søndag den 20. oktober 2013

Beijing

https://plus.google.com/photos/111838922997001433545/albums/5938432751395804865
(Klik på billedet for adgang til albummet - husk at klikke på 'alle billeder/all photos' i øverste venstre hjørne)

Vi fik indhentet lidt tid på flyveturen, så vi var kun en times tid forsinket da vi landede i Xi'an. Vores plan hjemmefra var at tage et af de nye hurtigtog til Beijing. Vi kunne selvfølgelig godt have fløjet - endda til nogenlunde samme pris som toget, men specielt min søster ville gerne prøve at køre 300 km/t. i et tog. Jeg er selv en kæmpe fan af tog, men har jo rejst meget med hurtigtog i f.eks. Japan og Sydkorea. Men som sagt - så gjort! Vi tog en taxa fra lufthavnen til Xi'ans nordlige banegård hvorfra hurtigtogene afgår. Desværre kan man ikke bestille billetter til kinesiske tog online, så vi måtte tage chancen og håbe der var ledige pladser. Det var der heldigvis, så vi købte billetter til toget G662 med afgang kl. 11.42 - ca. 1½ time senere. Ventetiden blev brugt på McDonalds og til lidt indkøb til turen. Togstationen er utrolig flot og ligner mere en lufthavnsterminal end en togstation.

Vi kom ombord på toget og fandt vores pladser. De hurtige G-klasse tog er moderne og godt indrettede, men med fem sæder pr. række på 2. klasse er der ikke voldsomt meget plads. Turen tog 5½ time og bød på max. hastighed på 299 km/t. - men det var faktisk ikke det mest interessante. Det var stilheden ombord! Man kan godt mærke at både spor og togvogne er under et år gamle, for det er absolut den mest stille togtur jeg har prøvet.

Vi ankom til Beijings vestlige togstation og derfra kunne vi tage metroen til vores hostel - '365 Inn'. Det er femte gang jeg er i Beijing - og jeg har boet fire forskellige steder. Det sted jeg boede sidst - Qianmen Hostel - var ganske fint, men var desværre også udsolgt i de dage vi var i byen. Jeg havde derfor booket på '365 Inn' som har en hyggelig café/restaurant hvor Robert, Birgitte og jeg spiste en del gange i 2009. Fra metrostationen er der kun ca. 10 minutters gang til vores hostel, men det havde været en lang rejse på ca. 18 timer, så vi var alle trætte da vi nåede frem. Værelserne var fine, omend sengene var noget hårdere end vi foretrækker. Men efter en gang aftensmad, sov jeg i hvert fald uden problemer...

'365 Inn' er for mig et klassisk eksempel på et fedt hostel: Der er en generel hyggelig stemning, venligt og hjælpsomt personale, charmerende restaurant/bar, pæne værelser, gratis WiFi osv. Der var tegnet på alle vægge og gange, og man var meget velkommen til selv at tilføje bemærkninger om stedet, én selv eller andet man havde lyst til. I restauranten hang masser af flag og en del 'tingel-tangel' der bare gjorde stedet pissehyggelig. Selve værelserne var meget moderne indrettet med både fjernsyn og store badeværelser. Eneste negative bemærkning fra min side var de hårde senge og en manglende safety-boks på værelset. Man kunne dog bruge dem i receptionen for 1 kr. pr. gang - hvilket vi da også benyttede os flittigt af - men nu om dage bør der være en safety-boks på selv værelset.

Tirsdag spiste vi en udmærket morgenmad i restauranten og derefter var det tid til at komme ud i byen. Vi startede med at tage metroen til byens Klokke- og Trommetårn nord for Den Forbudte By. Vi besluttede at gå op i trommetårnet, og det betød et gensyn med den stejle trappe med de høje trin. Vi kom dog op i fin stil og kunne nyde udsigten over en stor del af Beijing - heriblandt hutonger'ne. Meget er renoveret i området, men man har dog bibeholdt en del. Vi fik endda en trommekoncert med på oplevelseskontoen inden vi gik ned igen.

Vi havde snakket om at tage en cykeltaxa i området, men prisen var simpelthen horribel. Efter noget forhandling kom prisen ned på 50 kr. pr. person, hvilket virkede mere rimeligt end de 300 kr. de startede på! Her er så et område hvor det virkelig er gået stærkt i Beijing. Der er ikke mange 'almindelige' cykler tilbage, og næsten ingen scootere eller knallerter. Nej, i stedet vrimler det med lydløse el-cykler og el-scootere. Helt sikkert et fremstød for at spare på benzinen, men samtidig også enormt gavnligt for miljøet - hvilket er et stort plus for en by (og et land) der kæmper med massive problemer med smog og forurening. Så den ene af vores cykeltaxaer var af den eldrevne slags, imens den anden blev kørt på gammeldags manér. Efter nogle minutter blev der byttet lidt rundt på os, så jeg kom over i den eldrevne version - nok et ret smart træk af chaufføren! :-)

Vi stoppede nogle gange undervejs og gjorde også holdt ved et hutong hus vi kunne komme ind i - mod behørig betaling, selvfølgelig. Ejeren var temmelig sjov og viste stolt sin bolig frem. Dele af huset var meget klassisk bygget op omkring en gårdhave, men f.eks. datterens værelse var ligesom et dansk teenageværelse - med plakater og billeder af hendes idoler.

