.jpg)
(Klik på billedet for adgang til albummet - husk at klikke på 'alle billeder/all photos' i øverste venstre hjørne)
Fra togstationen tog vi metroen ind til centrum, nærmere betegnet ved byens Klokketårn. Herfra var det en kort 10 minutters gåtur til vores hostel. Det er tredje gang jeg er i Xi'an, og det tredje sted jeg skulle prøve at bo. Ikke fordi de to andre steder har været dårlige, men dette sted blev bla. anbefalet for at have de mest behagelige senge i hele Kina, så det måtte naturligvis prøves! :-)
Han Tang House er ligeledes et meget moderne hostel i stil med '365 Inn', men så alligevel en smule anderledes. Værelserne er meget identiske af udseende og størrelse og med lækre store badeværelser. De samme sorte møbler, tv osv. samt en hyggelig restaurant. Denne var i to etager med en åbning i midten på 2. sal, så når man sad deroppe, kunne man se direkte ned i stueetagen. Meget smart lavet, og der var også en hyggelig stemning - omend måske lidt mere 'dæmpet' ind i Beijing, og jo - sengene var intet mindre end fantastiske!!!
Det var jo oprindeligt meningen, at vi først skulle ankomme med nattoget lørdag morgen, men da vi ikke kunne få billetter til et af dem, ankom vi i stedet sent fredag aften. Et par dage i forvejen havde vi så booket fredag nat ekstra, og skulle egentlig have boet på et tre-mands og et enkelt-værelse. Der var så gået lidt kludder i deres booking, for de havde kun 2-mandsværelser til os den første nat. Det gik jo selvfølgelig alligevel, og så kunne vi skifte til de 'rigtige' værelser lørdag. Det endte dog med at vi beholdt de to værelser vi fik til at starte med, for nu havde vi jo pakket ud. Det var der nu heller ingen problemer med...
Lørdag spiste vi en omgang morgenmad i restauranten, og det smagte nu udmærket. Priserne i Kina er eksploderet de seneste år, i hvert fald når man snakker om f.eks. turistattraktioner og vestlig mad. En gang 'american breakfast' kostede 35 kr. og dertil 30 kr. for et glas friskpresset appelsinjuice. Bevares det smagte godt, men man kan altså komme langt for 65 kr. pr. person for en gang morgenmad.
Vi havde besluttet at bruge lørdagen på at tage ud og se terracotta krigerne - ca. 40 km. udenfor Xi'an. Så vi startede med at tage lokalbussen til den gamle togstation der ligger lige uden for bymuren. Herfra kan man tage de grønne 'terracotta' busser direkte ud til krigerne for blot 8Y - eller godt 7 kr. Det tog en times tid, og så blev vi sat af tæt på indgangen. Vi fik købt vores billetter, selvom det var med noget møje og besvær. Det viste sig nemlig, at man åbenbart har flyttet billetsalget ned til parkeringspladsen - ca. 15 minutters gang fra selve indgangen. Men da vi blev sat af bussen lidt tættere på indgangen, kom vi aldrig forbi billetkontoret. Den lille detalje var der jo selvfølgelig lokale der udnyttede, så vi kunne da godt købe nogle 'sort-børs' billetter... til en lidt højere pris, selvfølgelig. Men man betaler jo gerne 5 kr. ekstra for at undgå 2 x 15 minutters gåtur frem og tilbage. Ved selve indgangen var der så også lidt besvær, hvor Clara ikke kunne få studierabat, da man jo ikke har noget studiekort som folkeskoleelev. Så selvom hun var den yngste, endte hun med at koste mest. Ja, så har vi også prøvet det :-)
Det er nu fjerde gang jeg er derude - og igen er lidt af 'wauv-effekten' nu forsvundet for mig. Men det er stadig imponerende at gå rundt derude og se de mange krigere, selvom jeg flere gange var ved at få spat af de mange mennesker. Det virkede som om man har flyttet rundt på en del af krigerne, og jeg synes ikke at der nu er udstillet så mange som tidligere, men måske er det bare mig?! På vej tilbage til bussen kom vi forbi en masse butikker og stande, hvorfra de sælger terracotta krigere i næsten alle størrelser og med forskelligt udseende. Efter en del søgen frem og tilbage, fandt vi dem vi gerne ville have, men det krævede en del forhandling før vi fik dem til en god pris. Det lykkedes dog og alle var glade. Selv købte jeg en stor knælende bueskytte som jeg er rigtig glad for. Busturen tilbage til Xi'an forløb smertefrit, men det var blevet mørkt før vi nåede tilbage til togstationen. Herfra tog vi et par af de små sjove blik tuk-tuk'er tilbage til Klokketårnet, der nu var flot oplyst.
Vi gik en tur rundt i det muslimske kvarter, hvor man sagtens kan få købt en masse souvenirs samt billigt skrammel. Vi gik tilbage til vores hostel og spillede lidt kort - noget vi har været rigtigt gode til på denne tur. Favoritspillet er 'røvhul' og vi kunne endda nyde live musik dertil. Clara kom med dagens sjoveste bemærkning da hun pludselig udbrød: "Lagde I i øvrigt mærke til den chokoladekage der lå i montren?". Nej, det havde vi faktisk ikke, men hun fik da straks lov til at gå ned og købe den, og der røg da også et par Bailey's ned. Hyggelig stemning hele vejen rundt! :-)
Søndag morgen spiste vi morgenmad - uden frisk juice - og tog bussen til den sydlige byport. Det støvregnede og det lykkedes mig på en eller anden måde at overse et KÆMPE trin på vejen på ca. 5 cm. Det slog simpelthen luften ud af mig, men det gik selvfølgelig hurtigt over igen. Vi betalte for at komme op på bymuren, men på vejen derop stod der nogle store trommer. Selvom Clara nu er blevet teenager, så kan man regne 100% med dette: Hvis der er trommer - så skal der trommes! Kære Clara - du må aldrig ændre dig!!! ;-)
Vi havde egentlig besluttet at leje cykler deroppe, og Emma og Clara forsøgte sig da også med en tandemcykel. Anne og jeg har højt og helligt lovet ikke at lægge videoklip af deres forsøg ud på YouTube, men I guder hvor så det sjovt ud! Det gik lidt bedre da Emma skulle prøve at styre... men kun lidt bedre. I stedet for cykler købte vi i stedet en tur med en elektrisk 'golf bus', der kørte os om til den nordlige byport - med et kort stop ved den vestlige port, så vi kunne tage billeder. Vi gik ned fra bymuren og tog endnu en tur med en af de små blik taxaer. Denne var dog stor nok til at vi alle fire kunne sidde i den... ja, det vil sige næææsten stor nok! :-)
Vi blev sat af ved Store Vildgås Pagode, der ligger syd for byen lidt udenfor bymuren. Her spiste vi frokost på Burger King, og det lykkedes dem faktisk at lave vores mad rigtigt allerede i første forsøg. Udenfor kørte der et lille sightseeing-tog á la linie 8 i Tivoli. Jeg kom med en enkelt bemærkning om det, og straks blev jeg drillet af alle tre piger, fordi jeg såååå gerne ville ud at køre med tog. Det var faktisk ikke min mening, men så gjorde vi det. Det kørte langs med en række springvand op til pagoden, men vi besluttede os for ikke at gå derop. I stedet købte pigerne et par vimpler som flittigt blev brugt på pladsen foran springvandet. Til stor glæde for alle de øvrige turister som ivrigt tog billeder af specielt min søster. Det var sgu' også et noget specielt syn...
Vi sluttede af i det muslimske kvarter, hvor nogle af vejene minder meget om Khao San Road i Bangkok. Anne havde ledt meget efter et sted hvor man kunne få lavet kalligrafier, og heldigvis lykkedes det denne aften. Vi fandt et par steder hvor de havde en masse flotte, men man kunne også selv få tegnet hvad man ville. Vi faldt i snak med Helen, en kvinde der overtog faderens butik nogle år tidligere. Et meget sympatisk menneske og en dygtig kunstner. Vi fik hver lavet forskellige billeder, og jeg glæder mig meget til at få mine rammet ind og hængt op. Glade gik vi hjem til vores hostel - og til den sidste overnatning i Kina.
Mandag tog vi et par taxaer til lufthavnen, og det var en dejlig nem måde at komme derud på. Det er også nemmere at bruge lidt ekstra på den slags 'luksus', når man kun skal flyve to gange - og ikke 14! Flyveturen hjem med Finnair forløb uden problemer. Vi skiftede fly i Helsinki lufthavn, og det er altså en behagelig lufthavn at mellemlande i. Vi ankom til København kl. 16.15 - en fin tid i forhold til at vi skulle på arbejde/i skole dagen efter.
Det har været en rigtig fed ferie, og jeg er super lykkelig for at have oplevet en del af Kina sammen med mine niecer. De vil altid kunne se tilbage på, at de stod på den kinesiske mur sammen med deres mor og jeg - endda på min fødselsdag, og det glemmer jeg i hvert fald ikke! Jeg tror også at gensynet har været sjovt for Anne, for der er godt nok sket meget i dette fantastiske land på knapt 20 år...
Han Tang House er ligeledes et meget moderne hostel i stil med '365 Inn', men så alligevel en smule anderledes. Værelserne er meget identiske af udseende og størrelse og med lækre store badeværelser. De samme sorte møbler, tv osv. samt en hyggelig restaurant. Denne var i to etager med en åbning i midten på 2. sal, så når man sad deroppe, kunne man se direkte ned i stueetagen. Meget smart lavet, og der var også en hyggelig stemning - omend måske lidt mere 'dæmpet' ind i Beijing, og jo - sengene var intet mindre end fantastiske!!!
Det var jo oprindeligt meningen, at vi først skulle ankomme med nattoget lørdag morgen, men da vi ikke kunne få billetter til et af dem, ankom vi i stedet sent fredag aften. Et par dage i forvejen havde vi så booket fredag nat ekstra, og skulle egentlig have boet på et tre-mands og et enkelt-værelse. Der var så gået lidt kludder i deres booking, for de havde kun 2-mandsværelser til os den første nat. Det gik jo selvfølgelig alligevel, og så kunne vi skifte til de 'rigtige' værelser lørdag. Det endte dog med at vi beholdt de to værelser vi fik til at starte med, for nu havde vi jo pakket ud. Det var der nu heller ingen problemer med...
Lørdag spiste vi en omgang morgenmad i restauranten, og det smagte nu udmærket. Priserne i Kina er eksploderet de seneste år, i hvert fald når man snakker om f.eks. turistattraktioner og vestlig mad. En gang 'american breakfast' kostede 35 kr. og dertil 30 kr. for et glas friskpresset appelsinjuice. Bevares det smagte godt, men man kan altså komme langt for 65 kr. pr. person for en gang morgenmad.
Vi havde besluttet at bruge lørdagen på at tage ud og se terracotta krigerne - ca. 40 km. udenfor Xi'an. Så vi startede med at tage lokalbussen til den gamle togstation der ligger lige uden for bymuren. Herfra kan man tage de grønne 'terracotta' busser direkte ud til krigerne for blot 8Y - eller godt 7 kr. Det tog en times tid, og så blev vi sat af tæt på indgangen. Vi fik købt vores billetter, selvom det var med noget møje og besvær. Det viste sig nemlig, at man åbenbart har flyttet billetsalget ned til parkeringspladsen - ca. 15 minutters gang fra selve indgangen. Men da vi blev sat af bussen lidt tættere på indgangen, kom vi aldrig forbi billetkontoret. Den lille detalje var der jo selvfølgelig lokale der udnyttede, så vi kunne da godt købe nogle 'sort-børs' billetter... til en lidt højere pris, selvfølgelig. Men man betaler jo gerne 5 kr. ekstra for at undgå 2 x 15 minutters gåtur frem og tilbage. Ved selve indgangen var der så også lidt besvær, hvor Clara ikke kunne få studierabat, da man jo ikke har noget studiekort som folkeskoleelev. Så selvom hun var den yngste, endte hun med at koste mest. Ja, så har vi også prøvet det :-)
Det er nu fjerde gang jeg er derude - og igen er lidt af 'wauv-effekten' nu forsvundet for mig. Men det er stadig imponerende at gå rundt derude og se de mange krigere, selvom jeg flere gange var ved at få spat af de mange mennesker. Det virkede som om man har flyttet rundt på en del af krigerne, og jeg synes ikke at der nu er udstillet så mange som tidligere, men måske er det bare mig?! På vej tilbage til bussen kom vi forbi en masse butikker og stande, hvorfra de sælger terracotta krigere i næsten alle størrelser og med forskelligt udseende. Efter en del søgen frem og tilbage, fandt vi dem vi gerne ville have, men det krævede en del forhandling før vi fik dem til en god pris. Det lykkedes dog og alle var glade. Selv købte jeg en stor knælende bueskytte som jeg er rigtig glad for. Busturen tilbage til Xi'an forløb smertefrit, men det var blevet mørkt før vi nåede tilbage til togstationen. Herfra tog vi et par af de små sjove blik tuk-tuk'er tilbage til Klokketårnet, der nu var flot oplyst.
Vi gik en tur rundt i det muslimske kvarter, hvor man sagtens kan få købt en masse souvenirs samt billigt skrammel. Vi gik tilbage til vores hostel og spillede lidt kort - noget vi har været rigtigt gode til på denne tur. Favoritspillet er 'røvhul' og vi kunne endda nyde live musik dertil. Clara kom med dagens sjoveste bemærkning da hun pludselig udbrød: "Lagde I i øvrigt mærke til den chokoladekage der lå i montren?". Nej, det havde vi faktisk ikke, men hun fik da straks lov til at gå ned og købe den, og der røg da også et par Bailey's ned. Hyggelig stemning hele vejen rundt! :-)
Søndag morgen spiste vi morgenmad - uden frisk juice - og tog bussen til den sydlige byport. Det støvregnede og det lykkedes mig på en eller anden måde at overse et KÆMPE trin på vejen på ca. 5 cm. Det slog simpelthen luften ud af mig, men det gik selvfølgelig hurtigt over igen. Vi betalte for at komme op på bymuren, men på vejen derop stod der nogle store trommer. Selvom Clara nu er blevet teenager, så kan man regne 100% med dette: Hvis der er trommer - så skal der trommes! Kære Clara - du må aldrig ændre dig!!! ;-)
Vi havde egentlig besluttet at leje cykler deroppe, og Emma og Clara forsøgte sig da også med en tandemcykel. Anne og jeg har højt og helligt lovet ikke at lægge videoklip af deres forsøg ud på YouTube, men I guder hvor så det sjovt ud! Det gik lidt bedre da Emma skulle prøve at styre... men kun lidt bedre. I stedet for cykler købte vi i stedet en tur med en elektrisk 'golf bus', der kørte os om til den nordlige byport - med et kort stop ved den vestlige port, så vi kunne tage billeder. Vi gik ned fra bymuren og tog endnu en tur med en af de små blik taxaer. Denne var dog stor nok til at vi alle fire kunne sidde i den... ja, det vil sige næææsten stor nok! :-)
Vi blev sat af ved Store Vildgås Pagode, der ligger syd for byen lidt udenfor bymuren. Her spiste vi frokost på Burger King, og det lykkedes dem faktisk at lave vores mad rigtigt allerede i første forsøg. Udenfor kørte der et lille sightseeing-tog á la linie 8 i Tivoli. Jeg kom med en enkelt bemærkning om det, og straks blev jeg drillet af alle tre piger, fordi jeg såååå gerne ville ud at køre med tog. Det var faktisk ikke min mening, men så gjorde vi det. Det kørte langs med en række springvand op til pagoden, men vi besluttede os for ikke at gå derop. I stedet købte pigerne et par vimpler som flittigt blev brugt på pladsen foran springvandet. Til stor glæde for alle de øvrige turister som ivrigt tog billeder af specielt min søster. Det var sgu' også et noget specielt syn...
Vi sluttede af i det muslimske kvarter, hvor nogle af vejene minder meget om Khao San Road i Bangkok. Anne havde ledt meget efter et sted hvor man kunne få lavet kalligrafier, og heldigvis lykkedes det denne aften. Vi fandt et par steder hvor de havde en masse flotte, men man kunne også selv få tegnet hvad man ville. Vi faldt i snak med Helen, en kvinde der overtog faderens butik nogle år tidligere. Et meget sympatisk menneske og en dygtig kunstner. Vi fik hver lavet forskellige billeder, og jeg glæder mig meget til at få mine rammet ind og hængt op. Glade gik vi hjem til vores hostel - og til den sidste overnatning i Kina.
Mandag tog vi et par taxaer til lufthavnen, og det var en dejlig nem måde at komme derud på. Det er også nemmere at bruge lidt ekstra på den slags 'luksus', når man kun skal flyve to gange - og ikke 14! Flyveturen hjem med Finnair forløb uden problemer. Vi skiftede fly i Helsinki lufthavn, og det er altså en behagelig lufthavn at mellemlande i. Vi ankom til København kl. 16.15 - en fin tid i forhold til at vi skulle på arbejde/i skole dagen efter.
Det har været en rigtig fed ferie, og jeg er super lykkelig for at have oplevet en del af Kina sammen med mine niecer. De vil altid kunne se tilbage på, at de stod på den kinesiske mur sammen med deres mor og jeg - endda på min fødselsdag, og det glemmer jeg i hvert fald ikke! Jeg tror også at gensynet har været sjovt for Anne, for der er godt nok sket meget i dette fantastiske land på knapt 20 år...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar