Syd Korea & Japan

Du kan se min rejserute gennem Syd Korea & Japan på kortet...

Jeg har denne gang valgt at lave min lille opsummering i form af et fællesbrev. Har du ikke fået det på mail, kan du hente det her:

www.tryllehest.dk/blog/fbrev1.pdf

Tokyo

Jeg kom hertil i fredags, og bor på et billigt hotel i området omkring Ueno & Asakusa. Jeg har et lille "3-tamati-måtters" værelse med futon, køleskab og gratis internet - og et fint japansk fællesbad på øverste etage. Lige hvad jeg skal bruge... :-)

Lørdag mødtes jeg med Martin (mit bekendskab fra Hiroshima) og vi fik turet rundt til forskellige bydele. Vi tog til Asakusa og så det flotte Senso-Ji tempel, og den meget leben som er i området. Det er en populær bydel, med mange billige restauranter og muligheder for overnatning. Vi tog også monorail banen rundt i Tokyo Bay, og fik et kig på både Venus Fort Shopping Center og Odaibas store pariserhjul. Ginza - som er Tokyos svar på New Yorks 5th. Avenue - rummer kæmpe stormagasiner og mange mennesker, ligesom området omkring Shibuya. Det blev også til et besøg i Sony bygningen, hvor man kan se og prøve en del af Sony's produkter...også dem som endnu ikke er i handlen. Det var en rigtig hyggelig dag, og Martin er bestemt en person jeg godt vil møde igen...

Du kan se et klip med Sony's nye "disko-dasko" højtaler "Rolly" her :

http://www.youtube.com/watch?v=vM8UYrVuqnU

Søndag tog jeg turen op i Tokyo Tower, hvor man rigtigt kan nyde den flotte udsigt over Tokyo - by night. Med vanlig japansk præcision kører sidste elevator ned kl. 21.57 - så yderdøren kan lukkes præcis kl. 22.00 Der er ingen slinger i valsen, så souvenierbutikken var allerede lukketda jeg kom ned. Tænk engang hvis folk ville købe noget på vej ud, og så først forlod tårnet kl. 22.05 - nej, det går sandelig ikke ! ;-)

Mandag tog jeg med bussen til Kawaguchi-Ko, hvor byen og søen deler navnet. Her rendte jeg ind i et ungt dansk par, Tine & Tobias fra Silkeborg. Vi tog sammen op med kabelbanen, hvor man fra toppen har en pæn udsigt over søen til den ene side - og til den anden ligger så Mt. Fuji...

Mt. Fuji har sammen med de japanske højhastighedstog stået højt på min liste i mange år, og det var skønt endelig at kunne se "giraffen". Bjerget (som jo rettelig er en vulkan) er utrolig smukt, og næsten altid indhyllet i skyer. Vi tog en tur med Japans svar på "Hjejlen", og fra søen fik vi et endnu bedre udsyn til Fuji, da skyerne tilmed lettede en smule fra tid til anden. Dejligt, og selv den 2 timer lange bustur tilbage til Tokyo kunne ikke ændre på en fantastisk dag. Skulle jeg have været med toget derud,ville det have taget 1-1½ time ekstra og kostet over dobbelt så meget.

Du kan se et klip fra Mt. Fuji her :

http://www.youtube.com/watch?v=hfeKz9sw6rc

Tirsdag tilbragte jeg i Akiba - med tilnavnet "Electronic Town" og som Lonely Planet skriver : "Ingen steder i verden kan du finde en større samling af elektriske dingenoter... og nørder!". Nu har jeg ikke været overalt i verden, men jeg tror dem på deres ord! Det var et dejligt sted, med gade efter gade samt 10-etagers stormagasiner med computere, elektronik, kabler, adaptere, dvd'er og meget, meget, meget mere ! :-)

Idag fik jeg ordnet mit vasketøj, før jeg tog tilbage til Asakusa for lidt mere shopping. Så til Roppongi Hills, hvor jeg var en tur i biffen og se den nye "Narnia : Prince Caspian". Den følger helt i stil med den første, dvs. en rigtig god historie og visuelt helt fantastiske billeder. Kan varmt anbefales !

Nu gælder det så Beijing, hvortil jeg flyver i morgen (via Seoul)...

Japanske tog...

Det måtte jo komme…Et indlæg om de japanske tog - og så et par enkelte bemærkninger om landets sporvogne! :-)

Meget af det jeg vidste om Japan i forvejen handlede om deres tog — specielt hurtigtogene Shinkansen eller "bullet train". Hvad jeg ikke vidste var, at jernbane nettet i Japan er delt op mellem 6 forskellige selskaber, som hver har deres geografiske område. De er dog samlet under "paraplyen" Japan Rail (JR), hvilket gør togrejser i Japan meget enkle. Som udlænding kan man købe flere forskellige togpas, som har gyldighed indenfor et bestemt begrænset område — eller et JR Rail Pass som gælder til alle JR tog i Japan (dog med undtagelse af Super Shinkansen "Nozomi"). Udover JR er der nemlig også en masse private togselskaber som har deres egne linier, spor m.m. — og her virker JR passet så ikke. Men da de fleste private linier er et supplement til JR’s linier, så er det kun relativt få steder, man IKKE kan komme til med et JR-tog. Jeg må også tilføje at alle mine tog har kørt på det præcise minut-tal, hverken ét minut for tidligt eller for sent !

JR passet sælges kun til udlændninge på midlertidigt besøg i Japan, og kan kun købes udenfor landet. Jeg havde derfor købt mit hjemmefra inden afrejse for 2.350 kr. med 14 dages gyldighed. Når man så kommer til Japan, tager man sin voucher og sit pas med på stationen, og så får man udleveret sit togpas dér. Herefter kan man så rejse alt det man vil indenfor gyldighedsperioden. Man kan både vælge at rejse uden pladsreservation eller gratis at reservere plads i de tog man ønsker. Udover de "lange stræk" mellem byerne i landet, så opererer JR også mange af de lokale og regionale tog i byerne, hvor man altså også kan rejse gratis.Et rigtigt smart system, som nemt kan spare én rigtig mange penge. Jeg har regnet ud, at de rejser jeg har fortaget, kostede ca. 3 gange så meget som det jeg gav for passet, så for mig har det været en super deal !!!

Selve togene er selvfølgelig også noget for sig selv. Shinkansen (bullet) togene kører på særskilte spor, og har kun begrænsede stop. Hastigheden ligger omkring de 300 km/t. på toppen, men togene kan faktisk køre væsentlig stærkere. Der findes flere forskellige typer Shinkansen tog,og nogle stopper kun få steder (som Nozomi), mens andre stopper ved alle Shinkansen stationer. Man har altid god plads, dejlige sæder og god service ombord. Der er selvfølgelig masser af automater hvor man kan købe kolde og varme drikkevarer, og så kommer stewardessen rundt med vognen ca. en gang hver ½ time. Både stewardessen og konduktøren stiller sig i øvrigt altid først op forrest i vognen og bukker… ja, de er høflige de japanere.

Næste klasse er Limited Express togene, som kører på JR’s almindelige skinnenet, men som kun har få stop undervejs. Herefter følger de ordinære Express tog som gør flere stop, og som rosinen i pølseenden er så de helt ordinære regionale og lokale tog, som for nogens vedkommende snegler sig afsted. Det prøvede jeg på Hokkaido, hvor mit Hokuto tog nærmest minder om Skagensbanen.

Alt i alt har det for en inkarneret tog-nørd været fedt at prøve så mange (forskellige) tog her i Japan, og selvom jeg jo altid foretrækker at rejse med tog, så har det været en helt speciel fornøjelse her. Som en lille bonus kan du her se to klip fra tog, hvor jeg viser hvordan japanerne smart har løst problemet : "Jeg kan ikke li’ at køre baglæns…" !

(Hvis du synes jeg puster og stønner lidt på klip nr. 2, så prøv du bare at gøre det samme som jeg gør, holde kameraet og balancen, ignorere de forundrede japanere — alt sammen imens du kører 250 km/t… :-)

http://www.youtube.com/watch?v=eWYpYER1UQQ

http://www.youtube.com/watch?v=rgGgDQhZCNo

Jeg må også lige komme med en bemærkning om sporvognene!Som (tog)nørd elsker jeg jo generelt alt på skinner og dermed selvfølgelig også sporvogne. Mange japanske byer har et særdeles velfungerende net af sporvogne, varierende fra bare en enkelt til mange linier. Man betaler ofte en fast pris uanset rejselængden, og ellers er f.eks. et 1- eller 2-dags kort hurtigt tjent ind. De er som rene objekter en stor fornøjelse for mig, og taler man decideret infrastruktur, så er de et glimrende alternativ (og supplement) til busser og tog. Når jeg her ser, hvordan man på så fantastisk en måde har fået integreret dem, og hvordan de små stationer (perroner) og selve skinneføringen i tracé bare fuldender gadebilledet, så kan jeg kun endnu engang undre mig over, at vi ikke har fundet plads til sporvogne i f.eks. København og Århus…

Sapporo & Hakodate

Jeg havde stadig 4 dages gyldighed tilbage på mit japanske togpas, så jeg besluttede at få fuld valuta for pengene, og tage så langt væk fra Tokyo jeg kunne nå på en enkelt dag : Hokkaido !

Det betød, at jeg tirsdag morgen satte mig ind i et Hayate shinkansen tog og satte kursen nordpå.Første togskift var i Hachinohe på den nordlige del af Honshu (hovedøen). Nu siddende i et Super-Hakucho tog, gik turen gennem Seikan tunnelen til øen Hokkaido. Med en længde på 54 km. er det verdens længste tunnel. Sidste togskift var i Hakodate, og resten af turen foregik i et Hokuto tog som fragtede mig det sidste stykke til Sapporo. Det er hovedbyen på øen Hokkaido, og det havde taget mig 10 timer at komme dertil fra Tokyo.

