tirsdag den 22. oktober 2013

Xi'an

https://plus.google.com/photos/111838922997001433545/albums/5938440410869841393
(Klik på billedet for adgang til albummet)

Fra togstationen tog vi metroen ind til centrum, nærmere betegnet ved byens Klokketårn. Herfra var det en kort 10 minutters gåtur til vores hostel. Det er tredje gang jeg er i Xi'an, og det tredje sted jeg skulle prøve at bo. Ikke fordi de to andre steder har været dårlige, men dette sted blev bla. anbefalet for at have de mest behagelige senge i hele Kina, så det måtte naturligvis prøves! :-)

Han Tang House er ligeledes et meget moderne hostel i stil med '365 Inn', men så alligevel en smule anderledes. Værelserne er meget identiske af udseende og størrelse og med lækre store badeværelser. De samme sorte møbler, tv osv. samt en hyggelig restaurant. Denne var i to etager med en åbning i midten på 2. sal, så når man sad deroppe, kunne man se direkte ned i stueetagen. Meget smart lavet, og der var også en hyggelig stemning - omend måske lidt mere 'dæmpet' ind i Beijing, og jo - sengene var intet mindre end fantastiske!!!

Det var jo oprindeligt meningen, at vi først skulle ankomme med nattoget lørdag morgen, men da vi ikke kunne få billetter til et af dem, ankom vi i stedet sent fredag aften. Et par dage i forvejen havde vi så booket fredag nat ekstra, og skulle egentlig have boet på et tre-mands og et enkelt-værelse. Der var så gået lidt kludder i deres booking, for de havde kun 2-mandsværelser til os den første nat. Det gik jo selvfølgelig alligevel, og så kunne vi skifte til de 'rigtige' værelser lørdag. Det endte dog med at vi beholdt de to værelser vi fik til at starte med, for nu havde vi jo pakket ud. Det var der nu heller ingen problemer med...

Lørdag spiste vi en omgang morgenmad i restauranten, og det smagte nu udmærket. Priserne i Kina er eksploderet de seneste år, i hvert fald når man snakker om f.eks. turistattraktioner og vestlig mad. En gang 'american breakfast' kostede 35 kr. og dertil 30 kr. for et glas friskpresset appelsinjuice. Bevares det smagte godt, men man kan altså komme langt for 65 kr. pr. person for en gang morgenmad.

Vi havde besluttet at bruge lørdagen på at tage ud og se terracotta krigerne - ca. 40 km. udenfor Xi'an. Så vi startede med at tage lokalbussen til den gamle togstation der ligger lige uden for bymuren. Herfra kan man tage de grønne 'terracotta' busser direkte ud til krigerne for blot 8Y - eller godt 7 kr. Det tog en times tid, og så blev vi sat af tæt på indgangen. Vi fik købt vores billetter, selvom det var med noget møje og besvær. Det viste sig nemlig, at man åbenbart har flyttet billetsalget ned til parkeringspladsen - ca. 15 minutters gang fra selve indgangen. Men da vi blev sat af bussen lidt tættere på indgangen, kom vi aldrig forbi billetkontoret. Den lille detalje var der jo selvfølgelig lokale der udnyttede, så vi kunne da godt købe nogle 'sort-børs' billetter... til en lidt højere pris, selvfølgelig. Men man betaler jo gerne 5 kr. ekstra for at undgå 2 x 15 minutters gåtur frem og tilbage. Ved selve indgangen var der så også lidt besvær, hvor Clara ikke kunne få studierabat, da man jo ikke har noget studiekort som folkeskoleelev. Så selvom hun var den yngste, endte hun med at koste mest. Ja, så har vi også prøvet det :-)

