Kontrasten fra Nagasaki til Hiroshima har været ENORM! Jeg tog toget tilbage til Fukuoka, og derfra direkte videre med Shinkansen til Hiroshima. Jeg fandt nemt mit hostel J-Hoppers, som jeg havde fået anbefalet af Clare (og Lonely Planet), og
det viste sig helt at leve op til sit gode ry. Der bor masser af
backpackere her og det er fedt.
Jeg startede med at tage til A-bombe området, og som sagt var forskellen fra Nagasaki enorm. Væk var regnen, det var søndag så området vrimlede med familier og børn, og der var en helt anden stemning her. Museerne og seværdighederne her er noget mere polerede end i Nagasaki, men Hiroshima er selvfølgelig også mest "berømt". Det var jo her den første atombombe "Little Boy" blev bragt til sprægning d. 6. august 1945. Det vil nok være en diskussion til evig tid, om det var en god idé - forstået på den måde,
at man effektivt tvang japanerne til at overgive sig - og dermed (måske) forkortede krigen og der igennem mindskede det samlede antal dræbte ?!
Hvorom alting er, så er stedet specielt for mange - og har da også efterladt et stort indtryk på mig. Specielt mindesmærket for de mange børn fik tårerne frem. En speciel historie fortjener at blive fortalt, nemlig den om Sadako Sasaki der som 10-årig udviklede leukæmi pga. strålingen. Hun besluttede at folde 1000 traner af papir, som er en gammel "held & lykke" skik i Japan. På den måde var hun overbevist om, at hun ville overleve... Men desværre døde hun kort tid før hun fik fuldført projektet. Hendes klassekammerater fik færdiggjort det for hende efter hendes død, og i dag kan man se millioner af små papir traner i glasmontre ved mindesmærket.
Mandag skulle jeg have klaret hovedet en smule, så jeg tog sporvognen ca. 25 km. - og en 10 minutters færgetur senere, var jeg på øen Miyajima. Her kan man se Itsukushima-Jinja shrine og ikke mindst dets flydende "torii" som man i gamle dage skulle sejle igennem, for at få lov til at nærme sig Miyajima. Efter sigende er det et af de allermest fotograferede steder i Japan, og på sådan en dag som jeg havde, forstår man det godt! Blå himmel, sol og 27 grader. Det er virkelig et "Kodak-moment", og farverne gav mig rig mulighed for at lege lidt med kameraet. Jeg synes selv jeg har fået nogle ret gode billeder ud af det. Jeg mødte Sarah og Joe fra Chicago (som også bor på J-Hoppers), og om aftenen var vi ude at spise sammen. Sarah arbejder et år i Japan som lærer og Joe er så på besøg et par uger.
Efterfølgende snakker jeg med et dansk par som lige er kommet til J-Hoppers, og Martin fra London - som jeg havde snakket med dagen før, beder mig lige finde ham når jeg får tid. Det gør jeg så, og han siger så "jeg tror sgu' vi har en fælles ven?!" Det viser sig så, at han kunne huske mig fra netop Clares billeder på Facebook, for han rejste nemlig også sammen med hende i Kina sidste år - bare lidt tid før hun og jeg mødtes! Godt husket, ekstrem lille verden (!!!) og nu en ny ven på Facebook :-)
Generelt har min opfattelse af Japan indtil nu været kanon. Her er folk at snakke med (i modsætning til Syd Korea), maden er god (jeg har dog ikke fået "rigtig" sushi endnu) og vejret har også fået en tak eller to opad. Jeg synes jeg har fået en ordentlig "røvfuld" indtryk de seneste dage, og det har været super at kunne skrive om dem her...
Nu går turen til Osaka og senere Kyoto. Med tog? Ja, selvfølgelig !!! :-)
Jeg startede med at tage til A-bombe området, og som sagt var forskellen fra Nagasaki enorm. Væk var regnen, det var søndag så området vrimlede med familier og børn, og der var en helt anden stemning her. Museerne og seværdighederne her er noget mere polerede end i Nagasaki, men Hiroshima er selvfølgelig også mest "berømt". Det var jo her den første atombombe "Little Boy" blev bragt til sprægning d. 6. august 1945. Det vil nok være en diskussion til evig tid, om det var en god idé - forstået på den måde,
at man effektivt tvang japanerne til at overgive sig - og dermed (måske) forkortede krigen og der igennem mindskede det samlede antal dræbte ?!
Hvorom alting er, så er stedet specielt for mange - og har da også efterladt et stort indtryk på mig. Specielt mindesmærket for de mange børn fik tårerne frem. En speciel historie fortjener at blive fortalt, nemlig den om Sadako Sasaki der som 10-årig udviklede leukæmi pga. strålingen. Hun besluttede at folde 1000 traner af papir, som er en gammel "held & lykke" skik i Japan. På den måde var hun overbevist om, at hun ville overleve... Men desværre døde hun kort tid før hun fik fuldført projektet. Hendes klassekammerater fik færdiggjort det for hende efter hendes død, og i dag kan man se millioner af små papir traner i glasmontre ved mindesmærket.
Mandag skulle jeg have klaret hovedet en smule, så jeg tog sporvognen ca. 25 km. - og en 10 minutters færgetur senere, var jeg på øen Miyajima. Her kan man se Itsukushima-Jinja shrine og ikke mindst dets flydende "torii" som man i gamle dage skulle sejle igennem, for at få lov til at nærme sig Miyajima. Efter sigende er det et af de allermest fotograferede steder i Japan, og på sådan en dag som jeg havde, forstår man det godt! Blå himmel, sol og 27 grader. Det er virkelig et "Kodak-moment", og farverne gav mig rig mulighed for at lege lidt med kameraet. Jeg synes selv jeg har fået nogle ret gode billeder ud af det. Jeg mødte Sarah og Joe fra Chicago (som også bor på J-Hoppers), og om aftenen var vi ude at spise sammen. Sarah arbejder et år i Japan som lærer og Joe er så på besøg et par uger.
Efterfølgende snakker jeg med et dansk par som lige er kommet til J-Hoppers, og Martin fra London - som jeg havde snakket med dagen før, beder mig lige finde ham når jeg får tid. Det gør jeg så, og han siger så "jeg tror sgu' vi har en fælles ven?!" Det viser sig så, at han kunne huske mig fra netop Clares billeder på Facebook, for han rejste nemlig også sammen med hende i Kina sidste år - bare lidt tid før hun og jeg mødtes! Godt husket, ekstrem lille verden (!!!) og nu en ny ven på Facebook :-)
Generelt har min opfattelse af Japan indtil nu været kanon. Her er folk at snakke med (i modsætning til Syd Korea), maden er god (jeg har dog ikke fået "rigtig" sushi endnu) og vejret har også fået en tak eller to opad. Jeg synes jeg har fået en ordentlig "røvfuld" indtryk de seneste dage, og det har været super at kunne skrive om dem her...
Nu går turen til Osaka og senere Kyoto. Med tog? Ja, selvfølgelig !!! :-)