En lang tur kun for et par dage, men jeg elsker jo at køre i tog, så for mig er det jo bare fedt. Det sidste tog var dog langt fra noget "bullet train",og kan vel bedst sammenlignes med en dansk lokalbane.

I Sapporo så jeg byens tv tårn, der vel bedst kan beskrives som en mindre udgave af Eiffeltårnet - samt byens gamle "clock tower" - som (i parentes bemærket) er på top-3 over de mest skuffende turistattraktioner i Japan ! Det blev også til et besøg i byens flotte botaniske have. Det er desværre for sent på året til at jeg kan nyde kirsebærtræerne i blomst, men så var der heldigvis bananpalmer, orkidéer og meget andet. Jeg tog også med byens kabelbane "Morris" op til toppen af Mt. Moiwa, hvorfra man har en skøn udsigt over Sapporo. Transporten rundt i byen foregår nemt og smertefrit med sporvogne, og det fungerer altså bare 100%. Mit hotel Marks Inn ligger i udkanten af byens lu… - øh — rabarberkvarter Susukino, så der er et godt leben om aftenen.

Torsdag morgen tog jeg så toget de 3½ time tilbage til Hakodate. Her har de også sporvogne, og mit endags-kort fik hurtigt tjent sig ind. Jeg så bla. det gamle britiske konsulat, en flot romersk katolsk kirke og en spændende russisk ortodosk ditto. Jeg tog også turen op i det futuristiske Goryo-kaku tårn, hvor man både har en flot udsigt over Hakodate by, men også over det gamle Goryo-kaku fort. Det blev anlagt i 1864 og var Japans første vestligt inspirerede fort — komplet med voldgrav og det hele. Der er ikke længere noget tilbage af selve fortet, men man kan gå en tur på området og nyde stemningen…

Du kan se et par klip oppe fra tårnet her :

http://www.youtube.com/watch?v=CoQHAookUBg

http://www.youtube.com/watch?v=19UM4sqFht4

Om et par timer skal jeg så med toget tilbage til Tokyo, for i dag er den sidste dag mit togpas er gyldigt. Jeg skal nok lave et indlæg senere om de japanske tog, for de fortjener altså lidt nærmere omtale. Lørdag skal jeg tilbringe sammen med englænderen Martin, som jeg tidligere har mødt i Hiroshima. Måske skal vi se den nye Indiana Jones film, spise sushi (fugu?) eller… tja, nu må vi se !

Sumo, fugu & saké

Jeg tog fra Kyoto mandag morgen med shinkansen, og knap 2½ time senere var jeg i Tokyo. Jeg smed min rygsæk i et skab på stationen, og satte derefter straks kursen mod Ryogoku Kokugikan Sumo Stadion. I Tokyo afvikles hvert år 3 store sumo turneringer, og da den ene netop er i gang i øjeblikket, var jeg selvfølgelig nødt til at prøve at overvære det...

Jeg havde ikke kunnet bestille en billet i forvejen, så det var med lidt bange anelser at jeg nåede frem i køen. Der var dog heldigvis stadig billetter til salg - så jeg købte en B-billet til ca. 225 kr. De starter allerede kl. 8 om morgenen, men de professionelle kommer på ca. kl. 15.30

Klokken var kun 13, så med billetten i lommen kunne jeg nu i ro og mag få mig lidt frokost, og bagefter stille mig op udenfor - for at se når sumo bryderne ankom til stadion. Det foregik under massiv opmærksomhed og man kunne sagtens høre når det var en publikumsfavorit der ankom. Vel inde på min plads, kunne jeg nyde det flotte stadion på nærmeste hold. Jeg sad i et af sæderne på balkonen, mens de små "bokse" med måtter rundt omkring ringen er de dyreste pladser. De er ofte opkøbt af firmaer, og pladserne blev først tæt besat da de helt "store" drenge skulle i aktion.

Selve kampen kan være overstået på få sekunder, men optakten varer typisk 3-6 min. pr. kamp. De to brydere kommer op i ringen, hilser på hinanden og dommeren - og så følger et spil om nerver. De går flere gange rundt, klasker sig selv på lårerne, smider salt i ringen for at rense den, ned i stilling... for så at gentage det hele igen. Til sidst vender dommeren sin vifte, og det er tegn til at nu skal der ske noget. Vinderen er den der enten får skubbet sin modstander ud af ringen, eller får ham til at vælte på jorden. En rigtig smart idé er, at man kan leje en lille radio og dermed få kommentering på engelsk med. Samtidig lærer de én masser om sporten, fortæller om stillinger, resultater m.m. En helt igennem suveræn service. Dagen slutter af med kampene i den professionelle makuuchi division, og det er altså et fantastisk skue. Selvom tilskuerne måske har siddet der hele dagen, så er der altså tryk på til de afgørende kampe ! :-)

Du kan se nogle af mine sumo klip her :

http://www.youtube.com/watch?v=4zrsj7uWdUU

http://www.youtube.com/watch?v=ZOglVL092Y8

http://www.youtube.com/watch?v=MMpciAEn4rQ

Efter sumoen tog jeg til bydelen Asakusa, hvor der er flere muligheder for billig overnatning. Der rendte jeg ind i David fra Skotland, som jeg kort havde hilst på til sumo. Han er på vej til Australien, men har to dages stop i Tokyo - og vil gerne nå det hele på den tid. Vi slår følge, og han nævner at han gerne vil prøve at smage fugu. Det havde jeg selv overvejet, så vi finder et lille hyggeligt sted hvor de har det på menuen. Til orientering kan nævnes at fugu fisken - eller blowfish som den også kaldes - indeholder gift dødelig for mennesker! Kokke der vil servere denne fisk, skal derfor speciel trænes til at fjerne denne gift inden servering, men hvert år går det alligevel galt for en del. Det er derfor liiiidt á la russisk roulette,men man skal jo prøve nye ting, ikke?

Vi fik begge styrket vores mod ved hjælp af adskillelige glas saké... og så var afgørelsens stund kommet! Vi overlevede heldigvis begge! :-)

Jeg fik både fugu som rå sushi-ret og i kasserolle, hvor det mest af alt smagte en smule som torsk. David skulle også prøve rå blæksprutte og skildpadde, men der stod jeg nu af. Efter 4 hyggelige timer fik jeg skovlet David ind i en taxa (efter lidt for meget saké), mens jeg gik til mit "capsule hotel" 5 minutters gang derfra.

Siden jeg første gang hørte om disse "kapsel hoteller" har jeg villet prøve et af dem. Basalt set er det en lille kabine på ca. 1x1 m. og 2m. i dybden, og stablet 2 eller 3 i højden. Her har du så en madras, et tv, vækkeur... og et rullegardin du kan rulle ned når du skal sove. De bliver oftest brugt af folk på farten, som "bare skal bruge et sted at sove". Det kan være rejsende, folk der misser det sidste tog hjem eller som har været på druk! Prisen er her ca. 140 kr. og der er selvfølgelig både bad og toilet på de forskellige etager, og et aflåst skab til ens bagage og tøj. Så kan man ellers ligge dér på rad og række... og snorke om kap. Sov godt !!! ;-)

Kyoto

Det går stærkt i øjeblikket... rigtigt stærkt! Jeg vidste selvfølgelig godt på forhånd, at det ville blive sådan i Japan. Meget at se og begrænset tid til at gøre det i. Jeg har dog valgt at sige "ja, der er måske 5-600 templer i Kyoto, men jeg behøver jo altså heller ikke at se dem alle!"

Kort sagt, så besluttede jeg at nyde det jeg så, men ikke at stresse for at nå en masse ting. Det er den rigtige måde at gøre det på for mig. Når sandheden også skal frem (og det skal den jo), så må jeg indrømme at jeg som åndelig og spirituel "fattig" turist, heller ikke er så imponeret over de japanske templer. Jo, de er da pæne nok... men det hele er så zen og minimalistisk. Når man kommer til hovedtemplet, så er det typisk et næsten tomt lokale med et par stolper og et tag. Her er ikke de små kinesiske pynteting, kraftige røde farver, blomster og frugter - ej heller de thailandske gyldne buddhaer eller røgelse. Når alt det så er sagt, så kan jeg da selvfølgelig godt værdsætte den typiske japanske version - og der findes da også templer her som indeholder lidt af alt det jeg sætter pris på.

Jeg kom til Kyoto i fredags og var fra starten betaget af byen. Det skyldes deres enormt store og utrolig flotte togstation, som er blandt de mest spektakulære jeg har set (og det er sgu' efterhånden en hel del)! Lige ved siden af stationen står Kyoto Tower, men jeg synes ligesom at jeg har opbrugt min kvote for høje bygninger i denne uge... :-)

Jeg kunne gå til mit hotel Econo Inn på bare 20 min. Det er et lille hyggeligt hotel og jeg har et fint værelse med eget bad og toilet - og en STENHÅRD futonseng. Jeg satte straks kursen mod de første templer i området og sluttede af med en vandretur rundt i den kejserlige park. Selve slottet kan kun besøges hvis man ansøger om det skriftligt mange uger i forvejen, så jeg måtte "nøjes" med en tur rundt i parken, hvor jeg bla. så en masse unge spille baseball - et spil som er meget populært i Japan. Jeg fik også endelig booket min flybillet til Beijing i slutningen af maj, noget som jeg har udsat og udsat. Indtil nu har den billigste pris været over 4.000 kr. - men pludselig fandt jeg en billet med Korean Air til 1.900 kr. - stor forskel. Samtidig kunne jeg på nettet booke flere gratis flyvninger (Manila > Taiwan > Bangkok) da flyselskabet Cebu Pacific Air havde gratis billetter i 3 dage. Skønt !!! :-)

Lørdag var den helt store tempel dag med besøget ved Kinkaku-Ji (det gyldne tempel) som højdepunkt. En pagode ved en lille sø, hvis to øverste etager er dækket af guld (se, der er den igen!). Jeg besøgte også Ginkaku-Ji, men deres sølv pagode er i øjeblikket under restaurering. Udover disse besøgte jeg bla. Shimogamo, Kamigamo, Kodai-Ji og Kiyomizu shrines. Jeg endte i Maruyama parken hvor jeg så deres berømte "grædende kirsebærtræ". Det er nu ærgeligt at jeg liiiige er en måned for sent på den til at se kirsebærtræerne stå i blomst, for de er altså lidt tamme uden. En slentretur gennem Yakasa templet bragte mig til Gion, som er en berømt (og berygtet) forlystelsesgade i Kyoto. Skal man være heldig at spotte en geisha et sted, er Gion en god mulighed. Jeg så dog ingen...

Søndag tog jeg til Nara som ligger 45 minutters togtur fra Kyoto. Byen blev Japans første rigtige hovedstad i år 710, og er ligesom Kyoto spækket med templer og kultur. Meget er koncentreret omkring Nara parken som vrimler med tamme hjorte, og jeg fik set bla. Kofuku-Ji og Todai-Ji. Sidstnævnte rummer ligeledes Daibutsu-den eller "Great Buddha Hall" med en guldbuddha på 16 meter vejende 437t. Selve bygningen er kolossal og efter sigende den største træbygning i verden. Den kan dateres helt tilbage til år 746, men den nuværende bygning er fra 1709. Efter at være ødelagt og genopført flere gange, besluttede man at gøre den lidt mindre - så den nuværende er præcis 2/3 størrelse af den oprindelige. En tilsyneladende meget god idé, da den altså nu har overlevet i knapt 300 år.

I morgen? One-day-in-Tokyo... og forhåbentlig SUMO?! :-)

Du kan se et lille klip om et smart "tog-trick" her :
http://www.youtube.com/watch?v=eWYpYER1UQQ

Osaka

Jeg kom til Osaka fra Hirohima, og fandt nemt mit hotel som ligger klods op af en togstation. Nå ja, det holder jo ikke mig vågen om natten og så er det billigt — kun 100 kr. i døgnet for et lille værelse. Jeg tog til Umeda Sky Building, for at danne mig et indtryk af byen ovenfra. Man skal med en slem glaselevator derop, og som om det ikke er nok, så er de sidste 5 etager med glasrulletrappe på tværs af bygningen. For én med højdeskræk : FØJ !!! :-)

Du kan se klip af turen derop her :
http://www.youtube.com/watch?v=CCgsqes65n4 (elevator)
http://www.youtube.com/watch?v=T4she7Ckjq4 (rulletrappe)

Endelig helt deroppe kunne jeg så nyde udsigten, men det var overskyet og småregnede, så hele oplevelsen var sådan bob-bob. Men jeg blev deroppe imens det blev mørkt, og byen er da meget køn om natten.

Osaka by night :
http://www.youtube.com/watch?v=IPXKQ1wl-lk

Onsdag gav jeg mit kamera og ikke mindst min guidebog ”fri” det meste af dagen. Jeg bestemte mig for bare at gå lidt på må og få, så tage metroen et par stop osv. Det fik jeg det meste af dagen til at gå med, og selvom jeg kun har meget lidt anelse om hvad jeg har set, så har jeg bare i den grad gået og suget indtryk til mig ! :-)

Torsdag tog jeg til Universal Studios, som foruden Los Angeles og Orlando også findes her i Osaka. Det er en moderne temapark med forlystelser relateret til deres film. Det betyder, at man kan komme på cykeltur med ”E.T.”, tage en sejltur med ”Dødens Gab”, flygte fra T-Rex i ”Jurassic Park” eller tage med ”Tilbage til fremtiden” i en DeLorean tidsmaskine. Super skæg og ballade - og takket være et kø system de kalder ”Single Rider” kan folk, der som jeg er alene, komme forrest i køen og blive proppet ind for at fylde en vogn eller båd op. På den måde undgik jeg de fleste steder at stå i en timelang kø, men kom oftest til på under 10 min. :-)

Du kan se et klip fra "cykelturen" med E.T. her :
http://www.youtube.com/watch?v=y5sloJAmX_E

Nu går turen videre til Kyoto… og så venter måske SUMO i Tokyo ???

Hiroshima

Kontrasten fra Nagasaki til Hiroshima har været ENORM! Jeg tog toget tilbage til Fukuoka, og derfra direkte videre med Shinkansen til Hiroshima. Jeg fandt nemt mit hostel J-Hoppers, som jeg havde fået anbefalet af Clare (og Lonely Planet), og det viste sig helt at leve op til sit gode ry. Der bor masser af backpackere her og det er fedt.

Jeg startede med at tage til A-bombe området, og som sagt var forskellen fra Nagasaki enorm. Væk var regnen, det var søndag så området vrimlede med familier og børn, og der var en helt anden stemning her. Museerne og seværdighederne her er noget mere polerede end i Nagasaki, men Hiroshima er selvfølgelig også mest "berømt". Det var jo her den første atombombe "Little Boy" blev bragt til sprægning d. 6. august 1945. Det vil nok være en diskussion til evig tid, om det var en god idé - forstået på den måde,
at man effektivt tvang japanerne til at overgive sig - og dermed (måske) forkortede krigen og der igennem mindskede det samlede antal dræbte ?!

Hvorom alting er, så er stedet specielt for mange - og har da også efterladt et stort indtryk på mig. Specielt mindesmærket for de mange børn fik tårerne frem. En speciel historie fortjener at blive fortalt, nemlig den om Sadako Sasaki der som 10-årig udviklede leukæmi pga. strålingen. Hun besluttede at folde 1000 traner af papir, som er en gammel "held & lykke" skik i Japan. På den måde var hun overbevist om, at hun ville overleve... Men desværre døde hun kort tid før hun fik fuldført projektet. Hendes klassekammerater fik færdiggjort det for hende efter hendes død, og i dag kan man se millioner af små papir traner i glasmontre ved mindesmærket.

Mandag skulle jeg have klaret hovedet en smule, så jeg tog sporvognen ca. 25 km. - og en 10 minutters færgetur senere, var jeg på øen Miyajima. Her kan man se Itsukushima-Jinja shrine og ikke mindst dets flydende "torii" som man i gamle dage skulle sejle igennem, for at få lov til at nærme sig Miyajima. Efter sigende er det et af de allermest fotograferede steder i Japan, og på sådan en dag som jeg havde, forstår man det godt! Blå himmel, sol og 27 grader. Det er virkelig et "Kodak-moment", og farverne gav mig rig mulighed for at lege lidt med kameraet. Jeg synes selv jeg har fået nogle ret gode billeder ud af det. Jeg mødte Sarah og Joe fra Chicago (som også bor på J-Hoppers), og om aftenen var vi ude at spise sammen. Sarah arbejder et år i Japan som lærer og Joe er så på besøg et par uger.

Efterfølgende snakker jeg med et dansk par som lige er kommet til J-Hoppers, og Martin fra London - som jeg havde snakket med dagen før, beder mig lige finde ham når jeg får tid. Det gør jeg så, og han siger så "jeg tror sgu' vi har en fælles ven?!" Det viser sig så, at han kunne huske mig fra netop Clares billeder på Facebook, for han rejste nemlig også sammen med hende i Kina sidste år - bare lidt tid før hun og jeg mødtes! Godt husket, ekstrem lille verden (!!!) og nu en ny ven på Facebook :-)

Generelt har min opfattelse af Japan indtil nu været kanon. Her er folk at snakke med (i modsætning til Syd Korea), maden er god (jeg har dog ikke fået "rigtig" sushi endnu) og vejret har også fået en tak eller to opad. Jeg synes jeg har fået en ordentlig "røvfuld" indtryk de seneste dage, og det har været super at kunne skrive om dem her...

Nu går turen til Osaka og senere Kyoto. Med tog? Ja, selvfølgelig !!! :-)

Nagasaki

Jeg tog fra Fukuoka til Nagasaki med et Kamome limited express train, da der ikke kører Shinkansen (bullet train) til Nagasaki. Det var egentligt ikke meningen at jeg ville til Nagasaki, men nu er jeg jo på de kanter - og har mit japanske togpas - så jeg tænkte "hvorfor ikke" ?

Jeg ankom til stationen i Nagasaki ved 12-tiden og fandt hurtigt mit overnatningssted. Jeg tog en sporvogn op til hypocenteret nord for centrum, nemlig bydelen Urakami.

Det føltes på en eller anden måde meget passende at det regnede, blæste og var noget køligt - når man sådan gik rundt på stedet. Jeg startede ved den høje sorte stensøjle, som markerer det præcise sted (eller ihvertfald 500 meter over det) hvor atombomben "Fat Man" blev bragt til sprægning d. 9. august 1945 kl. 11:02 - blot 3 dage efter man havde ramt Hiroshima.

Der er masser af mindesmærker i området f.eks. Freds statuen og springvand, og så har man flyttet den lille del af Urakami Katedralens væg som stadig stod tilbage, nogle få hundrede meter, så den nu står ved siden af den sorte stensøjle. Katedralen var på det tidspunkt den største i asien, og bomben faldt altså kun få hundrede meter derfra. Der er også det flotte og meget informative "Nagasaki Atomic Bomb Museum" hvor man bla. kan se en model af bomben, men også masser af ting fra byen samt læse beretninger fra overlevende (og de som døde efterfølgende pga. stråling).

Et meget vemodigt og trist sted...

Jeg fik også besøgt et par templer før turen gik tilbage til min ryokan. En ryokan er et traditionelt japansk hus, typisk indrettet med 3-8 værelser til udlejning. Mange steder er det gamle familiehuse i træ, men mit var dog en helt moderne bygning. Jeg blev inviteret med til middag, og efterfølgende fik jeg et dejligt bad og så var futon'en redt op og der var gjort "hygge klart" til natten. En super dejlig og skøn afslutning på en ellers 'trist' dag...

Du kan se et video-klip fra min ryokan her :

http://www.youtube.com/watch?v=p9SzBwNrlhU

Fukuoka

Jeg tog hurtigfærgen "Beetle" fra Busan, og bare 3 timer senere kunne jeg for første gang sætte fødderne på japansk jord. Efter at de i immigrationen havde taget et billede af mig, mine fingeraftryk, tjekket mit pas MEGET grundigt, set mine kontanter og kreditkort (samt mine souveniers fra Korea) fik jeg endelig mit visumstempel.

Jeg havde mødt en Japansk kvinde, Nahomi, i færgeterminalen i Busan og sammen med hende tog jeg bussen ind til stationen hvor hun skulle med toget. Jeg gik istedet de ca. 10 min. til mit hostel - Khaosan International Hostel (gæt selv hvor de har navnet fra? :-)

I modsætning til i Korea, så var det her rent faktisk et "rigtigt" hostel, med køkken, fællesrum, bøger og computer... og ikke mindst andre backpackere. Skønt at kunne sludre med andre! De havde dog nok ikke behøvet skiltet på toilettet der forklarer hvordan man skyller ud ;-)

For at sige det lige ud, så pissede det ned hele tiden. Men så er det jo rart med et sted som Canal City. Et kæmpe stormagasin med biografer, butikker, restauranter og meget mere. Her fik jeg et par timer til at gå på en hyggelig måde. Jeg så dog også templerne Suikyo og Kushida (shrines), som da var pæne uden at være alt for imponerende (jeg er jo nok lidt forvænt efter Kina). Aftensmaden blev spist på en hyggelig restaurant, efter at jeg havde haft tjeneren med udenfor og peget på det måltid jeg gerne ville have. De fleste steder har nemlig en udstillingsmontre med mad, så man kan se hvad man kan få - hvis man som jeg jo ikke kan japansk. Smart... men gad vide hvor længe maden i skabene holder ???

Nu skal jeg på en lille "A-bombe tur" nemlig først til Nagasaki med et Kamome Limited Express train og derefter til Hiroshima med et Shinkansen "Bullet train"...

Busan

KTX hurtigtoget fra Soul til Busan tog under 3 timer, men det er dog ikke hele strækningen man kører med over 300 km/t. Sporet er ikke klar til det hele vejen, så nogle strækninger må de "nøjes" med at køre 200-250 km/t. Men selv med over 300 km/t. føles det ikke som om man kører hurtigere end med et dansk IC-3 tog!

Jeg havde ikke kunnet få plads på noget hostel mandag, så jeg måtte tage et værelse på Hillside Hotel. Et pænt og nydeligt sted, men $65 for 1 overnatning var unødvendigt til mit behov.

Jeg tog metroen til centrum af Busan, og gik rundt på Jagalchi Fish Market og Gukje Market. Busan er en livlig by og centrum vrimler med stormagasiner, shopping steder, vestlige butikker og restauranter. Jeg fik købt min billet til hurtigfærgen til Fukuoka i Japan. Turen tager kun 3 timer med katamaranen, så det er en nem, hurtig og forholdsvis billig måde at komme til Japan på. En enkeltbillet koster ca. 500 kr.

Tirsdag morgen tjekkede jeg ud fra Hillside Hotel og tog i stedet til Sam Won Jang Hostel, hvor jeg fik et værelse til $28 pr. nat. Pænt og nydeligt, men stedet er mere et hotel end hostel, da der hverken er noget fællesrum, køkken eller lign. Men placeringen er helt i top, og jeg kunne gå til Busan Tower i Yongdusan Park. Ikke det smukkeste tårn jeg har været oppe i, men udsigten over Busan — og specielt havnen — var fantastisk!

Onsdag tog jeg først til området omkring Busan station — af lokale kaldet "Texas Street" — et meget lidt charmerende område. Videre med metroen til Haeundae Beach, som er Koreas bedste og mest berømte strand. Det er dog ikke nogen fantastisk strand sammenlignet med f.eks. Thailand eller Vietnam, men det blev dog til årets første dukkert. Der var nok kun 20 mennesker i vandet på hele stranden, så der blev kigget en smule på mig og mine badebukser… og varmere var vandet altså heller ikke! Senere på eftermiddagen begyndte det at blæse, og indenfor meget kort tid var stranden stort set øde. Men så kunne jeg sidde og nyde det — og med trådløst internet på selve stranden, hvad kan man så ønske sig mere?! Jeg fik en lang sludder med en lokal (jeg opgav at lære hans navn), og han er faktisk den første koreaner som jeg rigtigt har snakket med. Selvfølgelig har der været lidt på de steder jeg har boet, men generelt er folk ikke villige til at snakke engelsk og samtidigt meget generte. Undtagelsen er selvfølgelig børnene som hele tiden råber "HELLO!!!" og lige skal over og hilse på :-)

Om et par timer går turen videre til Japan, og dermed er det slut på min tid i Syd Korea. Det har været spændende, men pga. sproget, maden og folks generelle tilbageholdenhed, rangerer det ikke så højt på min personlige liste. Der er et stykke vej til eksempelvis Thailand og Vietnam…

Seoul

Seoul er en lidt mærkelig størrelse. Den er mere Hong Kong/Shanghai end Bangkok… og så alligevel ikke! Byen er nem nok at finde rundt i, takket være et godt udbygget metronet. Samtidig har de fleste taxaer et smart system, hvor man straks får stukket en telefon i hånden af chaufføren. Så fortæller man et bureau i den anden ende hvor man skal hen (på engelsk, japansk, tysk m.m.) og så oversætter de det til koreansk så chaufføren ved præcis hvor han skal hen. Et system (gratis for kunden) som ville være smart andre steder!

Jeg fandt nemt til mit hostel, som ligger meget centralt i Seoul. Det er hyggeligt nok, men der bor kun koreanere og japanere i øjeblikket og ingen taler engelsk. Tirsdag og onsdag lå jeg lidt brak, og bevægede mig kun ud for at spise og købe lidt drikkevarer til køleskabet. Torsdag besøgte jeg det flotte Korean War Memorial, som tydeligt viser det delte Korea. Et tema som går igen mange steder i byen. Jeg besøgte også Seouls World Cup Stadion som blev brugt til VM slutrunden i 2002. Det er også blevet til et besøg i den olympiske park, og så tog jeg turen op i N Seoul Tower som ligger på Namsan bjerget. Herfra har man en super udsigt over Seoul, og man begynder at forstå præcis hvor stor byen er. For foden af tårnet er et hegn som er overplastret med hængelåse. Meningen er, at man besøger stedet med sin udkårne, låser en hængelås fast — og så længe den bliver siddende dér, vil man forblive sammen. Sødt, ikke? :-)

Fredag stod i Korea krigens tegn. Jeg tog til grænsen mellem Syd og Nord Korea — den såkaldte demilitariserede zone (DMZ). Første stop var ved Dora observatoriet, hvor man nok må gå hen til muren og kigge over på den Nord Koreanske side, men man skal ca. 10 m. tilbage hvis man vil tage et billede. Det er så omvendt rimelig besværligt pga. muren… hmmm… mærkeligt! Det skulle dog hurtigt vise sig, ikke at være det mest mærkelige den dag!!! Turen gik videre til ”Den 3. tunnel” som Nord Koreanerne gravede/sprængte under grænsen, for at bruge til en invasion af Syd Korea. Tunnelen som løber i en dybde af 73 meter (gennem granit) blev opdaget i 1978. I alt er fundet 4 lignende tunneller. Vi besøgte også den flotte nye togstation, som er klar hvis der på et tidspunkt bliver blødt op i forholdet mellem Syd og Nord. Det mærkeligste var dog at besøge Panmunjom, en delt landsby som ligger midt på grænsen. Det er her man har afholdt fredsforhandlinger, og grænsen går bogstaveligt midt ned igennem skrivebordet. Syret oplevelse, med soldater i kampstilling få meter fra hinanden. Man skal underskrive en erklæring til FN om, at man opholder sig der på eget ansvar… meget underlig oplevelse. Det bliver spændende om jeg kommer dertil fra ”den anden side” når jeg tager til Nord Korea?!

Lørdag var jeg på en gratis tur arrangeret af den lokale turistforening. På mit hostel sagde de, at der altid er vesterlændinge med… og det var der da også. Mig ! … og så en busfuld koreanere og japanere :-)

Vi besøgte bla. det nye flotte National Museum, Namsan park, Dongdaemun og var til modeopvisning. Alt i alt en hyggelig dag.

I dag har jeg bla. besøgt det gamle royale palads og Jogyesa templet. Her til aften har jeg været til den årlige ”Lotus lanterne festival parade”. 2½ time med danse- og sanggrupper, flotte lanterner, figurer, vogne osv. Skægt og vildt underholdende. Det anslås at ca. 100.000 personer deltager i paraden og endnu flere kigger på langs ruten… og det skal nok passe.

Du kan se videoklip fra paraden her :

http://www.youtube.com/watch?v=T8dQWeAGXow

http://www.youtube.com/watch?v=q4q33P8e3Vc

http://www.youtube.com/watch?v=Lv2JUdijr3o

I morgen skal jeg med hurtigttoget KTX til Busan i det sydøstlige Korea. Det kører med over 300 km/t. så turen tager blot 3 timer! :-)