi tog en cykeltaxa hjem til hotellet, hvor det blev til endnu en tur i poolen. Efter aftensmad skypede vi med Anne & Co., så det blev sent inden vi kom i seng. Men det havde været en dejlig og afslappende dag…

Mandag stod vi sent op og besluttede at tage en slapperdag. Vi spiste morgenmad/frokost på "Why Not? Café" og spillede også lidt pool. Tilbage på hotellet tilbragte Emma det meste af dagen i poolen. Jeg fik dog også været lidt på nettet, og snakket en del med et sødt par fra Irland, som Emma mødt tidligere. Vi skypede med familien Noer, og de kunne fortælle at det var varmt i Danmark.

Tja, hos os var der lige på det tidspunkt 35 grader (kl. 22), så... Vi skulle tidligt op næste morgen, for kl. 8 kørte bussen til Hoi An... :-)

mandag den 28. juli 2008

Ninh Binh


Vi forlod Hanoi fredag ved middagstid, og tog lokalbussen de 2 timer til Ninh Binh. Jeg ville nemlig gerne vise Emma Tam Coc hulerne, som ligger tæt på Ninh Binh. Landskabet her er lidt ligesom Halong Bay, bare med rismarker i stedet for hav.

Vi fik et værelse på Queen Mini-Hotel få hundrede meter fra stationen. Vi gik en tur i byen, men som turist er der ikke så meget at se i selve Ninh Binh. Man kan sagtens gå rundt i byen i lang tid uden at støde på andre vesterlændinge. Vi gik langs floden og igennem det lokale marked, som er meget lokalt! Ænderne blev vejet før de blev slået ihjel og solgt. Man kunne også købe mange forskellige grøntsager… og biller.

Lørdag stod vi op til fint vejr og lejede en scooter på hotellet. Der er nemlig ikke nogen offentlig trafik til hulerne, så man kan kun komme derud på cykel, scooter eller i bil. Emma havde hjemmefra fået lov til at sidde bag på mig, hvis hun selv vil — og har hjelm på. Hun synes det var sjovt at prøve, og det er en nem måde at komme omkring på. Vi kørte de ca. 10 km. ud til hulerne, hvor man sejler i en robåd i et par timer. Det er flot at sejle igennem rismarkerne, og på turen sejler man igennem 3 huler. Efter den sidste hule ligger der små både, så man kan købe noget at drikke eller lidt forskellige souveniers. Derefter vender man rundt og sejler samme vej tilbage. Det er en varm tur, og man bliver også lidt øm i numsen af at sidde på et bræt i en robåd så længe, men det var sjovt at prøve.

Du kan se lidt video fra Tam Coc her : http://www.youtube.com/watch?v=oZe5Ujw9AAw

Efter sejlturen var det meningen at vi ville køre til Hoa Lu, som ligger ca. 20 km. fra Tam Coc - på den anden side af Ninh Binh. Hoa Lu var hovedstad i Vietnam for ca. 1000 år siden, og der er stadig små bidder af bymur osv. man kan se. Men da vi kørte igennem Ninh Binh punkterede vi! Jeg måtte derfor trække scooteren tilbage til hotellet. Når det nu skulle være, så var det godt det skete hvor det gjorde - og ikke 20 km. fra byen! :-)

De spurgte på hotellet om vi ville have en anden scooter at køre videre på, men på det tidspunkt var jeg træt og vi orkede det ikke. Det er dog første gang jeg har oplevet at punktere på en scooter, og jeg har nok lejet de første 100 på mine rejser. Selvfølgelig er det lidt irriterende, men det er jo hvad der kan ske, og heldigvis skete der ikke noget med os. Resten af dagen var vi på nettet på hotellet, læste og slappede af... :-)

Kl. 21 tog vi med sovebussen til Hue...

lørdag den 26. juli 2008

Halong Bay


Vi forlod Hanoi tidlig tirsdag morgen, hvor vi blev hentet i en minibus. Vi blev kørt til Halong City — ca. 3 timers kørsel fra Hanoi. Her kom vi ombord på vores turbåd, som skulle være vores hjem det næste døgns tid. Der var 8 kahytter ombord (med bad og toilet), og de var hyggelige - selvom de selvfølgelig ikke var så store.

Ombord var vi 14 personer samt guider og mandskab. Der var to danskere med foruden os selv, Rie og Patrick fra Århus. Vi sejlede fra Halong City ud i bugten og så de mange flotte formationer imens vi fik serveret frokost. Halong Bay er overstrøet med limstens bjerge, og det er rigtigt flot at sejle igennem. Landskabet minder meget om f.eks. Phi Phi i Thailand eller området omkring Yangshou i Kina. Det nederste dæk rummer køkken og 6 kahytter, det mellemste 2 kahytter og restauranten, og det øverste var soldæk med stole og bænke. Vi havde booket plads på en ”VIP/Deluxe tur”, så der var både fane og aircon i kahytten. Vi slappede af på soldækket, mens båden satte kurs mod Hang Sung Sot — som betyder "Den fantastiske hule". Der er egentlig 3 huler — og specielt den ene er rigtig stor! Jeg har i hvert fald ikke været i så stor en hule før, og eftersom det var Emmas første, så har hun jo i hvert fald heller ikke... :-)

Du kan se video fra hulen her : http://www.youtube.com/watch?v=-ROkl90YV6s

Derefter sejlede vi rundt i bugten, og lagde til ved Titop Island hvor vi kunne bade. Tilbage ombord fik vi aftensmad. Det var mest seafood der blev serveret, men vi havde gjort opmærksom på at Emma ikke spiser så meget af det, så der blev lavet f.eks. lidt kylling og pomfritter til hende i stedet. Om aftenen spillede vi Yatzy med Rie og Patrick, og det var rigtigt hyggeligt. Vi overnattede på båden, og morgenmaden blev indtaget om bord, før vi skiftede til en mindre type... "same same, but different!" :-)

Vi lagde til ved et flydende hus hvorfra vi sejlede i kajak i en times tid. Det var utroligt flot at sejle rundt mellem klipperne, og vi sejlede bla. igennem et hul ind i en lagune. Senere lagde vi til ved Cat Ba Island, hvor vi blev ombord, imens andre cyklede en tur i nationalparken. Frokosten blev spist på stranden hvorefter vi svømmede. Vi blev sat af på en mole ikke så langt fra Cat Ba Town og kørt til Holiday View Hotel. Vi fik et pænt værelse (og et bad) inden vi skulle til middag. Senere skypede vi fra hotellets lobby. Vi gik en tur i byen, og det var selvfølgelig blevet mørkt på det tidspunkt. Men det eneste man alligevel kan se - er restauranter og hoteller.

Efter morgenmaden blev vi kørt ned til båden, og med et skift undervejs nåede vi tilbage til Halong City. Vi spiste frokost på en restaurant ikke så langt derfra, og var tilbage i Hanoi ved 17-tiden. Vi fik et større værelse på samme hotel som sidst, og aftensmaden blev igen indtaget på Papa Joe’s Café. Nu går turen så sydpå, og første stop er Ninh Binh…

torsdag den 24. juli 2008

Hanoi

Vi fløj fra Bangkok til Hanoi med AirAsia og i lufthavnen blev vi hentet af en fra vores hotel. Dejlig luksus at blive kørt i bil til hotellet fremfor at skulle med bus. Vores hotel ligger ned til Hoan Kiem Lake i det gamle kvarter i byen. Vi har et pænt stort værelse, men desværre også en del gadestøj. Det hjælper dog at vi bor på 4. sal (uden elevator! :-)

Du kan se Emma vise rundt på værelset her : http://www.youtube.com/watch?v=2GT4D9BseYs

Søndag tog vi en sightseeingtur i byen, da det er en nem måde at komme rundt i en kaotisk by på. Vi startede med Ho Chi Minh's mausoleum, og sluttede op i den ca. én time lange kø. Da vi kom ind til manden selv, lå han stille i sin glaskiste omgivet af 4 æresvagter. Nu har jeg besøgt en del mausoleer, og jeg vil godt give Emma ret : "Det er da egentlig ret klamt"! Men nu har hun prøvet det... ;-)

Bagefter så vi præsidentens palads og Ho Chi Minh's styltehus hvor han boede i en årrække. Vi så også "One Pillar Pagoda" som blev bygget for knapt 1000 år siden. Den eksisterende er dog en kopi, for franskmændende ødelagde helt meningsløst den originale, før de trak sig ud af Hanoi i 1954. På turen så vi bla. også Temple of Literature, som blev grundlagt af kejseren i år 1070 og rummer Vietnams første universitet. Vi var også ved Ho Tay - eller den vestlige sø - hvor vi så Tran Quoc Pagoden og det tilhørende tempel. Vi faldt i snak med en australsk kvinde, Amanda, og da vi kom tilbage til søen købte vi billetter til Hanois vanddukketeater dagen efter. Vi spiste på Papa Joe's, hvor de faktisk kan lave burgere som både Emma og jeg kan li' :-)

Mandag vågnede vi egentlig ret tidligt, men tog en slapperdag med kort spil, læsning og computer. Kl. 15 fik vi frokost og kl. 16 så vi så en forestilling i vanddukketeatret sammen med Amanda. Det er imponerende at de kan få dukkerne til at bevæge sig som de gør - drager der spyer ild osv.

Du kan se lidt video derfra her: http://www.youtube.com/watch?v=NCxuSbiH6gI

Vi har købt en 3-dages tur til Halong Bay som er næste punkt på vores tur. Det glæder jeg mig til at vise Emma...

søndag den 20. juli 2008

Bangkok, tigrene... og Emma!


Så kom Emma ENDELIG til Bangkok !!!

Jeg må indrømme, at der er få ting jeg har glædet mig så meget til, som at få Emma på "besøg"! Det er én ting at snakke om det - specielt når det ligger langt fremme i tiden - men det er noget andet, når det er her og nu!

Jeg fløj fra Taipei til Manila og videre til Bangkok om mandagen. Jeg fik et værelse på Rambuttri Village Inn, hvor jeg tidligere har boet med bla. Birgitte & Robert. Et af de absolut fede træk ved dette sted er swimmingpoolen på taget. Det er skønt efter en svedig dag i Bangkok at kunne kaste sig i poolen. Tirsdag slappede jeg af på hotellet og skypede med Emma. Hun glædede sig meget til at skulle afsted. Onsdag vågnede jeg tidligt, og kunne så bare ligge på værelset og vente... og vente... og vente!

Til sidst stod jeg op, fik noget morgenmad og tog så bussen til lufthavnen. Emma landede kl. 14.30 - og snart efter fik jeg en sms fra hende : "Er lige landet, venter lige på én der skal følge mig ud"! Snart efter kom hun så ud, hverken betuttet eller nervøs - bare spændt på at se dette nye land. Efter en varm velkomst tog vi en taxa tilbage til byen. Ved ankomsten til hotellet spurgte hun forsigtigt : "Er her altid sååå varmt"??? :-)

Det var også pænt lunt denne dag - 35 grader i skyggen. Vi gik ned på caféen og skypede hjem, så Clara, far og mor lige kunne se hun var kommet godt frem. Det er jo langt væk at sende sin 11 årige datter på egen hånd. Hun kunne fortælle, at flyturen var gået godt, men at den ældre thailandske kvinde der sad ved siden af hende i flyet havde snakket meget. Hmmm... hvad så med min snorken når vi skal hjem igen sammen? Derefter gik vi i poolen og senere en tur på Khao San Road, hvor Emma købte et par solbriller. Hun gik vist efter "Paris Hilton" look'et, og endte med et rimelig pænt par! Vi spiste aftensmad på min favorit restaurant i Bangkok : "Center Khao San Road".

Du kan se Emma fjolle lidt i poolen her : http://www.youtube.com/watch?v=oXWWzmHnnWs

Torsdag startede vi med at tage til Grand Palace, som jo er et "must see"i Bangkok. Dog var templet med "The Emerald Buddha" lukket pga. en buddistisk helligdag, men vi kunne se resten. Vi fik set modellen af Angkor Wat, krigerne og de flotte gyldne stupaer. Solen skinnede og selvom det var ulideligt varmt i de obligatoriske lange bukser, så er Grand Palace altså pænest badet i solskin...

Derefter trængte vi til lidt frisk luft, så vi gik ned til Chao Phraya og tog "bådbussen" ned ad floden. Vi sejlede forbi Wat Arun - Morgengryets Tempel - og de store flotte hoteller ved flodbredden. Vi tog med byens skytrain til Siam Square og en taxa hjem derfra. En tur i poolen og lidt aftensmad senere, sad vi på værelset og spillede poker. Emma fik MEGET hurtigt fat på reglerne og synes det er sjovt.

En ting Emma gerne ville se, er Tiger Templet som ligger i Kanchanaburi - ca. 3 timers kørsel fra Bangkok. Vi havde købt en tur derud, og blev kørt noget af vejen i taxa og resten med minibus. På den måde mødtes vi med en gruppe som havde været på det flydende marked tidligt om morgenen. Vi stoppede for lidt frokost og kørte så til tigrene. Derinde kan man gå ind til en gruppe på 10-12 tigre, og få lov til at klappe en 4-5 af dem, imens en af medhjælperne tager billeder af én. Det er jo ikke så tit man får mulighed for det, og jeg kan godt forstå Emma gerne ville prøve det. Den første tiger blev klappet meget forsigtigt med fingerspidserne, men derfra gik det fint. Vi fik også klappet et par legesyge tigerunger, som havde meget travlt med at slås med hinanden. Vi fik endda hilst på munken som startede Tiger Templet, og Emma fik taget et billede sammen med ham.

Du kan se tigerungerne lege her : http://www.youtube.com/watch?v=VzqQ6XVjtpU

Derefter gik turen til broen over floden Kwai, og nej! Den bliver ikke mere imponerende 2. gang man ser den, men når man nu er i nærheden... Turen tilbage til Bangkok tog 3 timer, så vi var godt trætte da vi endelig nåede tilbage til vores hotel. Jeg var mest imponeret over at der ikke var noget brok fra Emma, for når jeg synes det er en lang dag, så... :-)

Lørdag fløj vi fra Bangkok til Vietnam, og herfra skal vi senere til Halong Bay. Først har vi dog et par dage her i Hanoi, men mere om det senere...

søndag den 13. juli 2008

Taipei

 
Jeg har været meget spændt på at opleve Taipei og se præcis hvor "kinesisk" byen er. Efter 5 dage er dommen klar : 90% Kina og 10% McDonald! Efter sigende skulle den fordeling ændre sig til noget nær 100/0 når man kommer væk fra Taipei, men det kunne jeg ikke nå... så det må jeg finde ud af næste gang.

Taipei virker som et glimrende mix af Kina og Vesten, men jeg er lidt overrasket over, hvor kinesisk her trods alt er! Jeg troede med al den bøvl der er mellem Taiwan og (mainland) Kina, at byen ville være mere vestlig præget, men det virker ikke som tilfældet. Taiwan er jo nok mest kendt for sin produktion af elektronik, og der er også områder i Taipei med mange computer butikker. Men selvom udbuddet er større, så er priserne meget lig dem i Danmark. Madmæssigt kan de godt lide hotpot, og det er jeg jo ikke den store fan af, men maden er oftest stegt - hvilket jeg klart foretrækker! Jeg bliver aldrig fan af den "fedtede" olierede kinesiske mad.

Taipei har (overraskende for mig) ikke specielt mange skyskrabere og slet ikke nogen skyline. Til gengæld har de verdens højeste bygning Taipei101 som med sine 101 etager rager 508m. op i luften. Men fordi den står så "alene" som den gør, så virker den ikke så høj! Giver det nogen mening? Bygningen er udstyret med verdens hurtigste elevatorer, hvis topfart er over 60 km. i timen. Det bringer én op til observationsdækket på 88. etage på sølle 37 sekunder... og det går bare stærkt - skal jeg hilse at sige! Udsigten deroppe fra er selvfølgelig flot, men igen lidt sjovt med "manglen" på flere høje bygninger. Du kan se lidt video oppe fra Taipei101 her : http://www.youtube.com/watch?v=xJCAdio68Vk

Samme dag tog jeg også den kun 1 år gamle Maokong Gondola, som er en kabelbane ikke ulig Ngong Ping 360 i Hong Kong. Den drejer et par gange, og så er det den første kabelbane jeg har prøvet med stationer undervejs. Selvom kabelbanen hurtigt er blevet en attraktion, så er den faktisk en del af det offentlige trafiknet i Taipei, og blev primært bygget som transport for beboerne. Man kan stige af og på to steder undervejs, eller selvfølgelig tage hele turen på én gang. Fordi det er "offentlig transport" er prisen også en hel anden end normalt med sådanne kabelbaner. Kun 15 kr. for hele turen op - og ned igen. Der kan betales med EasyCard, som også kan bruges overalt i byens velfungerende metro, busser og skytrain. Systemet er magen til f.eks. Octopus i Hong Kong eller Oyster i London, og det er både nemt, praktisk og billigt. Man får som standard 20% rabat på normalprisen, og skifter man mellem f.eks. metro og bus - får man halv pris på den sidste del.

Jeg besøgte Dr. Sun Yat-sen's Memorial Hall, som dog ikke er helt så imponerende som hans mausolæum jeg så i Nanjing i Kina sidste år. Til gengæld var Chiang Kai-sheks Memorial Hall noget mere imponerende, selvom det altså er lidt bisart med et mindesmærke for en diktator. Men det har jeg selvfølgelig set i mange andre lande, så hvorfor ikke?! Normalt har man et flot udsyn over området, som også rummer nationalteatret og koncertsal, men det regnede simpelthen så meget da jeg var der. For god ordens skyld har jeg derfor også i albummet inkluderet et par billeder fra nettet, så I kan se hvordan det KAN se ud! :-)

Du kan også se lidt regnvejrs video her : http://www.youtube.com/watch?v=PuxC2aDd6Hs

Den politiske situation er jo (mildest talt) noget speget, når det kommer til Taiwan. Officielt er Taipei hovedstad i ROC (Republic of China), som ikke må forveksles med PRC - altså Peoples Republic of China - som er det kommunistiske Kina vi kender idag. Kineserne betragter Taiwan som en oprørsk provins, og Taiwan er f.eks. hverken medlem af FN eller Verdensbanken, da det internationale samfund betragter PRC som eneste officielle organ for "Kina". Kineserne har tilbudt at Taiwan får samme status som Hong Kong - det berømte "1 land - 2 systemer", men det er blevet afvist. I år er der dog kommet en smule opblødning i situationen, da man for første gang i over 50 år kunne flyve direkte fra (mainland) Kina til Taipei. Der er dog fortsat raslen med sablerne, men f.eks. USA har flere gange gentaget at man vil forsvare Tiawan militært med alle midler, hvis Kina invaderer. Der har været optræk til ballade flere gange i de sidste 10 år, med bla. kinesiske missilsaffyringer tæt på Taiwan, men indtil nu uden de helt store sværdslag.

Denne konflikt har dog den positive spin-off, at verdens flotteste samling af kinesisk kunst faktisk befinder sig i Taipei. Under 2. verdenskrig og den senere borgerkrig i Kina, pakkede den kinesiske regering de flotteste ting ned i Den Forbudte By i Beijing, og flyttede det længere og længere sydpå for at undgå at det blev ødelagt. På den måde havnede det til sidst i Taipei, hvor det i dag er udstillet på National Palace Museum. Taiwan har nægtet at give samlingen tilbage til Kina, og det er selvfølgelig et faktum der ikke ligefrem gør situationen bedre. Museet er SUPER flot, og udstiller konstant en del af de 650.000 effekter som man besidder. Eneste ting der irriterer mig er, at al fotografering er forbudt. Jeg kan forstå at brug af blitz kan (med tiden) påvirke f.eks. malerier, men at et museum, som pr. definition skal udbrede viden og kendskab - ikke tillader fotografering, undrer altså mig...

Et andet sted hvor man heller ikke må fotografere er "Snake Alley". På dette turist nattemarked kan man opleve slanger blive fodret med levende mus eller kaniner, og selvom det jo "bare" er fødekæden i faktisk brug, så virker det noget bizart på mig. I de mere lokale nattemarkeder i gaderne omkring, kan man så (hvis man har lyst) tage en lille hævn over slangerne - for her er de nemlig på menuen! Jeg har tidligere spist slange i Kina, og det smager faktisk udemærket. Et aftenbesøg i Longshan Templet blev det også til, ligesom jeg fik set et par andre templer. Jeg er dog stadig lidt "tempel-træt", og det skal altså være noget helt ekstraordinært for at lokke mig til.

Jeg bor på Taiwan Happy Family Hostel II, som er en smule slidt i kanterne. Men der er de ting jeg skal bruge - såsom gratis internet og vaskemaskine, hyggeligt fællesrum samt en balkon med udsigt til Taipei's hovedbanegård! Så kan man jo ikke forlange mere... vel? :-)

Nu gælder det Bangkok... og så kommer Emma ENDELIG !!! ;-

onsdag den 9. juli 2008

Manila


Det var en smule trist at sige farvel til Birgitte & Robert i lufthavnen, for det har været fedt at have selskab i 3½ uge...

Jeg tog en taxa til Malate, som er en af de gamle bydele i Manila. Jeg prøvede et par forskellige hoteller, før jeg tog et værelse på Pearl Lane Hotel. Nu har jeg boet rimelig pænt (og forholdsvis dyrt!) i Filippinerne indtil nu, så hvorfor ændre på det?!

Hotellet ligger godt placeret, bare få hundrede meter fra Manila Bay. Søndag eftermiddag gik jeg lidt rundt i området for at få en fornemmelse for byen, og endte med at spise aftensmad på Chowking. Mandag startede jeg med at besøge en travel agent, for mit visa til Fippinerne udløb nemlig den dag. Jeg må indrømme at have begået en lidt dum fejl, som ellers ikke er typisk for mig. Jeg plejer altid at have godt styr på regler osv. - så jeg kan planlægge min rejse bedst muligt. Som dansker får man (gratis) et 21-dages visum til Filippinerne ved ankomst, og da Birgitte & Robert gerne ville have mest mulig tid herude, havde vi selvfølgelig planlagt efter det. Jeg vidste også at de ikke var så meget for Manila, så jeg besluttede at tage byen på egen hånd i nogle dage og bookede derfor min billet til Taipei 3 dage efter de rejste hjem. Jeg havde så bare lige glemt at det betød mit visum udløb. I mange lande i Asien, kan man ved afrejse betale et mindre beløb i "bøde" (typisk omkring 5 US$ pr. dag man bliver for længe) - men ikke på Filippinerne. Her skal man forlænge for mindst 1 måned, og der er flere gebyrer for 'samme dag service'. Det betød at jeg måtte betale 375 kr. for bare 2 dages visum - heraf dog 50 kr. i gebyr til min travel agent for at ordne det. Ellers skulle jeg selv ned og stå i kø på immigrationskontoret, som i Manila er notorisk kendt for lange køer, korruption og meget striks dress-code : Ingen shorts, t-shirt eller sandaler - så tanken om mig i lange bukser, trøje og vandrestøvler ventende i timevis i 32 graders non-aircon... for at spare 50 kr. ??? Nej tak! Det mest latterlige er jo dog, at jeg får 21 nye (gratis) dage når jeg lander i Manila igen på vej fra Taipei til Bangkok. Rigtig smart planlægning, Michael… :-)

Da det var i orden gik jeg ad Roxas Boulevard langs Manila Bay til Rizal Park. Et åndehul i byen, med flere statuer og monumenter. Videre til Intramuros, som er den gamle del af Manila med mur omkring... og en del serværdigheder. Heriblandt Fort Santiago som ligger ned til Pasig River, samt både Manila Cathedral og San Agustin Chuch. Om eftermiddagen regnede det, men så er det godt Manila er spækket med stormagasiner som Robinsons Place - få hundrede meter fra mit hotel. 7 etager med butikker, restauranter, bowlinghal og biograf. Jeg benyttede lejligheden til at se den nye Will Smith film "Hancock", som dog var lidt skuffende. Fin blanding af action og humor, men ikke nogen vildt fantastisk film! Jeg sluttede dagen af med at nyde solnedgangen over Manila Bay.

Tirsdag tog jeg til Makati, som er det nye finansielle område i Manila. Det er ikke Hong Kong, men der er dog en masse flotte bygninger og rimelig pænt og rent. Jeg så også Manilas - forholdsvis lille - chinatown samt den kinesiske kirkegård, med store flotte ekstravagante gravsteder. Manila har et rimelig dårligt rygte, og jeg er ikke i tvivl om, at byen har mere end sin del af kriminalitet. Der er dog også pænere bydele, som er typiske for asiatiske storbyer. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig utryg, men har været lidt mere opmærksom end jeg (i forvejen) normalt er. Meget handler også om at undgå at bringe sig selv i dumme situationer, og det er ikke smart at tumle fuld rundt klokken 3 om natten på jagt efter havnetrunter viftende med penge, guldkæder eller kameraer... noget sted i verden !

Nu går turen videre til Taipei i Taiwan. Jeg glæder mig til at se, om det er den kinesiske eller vestlige kultur som er stærkest her?! Jeg forventer lidt en blanding af Hong Kong og Shanghai, men nu må vi se... :-)

søndag den 6. juli 2008

Puerto Princesa

Vi fløj til Puerto Princesa på Palawan med Cebu Pacific Air, og med deres sædvanlige konkurrencer ombord. Det er altså det første rutefly selskab jeg har fløjet med, hvor personalet holder en lille karaoke konkurrence ombord... eller hvor man kan vinde en præmie, hvis man er den første der f.eks. viser sit bælte eller en sandal eller ??? op i luften :-)

Det sjove fortsatte i Puerto Princesa lufthavn, hvor ankomsthallen er et delvist udendørs skur med et af verdens mindste bagagebånd. Bagagen blev lagt på - af 1 ansat - og så kunne man ellers bare vente på, at han nåede til ens bagage.
Du kan se et lille klip fra lufthavnen her : http://www.youtube.com/watch?v=nzIXtqWey8M

Lufthavnen i Puerto Princesa (på øen Palawan) ligger bogstaveligt midt i byen - kun 1 km. fra centrum. Der er ingen afkørsler for enden af landingsbanen, så flyet lavede en u-vending og kørte tilbage til "terminalen". Selv den lille Rønne lufthavn på Bornholm virker enorm i forhold til denne. Vi gik ind til centrum og plantede os på Jollibee (lokal McDonalds) imens vi planlagde hvad vi skulle gøre. Vi besluttede os for at prøve Hotel Fleuris, som er "deluxe" hotellet i byen. Vi kunne få 20% rabat på værelserne så vi besluttede os for at bo dér. Et pænt sted med både pool og pianobar.

De første par dage dimsede vi lidt rundt i byen, så byens katedral... og shoppede lidt. Ikke den mest sindsoprivende by, men utrolig pæn og ren. Det er den første by i Asien jeg har været i, hvor skraldespandene står placeret med bare 20 meters mellemrum. Mine sandaler synger på sidste vers, men det er ikke nemt at finde et par herude i størrelse 46. I stedet fik jeg repareret dem, så forhåbentlig kan de holde en måneds tid mere?! Vi har ikke spist meget filippinsk mad på Mindoro, og her fortsætter vi lidt på samme måde. Vi har spist nogle gange på Chowking, som er en filippinsk kæde - men ellers har den mest stået på vestlig mad... og Toblerone! Om aftenen har vi snakket og set fjernsyn - fuldstændig ligesom hjemme. Vi kender jo hinanden ret godt (mildt sagt!), så der går hurtigt "Hr. & Fru Sofapude" i den. Du kan se mig tage en lille lur på deres værelse her : http://www.youtube.com/watch?v=WdbBuNhMjpI (... og JA!!! jeg ved godt at jeg snorker højt !!! :-)

En ting jeg havde glædet mig meget til, var et besøg til den underjordiske flod. Det er en flod som løber igennem huler under bjergene ved Sabang.Vi tog en pakketur derop i en aircon van - ca. 2 timers kørsel fra Puerto Princesa. Derefter sejler man med en banka et kvarters tid, hvorefter man skifter til en lille robåd. Det er verdens længste navigérbare underjordiske flod - som strækker sig utrolige 8,3 km.

Inde i hulen er der (selvfølgelig) fuldstændigt mørkt, så den forreste person i hver båd er udstyret med en lygte, så man kan se noget derinde. Der er masser af drypsten som strækker sig ned mod vandet eller op mod loftet, og flere steder er de vokset helt sammen. Der er en del formationer som ligner noget genkendeligt (som f.eks. en kylling eller en kvindekrop), men en del af dem skal man altså nok også ønske at se. Sejlturen i hulen tager 45 min. og du kan se et klip derfra her : http://www.youtube.com/watch?v=6P2YXlOMLGU

Vi fløj fra Puerto Princesa til Manila søndag morgen. Birgitte & Robert fløj videre til Hong Kong, hvorfra de skal flyve hjem til Danmark i morgen. Jeg har 3 dage her i Manila før jeg skal videre til Taiwan. Det har været SUPER fedt at have dem på "besøg", selvom vi ikke har lavet så meget på denne ferie som vi plejer. Til gengæld føler jeg mig helt udhvilet, hvilket var tiltrængt efter starten på denne rejse... ;-)

Fortsat god sommer til alle !

tirsdag den 1. juli 2008

Beach jumping...

Den sidste uge ved Big Lalaguna på Mindoro var 100% ren afslapning. Det blev til en tur ind til Batangas med Robert for at hæve penge, og til Puerto Galera for lidt shopping - men det var det!

Robert fik taget sit "advanced open water diver" kursus, imens Birgitte og jeg mest af alt bare dimsede lidt rundt... ;-)

Vi fik efterhånden lært Peter & Peter's børn lidt bedre at kende, og det var en sød flok unger. Specielt 8-årige Nicole blev lidt vores favorit, og Birgitte gav hende den drage hun havde vundet i Ocean Park i Hong Kong. Vi fik spillet en del kort, og ungerne fik også lov at spille Facebook's "Bowling Buddies" på computeren. Selvom computere åbenlyst ikke er noget de prøver for tit, så fangede de nu hurtigt hvad det gik ud på.

Mandag tog vi på beach jumping, hvor man kort sagt sejler fra strand til strand. Vores boatman Ahman og hans bror lavede mad til os på en af strandene, og det var et skønt måltid med ris, gris, kylling, frisk tunfisk... og masser af frugt. Skøn dag! :-)

Med på turen var også Anders fra Århus, der ligesom os selv boede på Scandinavian Dive Center. Flink fyr, som vi havde snakket en del med. Faktisk nåede vi at snakke med en del mennesker, da SDC er lidt et samlingssted på Big Lalaguna. Der er en del som bor andre steder i området, men så kommer derned og "hænger ud" i restauranten.

Nu er vi netop fløjet til Puerto Princesa på Palawan. En ting jeg har glædet mig til, er den underjordiske flod - som vi skal op og se én af dagene...