Det er nu fjerde gang jeg er derude - og igen er lidt af 'wauv-effekten' nu forsvundet for mig. Men det er stadig imponerende at gå rundt derude og se de mange krigere, selvom jeg flere gange var ved at få spat af de mange mennesker. Det virkede som om man har flyttet rundt på en del af krigerne, og jeg synes ikke at der nu er udstillet så mange som tidligere, men måske er det bare mig?! På vej tilbage til bussen kom vi forbi en masse butikker og stande, hvorfra de sælger terracotta krigere i næsten alle størrelser og med forskelligt udseende. Efter en del søgen frem og tilbage, fandt vi dem vi gerne ville have, men det krævede en del forhandling før vi fik dem til en god pris. Det lykkedes dog og alle var glade. Selv købte jeg en stor knælende bueskytte som jeg er rigtig glad for. Busturen tilbage til Xi'an forløb smertefrit, men det var blevet mørkt før vi nåede tilbage til togstationen. Herfra tog vi et par af de små sjove blik tuk-tuk'er tilbage til Klokketårnet, der nu var flot oplyst.

Vi gik en tur rundt i det muslimske kvarter, hvor man sagtens kan få købt en masse souvenirs samt billigt skrammel. Vi gik tilbage til vores hostel og spillede lidt kort - noget vi har været rigtigt gode til på denne tur. Favoritspillet er 'røvhul' og vi kunne endda nyde live musik dertil. Clara kom med dagens sjoveste bemærkning da hun pludselig udbrød: "Lagde I i øvrigt mærke til den chokoladekage der lå i montren?". Nej, det havde vi faktisk ikke, men hun fik da straks lov til at gå ned og købe den, og der røg da også et par Bailey's ned. Hyggelig stemning hele vejen rundt! :-)

Søndag morgen spiste vi morgenmad - uden frisk juice - og tog bussen til den sydlige byport. Det støvregnede og det lykkedes mig på en eller anden måde at overse et KÆMPE trin på vejen på ca. 5 cm. Det slog simpelthen luften ud af mig, men det gik selvfølgelig hurtigt over igen. Vi betalte for at komme op på bymuren, men på vejen derop stod der nogle store trommer. Selvom Clara nu er blevet teenager, så kan man regne 100% med dette: Hvis der er trommer - så skal der trommes! Kære Clara - du må aldrig ændre dig!!! ;-)

Vi havde egentlig besluttet at leje cykler deroppe, og Emma og Clara forsøgte sig da også med en tandemcykel. Anne og jeg har højt og helligt lovet ikke at lægge videoklip af deres forsøg ud på YouTube, men I guder hvor så det sjovt ud! Det gik lidt bedre da Emma skulle prøve at styre... men kun lidt bedre. I stedet for cykler købte vi i stedet en tur med en elektrisk 'golf bus', der kørte os om til den nordlige byport - med et kort stop ved den vestlige port, så vi kunne tage billeder. Vi gik ned fra bymuren og tog endnu en tur med en af de små blik taxaer. Denne var dog stor nok til at vi alle fire kunne sidde i den... ja, det vil sige næææsten stor nok! :-)

Vi blev sat af ved Store Vildgås Pagode, der ligger syd for byen lidt udenfor bymuren. Her spiste vi frokost på Burger King, og det lykkedes dem faktisk at lave vores mad rigtigt allerede i første forsøg. Udenfor kørte der et lille sightseeing-tog á la linie 8 i Tivoli. Jeg kom med en enkelt bemærkning om det, og straks blev jeg drillet af alle tre piger, fordi jeg såååå gerne ville ud at køre med tog. Det var faktisk ikke min mening, men så gjorde vi det. Det kørte langs med en række springvand op til pagoden, men vi besluttede os for ikke at gå derop. I stedet købte pigerne et par vimpler som flittigt blev brugt på pladsen foran springvandet. Til stor glæde for alle de øvrige turister som ivrigt tog billeder af specielt min søster. Det var sgu' også et noget specielt syn...

Vi sluttede af i det muslimske kvarter, hvor nogle af vejene minder meget om Khao San Road i Bangkok. Anne havde ledt meget efter et sted hvor man kunne få lavet kalligrafier, og heldigvis lykkedes det denne aften. Vi fandt et par steder hvor de havde en masse flotte, men man kunne også selv få tegnet hvad man ville. Vi faldt i snak med Helen, en kvinde der overtog faderens butik nogle år tidligere. Et meget sympatisk menneske og en dygtig kunstner. Vi fik hver lavet forskellige billeder, og jeg glæder mig meget til at få mine rammet ind og hængt op. Glade gik vi hjem til vores hostel - og til den sidste overnatning i Kina.

Mandag tog vi et par taxaer til lufthavnen, og det var en dejlig nem måde at komme derud på. Det er også nemmere at bruge lidt ekstra på den slags 'luksus', når man kun skal flyve to gange - og ikke 14! Flyveturen hjem med Finnair forløb uden problemer. Vi skiftede fly i Helsinki lufthavn, og det er altså en behagelig lufthavn at mellemlande i. Vi ankom til København kl. 16.15 - en fin tid i forhold til at vi skulle på arbejde/i skole dagen efter.

Det har været en rigtig fed ferie, og jeg er super lykkelig for at have oplevet en del af Kina sammen med mine niecer. De vil altid kunne se tilbage på, at de stod på den kinesiske mur sammen med deres mor og jeg - endda på min fødselsdag, og det glemmer jeg i hvert fald ikke! Jeg tror også at gensynet har været sjovt for Anne, for der er godt nok sket meget i dette fantastiske land på knapt 20 år...

søndag den 20. oktober 2013

Beijing

https://plus.google.com/photos/111838922997001433545/albums/5938432751395804865
(Klik på billedet for adgang til albummet - husk at klikke på 'alle billeder/all photos' i øverste venstre hjørne)

Vi fik indhentet lidt tid på flyveturen, så vi var kun en times tid forsinket da vi landede i Xi'an. Vores plan hjemmefra var at tage et af de nye hurtigtog til Beijing. Vi kunne selvfølgelig godt have fløjet - endda til nogenlunde samme pris som toget, men specielt min søster ville gerne prøve at køre 300 km/t. i et tog. Jeg er selv en kæmpe fan af tog, men har jo rejst meget med hurtigtog i f.eks. Japan og Sydkorea. Men som sagt - så gjort! Vi tog en taxa fra lufthavnen til Xi'ans nordlige banegård hvorfra hurtigtogene afgår. Desværre kan man ikke bestille billetter til kinesiske tog online, så vi måtte tage chancen og håbe der var ledige pladser. Det var der heldigvis, så vi købte billetter til toget G662 med afgang kl. 11.42 - ca. 1½ time senere. Ventetiden blev brugt på McDonalds og til lidt indkøb til turen. Togstationen er utrolig flot og ligner mere en lufthavnsterminal end en togstation.

Vi kom ombord på toget og fandt vores pladser. De hurtige G-klasse tog er moderne og godt indrettede, men med fem sæder pr. række på 2. klasse er der ikke voldsomt meget plads. Turen tog 5½ time og bød på max. hastighed på 299 km/t. - men det var faktisk ikke det mest interessante. Det var stilheden ombord! Man kan godt mærke at både spor og togvogne er under et år gamle, for det er absolut den mest stille togtur jeg har prøvet.

Vi ankom til Beijings vestlige togstation og derfra kunne vi tage metroen til vores hostel - '365 Inn'. Det er femte gang jeg er i Beijing - og jeg har boet fire forskellige steder. Det sted jeg boede sidst - Qianmen Hostel - var ganske fint, men var desværre også udsolgt i de dage vi var i byen. Jeg havde derfor booket på '365 Inn' som har en hyggelig café/restaurant hvor Robert, Birgitte og jeg spiste en del gange i 2009. Fra metrostationen er der kun ca. 10 minutters gang til vores hostel, men det havde været en lang rejse på ca. 18 timer, så vi var alle trætte da vi nåede frem. Værelserne var fine, omend sengene var noget hårdere end vi foretrækker. Men efter en gang aftensmad, sov jeg i hvert fald uden problemer...

'365 Inn' er for mig et klassisk eksempel på et fedt hostel: Der er en generel hyggelig stemning, venligt og hjælpsomt personale, charmerende restaurant/bar, pæne værelser, gratis WiFi osv. Der var tegnet på alle vægge og gange, og man var meget velkommen til selv at tilføje bemærkninger om stedet, én selv eller andet man havde lyst til. I restauranten hang masser af flag og en del 'tingel-tangel' der bare gjorde stedet pissehyggelig. Selve værelserne var meget moderne indrettet med både fjernsyn og store badeværelser. Eneste negative bemærkning fra min side var de hårde senge og en manglende safety-boks på værelset. Man kunne dog bruge dem i receptionen for 1 kr. pr. gang - hvilket vi da også benyttede os flittigt af - men nu om dage bør der være en safety-boks på selv værelset.

Tirsdag spiste vi en udmærket morgenmad i restauranten og derefter var det tid til at komme ud i byen. Vi startede med at tage metroen til byens Klokke- og Trommetårn nord for Den Forbudte By. Vi besluttede at gå op i trommetårnet, og det betød et gensyn med den stejle trappe med de høje trin. Vi kom dog op i fin stil og kunne nyde udsigten over en stor del af Beijing - heriblandt hutonger'ne. Meget er renoveret i området, men man har dog bibeholdt en del. Vi fik endda en trommekoncert med på oplevelseskontoen inden vi gik ned igen.

Vi havde snakket om at tage en cykeltaxa i området, men prisen var simpelthen horribel. Efter noget forhandling kom prisen ned på 50 kr. pr. person, hvilket virkede mere rimeligt end de 300 kr. de startede på! Her er så et område hvor det virkelig er gået stærkt i Beijing. Der er ikke mange 'almindelige' cykler tilbage, og næsten ingen scootere eller knallerter. Nej, i stedet vrimler det med lydløse el-cykler og el-scootere. Helt sikkert et fremstød for at spare på benzinen, men samtidig også enormt gavnligt for miljøet - hvilket er et stort plus for en by (og et land) der kæmper med massive problemer med smog og forurening. Så den ene af vores cykeltaxaer var af den eldrevne slags, imens den anden blev kørt på gammeldags manér. Efter nogle minutter blev der byttet lidt rundt på os, så jeg kom over i den eldrevne version - nok et ret smart træk af chaufføren! :-)

Vi stoppede nogle gange undervejs og gjorde også holdt ved et hutong hus vi kunne komme ind i - mod behørig betaling, selvfølgelig. Ejeren var temmelig sjov og viste stolt sin bolig frem. Dele af huset var meget klassisk bygget op omkring en gårdhave, men f.eks. datterens værelse var ligesom et dansk teenageværelse - med plakater og billeder af hendes idoler.

Efter turen med cykeltaxaerne tog vi til den olympiske by. Her så vi det olympiske stadion udefra og gik også forbi det store svømmestadion 'Water Cube'. Jeg havde læst på nettet at der var mulighed for at leje Segways i området, men selvom vi gik meget rundt ved stadionet - og endda også så flere køre rundt på disse sjove maskiner - så lykkedes det ikke at finde frem til et sted hvor man kunne leje dem... på trods af at Clara råbende jagtede en mand rundt på pladsen foran stadion! ;-)

Aftenen sluttede ved Donghuamen natmarkedet, hvor man kan købe alle former for 'lækker' natmad. Hvad siger I f.eks. til slanger, biller, silkeorme, frøer eller edderkopper på pind? Nå ikke... pigerne sagde også pænt nej tak, selvom der endda blev lokket med en teaterbillet hvis de 'bare' spiste en enkelt orm.

Onsdag morgen spiste vi morgenmad på et af de andre hostels i området, før turen gik til den Himmelske Freds Plads. Første stop var ved Maos mausoleum. Jeg har været derinde tre gange før, så jeg valgte at blive udenfor og passe på vores ting, imens tøserne stillede op i den lange kø. De havde husket deres pas - som man skal vise nu om dage for at komme ind, men de lå jo så i en af taskerne som jeg holdt. Men de fik nu alligevel lov at komme ind og se 'voks-dukken' - et must når man er i Beijing. Det var godt vejr denne dag, så jeg kunne sidde og læse lidt og nyde solen imens. Bagefter var pigerne inde og se Great Hall of the People imens jeg igen blev ude. Vi gik over Fredspladsen og igennem porten - under Maos portræt - og ind i Den Forbudte By. Det er stadig et flot sted, men det er fjerde gang jeg ser den nu, og for mig er 'wauv-effekten' nu forsvundet en smule. Vi så en god del af de flotte bygninger, urmuseet og Dragetroen - og fik endda også en omgang sen frokost derinde.

Bagefter gik vi videre til Kulbjerget der ligger lige nord for Den Forbudte By. Turen op var egentlig ikke så slem som jeg huskede den, og udsigten deroppe fra er fantastisk. På det tidspunkt var vi alle ret trætte, så vi besluttede at tage en taxa hjem. Det viste sig (selvfølgelig) at være mere end svært, da de alle enten var optaget eller bare ignorerede os. Til sidst fik vi dog forhandlet os frem til en pris med to små sjove 'tuk-tuk' lignende blikbiler, og så gik det ellers med fuld fart hjemad. Meget sjov oplevelse, der bragte déjà-vu om nærdødsoplevelser fra tuk-tuk ture i Bangkok! ;-)

Torsdag var det min fødselsdag, og vi havde besluttet at det skulle være dagen hvor vi så den STORE kinesiske mur. Efter min lidt pudsige oplevelse i 2009 - hvor jeg sammen med Robert & Birgitte blev 'hustlet' med til et ukendt stykke af muren - havde jeg hjemmefra besluttet mig for at vi skulle tage toget til Badaling, for var man med toget derud, ville man da være sikker på at havne det rigtige sted. Desværre var det tog vi havde planlagt efter aflyst denne formiddag, så i stedet endte vi med at tage lokalbussen derud. Det tog en times tid og forløb da også uden problemer. Badaling er det mest turistede sted omkring Beijing man kan opleve muren... både på godt og ondt. Denne sektion af muren er pæn og restaureret, og det er rimelig nemt at komme rundt. Der var også tidligere en kabelbane, men den er dog i øjeblikket nedlagt. I stedet har man lavet en skinne-bane hvor man sidder i en lille slæde-lignende vogn og bliver trukket op til det fjerde nordlige vagttårn. 

Først skulle vi dog købe billetter, og her skal man igen lige forstå vores situation. Kinesere er notorisk berygtede for at springe over i køer, og på mine tidligere rejser rundt i landet har jeg tit været meget frustreret over, at et begreb som kø-kultur var ikke-eksisterende i Kina. Siden OL i 2008 er der dog sket meget på dette punkt, og selv steder som på togstationerne står folk (relativt) pænt i kø og venter på deres tur. Da vi så stod foran billetkontoret ved muren, kom vi "desværre" nok til at springe nogle hundrede mennesker over, og jeg har godt nok aldrig forestillet mig at skulle blive irettesat af kinesere på dette punkt. Nå ja, det var jo min 39 års fødselsdag - og jeg er blevet sprunget over så mange gange før, så der måtte være lidt tilbage på den konto...

Efter at have stået i kø i en times tid til den lille vogn, kom vi som sagt af ved det fjerde nordlige vagttårn. Det var sgu' et stort øjeblik for mig: At stå på den kinesiske mur - på min fødselsdag - med de tre mennesker jeg elsker højest i denne verden!!! Vi fik klatret op til det ottende nordlige vagttårn, der er det højest placerede omkring Badaling, og uanset hvor man kiggede hen, var der 'mur' der slyngede sig i alle retninger. Ja, Badaling er super turistet, men det er også nemt at se hvorfor der er så mange mennesker... og der var virkelig mange mennesker denne dag. Faktisk har vi set mange mennesker alle dage i Kina, og selvom det nu var 9 dage efter deres 'Golden Week' (hvor alle har fri) sluttede, så var der tusinder af mennesker overalt. Vi fik naturligvis taget en masse billeder, ligesom der blev taget en masse billeder af os. Det er mig stadig en gåde hvorfor de så gerne vil have taget billeder sammen med mig - eller tøserne, men vi optræder nu i nogle hundrede kinesiske albums - uden overdrivelse! :-)

Vi tog skinne-banen det sidste stykke ned igen og derefter bussen tilbage til Beijing. Fra vores metrostation gik vi gennem Qianmen-området ned til vores hostel. Vi stoppede og fik lidt at drikke på Starbucks - til stor glæde for Clara. Tilbage på vores hostel skulle vi have sen aftensmad, men da klokken allerede var over 22 var køkkenet lukket. Så Anne og jeg gik på den nærliggende McDonalds og hentede mad, så jeg kunne opleve en rigtig fødselsdagsmiddag - komplet med danske flag og lys. Det søde personale var også hurtige til at spille en fødselsdagssang for mig og gav en gratis drink. Hyggelig afslutning på en dejlig dag...

Fredag var sidste dag i Beijing, og vi havde håbet at kunne tage nattoget tilbage til Xi'an. Men selvom vi forsøgte at få billetter allerede ved ankomsten, så var der desværre udsolgt til alle fem nattog. Lidt ærgerligt, for det var noget jeg havde glædet mig meget til. Vi havde i stedet købt billetter til hurtigtoget G665 kl. 16.00 - så vi havde lidt mindre tid denne dag end vi havde håbet på.

Vi lejede fire cykler hjemme på gaden til 13 kr. stykket og så kastede vi os ellers ud i Beijings gader. Jeg ville helst have lejet en el-cykel, men det kunne vi ikke finde - så det blev af den manuelle slags. Min var faktisk en helt fin mountainbike i god stand, men sadlen var ikke min bedste ven. Først cyklede vi til Qiao Yuan Hotel hvor Anne og Carsten havde boet i 1994. Sjovt gensyn for min søster, for ikke meget lignede sig selv i området. Vi kørte videre til Temple of Heaven Park hvor vi parkerede vores cykler. Vi gik hele vejen igennem fra syd til nord, og passerede derved både marmoralteret, ekkomuren og flere andre bygninger før vi nåede til Templet om Bøn for God Høst - der om noget symboliserer Himlens Tempel. Selve bygningen er på imponerede vis bygget helt uden brug af søm eller skruer. Vi fulgte Den Lange Korridor hvor kinesere stadig sidder og spiller kort og generelt bare hygger sig. Ude igen tog vi en taxa tilbage til dér vi havde parkeret cyklerne, så sparede vi den gåtur tilbage. Vi var også ved at være lidt pressede for tid, og måtte derfor også droppe et besøg ved perlemarkedet. Vi cyklede tilbage og fik dem afleveret, og så en hurtig omgang spaghetti imens vi fik samlet vores bagage sammen. 

Vi tog metroen til Beijings vestlige togstation og var på det tidspunkt egentlig i rimelig god tid. Vi skulle dog lige returnere vores metrokort og få depositummet retur, men det viste sig at være mere end svært. Til sidst gav jeg op, så er der nogen der skal til Beijing har jeg fire metrokort med en del yuan på hver! :-)

Nå, men så skulle vi jo blot ombord på toget, og når man er på en togstation så bør det jo selvsagt være den nemmeste ting i verden, ikke? Forkert - i hvert fald når man er i Kina. Ingen skiltning, og ingen der kunne fortælle os hvor vi skulle hen. Det lykkedes dog til sidst, men vi måtte bogstaveligt løbe gennem terminalen for at nå vores tog. Det lykkedes dog at kaste os ind i toget der holdt klar på perronen, og vi fandt da frem til vores pladser... selvom vi måtte gå igennem fire vogne med vores bagage. På denne tur passerede vi flere gange 300 km/t. og kl. 21.52 var vi så 'tilbage' på togstation nord i Xi'an.


mandag den 14. oktober 2013

Helsinki

(Klik på billedet for adgang til albummet - husk at klikke på 'alle billeder/all photos' i øverste venstre hjørne)

Jeg havde et stykke tid gået med planer om at invitere mine niecer og min søster med til Kina, og udgangspunktet var at det skulle være i forbindelse med min 40 års fødselsdag. Men Finnair solgte billetter til Xi'an for kun 2.639 kr. så turen blev rykket frem et års tid :-) 

Egentlig var Helsinki ikke med i vores planer! Men de billige billetter med Finnair krævede en overnatning i byen, og da ingen af os har erfaring med Helsinki, ville det jo være en fin lille 'intro' til byen.

Vi fløj fra København lørdag kl. 19 og landede i Helsinki efter 1½ time. Vi tog en taxa ind til Hotel Arthur der ligger midt i byen. Værelset var stort og fint - endda med en lille stue mellem de to soveværelser. Vi gik en tur på gaden, og fik en omgang sen aftensmad på 'Vapiano' - en lidt anderledes pasta restaurant. Maden bliver lavet mens man ser på, og jeg har i hvert fald ikke smagt så frisk tilberedt pasta før! Hele restauranten duftede skønt - og det er et koncept man godt kunne få til København. Eneste lille anke er, at man står i kø imens maden bliver lavet - også til dem foran én - og selv om det går ret stærkt, så bruger man selvfølgelig noget tid på det.

Vi havde besluttet at vi ikke ville stresse søndag morgen, så vi sov længe. Dejligt på en søndag! Morgenmaden på hotellet var fin, og bagefter tjekkede vi ud og fik sat vores bagage i hotellets opbevaringsrum. Vi gik de få hundrede meter ned til Helsinkis Hovedbanegård, hvor vi købte et dagskort til sporvogne og busser. Vi tog sporvognen til Tempelpladsens Kirke, som vi havde fået anbefalet af Jette. Det er en flot og meget anderledes kirke og utrolig spændende indrettet. Der er et fint ekko derinde, som pigerne afprøver ved at klappe - stille og roligt! Jeg synes så lige at jeg vil vise hvordan det skal gøres, så jeg tester lige med et ordentligt klap, og bliver så voldsomt nedstirret af kirketjeneren, der samtidig var kommet gående lige bag mig. Pinligt! :-)

Efter besøget inde i kirken gik vi en tur hen over den, da selve kirken er anlagt inde i en lille høj. Vi tog sporvognen tilbage til centrum, hvor vi skulle skifte til en anden linje. Mens vi ventede, spottede jeg en plakat for Dressmann der sælger tøj i store størrelser. De havde udsalg den dag med 40% rabat på alt, så jeg besluttede mig liiiige for at se om der var noget. En times tid efter kom jeg ud igen - med 5 skjorter, 2 trøjer og en ny jakke. Det er bestemt ikke tit jeg går 'shop-amok' men denne dag var så lige undtagelsen...

Vi tog sporvognen ud mod Suomenlinna fortet, men valgte alligevel ikke at tage helt derud, da vi ikke havde så meget tid. Vi spiste sen frokost på Subway hvorefter vi kastede os ud i lidt mere shopping. Jeg fik en sms fra Finnair om at vores fly til Xi'an ville blive et par timer forsinket, så vi havde faktisk lidt mere tid end vi oprindelig troede. 

Til sidst tog vi tilbage til vores hotel og hentede vores bagage, og gik ned til Hovedbanen hvorfra bussen til lufthavnen kører. Den tog bare tre kvarter og afleverede os direkte ved terminalen. Vi tjekkede ind og kom også hurtigt igennem sikkerhedstjekket. Vi endte med at sidde og vente ca. to timer før flyet afgik, men gratis internet og et par iPads og SmartPhones hjælper jo altid! Så et par timer senere end planlagt satte vi kursen mod Xi'an - og Kina...