Det går stærkt i øjeblikket... rigtigt stærkt! Jeg vidste selvfølgelig godt på forhånd, at det ville blive sådan i Japan. Meget at se og begrænset tid til at gøre det i. Jeg har dog valgt at sige "ja, der er måske 5-600 templer i Kyoto, men jeg behøver jo altså heller ikke at se dem alle!"
Kort sagt, så besluttede jeg at nyde det jeg så, men ikke at stresse for at nå en masse ting. Det er den rigtige måde at gøre det på for mig. Når sandheden også skal frem (og det skal den jo), så må jeg indrømme at jeg som åndelig og spirituel "fattig" turist, heller ikke er så imponeret over de japanske templer. Jo, de er da pæne nok... men det hele er så zen og minimalistisk. Når man kommer til hovedtemplet, så er det typisk et næsten tomt lokale med et par stolper og et tag. Her er ikke de små kinesiske pynteting, kraftige røde farver, blomster og frugter - ej heller de thailandske gyldne buddhaer eller røgelse. Når alt det så er sagt, så kan jeg da selvfølgelig godt værdsætte den typiske japanske version - og der findes da også templer her som indeholder lidt af alt det jeg sætter pris på.
Jeg kom til Kyoto i fredags og var fra starten betaget af byen. Det skyldes deres enormt store og utrolig flotte togstation, som er blandt de mest spektakulære jeg har set (og det er sgu' efterhånden en hel del)! Lige ved siden af stationen står Kyoto Tower, men jeg synes ligesom at jeg har opbrugt min kvote for høje bygninger i denne uge... :-)
Jeg kunne gå til mit hotel Econo Inn på bare 20 min. Det er et lille hyggeligt hotel og jeg har et fint værelse med eget bad og toilet - og en STENHÅRD futonseng. Jeg satte straks kursen mod de første templer i området og sluttede af med en vandretur rundt i den kejserlige park. Selve slottet kan kun besøges hvis man ansøger om det skriftligt mange uger i forvejen, så jeg måtte "nøjes" med en tur rundt i parken, hvor jeg bla. så en masse unge spille baseball - et spil som er meget populært i Japan. Jeg fik også endelig booket min flybillet til Beijing i slutningen af maj, noget som jeg har udsat og udsat. Indtil nu har den billigste pris været over 4.000 kr. - men pludselig fandt jeg en billet med Korean Air til 1.900 kr. - stor forskel. Samtidig kunne jeg på nettet booke flere gratis flyvninger (Manila > Taiwan > Bangkok) da flyselskabet Cebu Pacific Air havde gratis billetter i 3 dage. Skønt !!! :-)
Lørdag var den helt store tempel dag med besøget ved Kinkaku-Ji (det gyldne tempel) som højdepunkt. En pagode ved en lille sø, hvis to øverste etager er dækket af guld (se, der er den igen!). Jeg besøgte også Ginkaku-Ji, men deres sølv pagode er i øjeblikket under restaurering. Udover disse besøgte jeg bla. Shimogamo, Kamigamo, Kodai-Ji og Kiyomizu shrines. Jeg endte i Maruyama parken hvor jeg så deres berømte "grædende kirsebærtræ". Det er nu ærgeligt at jeg liiiige er en måned for sent på den til at se kirsebærtræerne stå i blomst, for de er altså lidt tamme uden. En slentretur gennem Yakasa templet bragte mig til Gion, som er en berømt (og berygtet) forlystelsesgade i Kyoto. Skal man være heldig at spotte en geisha et sted, er Gion en god mulighed. Jeg så dog ingen...
Søndag tog jeg til Nara som ligger 45 minutters togtur fra Kyoto. Byen blev Japans første rigtige hovedstad i år 710, og er ligesom Kyoto spækket med templer og kultur. Meget er koncentreret omkring Nara parken som vrimler med tamme hjorte, og jeg fik set bla. Kofuku-Ji og Todai-Ji. Sidstnævnte rummer ligeledes Daibutsu-den eller "Great Buddha Hall" med en guldbuddha på 16 meter vejende 437t. Selve bygningen er kolossal og efter sigende den største træbygning i verden. Den kan dateres helt tilbage til år 746, men den nuværende bygning er fra 1709. Efter at være ødelagt og genopført flere gange, besluttede man at gøre den lidt mindre - så den nuværende er præcis 2/3 størrelse af den oprindelige. En tilsyneladende meget god idé, da den altså nu har overlevet i knapt 300 år.
I morgen? One-day-in-Tokyo... og forhåbentlig SUMO?! :-)
Du kan se et lille klip om et smart "tog-trick" her :
http://www.youtube.com/watch?v=eWYpYER1UQQ