Hjemturen

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Vi fik spist et par gode pizzaer på Pizza Hut, og da vi havde et par timer at slå ihjel, blev vi siddende og sugede lidt på både deres aircon og WiFi. Efter et par timer tog vi en taxa til lufthavnen, der praktisk talt ligger midt inde i byen. Flyet var 1½ time forsinket, og det er selvfølgelig altid lidt irriterende, men da vi havde 4 timers ventetid i Hong Kong gjorde det ikke så meget... bare vi nåede vores fly derfra til London.

Vi fløj med Cathay Pacifics datterselskab Drangonair og flyet var helt fuldt. Vi elsker begge to Hong Kongs fede lufthavn, der - som en del andre lufthavne i Asien - har dét der skal være: Gode butikker og restauranter, masser af plads og lys, bænke og borde, rygerum samt hurtig og gratis WiFi - det er hvad rejsende har brug for. Robert fik spist et par burgere på McDonald's, så der var noget at stå imod med på den 13 timers flyvning til London. Vi havde igen brugt vores lille 'trick' når vi booker pladser på vores ferier: Hvis der er tre sæder mod vinduet, så booker jeg en vinduesplads og Robert gangpladsen, på en række ret langt tilbage i flyet. Jeg kender INGEN der foretrækker midtersædet, så de er altid de sidste der bliver fyldt. På den måde, har vi på over halvdelen af de gange vi har fløjet sammen, haft et tomt sæde imellem os... hvilket jo er fantastisk på så lang en flyvning. 'Tricket' virker naturligvis ikke hvis flyet er fyldt til sidste plads, og det var netop tilfældet på denne afgang. Så hvor vi på udturen havde tre sæder hver, så måtte vi denne gang tage plads med en kineser imellem os... han havde virkelig trukket nitten på dén afgang! :-)

De første par timer gik meget langsomt. Selvom afgangen var kl. 23.55 så skulle der serveres aftensmad, og inden den er ryddet af vejen igen, er der jo hurtigt gået 1½-2 timer siden afgang. De sidste par dage har jeg døjet med noget tør hoste, og den gør det selvfølgelig heller ikke ligefrem nemmere at falde i søvn, specielt når man så heller ikke kan brede sig lidt. Det blev dog bedre sidenhen, og jeg fik nok sovet omkring 5-6 timer. Da jeg vågnede så jeg den nye Disneyfilm 'Cinderella' - og den er altså meget sød. Jeg ved det godt Iben, voksne mænd og Disney... men sådan er jeg! :-)

Morgenmaden blev serveret et par timer før landingen - 'sjovt nok' samtidig med at vi fløj direkte over Kastrup lufthavn. Det kunne have sparet os 6-7 timer hvis vi bare liiiige kunne blive sat af dér, men sådan er det jo desværre ikke. Jeg kan godt lide Cathay Pacific af mange grunde: Billetterne er ofte billige - på denne tur har vi eksempelvis givet 4.761 kr. hver for flyvningen København - Cebu // Danang - København (inkl. 30 kg. bagage) og det synes jeg er meget rimeligt. Samtidig serverer de udemærket mad og gratis drikkevarer, god og stor skærm til hvert sæde samt et glimrende underholdningssystem. Der er også ladestik til både USB og computer - samt så god plads som man vel kan forvente på 'Monkey Class' ;-)

Vi ankom til London Heathrow ved 6-tiden om morgenen, og det er ikke nogen hemmelighed at det er Roberts 'hadelufthavn' nr. 1! Der er nemlig ingen rygerum. Personligt er jeg jo ligeglad, men jeg kan da godt forstå, at man efter en 13 timers flyvning samt et par timers check-in og bagage cirkus gerne vil have en smøg. Var der nogen der f.eks. fortalte mig at jeg ikke måtte få noget at drikke, ikke måtte gå på toilettet, ikke måtte tjekke Facebook i 15 timer - så ville jeg da også blive irriteret. Selvfølgelig overlever man, men jeg kan nu ikke se hvad et rygerum i en lufthavn skulle gøre?

Nå, men i hvert fald findes de ikke i Heathrow, så hvad gør man når man har tre timer til næste afgang? Man går selvfølgelig hen i køen til immigrationen, passerer grænsen og ind i England. Derefter igennem bagage området, ud igennem tolden, og derefter finder man den nærmeste udgang og kommer væk fra selve terminalen. Her kunne Robert så endelig få lov at ryge et par smøger, før turen gik den anden vej. Op på 5. sal til afgangshallen, igennem security checket (vi havde heldigvis allerede fået vores bording pass i Danang) og tilbage i transithallen. Alt i alt tog det faktisk kun lidt over en time, men der var også - for Heathrows vedkommende - meget minimale køer de forskellige steder den dag. Så hvad gør man ikke for sin bedste ven... :-)

Vi havde stadig lidt tid at slå ihjel, men lidt før kl. 10 lokal tid lettede British Airways med ankomst til København kl. 12.50 - som markerede afslutningen på den ferie. Eller næsten, for da min kuffert kom, kunne jeg konstatere at den ene af låsene var knækket af, så jeg måtte lige en tur via ankomstservice for at melde det. Roberts far hentede os, så der var nem transport til Amager... dejligt, da jeg var hjemme præcis 31 timer efter vi forlod Hoi An.

Det har været en skøn ferie, og nok en lidt anderledes ferie end vi har haft før. Specielt på Filippinerne var der MEGET afslapning, og det var begrænset hvad vi egentlig lavede. For mit vedkommende har foråret, af mange årsager, været lidt presset, så jeg havde i den grad brug for 'bare' at slappe af, og det må man sige er lykkedes. Robert har nu også været mindre 'ADHD' end han plejer, så ingen tvivl om at vi begge har haft gavn af lidt fred og ro. Som Robert far engang sagde: I tager simpelthen om på den anden side af jorden for at slappe af på et hotelværelse... og ja, denne gang passer det faktisk meget godt. Vi har selvfølgelig også oplevet en masse, samt haft nogle skønne 15-16 timers rejsedage fra Bohol til Hanoi og igen fra Hanoi til Hoi An, som jeg personligt ikke ville have været foruden. Det er jo en del af den måde at rejse på, som jeg elsker!!!

Det er nu fjerde gang jeg har været på Filippinerne, og jeg er STADIG delt i min holdning til landet. Jeg synes de steder vi har været, er (relativt) dyre i betragtning af at det er Asien. Omvendt er det et hyggeligt folkefærd, sprogmæssigt er det meget nemt, da deres engelsk er rigtigt godt - og da de overvejende er katolikker, så skiller det sig også noget ud - i en del af verden der ellers er præget af buddister, hinduister og muslimer.

Det var SKØNT at komme tilbage til Vietnam, og jeg er glad for at Robert endelig har fået en lille forsmag hvad dette skønne land har at byde på. Selvfølgelig er der mange ting der har ændret sig. Priserne er fortsat opad, vi oplevede ikke én eneste strømafbrydelse på 11 dage - og der er stort set hurtig og gratis WiFi overalt! Bådene er blevet større og mere luksuriøse i Halong Bay, men heldigvis ligner Hanoi og Hoi An sig selv - og det håber jeg får lov at blive på den måde... :-)