torsdag den 4. juni 2015

Hjemturen

(Klik på billedet for adgang til albummet)


Vi fik spist et par gode pizzaer på Pizza Hut, og da vi havde et par timer at slå ihjel, blev vi siddende og sugede lidt på både deres aircon og WiFi. Efter et par timer tog vi en taxa til lufthavnen, der praktisk talt ligger midt inde i byen. Flyet var 1½ time forsinket, og det er selvfølgelig altid lidt irriterende, men da vi havde 4 timers ventetid i Hong Kong gjorde det ikke så meget... bare vi nåede vores fly derfra til London.

Vi fløj med Cathay Pacifics datterselskab Drangonair og flyet var helt fuldt. Vi elsker begge to Hong Kongs fede lufthavn, der - som en del andre lufthavne i Asien - har dét der skal være: Gode butikker og restauranter, masser af plads og lys, bænke og borde, rygerum samt hurtig og gratis WiFi - det er hvad rejsende har brug for. Robert fik spist et par burgere på McDonald's, så der var noget at stå imod med på den 13 timers flyvning til London. Vi havde igen brugt vores lille 'trick' når vi booker pladser på vores ferier: Hvis der er tre sæder mod vinduet, så booker jeg en vinduesplads og Robert gangpladsen, på en række ret langt tilbage i flyet. Jeg kender INGEN der foretrækker midtersædet, så de er altid de sidste der bliver fyldt. På den måde, har vi på over halvdelen af de gange vi har fløjet sammen, haft et tomt sæde imellem os... hvilket jo er fantastisk på så lang en flyvning. 'Tricket' virker naturligvis ikke hvis flyet er fyldt til sidste plads, og det var netop tilfældet på denne afgang. Så hvor vi på udturen havde tre sæder hver, så måtte vi denne gang tage plads med en kineser imellem os... han havde virkelig trukket nitten på dén afgang! :-)

De første par timer gik meget langsomt. Selvom afgangen var kl. 23.55 så skulle der serveres aftensmad, og inden den er ryddet af vejen igen, er der jo hurtigt gået 1½-2 timer siden afgang. De sidste par dage har jeg døjet med noget tør hoste, og den gør det selvfølgelig heller ikke ligefrem nemmere at falde i søvn, specielt når man så heller ikke kan brede sig lidt. Det blev dog bedre sidenhen, og jeg fik nok sovet omkring 5-6 timer. Da jeg vågnede så jeg den nye Disneyfilm 'Cinderella' - og den er altså meget sød. Jeg ved det godt Iben, voksne mænd og Disney... men sådan er jeg! :-)

Morgenmaden blev serveret et par timer før landingen - 'sjovt nok' samtidig med at vi fløj direkte over Kastrup lufthavn. Det kunne have sparet os 6-7 timer hvis vi bare liiiige kunne blive sat af dér, men sådan er det jo desværre ikke. Jeg kan godt lide Cathay Pacific af mange grunde: Billetterne er ofte billige - på denne tur har vi eksempelvis givet 4.761 kr. hver for flyvningen København - Cebu // Danang - København (inkl. 30 kg. bagage) og det synes jeg er meget rimeligt. Samtidig serverer de udemærket mad og gratis drikkevarer, god og stor skærm til hvert sæde samt et glimrende underholdningssystem. Der er også ladestik til både USB og computer - samt så god plads som man vel kan forvente på 'Monkey Class' ;-)

Vi ankom til London Heathrow ved 6-tiden om morgenen, og det er ikke nogen hemmelighed at det er Roberts 'hadelufthavn' nr. 1! Der er nemlig ingen rygerum. Personligt er jeg jo ligeglad, men jeg kan da godt forstå, at man efter en 13 timers flyvning samt et par timers check-in og bagage cirkus gerne vil have en smøg. Var der nogen der f.eks. fortalte mig at jeg ikke måtte få noget at drikke, ikke måtte gå på toilettet, ikke måtte tjekke Facebook i 15 timer - så ville jeg da også blive irriteret. Selvfølgelig overlever man, men jeg kan nu ikke se hvad et rygerum i en lufthavn skulle gøre?

Nå, men i hvert fald findes de ikke i Heathrow, så hvad gør man når man har tre timer til næste afgang? Man går selvfølgelig hen i køen til immigrationen, passerer grænsen og ind i England. Derefter igennem bagage området, ud igennem tolden, og derefter finder man den nærmeste udgang og kommer væk fra selve terminalen. Her kunne Robert så endelig få lov at ryge et par smøger, før turen gik den anden vej. Op på 5. sal til afgangshallen, igennem security checket (vi havde heldigvis allerede fået vores bording pass i Danang) og tilbage i transithallen. Alt i alt tog det faktisk kun lidt over en time, men der var også - for Heathrows vedkommende - meget minimale køer de forskellige steder den dag. Så hvad gør man ikke for sin bedste ven... :-)

Vi havde stadig lidt tid at slå ihjel, men lidt før kl. 10 lokal tid lettede British Airways med ankomst til København kl. 12.50 - som markerede afslutningen på den ferie. Eller næsten, for da min kuffert kom, kunne jeg konstatere at den ene af låsene var knækket af, så jeg måtte lige en tur via ankomstservice for at melde det. Roberts far hentede os, så der var nem transport til Amager... dejligt, da jeg var hjemme præcis 31 timer efter vi forlod Hoi An.

Det har været en skøn ferie, og nok en lidt anderledes ferie end vi har haft før. Specielt på Filippinerne var der MEGET afslapning, og det var begrænset hvad vi egentlig lavede. For mit vedkommende har foråret, af mange årsager, været lidt presset, så jeg havde i den grad brug for 'bare' at slappe af, og det må man sige er lykkedes. Robert har nu også været mindre 'ADHD' end han plejer, så ingen tvivl om at vi begge har haft gavn af lidt fred og ro. Som Robert far engang sagde: I tager simpelthen om på den anden side af jorden for at slappe af på et hotelværelse... og ja, denne gang passer det faktisk meget godt. Vi har selvfølgelig også oplevet en masse, samt haft nogle skønne 15-16 timers rejsedage fra Bohol til Hanoi og igen fra Hanoi til Hoi An, som jeg personligt ikke ville have været foruden. Det er jo en del af den måde at rejse på, som jeg elsker!!!

Det er nu fjerde gang jeg har været på Filippinerne, og jeg er STADIG delt i min holdning til landet. Jeg synes de steder vi har været, er (relativt) dyre i betragtning af at det er Asien. Omvendt er det et hyggeligt folkefærd, sprogmæssigt er det meget nemt, da deres engelsk er rigtigt godt - og da de overvejende er katolikker, så skiller det sig også noget ud - i en del af verden der ellers er præget af buddister, hinduister og muslimer.

Det var SKØNT at komme tilbage til Vietnam, og jeg er glad for at Robert endelig har fået en lille forsmag hvad dette skønne land har at byde på. Selvfølgelig er der mange ting der har ændret sig. Priserne er fortsat opad, vi oplevede ikke én eneste strømafbrydelse på 11 dage - og der er stort set hurtig og gratis WiFi overalt! Bådene er blevet større og mere luksuriøse i Halong Bay, men heldigvis ligner Hanoi og Hoi An sig selv - og det håber jeg får lov at blive på den måde... :-)

tirsdag den 2. juni 2015

Hoi An

https://photos.app.goo.gl/Yy159fMBV9AT5XG78
(Klik på billedet for adgang til albummet)


De gode nyheder først: Hoi An er stadig Vietnams hyggeligste by!!! :-)

Vi ankom torsdag eftermiddag til vores hotel, og hvis vi synes det havde været varmt i Hanoi, så var det STEGENDE hedt i Hoi An. Vi havde booket på Thanh Binh 3 - Serene Hotel, der lå lige nord for den gamle bydel - Hoi An Ancient Town. Vores værelse havde en lille balkon ud til gaden, så Robert kunne komme ud at ryge. Vi havde 'bare' valgt et standard værelse til 25$ pr. døgn inkl. morgenmad, og det viste sig at være et fint valg. Godt nok havde 'Deluxe værelserne' udsigt til swimmingpoolen, men til den dobbelte pris var dén udsigt så også betalt. Der var to store senge og masser af plads - samt hurtigt og stabilt WiFi, så hvad har to rejsende mere brug for? Aircon - og her kunne der måske godt opgraderes lidt?! Når vi kom hjem på værelset kunne der godt gå et pænt stykke tid før temperaturen var tålelig, og aircon'en var monteret så højt på væggen, at det praktisk talt var umuligt at sidde i 'luftstrømmen' :-)

Vi gik en tur i den gamle bydel - og der er bare hyggeligt! Søde huse, butikker og restauranter i massevis - foruden de obligatoriske souvenir butikker samt hundredevis af skrædderier. Jeg har før fået syet tøj i Hoi An, så vi satte kursen mod Mekong Tailor, men deres priser har i hvert fald fået et hak - eller fem - opad, siden jeg sidst var i Hoi An i 2008. Skal jeg give 3-400 kr. for et par helt almindelige bukser, så kan jeg jo ligeså godt købe dem i Danmark. Det var ikke jakkesæt jeg gik efter denne gang, så det med det skræddersyede betød ikke så meget. Vi gik videre rundt i byen, og Robert fik undersøgt lidt om mulighederne for dykning. Men priserne, sammenholdt med det faktum, at han skulle være væk hele dagen fra kl. 8 til 17, gjorde ham lidt loren. Samtidig er dykning i Vietnam ikke i samme klasse som f.eks. Filippinerne eller Thailand, så det droppede han. Lidt ærgeligt når man slæber så meget udstyr med herud, men jeg forstod ham nu godt.

Der 'sker' ikke så forfærdeligt meget i Hoi An, og det er positivt ment. Man kan gå rundt i de skønne gader, eller man kan leje en cykel, el-cykel eller motorcykel og køre lidt rundt i området - vi valgte (naturligvis) det sidste. En motorcykel kostede ca. 30 kr. om dagen, og er en skøn og nem måde at komme rundt på. Vi kørte bla. til stranden ca. 5 km. fra Hoi An. Cua Dai beach er den nærmeste strand, men for at undgå de lidt irriterende sælgere, så kørte vi et par km. nordpå til An Bang beach. Her får man næsten stranden for sig selv, og det er en lækker strand.

Du kan se lidt 'selfie' video derfra her: Strandløven  (knaldrød i hovedet og kridhvid overkrop :-)

Ellers gik dagene med ren afslapning: God mad fra vores 'favorit restaurant' Gidino lige overfor hotellet, gåture i byen, swimmingpool samt suge aircon på værelset. Temperaturen nåede (vistnok) aldrig op på 50 grader, men 49 er da også pænt varmt! Da vi var på stranden, synes Robert det var en rigtig god idé at gå tilbage gennem sandet på bare tæer... da han senere havde siddet med fødderne i koldt vand i badekarret i en time, måtte han erkende at det nok ikke havde været den allerbedste idé! ;-)

Søndag var der 'fuldmåne/lanterne' festival i byen, og det skulle vi selvfølgelig ned til floden og se. Sikke en forvandling i den ellers stille by. Pludselig var der flere tusinde mennesker på gaden, og hvor pokker de kom fra aner jeg ikke. Der blev tændt lys i små lanterner, som så blev sendt ned ad floden. Tanken er at man mindes sine kære og ønsker at intet ondt skal ramme dem. Jeg tændte et lys for Carsten og sendte det ned ad floden - med de bedste tanker ombord. Er man i byen til denne fejring, så er det bestemt noget man ikke må gå glip af, men til sidst fik vi dog nok af alle de mennesker og trissede hjem igen.

Vores hotel er grimrende - bortset fra et enkelt punkt: Morgenmaden. Vi havde begge glædet os til en rigtig 'hotel-buffet', og den allerførste morgen så det da også lovende ud: En 'ægge-dame' (der så faktisk var en mand) der lavede de æg man gerne ville have, bacon, pølser, toast, juice, mælk, kaffe og frisk frugt - så behøver vi faktisk ikke mere. Men de fleste dage bestod buffeten kun af æg, juice og frugt. Selv så basale ting som toastbrød var der intet af - og så var det ligegyldigt om vi kom ned når buffeten lige var åbnet eller to timer senere. Det er bare ikke godt nok...

Ellers morede vi os en del over stimen af 'koreaner-busser' der kom til hotellet. Samme procedure hver dag: De ankom ved 16-17 tiden, så noget mad og en tur i poolen, morgenmad næste morgen kl. 7 - og så ud i bussen og videre til næste by. Det er godt nok en sær måde at opleve et land på! Efter mit mislykkede forsøg hos min 'gamle' skrædder, prøvede jeg heldet på det lokale marked i stedet. Her fandt jeg en skrædder der kunne sy 5 par hverdagsbukser og 5 kortærmede skjorter for ca. 1.650 kr. Det var lidt dyrere end jeg havde håbet på, men selvfølgelig stadig billigt. Afgav ordren lørdag formiddag, og allerede søndag eftermiddag var det klar - det er hurtig service! ;-)

Mandag aften afleverede vi vores motorcykler efter en sidste tur til stranden. Sidste aften spiste vi på vores stam-sted, før vi gik tilbage til hotellet hvor jeg begyndte at pakke. På denne rejse har jeg haft ALT for meget med, så selvom vi hver har 30 kg. indtjekket bagage, så måtte der siges farvel til et par shorts og en t-shirt før vægten passede. De har nu også begge tjent mig godt de sidste 8 år - så det var fair nok at de nu blev kasseret...

Tirsdag tjekkede vi ud fra hotellet, og tog en taxa til Danang - nærmere bestemt Pizza Hut. Her fik vi serveret en skøn frokost, og så er vi ved at være klar til den 'lille' 24-timers hjemtur... :-)