torsdag den 27. november 2008

Sanur

Majbrit og jeg mødtes med Birgitte & Robert på Hotel Santai, hvor det danske Crystal Divers hører til. Vi besluttede dog at bo de sidste par dage Majbrit havde tilbage, på Peneeda Beach View Hotel - der som navnet antyder ligger helt ned til stranden. Sanur ligger på den syd-østlige del af Bali, ca. 15 km. øst for Kuta Beach.

Resten af onsdagen samt hele torsdagen slappede vi bare totalt af på hotellet, som har intet mindre end 3 swimmingpools. Fredag formiddag checkede vi ud, og efter at have sagt pænt farvel til Majbrit, blev Birgitte & Robert smidt af ved Hotel Santai, hvor vi ville bo resten af tiden på Bali. Jeg tog med Majbrit i lufthavnen, og nu var det så 2. gang jeg kunne sige farvel til en rejsekammerat på denne tur. Men det har sgu' været hyggeligt!

De følgende dage slappede vi sådan set bare af. Vi lejede scootere om lørdagen og kørte mod Kuta. Vi stoppede først ved Garudas kontor i Sanur, så jeg kunne gen-bekræfte min flybillet til Australien. Vi nåede kun at køre i 5 min. før det begyndte at "høvle ned" med regn, så vi stoppede ved en lille restaurant og spiste - og en times tid senere kunne vi køre videre. Birgitte var glad for at få ordentlig kaffe på Starbucks, og vi fik også lige en sidste gåtur på stranden i Kuta, før vi kørte tilbage til Sanur.

Tirsdag var Robert på dykkertur, og de var heldige at se en ca. 3 m. stor manta rokke - foruden skildpadder, fisk og koraller. Onsdag kørte vi igen til Kuta, hvor vi var i biffen og se den nye James Bond film. Den har fået blandede anmeldelser, men vi synes nu den var meget god - og prisen på biograf billetten? 10.000 Rp. - eller lige under 5 gode danske kroner ! :-)

Det har været skønt at slappe af nogle dage, men lige nu glæder jeg mig HELT vildt meget til Australien. Jeg er dog sikker på at prisniveauet dér og på New Zealand ikke bliver som i syd-øst asien, men det vidste jeg jo på forhånd. Jeg har derfor besluttet "kun" at tage 3½ uge på New Zealand, så pt. ser den fremtidige rejseplan således ud :

I aften flyver jeg til Darwin, og efter et par dage dér og en tur til Kakadu National Park flyver jeg til Perth. Jeg har hørt så meget fedt om Perth (og Freemantle lige syd for). Fra Perth tager jeg 'Indian Pacific' toget til Adelaide - en lille tur på 2 døgn. Derfra til Melbourne, hvorfra jeg d. 14. december flyver til Auckland på New Zealand. Jul og nytår kommer jeg således til at tilbringe så langt fra Danmark som overhovedet muligt !!!

Jeg flyver retur til Melbourne d. 8. januar, og så kommer Jette & Jane jo et par dage efter. Vi tager turen til Sydney langs kysten, noget jeg glæder mig meget til. Fra Sydney flyver vi ind og ser Uluru (Ayers Rock), før vi fortsætter op ad østkysten. På et tidspunkt vender de om og returnerer til Melbourne (og Danmark), imens jeg fortsætter nordpå - til jeg engang når Cairns. Det bliver nok endepunktet for denne gang, og så skal jeg finde en (billig) måde at komme retur til Danmark derfra. Jeg glæder mig !!! ;-)

onsdag den 19. november 2008

Lombok

Sejlturen til Bangsal tog kun en halv times tid, og på stranden blev vi mødt af en flink mand, som så på vores billet, og derefter bad os om at komme med ham. Vi fik stablet vores bagage op i hans lille hestevogn, og så kørte vi ellers derudad. Busholdepladsen er nemlig meget ulogisk placeret ca. 1 km. fra havnen. Da vi så kom til parkeringspladsen, ville han pludselig til at have (en hel del) penge for turen med hestevognen, som da bestemt ikke var inkluderet i vores billet fra Gili Trawangan til Senggigi. Hmmm... det havde han jo så ikke nævnt et ord om før, og så er det jo at jeg bliver noget stædig. Han fik nogle få basseører, og så kunne han sgu' ellers være så sur som han havde lyst til! Underligt nok, så var der ikke nogle af minibusserne som spurgte efter os, og snart var de alle kørt - og så stod vi dér. Et par af de lokale daglejere kom over og sagde : "Jamen, den minibus vi skulle med, den var da kørt - var der ikke nogen der havde spurgt efter os?". Næh, det var der såmænd ikke. I mit lille hoved, så er jeg ret overbevist om at 'hestemanden' har haft en finger med i spillet som hævn, men det kan jeg selvfølgelig ikke bevise! På det tidspunkt var jeg sgu' egentlig noget knotten, og helt klar til at spænde rygsækken på - og bare gå derudad for at komme væk fra det sted. Men et par af de lokale indvilgede i at køre os til Senggigi for et mindre beløb, men det er stadigvæk p.... irriterende, når man har betalt for det én gang før.

Vi kom dog endelig til Senggigi, som er en lille hyggelig by på vestkysten af Lombok. Efter sigende et sted hvor der er gang i den i højsæsonen, men lige nu sker der faktisk ikke noget som helst. Vi fik et par værelser på Bukit Senggigi Sea View Cottages - hvor udsigten over poolen så åbenbart også fulgte med i prisen. Det var ihvertfald nogle ganske udemærkede værelser, som lå et lille stykke op ad en bakke. Stranden i Senggigi strækker sig over ca. 10 km. - men selve "byen" er kun 7-800 m. fra den ene ende til den anden. Her findes en række restauranter, butikker, internetcaféer - og rejseagenter. Man kan bogstaveligt ikke gå mange skridt, før tilbuddene om transport melder sig. "Hvis ikke i dag - hvad så med i morgen ???" Vi slappede af i poolen om eftermiddagen, før vi gik ned og fik aftensmad.

Tirsdag havde vi booket en bil (med chauffør) for så slipper man for problemerne med forsikring. Det har vist sig at være umuligt at leje en bil med en bare nogenlunde forsikringsdækning, så hvis man lavede en skade på andre kunne det blive meget dyrt! Vi kørte først til et sted hvor de laver lerkrukker og andre lignende ting. Jeg fik lavet en lille vase - som dog ikke heeeelt kom til at ligne dem de solgte på stedet, men det er jo også nogle år siden jeg havde formning i skolen. Vasen overlevede iøvrigt ikke resten af dagen. Vi besøgte også en landsby som udelukkende ernærer sig ved væveri... og så selvfølgelig de turister der kommer og kigger på! :-)

Det er meget imponerende hvad de kan lave, og når man ser hvor lang tid det tager at lave f.eks. et tæppe, så er det altså svært bagefter at stå og sætte en pris på eksempelvis 3-4 ugers hårdt arbejde. Men det er ved gud både flot og imponerende! Derefter kørte vi mod Mataram, som er hovedbyen og det administrative centrum på Lombok. Vi så først Mayura Water Palace, som blev bygget til Kongen af Bali's hof på Lombok tilbage i 1744. Her findes en kunstig sø, og svømmebassiner hvor kvinderne i kongens harem plejede at svømme rundt. Så kunne han sidde i en pavillon oppe på bakken og nyde synet før han traf dagens "hårde" valg. Der er også en kilde, som efter sigende skulle skænke evig ungdom til dem der drikker af den og vasker sig i hovedet med det. Personligt synes jeg at det var en god idé for Majbrit, men hun valgte dog at springe over! ;-)

Sidste stop var ved Pura Meru templet. Men selvom det er det største og vigtigste hinduistiske tempel på Lombok, så mangler der (efter min mening) én vigtig ting : Et tempel! Der er tre gårdhaver og tre tårne indviet til den hinduistiske treenighed Brahma, Vishnu og Shiva, men der er ikke noget tempel (læs : bygning). Selvom jeg efterhånden har oplevet flere "templer" hvor der ikke er nogen central bygning, så forundres jeg altså stadig. Stedet bliver idag brugt til ceremonier én gang om året, som inkluderer alt fra sang og dans til hanekampe og rituelle ofringer. Hmmm...

Om eftermiddagen stod den på mere swimmingpool på hotellet, før vi gik ud til aftensmad. På det tidspunkt gik strømmen, men det forhindrer dem jo heldigvis ikke i at lave mad. Fyrfadslys er der aldrig nogen mangel på, og det er jo også hyggeligt med levende lys...

Kl. 9 onsdag morgen blev vi kørt til Teluk Nare lidt syd for Bangsal, hvorfra GiliCat hurtigfærgen sejler til Padangbai på Bali. Vi sad så og ventede fra kl. 9.40 til kl. 11 hvor båden kom, men vores navne var ikke på listen - og båden var fuld. Vi havde bestilt billet i forvejen, men et eller andet var der altså gået galt. Jeg tog ikke ligefrem nyheden med det største smil, da jeg synes vi havde prøvet vores del på Lombok. De lovede så at der i stedet ville komme en mindre båd kl. 12.30 - som vi kunne komme med. Ikke noget jeg var specielt begejstret for, da Majbrit på ingen måde er glad for at sejle i forvejen, og den "store" GiliCat er i virkeligheden heller ikke specielt stor - med plads til 32 passagerer.

Men den sejlede til Gili Trawangan (uden os) for at samle passagerer op, mens vi sad i skuret og ventede. Den kom så tilbage en times tid efter, da der åbenbart var 2 passagerer derfra der var udeblevet. Skønt nok at komme ombord, men selvfølgelig lidt ærgeligt for de andre passagerer, som på den måde fik en ekstra tur til Lombok. Turen tilbage til Bali, blev betragtet af Majbrit som den værste time i hendes liv. Der var også godt gang i bølgerne, selvom jeg ikke helt følte det ligeså slemt. Men det var med glade smil vi endelig kom i land! Vi blev kørt i minibus til Sanur, hvor vi mødtes med Birgitte & Robert, der var ankommet med en anden båd fra Gili Trawangan - bare en halv time tidligere...

mandag den 17. november 2008

Gili Trawangan

Vi blev hentet på vores hotel kl. 7 om morgenen, og kørt til havnen i Padangbai på den østlige del af Bali - ikke langt fra Candidasa. Herfra sejlede vi med GiliCat hurtigfærgen til den største af de tre Gili øer - Gili Trawangan. Alt i alt tog turen ca. 3½ time fra Ubud, så det var bestemt til at leve med !

Da vi kom til øen gik vi en tur op ad strandgaden, men kunne ikke finde et sted med 3 ledige værelser - bortset fra et enkelt sted, hvor vi så til gengæld ikke havde lyst til at bo! Så i sidste ende fik vi værelser på to forskelige steder et par hundrede meter fra hinanden. Jeg fik et værelse på Trawangan Dive som var ganske udemærket.

Gili Trawangan er bestemt ikke nogen stor ø! Faktisk er den kun lidt over 2 km. lang og lidt over 1 km. bred. På nær et par enkelte huse, så er alt placeret på øens østkyst hvor også bådene lægger til. Vejen langs med stranden fortsætter øen rundt, men det er kun ca. 500 m. af den der reelt kan kaldes en vej. Resten er bare et hjulspor.

Første punkt var at få noget at spise (og drikke!) da det var megavarmt. Jeg trak mig tilbage til skyggen og aircon'en på værelset (troede jeg), mens de tre andre fik badet på stranden. Der var dog ikke strøm på det tidspunkt, så i stedet stillede jeg ud under den kolde bruser i 20 minutter. Senere gik vi en tur øen rundt, og det tog ca. 2½ time i et nogenlunde roligt tempo. Aftensmaden blev indtaget på en hyggelig lille restaurant, mens mørket sænkede sig. Der er noget "Phi Phi agtig" over øen - da der hverken er biler eller motorcykler, men til gengæld en masse hestetrukne kærrer. Men da øen er så lille - er alle afstande jo selvfølgelig små, så vi klarede os fint med vores egne "gå-dæk" :-)

Jeg kunne godt have taget en dag mere på øen, men Majbrit var ikke så vild med varmen, så vi bestilte vores billet til Lombok for dagen efter. Birgitte & Robert gad ikke Lombok, så de ville blive på Gili, og så er planen at vi mødes igen om nogle dage i Sanur på Bali. Om aftenen så vi film : "Flammen & Citronen" på dvd - da B&R havde både tv og dvd-afspiller på deres værelse. God film... og god hygge!

Mandag morgen kl. 08.15 sejlede Majbrit og jeg den korte tur til Bangsal på Lombok...

lørdag den 15. november 2008

Ubud

Minibussen fra Kuta til Ubud tog ca. 1½ time og vi blev smidt af på Monkey Forest Road midt i byen. Jagten på et hotel gik ind, og efter et par forsøg ramte vi 'plet' med Sagitarius Inn! Fangede I den? Sagitarius Inn = Skytten... 'ramte plet' ? :-)

Her fik vi nogle pæne og hyggelige værelser, med store senge, køleskab og varmt vand. Der er endda også en fin lille pool, og så behøver man jo ikke mere !

Robert og jeg var i Ubud i 1995 sammen med Anne & Carsten, men det er ikke meget af byen vi kan kende. Jeg husker det som om der var meget mere gadehandel, og knapt så mange "rigtige" butikker - men måske er det bare min hukommelse? Her er ihvertfald (stadig) meget anderledes end i Kuta, selvom man også her bliver 'overfaldet' med tilbud om transport eller massage når man går på gaden. Der er mange gallerier og hyggelige butikker med forskelligt kunsthåndværk, men det lokale marked er blevet meget turistet. Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt i det, men det er bare det samme man kan se så mange andre steder!

De første par dage gik med lidt gåture rundt i byen, hvor vi bla. så markedet og Royal Palace. Sidstnævnte var ikke verdens største oplevelse, men der var masser af blomster, bygninger... og edderkopper at se på. Fredag kørte de tre andre ud til Elefantgrotten nogle kilometer fra byen, mens jeg gik i Monkey Forest. Det var en af oplevelserne fra 1995 jeg var nødt til at prøve igen. Dengang blev Robert & Carsten bogstaveligt talt drevet ud af "abe-skoven", for de lokale macaque aber er af en noget ondere type, end de søde aber man kan se andre steder. Denne gang var de dog rimelig fredelige, men der er en grund til at de lokale går rundt med kæppe i området. Man skal ihvertfald ikke drille dem med f.eks. bananer...

Du kan se lidt abe-video fra Monkey Forest her : http://www.youtube.com/watch?v=CjXTYKXv4Y0

Det var meningen at vi lørdag skulle have været videre til Gili Trawangan, men båden til øen var udsolgt så vi måtte tage en ekstra overnatning i Ubud. Men en slapperdag i Ubud er nu heller ikke det værste! :-)

torsdag den 13. november 2008

Kuta

Jeg landede i lufthavnen i Denpasar på Bali, og tog den korte tur til Kuta. Det er oftest her de fleste turister som "bare" er ude efter sol, strand og surf starter - og mange kommer aldrig rigtigt videre. Der er også skønt og hyggeligt, men det er som at være i f.eks. Phuket i Thailand... så for mig skal det bare ikke være i for lang tid. Alt godt med måde ! :-)

Jeg må dog indrømme, at jeg nød at slappe af på Masa Inn. Et hotel på Poppies Lane 1 - nogle få hundrede meter fra stranden. Mit værelse var rimeligt stort og lå lige ud til den store af stedets to swimmingpools. Et særdeles positivt træk var tv'et med de mange internationale kanaler, for det er ærligt talt ikke meget tv jeg har set siden jeg tog hjemmefra. De første par dage var det primært det amerikanske præsidentvalg der blev fulgt på CNN, Fox News og BBC - men der sneg sig da også et par film og lidt serier ind hist og her. Skøn afslapning...

Søndag formiddag tog jeg til lufthavnen for at mødes med Majbrit, Birgitte og Robert. De kom med samme fly fra Singapore, så det var jo dejligt bekvemt. De fik også et par værelser på Masa Inn, selvom Robert vist gerne ville have boet på den anden side af gaden. Der ligger Ayu Beach Inn hvor vi boede tilbage i 1995 med Anne & Carsten, men der var ingen tv... og så må man jo vælge! :-)

Vi tullede lidt rundt resten af søndagen og om mandagen. Området omkring Kuta Beach er meget turistet, og selvom det er rart med alle de bekvemmeligheder det giver, så er det jo det samme som man har set tusind andre steder. Tirsdag lejede vi et par scootere og kørte nordpå - Majbrit bag på min scooter. Vi havde egentlig ikke så mange planer for hvor vi ville hen, så vi kørte bare. Da vi kom til Tabanan vendte vi om og kørte tilbage sydpå. Efter et kort stop kunne vi mærke at der var noget galt, og ganske rigtigt : Vi var punkteret. Heldigvis kun 100 meter fra en "gadelapper" som fiksede hjulet for en femmer - og så kunne vi fortsætte. Alt i alt en lille hyggelig tur på 4-5 timer, som efterlod Majbrit med en øm mås... og Robert og jeg med temmelig røde arme og hænder ! Solcreme... hmmmm ?!

Onsdag formiddag tjekkede vi ud fra hotellet og kørte med minibus til Ubud.

tirsdag den 4. november 2008

Jakarta

Efter 7 timers ventetid i lufthavnen i Johor Bahru - heraf var dog "kun" de 3 timer forsinkelse - fløj vi endelig til Jakarta. Jeg ankom kl. 02.30 - og fik en taxa til det område der er mest kendt for sine hostels, billige hoteller og backpacker barer - Jalan Jaksa. Der er dog alligevel ikke så meget åbent sådan en fredag nat kl. 03, men det lykkedes mig at få et værelse på det pæne, men noget dyre, Luxe Hotel. Men på det tidspunkt af natten vil jeg bare gerne have en seng... om den så koster 250 kr.! Dagen efter gik jeg på jagt i området, og fik til sidst et værelse på Margot Hotel til et stykke under det halve. Resten af dagen sov jeg, men gik dog en tur rundt i området sidst på eftermiddagen. Jalan Jaksa bliver markedsført som Jakartas svar på Khao San Road i Bangkok, men den sammenligning holder max. 20%

Anne & Carsten havde advaret mig mod Jakarta, og fortalt at det var en dødssyg by for 14 år siden. Jeg kan så tilføje at det stadig er tilfældet !!! I betragtning af at det er landets hovedstad og største by, så lister Lonely Planet forbløffende få attraktioner i byen. Selv byens egen turistside på nettet, kan åbenbart kun komme på 3 ting af betydning i byen... så dem måtte jeg da ihvertfald se ! ;-)

Jeg tog til National Museum, som rummer en pæn samling indonesisk og øvrig asiatisk kunst og kultur. Der er både en støvet og kedelig "gammel" fløj, og en ny og faktisk ret spændende "ny" fløj. Det er utroligt hvad man kan gøre med det rette lys og montrér. Mest spændende var "Treasure Room" som indeholder en del guldting og f.eks. smykker. Bagefter gik jeg til National Monument, som ligger midt på Merdeka Square. Det er en kolos af en stensøjle - 132 m. høj, og man kan tage turen op i den og nyde udsigten. Der var dog en lang kø på 2-3 timer, og så lang tid gad jeg ikke at vente. I stedet gik jeg en lang tur i bymidten, som endte med at bringe mig tilbage til Jalan Jaksa.

Mandag tog jeg til bydelen Kota, som tidligere var centrum i byen... dengang hollænderne bestemte på Java. Turistmæssigt er der ikke meget at komme efter : Meget lidt at se - intet at tage billeder af. Det er godt nok den første by, jeg har haft den følelse i. Om eftermiddagen begyndte det at regne, så jeg besøgte et par stormagasiner før jeg omkring 'aftensmadstid' kom tilbage til mit hotel.

I morges fløj jeg så med AirAsia til Denpasar på Bali. Hmmm - Bali... hvordan mon det er - sammenlignet med i 1995 ?