søndag den 27. september 2009

Beijing

Fredag morgen ankom vi til togstationen i Beijing, og tog metroen til vores hostel. Vi havde denne gang valgt at bo et andet sted, end hvor vi boede da vi var i Beijing første gang. Ikke fordi der havde været noget galt med Emperor Guesthouse, men Qianmen Hostel lå i samme område, men en del tættere på metroen. Vi havde jo kun et døgn inden vi skulle hjem, så jo kortere vi skulle slæbe, bo bedre! :-)

Da vi kom til vores hostel, var der udstationeret politifolk fast på stedet, da vi nærmede os republikkens 60 års fødselsdag d. 1. oktober. Personligt synes jeg måske nok at det var lidt tidligt med så stram sikkerhed allerede d. 25. september, men når kineserne gør noget... så gør de det 110% Det må man lade dem. Så vi måtte tømme vores rygsække og kufferter imens tingene blev gennemrodet, og specielt Robert havde noget svært ved at styre sin utilfredshed. Vi havde jo lige tilbragt en nat i toget, og når man så om morgenen skal flå alle sine ting ud af kufferten, ja så kan filmen jo knække en smule. Jeg begyndte så småt at overveje hvordan man mon får folk ud fra kinesiske fængsler, men så galt gik det dog ikke! :-)

Vores værelser var endnu ikke klar, så vi satte os op i tv-stuen og så "Slumdog Millionaire" på dvd. Ingen af os havde set den før, og den kan klart anbefales - en fantastisk film. Op ad formiddagen var det første værelse klar, og selvom vi var advaret på forhånd, så var det sgu' alligevel sjovt at se værelset. I den ene ende var nemlig en glasvæg, hvor toilet og brusebad var gemt bag. Eller rettere sagt, det var netop dét de ikke var... for det var ikke materet, men klart glas! Mildest talt et spøjst påfund, som også var det, folk oftest havde kommenteret på nettet. Man havde vist taget det lidt til sig, for dele af glasvægen var nu beklædt, men store dele var stadig gennemsigtig. Man kommer da ihvertfald helt tæt på folk, når man går i bad eller på toilettet! :-)

Vi havde overvejet om vi skulle bruge dagen på at tage toget til Tianjin, men vi var alle 3 bare i humør til at slappe af og dimse lidt rundt. Jeg fik shoppet de sidste par ting, og vi var på vores favorit café Sakura og spise hele tre gange! Om aftenen fik vi peking-and, og selvom vi nok skulle have valgt en af de restauranter der er specialister i denne ret, så smagte det nu ganske godt...

Lørdag morgen spiste vi så for sidste gang på Sakura, og tog med metroen til lufthavnen. Det er bare så meget nemmere og hurtigere end de gamle lufthavnsbusser. SAS flyet til København afgik til tiden, og udover at der altså ikke er så meget plads på deres fly, så kunne vi ikke udsætte noget på hjemturen. Normalt når jeg har fløjet hjem fra asien har det været om natten, så det var lidt skægt at prøve en flyvning om dagen i stedet...

Birgitte & Robert : 1000 tak for (endnu) en hyggelig, om end måske nok en lidt anderledes ferie. Forhåbentlig er det ikke sidste gang '3-kløveret' er afsted på eventyr sammen! :-)

lørdag den 26. september 2009

Shanghai

Shanghai har to lufthavne, men det var vigtigt at vi fløj til Pudong lufthavnen! Herfra kan man nemlig tage det SUPER hurtige maglev tog ind til centrum af byen... med hele 431 km/t. Det skulle selvfølgelig prøves !!! :-)
Men det kneb en lille smule med tiden, så der skulle fart på gennem lufthavnen...

I myldretiden sætter man (af sikkerhedsmæssige grunde) tophastigheden ned til "bare" 300 km/t. - og det har jeg prøvet både med KTX-toget i Sydkorea og et "bullet-train" i Japan, men 431 km/t. har jeg nu aldrig bare været i nærheden af at køre med et tog. Så jeg måtte skynde en smule på Birgitte & Robert, så vi kunne nå det sidste tog ind til byen før myldretiden satte ind. Strækningen er på ca. 30 km. og turen er overstået på 7-8 min. hvoraf ca. 2 min. er med tophastigheden. Ved endestationen kan man så skifte til byens metro bare 50 m. væk, og det er i den grad en både nem og hurtig måde at komme til centrum på. Hvis man (som os) har et bordingpas til/fra samme dag - får man 20% rabat på billetten, som så koster 30 kr. Nok en dyr 'time pris' - men alligevel en både fed og billig oplevelse! :-)

Du kan se lidt video fra turen med magnet toget her : http://www.youtube.com/watch?v=lkn3F9HifJM

Vi havde booket værelser på Blue Mountain Youth Hostel, som ligger bekvemt lige ved en metrostation, omend ikke på den allermest centrale linje. Stedet viste sig at være rigtig hyggeligt, og genkendelsens glæde over IKEA møblerne på værelset var stor for mit vedkommende! :-)

Vi bestilte aftensmad på hostlet og brugte ventetiden på at spille lidt pool. Senere tog vi metroen til gågaden Nanjing Lu, hvorfra der blot er få minutters gang ned til vandet og 'The Bund'. Et af mine bedste minder fra Shanghai i 2007 (hvor jeg besøgte byen for første gang) var udsigten fra 'The Bund' over mod Pudong - med skyline, tv-tårnet og vandet. Denne gang kunne vi se... INTET!!!

Den forhøjede gangbro langs vandet var simpelthen spærret af, og det eneste vi kunne se, var et kæmpe plankeværk i begge retninger, så langt øjet rakte. Man er i gang med at forberede Shanghai til at være værtsby for verdensudstillingen EXPO2010, og det betyder bla. massivt vejarbejde overalt i byen - og Shanghai var jo ikke ligefrem en nem 'fodgængerby' i forvejen! Rimelig nedtur - og jeg havde specielt ondt af Birgitte & Robert, som derfor slet ikke fik den samme førstegangs oplevelse af Shanghai, som jeg gjorde. Skuffede tog vi tilbage til vores hostel... og gik i seng!

Du kan se (eller gense) mit blogindlæg fra 2007 her : http://tryllehest.blogspot.com/2007/04/shanghai.html

Onsdag tog vi metroen til Folkets park som ligger for enden af Nanjing Lu. Vi gik atter ned til 'The Bund' - i håbet om at udsigten ville være bedre i dagslys, men nej. I stedet gik vi til den gamle bydel, hvor vi fik brugt lidt tid i Yuyuan bazaren. Vi gik også over den berømte zig-zag bro foran Huxinting tehuset, der ligger midt i en lille sø. Der er dog kommet solid konkurrence i området, da Starbucks nu har fået plads i "baghaven"! :-)

Vi tog til Pudong og besluttede at tage op i tv-tårnet 'Oriental Pearl'. Igen en stor oplevelse for mig i 2007, men pænt skuffende denne gang! Fra toppen kunne man absolut intet se, da den øverste del af tårnet var indhyldet i skyer. Længere nede er der nu hele to etager, hvor man kan komme ud og gå i det fri - heraf den ene på et glasgulv. Ikke ligefrem min kop the, og Birgitte & Robert fik sig en solid griner, af at se mig gå rundt med meget hyppige ture helt ind til kanten for at 'holde fast'. Ak ja, min højdeskræk er ikke ligefrem blevet mindre med årerne, men jeg kæmper! :-)

Torsdag tog Birgitte & Robert til Shanghai Ocean Aquarium, som bla. lokker med verdens længste undervandstunnel på 155 meter. Jeg har dog oplevet noget lignende flere gange efterhånden, så jeg valgte i stedet at blive hjemme, læse og lege lidt med computeren.

Om aftenen tog vi en taxa til Shanghai's store togstation, hvorfra vi skulle med nattog til Beijing. Vi havde "desværre" kun kunnet få billet til de nye 'deluxe' D-tog, der har kørt på strækningen siden november 2008. Præcis kl. 21.23 afgik toget med kurs mod Kinas hovedstad... Beijing.

fredag den 25. september 2009

Hong Kong & Macao

Grunden til at vi fløj til Shenzhen i stedet for direkte til Hong Kong, er den simple at en flybillet til Shenzhen kun koster ca. halvt så meget som én til Hong Kong. I lufthavnen kan man så tage en bus direkte til togstationen i Shenzhen, som bogstavelig talt ligger på grænsen mellem Kina og Hong Kong.

På den måde kan man gå over grænsen, og tage toget direkte til Tsim Sha Tsui stationen i Kowloon. Herfra er der kun få meter til Mirador Mansions, hvor vi endnu engang havde besluttet at bo. Mirador Mansions - ligesom det mere berømte (eller rettere sagt berygtede) Chungking - består af en større samling hostels og billige hoteller, og er dét sted man bor i Hong Kong, hvis man gerne vil have en perfekt placering til en billig pris! Vi valgte dog (endnu engang) at opgradere vores oprindeligt bookede 'discount' værelser til de noget pænere 'deluxe', men mit værelse var dog stadig på ca. 4 m² inkl. toilettet. Men man er jo ikke i Hong Kong for at sidde på et hotelværelse, vel? :-)

Vejret var faktisk udemærket, så vi besluttede at tage op til Victoria Peak, så vi (for en gang skyld) kunne få nogle gode billeder deroppe - og det lykkedes da også. Selvom jeg har været deroppe mere end en håndfuld gange nu, kan jeg stadig nyde turen med kabelbanen - og udsigten deroppefra er altså fantastisk. Om aftenen var vi på plads på sydspidsen af Kowloon-halvøen til det (noget opreklamerede) lys- & lasershow. Det er da meget pænt, men så heller ikke mere. Gåturen hjem til Mirador tager kun ca. 10 min. - så vi kom hurtigt i seng efter en lang dag.

Lørdag morgen tog vi metroen til Tung Chung, for nu var det ENDELIG tid til at Birgitte & Robert skulle prøve Ngong Ping 360 kabelbanen op til Po Lin klostret og den store Buddha. Det måtte vi nemlig droppe sidste år, da hele området var spærret af pga. jordskred. Men heller ikke denne gang skulle det være! Kabelbanen var nemlig lukket i 4 uger for det årlige eftersyn, men vi kunne dog komme med bus op til buddhaen i stedet. Først skulle vi dog lige stå i kø i en times tid - og det var varmt denne dag! Men det lykkedes da at få set den store flotte Buddha statue, selvom vi blev snydt for oplevelsen med kabelbanen. Hmmm... næste gang ???

Om aftenen mødtes vi med Asbjørn, hans kone Gitte og et par veninder på den smarte restaurant 'Spasso' i Harbour Center - med en fantastisk udsigt over Hong Kongs havn. Jeg har arbejdet sammen med Asbjørn i Netto tilbage på Gammel Kongevej i midten af 90'erne, og siden har vi holdt kontakt via Facebook. Han arbejder på konsulatet i Hong Kong, så vi havde aftalt at mødes næste gang jeg kom til byen. Asbjørn har også været til en del af de legendariske fester hjemme hos Robert 'i gamle dage' - for slet ikke at nævne en festlig nytårsaften hos Tina! :-)

Det var skægt at tilbringe et par timer sammen, og godt at se at han har det godt og nyder livet i Hong Kong. Eneste minus var at jeg helt glemte at få taget et par billeder af os sammen. Endnu en ting jeg skal huske næste gang jeg besøger Hong Kong...

Søndag morgen gik vi ned til havnen og tog 'New World First Ferry' til Macao. Ingen af os havde været der før, og vi glædede os alle til at opleve den tidlige potugisiske koloni. Hurtigfærgen er kun 1 time om turen, og sejler direkte til havnen på den østlige del af Macao øen. Vi tog bussen fra havnen til den gamle bydel på vestkysten, og det var en rimelig kort tur, for Macao er i størrelse kun 1/40 af Hong Kong. Vi stod af ved den centrale plads Largo do Senado med de specielle sorte og hvide fliser, hvor man også har placeret en lille plastickopi af et kinesisk trommetårn. Vi fortsatte til ruinerne af St. Michaels Church, hvor det eneste der er tilbage i dag, er selve fronten og trappen foran. Resten er... tja, ruiner.

På bakken ved siden af ligger Monte Fort, og smart nok har man placeret et par rulletrapper, der fører én op til selve fortet, et museum og en hyggelig have, hvorfra man også har en flot udsigt over byen. Man kan bla. se det store Lisboa Casino, der er det "originale" kasino i Macao. Vi fik os en ordentlig travetur, da vi forsøgte at komme op til det lille Gaia fyrtårn. Det lykkedes til sidst at finde derop, men det var både varmt og hårdt. Vi tog så en lille kabelbane ned igen og tilbage til havnen.

Herfra tog vi en gratis shuttle-bus over broen til 'Cotai Strip' som er Macaos svar på Las Vegas. Det er her de store internationale kasinoer er (og bliver bygget), for i øjeblikket er der ca. 20 under opførelse. Vi besøgte "The Venitian" der er det største i øjeblikket. Kasinoer er ulovlige i både Kina & Hong Kong, så rigtig mange kommer til Macao for at spille. Derfor har alle kasinoer og resorts gratis shuttle-busser direkte fra havnen. Venitian er KÆMPE stort og bare den del af kasinoet vi så, var meget imponerende. Jeg prøvede et par spin på rouletten, men dog uden held. Senere tog vi bussen tilbage til havnen, og det var et flot syn at se de mange kasinoer med 'lys på'. Færgen bragte os tilbage til Hong Kong efter en lang, men fed dag!

Om mandagen tog vi en ægte slapper-dag... hvor det mest sindsoprivende vist var en tur på Pizza Hut :-)

Tirsdag morgen spiste vi morgenmad på den 'sædvanlige' Coral Café tæt på Mirador Mansions, og derefter tjekkede vi ud fra Travellers Friendship Hostel og tog med toget op til grænsen til Kina. Vi kom nemt og hurtigt igennem immigrationen og tog bussen til lufthavnen i Shenzhen. Herfra fløj vi med China Southern til Pudong lufthavnen i Shanghai...

torsdag den 24. september 2009

Sanya

Indrømmet : Sanya var lidt af et sats! Vi trængte til lidt sol og en swimmingpool, og med en ø der markedsfører sig selv som Kinas svar på Hawaii... kan det gå galt ? Om det decideret gik galt, er der vist ikke noget entydigt svar på, men uden at have være på Hawaii, så... bob-bob :-)

Ved ankomsten til lufthavnen blev vi overfaldet af den lokale taxa-mafia, men vi trodsede de meget påtrængende lokale, og gik istedet udenfor lufthavnsområdet. Her fangede vi en taxa der kørte os til vores hotel, Sanya David Legendary Love Resort! Sådan et navn forpligter, men da vi tæt på midnat sad i receptionen, ville vi godt have byttet med et mindre prangende navn... til gengæld for én der bare kunne ét ord engelsk!

Nå, det lykkedes omsider at få vores værelser eller rettere sagt suiter, for der var nemlig også et køkken (hvor min sofa var placeret). Det betød dog også et køleskab, noget man godt kan savne - når man ikke har det. Men værelserne var fine, og fra mit badekar (på 11. etage) havde jeg udsyn over stranden ved Sanya bugten og en kæmpe L-formet balkon.

Tirsdag morgen tog vi op til restauranten på øverste etage, og jo jo! Vi var advaret. Hotellet havde fået rimelige anmeldelser, men ét sted haltede det... morgenmaden! Der var godt nok en "slags" buffét, men (imponerende nok) kunne jeg ikke finde én eneste ting jeg ville have at spise. Forklaringen er, at Sanya - indtil nu - primært har henvendt sig til kinesiske turister, og ikke er gearet til 'vesterlændinge'. Det er der selvfølgelig ikke noget i vejen med, og vi vidste det også på forhånd. Vi vidste bare ikke i hvor ekstrem grad det gjalt...

Hotellet virkede tomt, og selvom det nogle gange kan være rart med fred, ro og god plads, så mangler der også lidt liv. Vi gik en tur på stranden og lidt rundt i området, men hotellet ligger et stykke fra byen, og der er ikke meget "lokalt" liv i området. Det lykkedes os at finde en kiosk, så vi kunne købe lidt drikkevarer, kiks og chokolade, men det var sådan set det. Ingen små hyggelige restauranter som man finder tusindvis af i f.eks. Thailand.

Om eftermiddagen tog vi derfor en taxa de ca. 20 km. ind til Sanya by. Vi satsede på at stå af i centrum af byen - altså der man typisk finder et par indkøbscentre, gågader med basarer og måske en McDonald's eller en Starbucks. Men pludselig synes vi at det tyndede lidt ud i bygningerne, så vi fik chaufføren (som selvfølgelig ikke kunne ét ord engelsk) til at vende om og prøve en anden vej. På den måde kørte vi i en times tid, imens jeg prøvede at få kortet i Lonely Planet til at matche de gader vi kørte på. Tilsidst bad vi den - utroligt tålmodige - taxachauffør om at sætte os af, de vi faktisk så et par skilte på engelsk. Det gode ved denne form for taxa-sightseeing er, at det er billigt da vi kom kun af med 50 kr. for turen. Vi fandt en lokal KFC-kopi hvor jeg fik noget fremragende kylling, og derefter lykkedes det os at finde 'Market no. 1' som er et gademarked. Vi kiggede lidt rundt omkring, men tog snart efter en taxa hjem... læsset med mad og drikkevarer fra et supermarked :-)

De næste par dage var vejret faktisk rigtigt godt, så vi fik brugt poolen, hvilket jo faktisk havde været hele meningen med at tage til Hainan. Ellers gik tiden med at more sig over maden i restauranten. Jeg fik f.eks. serveret noget gråt (!) laks uden nogen form for tilbehør, men det smagte fint! Inde i Sanya by lykkedes det os faktisk at finde en McDonalds, så vi døde ikke af sult. Byen er meget lokal, og området er egentlig hyggeligt, men det er endnu ikke rettet mod vestlige turister. Det er dog ved at ændre sig, og der bliver (ligesom alle andre steder i Kina) bygget overalt.

Jeg vil gerne tilbage til Hainan (og Sanya) igen, men der skal gå nogle år, så faciliteterne er mere 'bruger-venlige'. Jeg har ikke noget imod at være ude på "Lars Tyndskids marker", men det her var et stykke længere ude... og så boede vi endda kun 5 km. fra Sanya Phoenix International Airport, hvorfra vi tidligt fredag morgen fløj til Shenzhen.

Chengdu

Jo! Der er stadig pandaer i Chengdu, selvom en del blev flyttet efter det store jordskælv i Sichuan provinsen i maj 2008. Egentlig blev Chengdu skåret fra, da vi hjemmefra prøvede at planlægge vores rejserute, men når man nu har én dag, så er det jo nærliggende at tage ud til Panda centret, der ligger en smule udenfor byen.

Vi havde booket værelser på The Loft Hostel, som havde fået fremragende anmeldelser på HostelWorld. De hentede os i lufthavnen, så vi kunne bare læne os tilbage og nyde turen ind til byen. The Loft åbnede i 2007, og har til huse i en bygning der tidligere rummede et trykkeri. Fornemmelsen af 'industri' er bevaret med et rustikt design, men samtidig er det gjort rigtigt hyggeligt. Værelserne er tip-top og med fine badeværelser, og indrettet lidt enkelt og anderledes... men som sagt : Rigtigt hyggeligt. Jeg kan bedst sammenligne det med Singgahsana Lodge i Kuching på Borneo... og så ikke! Der var en gårdhave, café, masser af sofaer og hyggepladser, computere samt et poolbord. Det brugte vi flittigt om aftenen, ligesom vi benyttede lejligheden til at få vasket tøj - ind imellem vi hentede mad oppe i baren. Personalet var søde og hjælpsomme... generelt bare et super sted!

Mandag morgen tog vi så ud til panda centret. Det er et helvede med offentlig transport, så vi valgte 'turen' som vores hostel tilbød. I øjeblikket tilbyder Chengdu (og Sichuan provinsen) et gratis "Panda kort" for at lokke turister til. Det betyder bla. gratis adgang til panda centret, så vi skulle kun betale for transporten derud, og det var en billig fornøjelse.

Jeg besøgte også centret i 2007, og oplevelsen denne gang var indrømmet ikke helt den samme. Dels var der ikke så mange pandaer, og dels regnede det en del af tiden. Men vi fik da set bamserne, og så har Birgitte & Robert også oplevet dem på lidt mere naturlige vilkår. Ellers har de nemlig kun set dem i glasindhegninger i Ocean Park i Hong Kong. Vi snakkede med et par danske piger der er igang med den 'klassiske' 3-måneders rundtur i asien, og efter et par timer blev vi kørt tilbage til "The Loft Hostel". Om eftermiddagen gik vi en lille tur, men ellers 'dimsede' vi bare, spillede pool osv.

Kl. 17.30 blev vi kørt tilbage til lufthavnen, og fløj med China Southern til feriebyen Sanya på øen Hainan...

Lhasa

Vi havde på forhånd haft to store bekymringer vedr. at tage til Tibet : Ville vi overhovedet få tilladelse til at tage dertil, og ville det i så fald blive en god og positiv oplevelse ? Svaret på begge spørgsmål blev heldigvis ja!

Situationen i Lhasa lige i øjeblikket er følgende : Man skal have tilladelsen (TTP) for at kunne tage til Tibet. Tilladelsen kan kun fås ved at købe en pakketur som indeholder min. 3 overnatninger, guideservice, transport og sightseeing. Det er ikke muligt (som jeg gjorde i 2007) "bare" at købe tilladelsen og så selv booke fly/tog, overnatninger m.m. Dengang skulle man også officielt være en gruppe, men det kunne godt bare være én selv, og når man så kom til Lhasa var man på egen hånd. Den går altså bare ikke længere...

Der er selvfølgelig ikke kun ulemper ved at skulle vælge en "pakketur". Som nævnt tidligere, blev vi hentet på togstationen og kørt til det 3-stjernede Kailash Hotel - et skridt op fra det hostel jeg boede på sidst. Hotellet lå i den gamle (tibetanske) del af byen - bare 10 minutters gang fra Jokhang templet. Vi boede på 5. sal - og der var heldigvis elevator, for man bliver noget nemmere forpustet i den tynde luft. Vi gik ud og så os lidt omkring, og spiste aftensmad på "Dino's" - en kinesisk "KFC" kopi. Vi satte alle 3 pris på at få 'vestlig' mad efter den lange togtur! c",)

Fredag morgen mødtes vi med guiden på hotellet. Første punkt på programmet var Norbulingka - eller Dalai Lama'ernes sommerpalads. Området er rimelig stort, og indeholder forskellige paladser - bygget til den enkelte Dalai Lama. Det mest moderne er naturligvis det, der er bygget til den nuværende Lama og som er ca. 50 år gammelt. Dalai Lama flygtede jo til Indien i 1959, og paladset er idag kun "i brug" for turister. Der er også nogle søde små søer, og det er et hyggeligt sted - omend ikke det mest historisk spændende i Lhasa. Bagefter kørte vi tilbage til hotellet, så vi kunne få en lur, noget frokost... og ikke mindst noget air-condition !!! Højsommer i Tibet... hvem skulle have troet det ?!

Om eftermiddag gik turen så til Jokhang templet, der er det mest betydningsfulde tempel i Tibet. Det er målet for pilgrimme, der følger den 800 m. lange bedesti "Barkhor" rundt om templet. Her kan man så se flokke af mennesker gå rundt med deres bedehjul, og det er altså imponerende med disse menneskers beslutsomhed. Nå man selv er rimelig træt og forpustet, så bliver man lige overhalet af en krumbøjet oldemor, med et bedehjul på størrelse med Amager, som konstant snurres rundt 'med uret'... ;-)

Inde i Jokhang templet er der masser af mindre rum - foruden det store centrale. Tvungen guide eller ej, så er fordelen selvfølgelig at man får fortalt en masse om de steder man besøger, så man ikke "kun" går rundt og kigger. Phurpu var rimelig til engelsk, men talte nogle gange ret lavt - og med mange hundrede andre (støjende kinesiske!) turister masende rundt, kunne det godt være lidt svært at få det hele med. Heldigvis er Robert rimelig ligeglad med den slags, så det blev koncentreret om Birgitte og jeg. Fra taget har man udsyn over den gamle del af Lhasa - og ikke mindst til Potala paladset der tårnet sig op over alt andet. Bagefter sagde vi farvel til guiden, og fulgte selv Barkhor ruten rundt. Der er fyldt med butikker og boder, og her kan man nemt finde en masse Tibet-souveniers.

Aftensmaden blev spist på Kailash Café der lå i gården ved hotellet. De var rigtig søde derinde, men det lykkedes dem ikke at servere et rigtigt måltid for os! Enten manglede der nogle retter eller også var det de forkerte... men man tilgav dem, fordi de var så søde! (en lille intern joke :-)

Lørdag kørte vi til Potala paladset, og her var det igen en stor fordel ved at have guide-service. Sidst skulle jeg stå i kø i 3 dage for at sikre mig én af de (begrænsede) billeter der er til salg hver dag... nu havde han sørget for det! Trappen op til selve paladset drænede mig i 2007, men føltes ikke ligeså slem denne gang - selvom det endda var dræbende hedt. Forstå mig ret : Den var drøj og sugede kræfter, men vi overlevede alle i rimelig fin stil. Bortset fra, at vi alle kæmpede med lidt småskavanker : Birgitte og jeg havde vrøvl med maven, Robert døjede med hovedpine - og vi var alle 3 (til tider lidt på skift) sådan 'små-skvattede'. Om det så skyldtes højden i Lhasa (3600 m.), den lange togtur eller hvad, skal jeg ikke kunne sige...

Potala paladset ER en oplevelse. Ligesom sidst må man ikke tage billeder derinde, men det er flot at gå rundt og se de mange rum, sale og templer. Vi så de kæmpe guldkister med tidligere (afdøde) Dalai Lama'er, og det er et meget spirituelt sted. Sammen med Jokhang templet er det højdepunktet på en tur til Lhasa, og vi var bestemt ikke skuffede!

Om eftermiddagen besøgte vi Sera klostret, der sammen med Drepung og Ganden er de 3 store "Gelupga"-klostre i Tibet - dvs. "De Gule Hattes Orden" som Dalai Lama er øverste leder af. Vi overværede bla. hvordan munkene debaterede ude i gården, men noget af det lignede altså lidt et show for turisternes skyld... på trods af vores guides benægtelse af dette.

Om aftenen gik Birgitte og jeg en tur, men efter et par timer måtte jeg næste små-løbe det sidste stykke tilbage til hotellet. Toilettet kaldte simpelthen på mig! Jeg nåede dog lige indenfor, så den potentielle krise blev afværget... :-)

Søndag formiddag slappede vi af, læste og fik skrevet lidt postkort og kunne i ro og mag tjekke ud kl. 14. Vi blev kørt til lufthavnen, der ligger 68 km. udenfor Lhasa. Alt i alt var det en udemærket løsning med 'pakke-turen', selvom jeg som "ægte" backpacker jo hellere vil gøre tingene selv. Men som sagt er der også fordele på denne måde, og når jeg sidder og regner sammen hvad tingene kostede mig i 2007 og nu i 2009, så er der faktisk ikke den store forskel.

Største forskel er den massive tilstedeværelse af kinesisk politi og militær i gaderne. De er placeret overalt og det virker MEGET demonstrativt på mig. Jeg kan ikke sige at det påvirkede mig direkte, for vi havde ikke kontakt med nogen, men det føles meget overvågende (specielt af de lokale), som jeg godt kan have ondt af. Selvom hele Tibet/Kina situationen altid kan ses fra to sider, så må det være svært at være tibetaner i Tibet i dag...

Det er flot at flyve fra Lhasa, fordi du har de høje bjerge hele vejen rundt. Da det er sommer, er det ikke alle der har sne på, men det er stadig et flot syn. Vi fløj med Sichuan Airlines til Chengdu, hvor vi havde besluttet at tilbringe en dag. Egentlig ville vi have fløjet direkte videre til Sanya på Hainan, men flytiderne gjorde at vi ikke kunne tåle at være mere end 1 t. forsinket, og den risiko ville vi ikke tage. Så én dag i Chengdu... hmmm! Er der ikke pandaer i Chengdu ???

tirsdag den 22. september 2009

Togturen til Tibet

Vores tog til Lhasa skulle være afgået fra Xi'an kl. 06.51, men sådan gik det ikke. Der var forsinkelser, så vi kom først afsted omkring kl. 10. Men når man har en 34 timers togtur foran sig, så gør det vel egentlig ikke så forfærdeligt meget? :-)

Vi havde fået billetter til soft-sleeper, og vores 3 senge var alle i den samme kupé. Det var selvfølgelig meget fedt, og der var endda ikke nogen i den sidste seng, så vi havde kupéen for os selv. Efter det sædvanlige 'bytte~togbilletten~ud~med~et~farvet~plastickort som~så~byttes~tilbage~til~billetten~igen~når~vi~nærmer~os~destinationen' trick (!) kunne vi slappe af og nyde turen. Om eftermiddagen spillede vi kort, læste, snakkede... og nød udsigten. Toget gjorde holdt et par gange i løbet af dagen, men fordi vi var forsinket, var der ikke tid til at komme af toget og se om der var noget spændende mad at købe på perronen. Aftensmaden blev købt i spisevognen, men det var altså ikke vanvittigt lækkert... men vi supplerede med pot nudler, bananer og kiks - og på den måde kan man altid klare sig ! ("overlevelses trick" fra den trans-sibiriske jernbane! :-)

Om aftenen fik vi 'besøg' i den ledige køje, men om morgenen forsvandt han hurtigt ind i en anden kupé igen. Man er som turist virkelig på udebane her! Der var dog et par enkelte andre 'hvide hoveder' med toget, men det var godt nok få...

I løbet af natten passerede vi Golmud, og kørte derfra op på Qinghai-Tibet platauet. Her starter den "nye" og meget smukke del af togturen. Lige i øjeblikket er det sommer i denne del af Kina, så det var kun på de højeste bjerge vi kunne se sne, og det meste af permafrosten (som store dele af jernbanen er placeret oven på) er ikke synlig nu. Da jeg tog turen i 2007 var det vinter og snedækket, så det var sjovt for mig at se grønne marker, søer og fritgående kvæg. Det højeste punkt på turen er Tanggula passet i 5072 meters højde, og for at kompensere for så stor højde, bliver der hele tiden pumpet ekstra ilt ind i toget. Man får også udleveret små slanger man kan slutte til ilt-udtag i kupéen, noget Birgitte benyttede sig af nogle gange. Man kan nemlig godt risikere f.eks. at få hovedpine af den tyndere luft, og så er det meget smart at få lidt ekstra ilt. Der var nu ikke nogen af os der ellers var specielt påvirket af højden, og det var selvfølgelig skønt. Lhasa ligger i 3600 meters højde, så ved at tage toget dertil har man en "ekstra" dag til at vænne sig til højden.

Efter 34 timer ombord på toget, nåede vi torsdag aften til Lhasa. Udenfor den flotte togstation (der skal efterligne Potala paladset, og er bygget så tilrejsende passagerer helt slipper for trapper!) blev vi mødt af vores guide Phurpu... og desværre også masser af bevæbnet militær! :-(

Xi'an

I Xi'an havde vi booket værelser på Bell Tower Hostel der ligger midt i byen! Klokketårnet er midtpunktet i Xi'an og vores hostel ligger lige ved siden af... og fra Birgitte & Roberts værelse var der et frit (og flot) udsyn til klokketårnet.

Vi ankom fredag formiddag, og første punkt på programmet var at finde ud af om det overhovedet var muligt at komme til Tibet! Jeg var i Lhasa i 2007 og det var en rigtig stor oplevelse. Birgitte er lidt "skabs-buddist", så specielt for hende ville det være en stor oplevelse at komme dertil. På vores hostel fik vi kontakt med en gut som kunne skaffe den 'Tibet Travel Permit' (TTP) som er nødvendig for at kunne komme til Tibet. Desværre ville der ikke ske meget før om mandagen, men til gengæld kunne tilladelsen skaffes til enten mandag eller tirsdag aften. En hel del hurtigere end de ca. 10 dage vi havde hørt andre steder. Tilbuddet lød på 2950Y (2250 kr.) der ville dække TTP'en, afhentning på togstationen i Lhasa, transport rundt i Lhasa med guide, ophold på 3-stjernet hotel i den tibetanske bydel, entré til Norburlingka (Dalai Lamas sommerpalads), Potala paladset, Jokhang templet og Drepung klostret samt transport til Gongkar Airport udenfor Lhasa. Dertil kom togbilletten fra Xi'an til Lhasa på 1100Y (soft-sleeper) samt fly fra Lhasa til Chengdu (1580Y). Alt i alt kostede 'Tibet pakken' omkring 4300 kr. - og det tilbud sagde vi 'ja tak' til...

Weekenden i Xi'an blev mest brugt på afslapning og lidt gåture rundt i byen. Vi besøgte bla. Shuyuan Xiang som er en shopping gade lavet i 'Tang dynasti' stil - ikke langt fra den sydlige byport. Vi gik også en lang (og svedig) tur, der bla. bragte os gennem Geming Park, forbi Xi'ans togstation, og gennem de moderne shopping centre i midtbyen.

Mandag morgen tog vi bussen ud til Qin Shi Huangs hær af terrakotta krigere, noget jeg havde glædet mig meget til at gense. Jeg synes stadig det er fantastisk at stå inde i den store hal og beundre de mange flotte (og forskellige) statuer, også selvom man bogstavelig skal kæmpe med MANGE andre turister om synet!

Om aftenen mødtes vi med vores 'Tibet-mand', og oppe på værelset kunne han så vise os den næsten mytiske 'Tibet Travel Permit' der var blevet faxet fra Lhasa. Alt var tilsyneladende i orden! For at være på den sikre side, havde vi først fået togbilletter til onsdag morgen, for hvis ikke tilladelsen var kommet mandag aften, ville vi være "strandet" i Xi'an. Så tirsdag var en ren slapper-dag, hvor vi fik provianteret til togturen (pot nudler, bananer, kiks, bolcher... og cola :-)

Vi så lidt film på den bærbare om aftenen, så der var dømt ren hygge... 
Onsdag morgen kl. 05.30 tjekkede vi ud fra vores hostel og tog en taxa de få kilometer til togstationen...

Beijing

Nå... Kina! Hvor skal man starte ?

Vi startede vores Kina tur med at flyve med SAS til Beijing fredag d. 28. august. Der kører nu tog fra lufthavnen ind til centrum, hvor man så kan skifte til metroen. Den har også fået en ordentlig overhaling op til OL, og nu er det f.eks. slut med papir billetter og goddag til små plastickort.

Vi havde hjemmefra booket værelser på Emperor Guesthouse - blot 15 minutters gang fra metrostationen ved den Himmelske Freds Plads. Der var dog meget vejarbejde på vej ned til hostlet, så det kunne godt tage lidt længere tid. Emperor Guesthouse er en ca. 200 år gammel bygning i to etager, med svalegang rundt og en courtyard i midten. Meget traditionelt og hyggeligt, omend ikke det hyggeligste hostel jeg har boet på i Kina. Prisen på 75 kr. for et enkeltværelse (godt nok uden bad/toilet) med den beliggenhed, fejler ihvertfald ikke noget! Vi gik en tur i området, og endte med at spise aftensmad på Sizzlers, hvor bøfferne dog ikke var helt så store som på Sizzlers i Australien... :-)

Dagen efter gik vi sydpå af Qianmen Dajie, som er lavet om til en 'turistgade' med en lille sporvogn - samt masser af nye vestlige butikker á la Jack & Jones og lign. Vi gik til Temple of Heaven Park, hvor jeg heldigvis stadig kan betages over det flotte "Tempel om bøn for en god høst", Ekko-muren og de andre flotte bygninger. Bagefter tog vi metroen op til klokke- og trommetårnet, der ligger nord for Den Forbudte By. Vi klatrede op af de meget stejle trapper i trommetårnet hvorfra man har en pæn udsigt over Beijing. Man kan dog ikke se den forbudte by, da den ligger på den anden side af Kulbjerget. Vi fik lidt at spise på en hyggelig café før vi tog hjem. En lang (og lidt hård dag)... hvor vi ihvertfald fik travet en hel del kilometer.

Mandag ville vi ud og se MUREN, så vi gik ned til bus-holdepladsen, hvor vi kom med en bus der skulle køre os til Badaling. Det er det mest 'turistede' sted man kan se muren i nærheden af Beijing, men samtidig også det sted hvor man kan se mest af muren slynge sig i (næsten) alle retninger. Men, men, men... det sted vi kom til var ikke Badaling, men derimod Shuiguan! Et meget mere "privat" sted af muren, men samtidig også et sted hvor man "bare" kan se muren op af to bjergsider - og så er dét det! Ikke de mange flotte og imponerende vagttårne m.m. som ved Badaling. Vores 'guide' forstod selvfølgelig ikke et pluk engelsk, men ved hjælp af en ven i mobiltelefonen fik vi dog at vide, at vi ville komme til Badaling efter frokost. Fint nok... men nej! I stedet blev vi kørt til en jadefabrik og derefter til en form for 'kulisseby' - med gamle (?) huse og biler. Alle kineserne gik meget imponeret rundt og tog masser af billeder, men på trods af at jeg har en billet fra stedet med navnet på, så aner jeg ikke den dag i dag hvad det egentlig var! Godt nok er ca. 10-15% af alle sider på nettet blokeret i Kina (herunder Facebook og BBC's hjemmesider), men man plejer nu at kunne få noget information når man har et navn, men det sted skal åbenbart forblive et mysterie. Til sidst kom vi tilbage til Beijing, men da der blev lagt op til fællesmiddag begik vi mytteri, forlod selskabet... og gik i stedet på McDonald's. Aftenen sluttede af med en tur forbi det flotte olympiske stadion 'Fuglereden' og svømmestadionet 'Vand Kuben'. Begge ser fantastiske ud om aftenen, og vi gik en længere tur rundt i det olympiske område. Vi tog metroen hjem, og vi var godt nok smadrede da vi endelig kom hjem!

Tirsdag spiste vi morgenmad på Sakura Café - som er en del af '365 Inn Hostel'. En rigtig hyggelig café der serverer både kinesisk og vestlig mad, og eneste lille anke er de hårde træbænke man sidder på. Vi var på togstationen og fik købt billetter til Xi'an. 400 yuan (320 kr.) for soft-sleeper med afgang kl. 21.36 torsdag aften. Det er en god måde at tilbringe de 11 timer på, for dels bruger man ikke en dag på rejsen... og så sparer man jo altså også en overnatning! God backpacker tankegang! :-)

Onsdag morgen startede vi med et besøg i Mao's mausoleum, og det var Birgitte & Roberts første døde, men dog udstillede, menneske! Selv har jeg jo set en del (Mao, Ho Chi Minh & Lenin), og det er da også stadig en noget undelig oplevelse. Bagefter gik turen over Tiananmen Square, der er verdens største brolagte plads. Vejret var desværre ikke så godt, og smog'en kunne sagtens både ses og mærkes denne dag. Vi gik igennem porten til den forbudte by, mens Maos portræt kiggede ned på os. Inde i den forbudte by er man nået et stykke længere med den omfattende restaurering, så denne gang kunne jeg faktisk se "Hall of Supreme Harmony" uden stillads - og dermed også kejserens Dragetrone. Efter den forbudte by kravlede vi op på Kulbjerget (Jingshan Park) og derfra gik vil Beihai Park hvor vi så den store hvide dagoba. Selve parken er også rigtig hyggelig, og man kan endda leje små både og sejle rundt på søen. Vi tog bussen hjem (som kørte med max. 3 km. i timen pga. trafikken) og vi var atter pænt trætte da vi kom hjem...

Torsdag morgen tjekkede vi ud fra vores hostel, og tog metroen ud til den olympiske by. Vi var inde på 'Fuglereden', og jeg må desværre indrømme : Det er altså pænere udefra! Ikke at det er grimt indvendigt, men det ligner "bare" et stadion - mens det er meget spektakulært at se på udefra. Bagefter gik vi over til det olympiske svømmestadion, men de 25 kr. det kostede at komme derind var faktisk spildt. Der var ikke vand i det store bassin, for de var ved at sætte en scene op derinde som skulle bruges til noget pris-overrækkelse. Ligesom med 'Bird's Nest' så er 'Water Cube' også klart mest spektakulær - set udefra!

Vi fik hentet vores bagage, og tog en taxi til Beijing West station, hvorfra vores tog til Xi'an skulle køre. Banegårde i Kina er altid en oplevelse i sig selv, men vi kom nu rimelig nemt igennem masserne og ombord på toget, der afgik til tiden. Jeg sov i en kupé ved siden af Birgitte & Roberts, for vi havde kun kunnet få 3 overkøjer - og ikke lang tid efter afgang gik vi i seng. Jeg sover altid godt i tog, så jeg var rimelig frisk og veludhvilet da vi fredag morgen nåede til Xi'an...