søndag den 12. august 2007

Hjemme igen!!!

Så er jeg hjemme igen - efter 5 super spændende måneder, og en rejse der har budt på så mange fede oplevelser!
Det har været helt fantastisk, og der må gerne komme en fortsættelse - meget snart !!!

Turen hjem med Thai Airways gik hurtigt og nemt, og med god service ombord (som altid). I lufthavnen blev jeg modtaget af min kære søster, som fik skubbet de andre til side - til det første knus :-)

De næste tilfaldt Emma, Clara, Carsten, Robert, Birgitte, Lisbeth og AK. Dejligt med sådan en modtagelse! Nu skal jeg have ordnet min lejlighed, men har ellers ikke de store planer for de næste 4 uger - udover at planlægge hvornår jeg skal afsted på den næste store tur ?!?!?! :-)

fredag den 10. august 2007

Top 10! (The final cut)

Så er den her : Den endelige Top 10 over de steder eller oplevelser som har efterladt det største indtryk hos mig.

Vi slutter med en ny nr. 1 - og det bliver altså svært at finde noget, som kommer til at slå den utrolig fantastiske oplevelse det var at se templerne ved Angkor...

1) Angkor Wat (& Co), Siem Reap, Cambodia.
2) Terrakotta krigerne, Xi'an, Kina.
3) Den Kinesiske Mur, Badaling, Kina.
4) Togturen med Den Trans-sibiriske Jernbane, Rusland.
5) Yangzi River Cruise, De Tre Kløfter, Kina.
6) Potala paladset, Lhasa, Tibet.
7) Victoria Peak & Harbour, Hong Kong.
8) Ger-camp'en i bjergene udenfor Ulaanbaatar, Mongoliet.
9) Killing Fields & S-21 fængslet, Phnom Penh, Cambodia.
10) Qinian Dian/Temple of Heaven, Beijing, Kina.

Jeg har jo tidligere kommenteret det lidt pudsige i disse lister, og jeg slutter faktisk uden at f.eks. Vietnam overhovedet er på listen! Men hvis du spørger mig i hvilket land jeg jeg har haft det sjovest - så er det netop Vietnam, men sådan er der åbenbart så meget! :-)

Bangkok

Bangkok er efterhånden en velkendt by for mig, da det denne gang er mit 6. besøg i "Englenes By" !

Jeg kommer jo tilbage til Thailand om bare en måned sammen med Robert, Birgitte og Jeanette, så jeg har derfor tilladt mig at springe et par favoritter - som f.eks. Grand Palace - over denne gang! :-)

Jeg tog en 1-dags tempeltur til Ayutthaya 80 km. nord for Bangkok, hvor jeg aldrig har været før. Byen var hovedstad i Siam (Thailand) fra 1350 og mere end 400 år frem, og har derfor en masse flotte templer. Køreturen fra Bangkok tog 1,5 time og vi besøgte bla. Wat Phu Khao Thong, Wat Phra Si Saphet og den kæmpe liggende Buddha ved Wat Yai Chai Mongkhon. Efter frokost gik turen bla. til Wat Phra Mahathat hvor Buddhas ansigt vokser ud gennem rødderne på et træ! Sidste stop var ved sommerpaladset Bang Pa-In, som er meget moderne og i denne sammenhæng ikke så spændende...

Bangkok har nogle fantastiske biografer, og det er klart de 80 kr. værd at se film på "VIP/Ultra Class" - som de forskellige biografer tilbyder. På denne måde har jeg set både "Harry Potter og Føniksordenen" samt "The Simpsons Movie" (og begge kan iøvrigt varmt anbefales :-)

Jeg bor på Viengtai Hotel som ligger bag Khao San Road, som er det primære backpacker sted i Bangkok. Det er en smule dyrt (260 kr. i døgnet), men jeg synes jeg har boet så billigt undervejs - så jeg har sgu' fortjent det. Servicen er også god med f.eks. rent sengetøj hver eneste dag, stor morgenbuffét og swimmingpool. Madmæssigt betød Bangkok også et gensyn med ægte fastfood! Hverken Vietnam, Cambodia eller Laos har McDonalds, Burger King eller KFC, så sidste burger var i Hong Kong for 11 uger siden. McDonlds lagde hårdt ud med "dobbelt-op" på burgere, så nu var der altså 4 bøffer i BIG Mac'en - men vinderen blev (ikke overraskende) en trippel Whopper/bacon/cheese fra Burger King! ;-)

Nå, i nat flyver jeg jo så hjem - men mit program for den sidste dag :
Jeg var tidligt oppe og fik en dukkert i poolen efterfulgt af morgenbuffét. Slappe af og se tv på værelset indtil check-out kl. 12. Hårbehandling (?), hovedbundsmassage og klipning - derefter frokost på Khao San Road. Om eftermiddagen opdatering af blog og 1 times fodmassage. Aftensmad på Burger King, og nu er jeg vist klar til at tage bussen til lufthavnen...

tirsdag den 7. august 2007

Flyturen til Bangkok

Jeg havde jo valgt at flyve fra Luang Prabang til Bangkok, da jeg faktisk ikke orkede de 2-3 dage til Bangkok i bus :-)
Jeg var dog ved at fortryde et kort øjeblik, da jeg så flyet fra Bangkok Airways parkeret foran gaten i Luang Prabangs "kæmpe" internationale lufthavn...

PROPELFLY ???!!!

Det har jeg ikke fløjet med siden de gloværdige gamle Netto-dage, hvor vi fløj til Rønne på Bornholm med Mærsk's Fokker-50 fly (det var selvfølgelig før Storebæltsbroen blev bygget og hurtigfærgen fra Ystad sat i drift!). Malmø Aviation (som jeg har fløjet med en del gange til Stockholm) - har små søde "Duplo-fly" - men da i det mindste med jetmotorer...

Turen viste sig nu at forløbe helt glat, og jeg var glad for den dejligt korte (100 minutters flyvetur) til Bangkoks spritnye kæmpe Suvarnabhumi Airport - som er en flot bygning, men måske mangler lidt af den "sjæl" som den gamle Don Muang Airport havde. Måske kommer det med tiden ?! ;-)

Laos

Laos har været et hyggeligt bekendskab, og et land jeg gerne vil tilbage til igen. 2 uger blev det til i denne omgang, men for min skyld kunne jeg egentlig godt have været dér i lidt længere tid.

Savannakhet var en hyggelig by, og det klart mest "lokale" sted jeg har været i Laos. Hovedstaden Vientiane var skøn, og havde f.eks. mange flotte templer og hyggelige parker.

Tubing i Vang Vieng var sjovt, men jeg er måske blevet en smule for gammel til den slags. Eller det havde måske bare været federe at være dér med et par gamle venner! Nogen frivillige til næste gang ??? :-)

Min personlige favorit er Luang Prabang! Skøn gammel by, lidt på samme måde som Hoi An i Vietnam. Selvom byen er rimelig "vestlig", så er det på en hyggelig og meget afslappet måde! På gensyn, Laos...

Kortet viser min rejserute gennem Laos...

søndag den 5. august 2007

Luang Prabang

Luang Prabang er min favoritby i Laos! Her er roligt og hyggeligt - men stadig nok at lave og masser at se på...

Turen hertil tog 7 timer i minibus af meget snoede bjergveje, men de er da i det mindste asfalterede! Jeg fandt et lækkert, men efter forholdene lidt dyrt værelse på Oudom Souk Guesthouse, så jeg flyttede dagen efter til et noget billigere sted.

Byen har tidligere været hovedstad, så der findes f.eks. et Royal Palace i byen, som dog nu fungerer som et museum. Rundt om i byen er der mere end 50 templer som f.eks. Wat Xieng Thong og Wat Sop. I centrum af byen dominerer det 100 m. høje bjerg Phu Si - og That Chomsi (den gyldne stupa på toppen) kan ses fra stort set alle steder i byen. Der er flere markeder rundt omkring i byen, men jeg foretrækker aften markedet som virkelig er hyggeligt (og billigt) !!!

Jeg har mødt et sødt australsk par, Cassie & Russell - som jeg har spist sammen med flere gange, og sammen med endnu en backpacker (Julia fra Tyskland), har vi endda også været ude og drikke både Beerlao og Long Island Ice Tea ! ;-)

Jeg har besluttet at droppe min plan om en 3-dages kombineret båd & bus tur langs Mekong floden over grænsen til det nordlige Thailand og den vej sydpå til Bangkok, og i stedet simpelthen bare flyve direkte herfra til Bangkok i morgen. Jeg flyver jo hjem til Danmark fredag aften/nat, men har endnu ikke besluttet om jeg bliver i Bangkok indtil da, eller om jeg tager et par dage ved stranden i f.eks. Hua Hin. Nu må vi se...