Efter turen med cykeltaxaerne tog vi til den olympiske by. Her så vi det olympiske stadion udefra og gik også forbi det store svømmestadion 'Water Cube'. Jeg havde læst på nettet at der var mulighed for at leje Segways i området, men selvom vi gik meget rundt ved stadionet - og endda også så flere køre rundt på disse sjove maskiner - så lykkedes det ikke at finde frem til et sted hvor man kunne leje dem... på trods af at Clara råbende jagtede en mand rundt på pladsen foran stadion! ;-)

Aftenen sluttede ved Donghuamen natmarkedet, hvor man kan købe alle former for 'lækker' natmad. Hvad siger I f.eks. til slanger, biller, silkeorme, frøer eller edderkopper på pind? Nå ikke... pigerne sagde også pænt nej tak, selvom der endda blev lokket med en teaterbillet hvis de 'bare' spiste en enkelt orm.

Onsdag morgen spiste vi morgenmad på et af de andre hostels i området, før turen gik til den Himmelske Freds Plads. Første stop var ved Maos mausoleum. Jeg har været derinde tre gange før, så jeg valgte at blive udenfor og passe på vores ting, imens tøserne stillede op i den lange kø. De havde husket deres pas - som man skal vise nu om dage for at komme ind, men de lå jo så i en af taskerne som jeg holdt. Men de fik nu alligevel lov at komme ind og se 'voks-dukken' - et must når man er i Beijing. Det var godt vejr denne dag, så jeg kunne sidde og læse lidt og nyde solen imens. Bagefter var pigerne inde og se Great Hall of the People imens jeg igen blev ude. Vi gik over Fredspladsen og igennem porten - under Maos portræt - og ind i Den Forbudte By. Det er stadig et flot sted, men det er fjerde gang jeg ser den nu, og for mig er 'wauv-effekten' nu forsvundet en smule. Vi så en god del af de flotte bygninger, urmuseet og Dragetroen - og fik endda også en omgang sen frokost derinde.

Bagefter gik vi videre til Kulbjerget der ligger lige nord for Den Forbudte By. Turen op var egentlig ikke så slem som jeg huskede den, og udsigten deroppe fra er fantastisk. På det tidspunkt var vi alle ret trætte, så vi besluttede at tage en taxa hjem. Det viste sig (selvfølgelig) at være mere end svært, da de alle enten var optaget eller bare ignorerede os. Til sidst fik vi dog forhandlet os frem til en pris med to små sjove 'tuk-tuk' lignende blikbiler, og så gik det ellers med fuld fart hjemad. Meget sjov oplevelse, der bragte déjà-vu om nærdødsoplevelser fra tuk-tuk ture i Bangkok! ;-)

Torsdag var det min fødselsdag, og vi havde besluttet at det skulle være dagen hvor vi så den STORE kinesiske mur. Efter min lidt pudsige oplevelse i 2009 - hvor jeg sammen med Robert & Birgitte blev 'hustlet' med til et ukendt stykke af muren - havde jeg hjemmefra besluttet mig for at vi skulle tage toget til Badaling, for var man med toget derud, ville man da være sikker på at havne det rigtige sted. Desværre var det tog vi havde planlagt efter aflyst denne formiddag, så i stedet endte vi med at tage lokalbussen derud. Det tog en times tid og forløb da også uden problemer. Badaling er det mest turistede sted omkring Beijing man kan opleve muren... både på godt og ondt. Denne sektion af muren er pæn og restaureret, og det er rimelig nemt at komme rundt. Der var også tidligere en kabelbane, men den er dog i øjeblikket nedlagt. I stedet har man lavet en skinne-bane hvor man sidder i en lille slæde-lignende vogn og bliver trukket op til det fjerde nordlige vagttårn. 

Først skulle vi dog købe billetter, og her skal man igen lige forstå vores situation. Kinesere er notorisk berygtede for at springe over i køer, og på mine tidligere rejser rundt i landet har jeg tit været meget frustreret over, at et begreb som kø-kultur var ikke-eksisterende i Kina. Siden OL i 2008 er der dog sket meget på dette punkt, og selv steder som på togstationerne står folk (relativt) pænt i kø og venter på deres tur. Da vi så stod foran billetkontoret ved muren, kom vi "desværre" nok til at springe nogle hundrede mennesker over, og jeg har godt nok aldrig forestillet mig at skulle blive irettesat af kinesere på dette punkt. Nå ja, det var jo min 39 års fødselsdag - og jeg er blevet sprunget over så mange gange før, så der måtte være lidt tilbage på den konto...

Efter at have stået i kø i en times tid til den lille vogn, kom vi som sagt af ved det fjerde nordlige vagttårn. Det var sgu' et stort øjeblik for mig: At stå på den kinesiske mur - på min fødselsdag - med de tre mennesker jeg elsker højest i denne verden!!! Vi fik klatret op til det ottende nordlige vagttårn, der er det højest placerede omkring Badaling, og uanset hvor man kiggede hen, var der 'mur' der slyngede sig i alle retninger. Ja, Badaling er super turistet, men det er også nemt at se hvorfor der er så mange mennesker... og der var virkelig mange mennesker denne dag. Faktisk har vi set mange mennesker alle dage i Kina, og selvom det nu var 9 dage efter deres 'Golden Week' (hvor alle har fri) sluttede, så var der tusinder af mennesker overalt. Vi fik naturligvis taget en masse billeder, ligesom der blev taget en masse billeder af os. Det er mig stadig en gåde hvorfor de så gerne vil have taget billeder sammen med mig - eller tøserne, men vi optræder nu i nogle hundrede kinesiske albums - uden overdrivelse! :-)

Vi tog skinne-banen det sidste stykke ned igen og derefter bussen tilbage til Beijing. Fra vores metrostation gik vi gennem Qianmen-området ned til vores hostel. Vi stoppede og fik lidt at drikke på Starbucks - til stor glæde for Clara. Tilbage på vores hostel skulle vi have sen aftensmad, men da klokken allerede var over 22 var køkkenet lukket. Så Anne og jeg gik på den nærliggende McDonalds og hentede mad, så jeg kunne opleve en rigtig fødselsdagsmiddag - komplet med danske flag og lys. Det søde personale var også hurtige til at spille en fødselsdagssang for mig og gav en gratis drink. Hyggelig afslutning på en dejlig dag...

Fredag var sidste dag i Beijing, og vi havde håbet at kunne tage nattoget tilbage til Xi'an. Men selvom vi forsøgte at få billetter allerede ved ankomsten, så var der desværre udsolgt til alle fem nattog. Lidt ærgerligt, for det var noget jeg havde glædet mig meget til. Vi havde i stedet købt billetter til hurtigtoget G665 kl. 16.00 - så vi havde lidt mindre tid denne dag end vi havde håbet på.

Vi lejede fire cykler hjemme på gaden til 13 kr. stykket og så kastede vi os ellers ud i Beijings gader. Jeg ville helst have lejet en el-cykel, men det kunne vi ikke finde - så det blev af den manuelle slags. Min var faktisk en helt fin mountainbike i god stand, men sadlen var ikke min bedste ven. Først cyklede vi til Qiao Yuan Hotel hvor Anne og Carsten havde boet i 1994. Sjovt gensyn for min søster, for ikke meget lignede sig selv i området. Vi kørte videre til Temple of Heaven Park hvor vi parkerede vores cykler. Vi gik hele vejen igennem fra syd til nord, og passerede derved både marmoralteret, ekkomuren og flere andre bygninger før vi nåede til Templet om Bøn for God Høst - der om noget symboliserer Himlens Tempel. Selve bygningen er på imponerede vis bygget helt uden brug af søm eller skruer. Vi fulgte Den Lange Korridor hvor kinesere stadig sidder og spiller kort og generelt bare hygger sig. Ude igen tog vi en taxa tilbage til dér vi havde parkeret cyklerne, så sparede vi den gåtur tilbage. Vi var også ved at være lidt pressede for tid, og måtte derfor også droppe et besøg ved perlemarkedet. Vi cyklede tilbage og fik dem afleveret, og så en hurtig omgang spaghetti imens vi fik samlet vores bagage sammen. 

Vi tog metroen til Beijings vestlige togstation og var på det tidspunkt egentlig i rimelig god tid. Vi skulle dog lige returnere vores metrokort og få depositummet retur, men det viste sig at være mere end svært. Til sidst gav jeg op, så er der nogen der skal til Beijing har jeg fire metrokort med en del yuan på hver! :-)

Nå, men så skulle vi jo blot ombord på toget, og når man er på en togstation så bør det jo selvsagt være den nemmeste ting i verden, ikke? Forkert - i hvert fald når man er i Kina. Ingen skiltning, og ingen der kunne fortælle os hvor vi skulle hen. Det lykkedes dog til sidst, men vi måtte bogstaveligt løbe gennem terminalen for at nå vores tog. Det lykkedes dog at kaste os ind i toget der holdt klar på perronen, og vi fandt da frem til vores pladser... selvom vi måtte gå igennem fire vogne med vores bagage. På denne tur passerede vi flere gange 300 km/t. og kl. 21.52 var vi så 'tilbage' på togstation nord i Xi'an.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar