onsdag den 21. oktober 2009

Krakow

Jeg har bare hørt så meget godt om Krakow de senere år, så nu var det på tide at opleve Polens 3. største by. Majbrit var frisk på endnu en tur med mig, så på min fødseldag satte vi os til rette i Norwegian flyet til Krakow. Vi havde booket billetterne i god tid - og 600 kr. for en returbillet, kan man da ikke klage over!

Flyvetiden er kun 1½ time, og lufthavnen ligger bare 13 km. udenfor byen. Vi tog en taxa til Logos Hotel, som vi havde booket hjemmefra over nettet. Det viste sig at være ligeså hyggeligt, som det så ud på deres hjemmeside, og værelserne var både pæne og rene. Hotellet ligger blot 600 m. fra Rynek Glowny, den centrale markedsplads - så dér gik vi ned først. Majbrit har været i Krakow før, men havde lidt svært ved at orientere sig da vi kom ned på pladsen. Vi ledte nemlig efter en bestemt café (Zakatek), hvor hun havde spist tidligere. Efter lidt vandren frem og tilbage, lykkedes det os dog at finde stedet. Det er en ganske hyggelig café, og der var godt fyldt med mennesker da vi kom. Vi fik et par "Krakow toasts" - der serveres varme med karry sovs... mums!

Senere satte vi kursen mod Wawel-slottet, hvor vi var inde og se deres samling af våben og 'guld-sager'. Vi så også den ildspyende drage og Wizla floden der slanger sig gennem Krakow. En ting jeg havde sat næsen op efter var sne, for i dagene op til vi skulle afsted, var der masser af reportager fra Polen med store mængder sne. Selvom det fortsat var temmelig koldt, så var der dog ikke de store mængder sne tilbage, da vi kom...

Vi gik tilbage til hotellet og slappede af, inden vi gik ned på en italiensk restaurant og spiste aftensmad. Sidste år fejrede jeg jo min fødselsdag med den store grill-platte på en amerikansk restaurant på Borneo sammen med Camilla, og i år blev det altså lasagne på en italiensk restaurant i Krakow sammen med Majbrit. Hvad skal der mon sker til næste år? :-)

Søndag var vi så med Crakow Tours til Wieliczka saltminen lidt udenfor Krakow. Jeg havde først været rigtig glad, for turen er til halv pris med studiekort! Desværre gælder det kun for folk op til 25 år, så jeg endte med at skulle betale fuld pris. Nå ja, turen var bestemt pengene værd. Majbrit har været der før, og det havde været en lidt små-klaustrofobisk oplevelse, men hun besluttede dog at tage med igen. Det satte jeg naturligvis stor pris på. Saltminen - der ikke længere er i brug - har eksisteret i 750 år, og var en god kilde til rigdom i området, da salt tidligere var en ren luksusvare. For en sæk med 50 kg. kunne man f.eks. købe en landsby... :-) Nede i saltminen har arbejdere og kunstnere udgravet rum, statuer og rene kunstværker, og højdepunktet er en hel katedral, hvor alt lige fra trapperne til korset og lysekronerne er lavet af salt... meget imponerende!

Tilbage i byen fik vi lidt kage at styrke os på, før vi så Maria kirken der ligger midt på markedspladsen. Vi gik videre til Kazimierz, der er den gamle jødiske bydel i Krakow. Vi besøgte bla. Tempel synagogen, og så den spændende jødiske udstilling i den gamle synagoge. Vi tog en sporvogn tilbage til markedspladsen og spiste aftensmad på McDonalds. Tro det eller ej... men det var faktisk Majbrits forslag. Til information kan det nævnes at en Bic Mac menu koster ca. 20 kr. - dvs. faktisk mindre end i Kina! :-)

Mandag startede med den udemærkede morgenmads buffet på hotellet, og derefter var vi på bustur til Auschwitz. KZ-lejren ligger ca. 80 km. fra Krakow, og stedet er naturligvis meget specielt og højtideligt. Vi fik alle et headset på, så vores guide kunne informere os om det vi skulle se, uden at skulle råbe en gruppe på 15-20 personer op. En fantastisk smart idé. Selve besøget i lejren efterlod mig lidt... bob-bob! Det meste man ser er rum med gamle kufferter, barakker og så "naturligvis" det gaskammer nazisterne ikke nåede at sprænge i luften, før de forlod lejren i januar '45. Det var i Auschwitz nazisterne udviklede den cyklon gas, der efterfølgende tog livet af mange millioner - primært jøder. Det er selvfølgelig interessant (på en morbid måde) at se de små celler folk sad i, eller "Dødens væg" hvor folk blev placeret og skudt, men ærlig talt var jeg mere påvirket i Frøslev lejren... og f.eks. "Killing Fields" og S21 fængslet i Cambodia!

Bagefter blev vi kørt til Birkenau, der ligger blot nogle få km. fra Auschwitz. Den blev bygget som en udvidelse af Auschwitz, da der på et tidspunkt ikke længere var plads til alle fanger dér. Vi så de træbarakker der er tilbage, men var kun på stedet i kort tid. Bussen kørte os tilbage til centrum af Krakow, en særpræget og historisk oplevelse rigere!

Vi var på Café Zakatek endnu engang, og fik foretaget de sidste indkøb i byen. Aftensmaden spiste vi på et hyggeligt lille lokalt sted, og både gullash og dumplings smagte fint. Efter en lille gåtur omkring markedspladsen spiste vi is på en café, før det blev tid til sidste nat på hotellet.

Tirsdag morgen tog vi en taxa til lufthavnen og fløj tilbage til Danmark.
Majbrit, tak for en hyggelig ferie... godt vi endelig fik set Krakow! :-)

søndag den 27. september 2009

Beijing

Fredag morgen ankom vi til togstationen i Beijing, og tog metroen til vores hostel. Vi havde denne gang valgt at bo et andet sted, end hvor vi boede da vi var i Beijing første gang. Ikke fordi der havde været noget galt med Emperor Guesthouse, men Qianmen Hostel lå i samme område, men en del tættere på metroen. Vi havde jo kun et døgn inden vi skulle hjem, så jo kortere vi skulle slæbe, bo bedre! :-)

Da vi kom til vores hostel, var der udstationeret politifolk fast på stedet, da vi nærmede os republikkens 60 års fødselsdag d. 1. oktober. Personligt synes jeg måske nok at det var lidt tidligt med så stram sikkerhed allerede d. 25. september, men når kineserne gør noget... så gør de det 110% Det må man lade dem. Så vi måtte tømme vores rygsække og kufferter imens tingene blev gennemrodet, og specielt Robert havde noget svært ved at styre sin utilfredshed. Vi havde jo lige tilbragt en nat i toget, og når man så om morgenen skal flå alle sine ting ud af kufferten, ja så kan filmen jo knække en smule. Jeg begyndte så småt at overveje hvordan man mon får folk ud fra kinesiske fængsler, men så galt gik det dog ikke! :-)

Vores værelser var endnu ikke klar, så vi satte os op i tv-stuen og så "Slumdog Millionaire" på dvd. Ingen af os havde set den før, og den kan klart anbefales - en fantastisk film. Op ad formiddagen var det første værelse klar, og selvom vi var advaret på forhånd, så var det sgu' alligevel sjovt at se værelset. I den ene ende var nemlig en glasvæg, hvor toilet og brusebad var gemt bag. Eller rettere sagt, det var netop dét de ikke var... for det var ikke materet, men klart glas! Mildest talt et spøjst påfund, som også var det, folk oftest havde kommenteret på nettet. Man havde vist taget det lidt til sig, for dele af glasvægen var nu beklædt, men store dele var stadig gennemsigtig. Man kommer da ihvertfald helt tæt på folk, når man går i bad eller på toilettet! :-)

Vi havde overvejet om vi skulle bruge dagen på at tage toget til Tianjin, men vi var alle 3 bare i humør til at slappe af og dimse lidt rundt. Jeg fik shoppet de sidste par ting, og vi var på vores favorit café Sakura og spise hele tre gange! Om aftenen fik vi peking-and, og selvom vi nok skulle have valgt en af de restauranter der er specialister i denne ret, så smagte det nu ganske godt...

Lørdag morgen spiste vi så for sidste gang på Sakura, og tog med metroen til lufthavnen. Det er bare så meget nemmere og hurtigere end de gamle lufthavnsbusser. SAS flyet til København afgik til tiden, og udover at der altså ikke er så meget plads på deres fly, så kunne vi ikke udsætte noget på hjemturen. Normalt når jeg har fløjet hjem fra asien har det været om natten, så det var lidt skægt at prøve en flyvning om dagen i stedet...

Birgitte & Robert : 1000 tak for (endnu) en hyggelig, om end måske nok en lidt anderledes ferie. Forhåbentlig er det ikke sidste gang '3-kløveret' er afsted på eventyr sammen! :-)

lørdag den 26. september 2009

Shanghai

Shanghai har to lufthavne, men det var vigtigt at vi fløj til Pudong lufthavnen! Herfra kan man nemlig tage det SUPER hurtige maglev tog ind til centrum af byen... med hele 431 km/t. Det skulle selvfølgelig prøves !!! :-)
Men det kneb en lille smule med tiden, så der skulle fart på gennem lufthavnen...

I myldretiden sætter man (af sikkerhedsmæssige grunde) tophastigheden ned til "bare" 300 km/t. - og det har jeg prøvet både med KTX-toget i Sydkorea og et "bullet-train" i Japan, men 431 km/t. har jeg nu aldrig bare været i nærheden af at køre med et tog. Så jeg måtte skynde en smule på Birgitte & Robert, så vi kunne nå det sidste tog ind til byen før myldretiden satte ind. Strækningen er på ca. 30 km. og turen er overstået på 7-8 min. hvoraf ca. 2 min. er med tophastigheden. Ved endestationen kan man så skifte til byens metro bare 50 m. væk, og det er i den grad en både nem og hurtig måde at komme til centrum på. Hvis man (som os) har et bordingpas til/fra samme dag - får man 20% rabat på billetten, som så koster 30 kr. Nok en dyr 'time pris' - men alligevel en både fed og billig oplevelse! :-)

Du kan se lidt video fra turen med magnet toget her : http://www.youtube.com/watch?v=lkn3F9HifJM

Vi havde booket værelser på Blue Mountain Youth Hostel, som ligger bekvemt lige ved en metrostation, omend ikke på den allermest centrale linje. Stedet viste sig at være rigtig hyggeligt, og genkendelsens glæde over IKEA møblerne på værelset var stor for mit vedkommende! :-)

Vi bestilte aftensmad på hostlet og brugte ventetiden på at spille lidt pool. Senere tog vi metroen til gågaden Nanjing Lu, hvorfra der blot er få minutters gang ned til vandet og 'The Bund'. Et af mine bedste minder fra Shanghai i 2007 (hvor jeg besøgte byen for første gang) var udsigten fra 'The Bund' over mod Pudong - med skyline, tv-tårnet og vandet. Denne gang kunne vi se... INTET!!!

Den forhøjede gangbro langs vandet var simpelthen spærret af, og det eneste vi kunne se, var et kæmpe plankeværk i begge retninger, så langt øjet rakte. Man er i gang med at forberede Shanghai til at være værtsby for verdensudstillingen EXPO2010, og det betyder bla. massivt vejarbejde overalt i byen - og Shanghai var jo ikke ligefrem en nem 'fodgængerby' i forvejen! Rimelig nedtur - og jeg havde specielt ondt af Birgitte & Robert, som derfor slet ikke fik den samme førstegangs oplevelse af Shanghai, som jeg gjorde. Skuffede tog vi tilbage til vores hostel... og gik i seng!

Du kan se (eller gense) mit blogindlæg fra 2007 her : http://tryllehest.blogspot.com/2007/04/shanghai.html

Onsdag tog vi metroen til Folkets park som ligger for enden af Nanjing Lu. Vi gik atter ned til 'The Bund' - i håbet om at udsigten ville være bedre i dagslys, men nej. I stedet gik vi til den gamle bydel, hvor vi fik brugt lidt tid i Yuyuan bazaren. Vi gik også over den berømte zig-zag bro foran Huxinting tehuset, der ligger midt i en lille sø. Der er dog kommet solid konkurrence i området, da Starbucks nu har fået plads i "baghaven"! :-)

Vi tog til Pudong og besluttede at tage op i tv-tårnet 'Oriental Pearl'. Igen en stor oplevelse for mig i 2007, men pænt skuffende denne gang! Fra toppen kunne man absolut intet se, da den øverste del af tårnet var indhyldet i skyer. Længere nede er der nu hele to etager, hvor man kan komme ud og gå i det fri - heraf den ene på et glasgulv. Ikke ligefrem min kop the, og Birgitte & Robert fik sig en solid griner, af at se mig gå rundt med meget hyppige ture helt ind til kanten for at 'holde fast'. Ak ja, min højdeskræk er ikke ligefrem blevet mindre med årerne, men jeg kæmper! :-)

Torsdag tog Birgitte & Robert til Shanghai Ocean Aquarium, som bla. lokker med verdens længste undervandstunnel på 155 meter. Jeg har dog oplevet noget lignende flere gange efterhånden, så jeg valgte i stedet at blive hjemme, læse og lege lidt med computeren.

Om aftenen tog vi en taxa til Shanghai's store togstation, hvorfra vi skulle med nattog til Beijing. Vi havde "desværre" kun kunnet få billet til de nye 'deluxe' D-tog, der har kørt på strækningen siden november 2008. Præcis kl. 21.23 afgik toget med kurs mod Kinas hovedstad... Beijing.

fredag den 25. september 2009

Hong Kong & Macao

Grunden til at vi fløj til Shenzhen i stedet for direkte til Hong Kong, er den simple at en flybillet til Shenzhen kun koster ca. halvt så meget som én til Hong Kong. I lufthavnen kan man så tage en bus direkte til togstationen i Shenzhen, som bogstavelig talt ligger på grænsen mellem Kina og Hong Kong.

På den måde kan man gå over grænsen, og tage toget direkte til Tsim Sha Tsui stationen i Kowloon. Herfra er der kun få meter til Mirador Mansions, hvor vi endnu engang havde besluttet at bo. Mirador Mansions - ligesom det mere berømte (eller rettere sagt berygtede) Chungking - består af en større samling hostels og billige hoteller, og er dét sted man bor i Hong Kong, hvis man gerne vil have en perfekt placering til en billig pris! Vi valgte dog (endnu engang) at opgradere vores oprindeligt bookede 'discount' værelser til de noget pænere 'deluxe', men mit værelse var dog stadig på ca. 4 m² inkl. toilettet. Men man er jo ikke i Hong Kong for at sidde på et hotelværelse, vel? :-)

Vejret var faktisk udemærket, så vi besluttede at tage op til Victoria Peak, så vi (for en gang skyld) kunne få nogle gode billeder deroppe - og det lykkedes da også. Selvom jeg har været deroppe mere end en håndfuld gange nu, kan jeg stadig nyde turen med kabelbanen - og udsigten deroppefra er altså fantastisk. Om aftenen var vi på plads på sydspidsen af Kowloon-halvøen til det (noget opreklamerede) lys- & lasershow. Det er da meget pænt, men så heller ikke mere. Gåturen hjem til Mirador tager kun ca. 10 min. - så vi kom hurtigt i seng efter en lang dag.

Lørdag morgen tog vi metroen til Tung Chung, for nu var det ENDELIG tid til at Birgitte & Robert skulle prøve Ngong Ping 360 kabelbanen op til Po Lin klostret og den store Buddha. Det måtte vi nemlig droppe sidste år, da hele området var spærret af pga. jordskred. Men heller ikke denne gang skulle det være! Kabelbanen var nemlig lukket i 4 uger for det årlige eftersyn, men vi kunne dog komme med bus op til buddhaen i stedet. Først skulle vi dog lige stå i kø i en times tid - og det var varmt denne dag! Men det lykkedes da at få set den store flotte Buddha statue, selvom vi blev snydt for oplevelsen med kabelbanen. Hmmm... næste gang ???

Om aftenen mødtes vi med Asbjørn, hans kone Gitte og et par veninder på den smarte restaurant 'Spasso' i Harbour Center - med en fantastisk udsigt over Hong Kongs havn. Jeg har arbejdet sammen med Asbjørn i Netto tilbage på Gammel Kongevej i midten af 90'erne, og siden har vi holdt kontakt via Facebook. Han arbejder på konsulatet i Hong Kong, så vi havde aftalt at mødes næste gang jeg kom til byen. Asbjørn har også været til en del af de legendariske fester hjemme hos Robert 'i gamle dage' - for slet ikke at nævne en festlig nytårsaften hos Tina! :-)

Det var skægt at tilbringe et par timer sammen, og godt at se at han har det godt og nyder livet i Hong Kong. Eneste minus var at jeg helt glemte at få taget et par billeder af os sammen. Endnu en ting jeg skal huske næste gang jeg besøger Hong Kong...

Søndag morgen gik vi ned til havnen og tog 'New World First Ferry' til Macao. Ingen af os havde været der før, og vi glædede os alle til at opleve den tidlige potugisiske koloni. Hurtigfærgen er kun 1 time om turen, og sejler direkte til havnen på den østlige del af Macao øen. Vi tog bussen fra havnen til den gamle bydel på vestkysten, og det var en rimelig kort tur, for Macao er i størrelse kun 1/40 af Hong Kong. Vi stod af ved den centrale plads Largo do Senado med de specielle sorte og hvide fliser, hvor man også har placeret en lille plastickopi af et kinesisk trommetårn. Vi fortsatte til ruinerne af St. Michaels Church, hvor det eneste der er tilbage i dag, er selve fronten og trappen foran. Resten er... tja, ruiner.

På bakken ved siden af ligger Monte Fort, og smart nok har man placeret et par rulletrapper, der fører én op til selve fortet, et museum og en hyggelig have, hvorfra man også har en flot udsigt over byen. Man kan bla. se det store Lisboa Casino, der er det "originale" kasino i Macao. Vi fik os en ordentlig travetur, da vi forsøgte at komme op til det lille Gaia fyrtårn. Det lykkedes til sidst at finde derop, men det var både varmt og hårdt. Vi tog så en lille kabelbane ned igen og tilbage til havnen.

Herfra tog vi en gratis shuttle-bus over broen til 'Cotai Strip' som er Macaos svar på Las Vegas. Det er her de store internationale kasinoer er (og bliver bygget), for i øjeblikket er der ca. 20 under opførelse. Vi besøgte "The Venitian" der er det største i øjeblikket. Kasinoer er ulovlige i både Kina & Hong Kong, så rigtig mange kommer til Macao for at spille. Derfor har alle kasinoer og resorts gratis shuttle-busser direkte fra havnen. Venitian er KÆMPE stort og bare den del af kasinoet vi så, var meget imponerende. Jeg prøvede et par spin på rouletten, men dog uden held. Senere tog vi bussen tilbage til havnen, og det var et flot syn at se de mange kasinoer med 'lys på'. Færgen bragte os tilbage til Hong Kong efter en lang, men fed dag!

Om mandagen tog vi en ægte slapper-dag... hvor det mest sindsoprivende vist var en tur på Pizza Hut :-)

Tirsdag morgen spiste vi morgenmad på den 'sædvanlige' Coral Café tæt på Mirador Mansions, og derefter tjekkede vi ud fra Travellers Friendship Hostel og tog med toget op til grænsen til Kina. Vi kom nemt og hurtigt igennem immigrationen og tog bussen til lufthavnen i Shenzhen. Herfra fløj vi med China Southern til Pudong lufthavnen i Shanghai...

torsdag den 24. september 2009

Sanya

Indrømmet : Sanya var lidt af et sats! Vi trængte til lidt sol og en swimmingpool, og med en ø der markedsfører sig selv som Kinas svar på Hawaii... kan det gå galt ? Om det decideret gik galt, er der vist ikke noget entydigt svar på, men uden at have være på Hawaii, så... bob-bob :-)

Ved ankomsten til lufthavnen blev vi overfaldet af den lokale taxa-mafia, men vi trodsede de meget påtrængende lokale, og gik istedet udenfor lufthavnsområdet. Her fangede vi en taxa der kørte os til vores hotel, Sanya David Legendary Love Resort! Sådan et navn forpligter, men da vi tæt på midnat sad i receptionen, ville vi godt have byttet med et mindre prangende navn... til gengæld for én der bare kunne ét ord engelsk!

Nå, det lykkedes omsider at få vores værelser eller rettere sagt suiter, for der var nemlig også et køkken (hvor min sofa var placeret). Det betød dog også et køleskab, noget man godt kan savne - når man ikke har det. Men værelserne var fine, og fra mit badekar (på 11. etage) havde jeg udsyn over stranden ved Sanya bugten og en kæmpe L-formet balkon.

Tirsdag morgen tog vi op til restauranten på øverste etage, og jo jo! Vi var advaret. Hotellet havde fået rimelige anmeldelser, men ét sted haltede det... morgenmaden! Der var godt nok en "slags" buffét, men (imponerende nok) kunne jeg ikke finde én eneste ting jeg ville have at spise. Forklaringen er, at Sanya - indtil nu - primært har henvendt sig til kinesiske turister, og ikke er gearet til 'vesterlændinge'. Det er der selvfølgelig ikke noget i vejen med, og vi vidste det også på forhånd. Vi vidste bare ikke i hvor ekstrem grad det gjalt...

Hotellet virkede tomt, og selvom det nogle gange kan være rart med fred, ro og god plads, så mangler der også lidt liv. Vi gik en tur på stranden og lidt rundt i området, men hotellet ligger et stykke fra byen, og der er ikke meget "lokalt" liv i området. Det lykkedes os at finde en kiosk, så vi kunne købe lidt drikkevarer, kiks og chokolade, men det var sådan set det. Ingen små hyggelige restauranter som man finder tusindvis af i f.eks. Thailand.

Om eftermiddagen tog vi derfor en taxa de ca. 20 km. ind til Sanya by. Vi satsede på at stå af i centrum af byen - altså der man typisk finder et par indkøbscentre, gågader med basarer og måske en McDonald's eller en Starbucks. Men pludselig synes vi at det tyndede lidt ud i bygningerne, så vi fik chaufføren (som selvfølgelig ikke kunne ét ord engelsk) til at vende om og prøve en anden vej. På den måde kørte vi i en times tid, imens jeg prøvede at få kortet i Lonely Planet til at matche de gader vi kørte på. Tilsidst bad vi den - utroligt tålmodige - taxachauffør om at sætte os af, de vi faktisk så et par skilte på engelsk. Det gode ved denne form for taxa-sightseeing er, at det er billigt da vi kom kun af med 50 kr. for turen. Vi fandt en lokal KFC-kopi hvor jeg fik noget fremragende kylling, og derefter lykkedes det os at finde 'Market no. 1' som er et gademarked. Vi kiggede lidt rundt omkring, men tog snart efter en taxa hjem... læsset med mad og drikkevarer fra et supermarked :-)

De næste par dage var vejret faktisk rigtigt godt, så vi fik brugt poolen, hvilket jo faktisk havde været hele meningen med at tage til Hainan. Ellers gik tiden med at more sig over maden i restauranten. Jeg fik f.eks. serveret noget gråt (!) laks uden nogen form for tilbehør, men det smagte fint! Inde i Sanya by lykkedes det os faktisk at finde en McDonalds, så vi døde ikke af sult. Byen er meget lokal, og området er egentlig hyggeligt, men det er endnu ikke rettet mod vestlige turister. Det er dog ved at ændre sig, og der bliver (ligesom alle andre steder i Kina) bygget overalt.

Jeg vil gerne tilbage til Hainan (og Sanya) igen, men der skal gå nogle år, så faciliteterne er mere 'bruger-venlige'. Jeg har ikke noget imod at være ude på "Lars Tyndskids marker", men det her var et stykke længere ude... og så boede vi endda kun 5 km. fra Sanya Phoenix International Airport, hvorfra vi tidligt fredag morgen fløj til Shenzhen.

Chengdu

Jo! Der er stadig pandaer i Chengdu, selvom en del blev flyttet efter det store jordskælv i Sichuan provinsen i maj 2008. Egentlig blev Chengdu skåret fra, da vi hjemmefra prøvede at planlægge vores rejserute, men når man nu har én dag, så er det jo nærliggende at tage ud til Panda centret, der ligger en smule udenfor byen.

Vi havde booket værelser på The Loft Hostel, som havde fået fremragende anmeldelser på HostelWorld. De hentede os i lufthavnen, så vi kunne bare læne os tilbage og nyde turen ind til byen. The Loft åbnede i 2007, og har til huse i en bygning der tidligere rummede et trykkeri. Fornemmelsen af 'industri' er bevaret med et rustikt design, men samtidig er det gjort rigtigt hyggeligt. Værelserne er tip-top og med fine badeværelser, og indrettet lidt enkelt og anderledes... men som sagt : Rigtigt hyggeligt. Jeg kan bedst sammenligne det med Singgahsana Lodge i Kuching på Borneo... og så ikke! Der var en gårdhave, café, masser af sofaer og hyggepladser, computere samt et poolbord. Det brugte vi flittigt om aftenen, ligesom vi benyttede lejligheden til at få vasket tøj - ind imellem vi hentede mad oppe i baren. Personalet var søde og hjælpsomme... generelt bare et super sted!

Mandag morgen tog vi så ud til panda centret. Det er et helvede med offentlig transport, så vi valgte 'turen' som vores hostel tilbød. I øjeblikket tilbyder Chengdu (og Sichuan provinsen) et gratis "Panda kort" for at lokke turister til. Det betyder bla. gratis adgang til panda centret, så vi skulle kun betale for transporten derud, og det var en billig fornøjelse.

Jeg besøgte også centret i 2007, og oplevelsen denne gang var indrømmet ikke helt den samme. Dels var der ikke så mange pandaer, og dels regnede det en del af tiden. Men vi fik da set bamserne, og så har Birgitte & Robert også oplevet dem på lidt mere naturlige vilkår. Ellers har de nemlig kun set dem i glasindhegninger i Ocean Park i Hong Kong. Vi snakkede med et par danske piger der er igang med den 'klassiske' 3-måneders rundtur i asien, og efter et par timer blev vi kørt tilbage til "The Loft Hostel". Om eftermiddagen gik vi en lille tur, men ellers 'dimsede' vi bare, spillede pool osv.

Kl. 17.30 blev vi kørt tilbage til lufthavnen, og fløj med China Southern til feriebyen Sanya på øen Hainan...

Lhasa

Vi havde på forhånd haft to store bekymringer vedr. at tage til Tibet : Ville vi overhovedet få tilladelse til at tage dertil, og ville det i så fald blive en god og positiv oplevelse ? Svaret på begge spørgsmål blev heldigvis ja!

Situationen i Lhasa lige i øjeblikket er følgende : Man skal have tilladelsen (TTP) for at kunne tage til Tibet. Tilladelsen kan kun fås ved at købe en pakketur som indeholder min. 3 overnatninger, guideservice, transport og sightseeing. Det er ikke muligt (som jeg gjorde i 2007) "bare" at købe tilladelsen og så selv booke fly/tog, overnatninger m.m. Dengang skulle man også officielt være en gruppe, men det kunne godt bare være én selv, og når man så kom til Lhasa var man på egen hånd. Den går altså bare ikke længere...

Der er selvfølgelig ikke kun ulemper ved at skulle vælge en "pakketur". Som nævnt tidligere, blev vi hentet på togstationen og kørt til det 3-stjernede Kailash Hotel - et skridt op fra det hostel jeg boede på sidst. Hotellet lå i den gamle (tibetanske) del af byen - bare 10 minutters gang fra Jokhang templet. Vi boede på 5. sal - og der var heldigvis elevator, for man bliver noget nemmere forpustet i den tynde luft. Vi gik ud og så os lidt omkring, og spiste aftensmad på "Dino's" - en kinesisk "KFC" kopi. Vi satte alle 3 pris på at få 'vestlig' mad efter den lange togtur! c",)

Fredag morgen mødtes vi med guiden på hotellet. Første punkt på programmet var Norbulingka - eller Dalai Lama'ernes sommerpalads. Området er rimelig stort, og indeholder forskellige paladser - bygget til den enkelte Dalai Lama. Det mest moderne er naturligvis det, der er bygget til den nuværende Lama og som er ca. 50 år gammelt. Dalai Lama flygtede jo til Indien i 1959, og paladset er idag kun "i brug" for turister. Der er også nogle søde små søer, og det er et hyggeligt sted - omend ikke det mest historisk spændende i Lhasa. Bagefter kørte vi tilbage til hotellet, så vi kunne få en lur, noget frokost... og ikke mindst noget air-condition !!! Højsommer i Tibet... hvem skulle have troet det ?!

Om eftermiddag gik turen så til Jokhang templet, der er det mest betydningsfulde tempel i Tibet. Det er målet for pilgrimme, der følger den 800 m. lange bedesti "Barkhor" rundt om templet. Her kan man så se flokke af mennesker gå rundt med deres bedehjul, og det er altså imponerende med disse menneskers beslutsomhed. Nå man selv er rimelig træt og forpustet, så bliver man lige overhalet af en krumbøjet oldemor, med et bedehjul på størrelse med Amager, som konstant snurres rundt 'med uret'... ;-)

Inde i Jokhang templet er der masser af mindre rum - foruden det store centrale. Tvungen guide eller ej, så er fordelen selvfølgelig at man får fortalt en masse om de steder man besøger, så man ikke "kun" går rundt og kigger. Phurpu var rimelig til engelsk, men talte nogle gange ret lavt - og med mange hundrede andre (støjende kinesiske!) turister masende rundt, kunne det godt være lidt svært at få det hele med. Heldigvis er Robert rimelig ligeglad med den slags, så det blev koncentreret om Birgitte og jeg. Fra taget har man udsyn over den gamle del af Lhasa - og ikke mindst til Potala paladset der tårnet sig op over alt andet. Bagefter sagde vi farvel til guiden, og fulgte selv Barkhor ruten rundt. Der er fyldt med butikker og boder, og her kan man nemt finde en masse Tibet-souveniers.

Aftensmaden blev spist på Kailash Café der lå i gården ved hotellet. De var rigtig søde derinde, men det lykkedes dem ikke at servere et rigtigt måltid for os! Enten manglede der nogle retter eller også var det de forkerte... men man tilgav dem, fordi de var så søde! (en lille intern joke :-)

Lørdag kørte vi til Potala paladset, og her var det igen en stor fordel ved at have guide-service. Sidst skulle jeg stå i kø i 3 dage for at sikre mig én af de (begrænsede) billeter der er til salg hver dag... nu havde han sørget for det! Trappen op til selve paladset drænede mig i 2007, men føltes ikke ligeså slem denne gang - selvom det endda var dræbende hedt. Forstå mig ret : Den var drøj og sugede kræfter, men vi overlevede alle i rimelig fin stil. Bortset fra, at vi alle kæmpede med lidt småskavanker : Birgitte og jeg havde vrøvl med maven, Robert døjede med hovedpine - og vi var alle 3 (til tider lidt på skift) sådan 'små-skvattede'. Om det så skyldtes højden i Lhasa (3600 m.), den lange togtur eller hvad, skal jeg ikke kunne sige...

Potala paladset ER en oplevelse. Ligesom sidst må man ikke tage billeder derinde, men det er flot at gå rundt og se de mange rum, sale og templer. Vi så de kæmpe guldkister med tidligere (afdøde) Dalai Lama'er, og det er et meget spirituelt sted. Sammen med Jokhang templet er det højdepunktet på en tur til Lhasa, og vi var bestemt ikke skuffede!

Om eftermiddagen besøgte vi Sera klostret, der sammen med Drepung og Ganden er de 3 store "Gelupga"-klostre i Tibet - dvs. "De Gule Hattes Orden" som Dalai Lama er øverste leder af. Vi overværede bla. hvordan munkene debaterede ude i gården, men noget af det lignede altså lidt et show for turisternes skyld... på trods af vores guides benægtelse af dette.

Om aftenen gik Birgitte og jeg en tur, men efter et par timer måtte jeg næste små-løbe det sidste stykke tilbage til hotellet. Toilettet kaldte simpelthen på mig! Jeg nåede dog lige indenfor, så den potentielle krise blev afværget... :-)

Søndag formiddag slappede vi af, læste og fik skrevet lidt postkort og kunne i ro og mag tjekke ud kl. 14. Vi blev kørt til lufthavnen, der ligger 68 km. udenfor Lhasa. Alt i alt var det en udemærket løsning med 'pakke-turen', selvom jeg som "ægte" backpacker jo hellere vil gøre tingene selv. Men som sagt er der også fordele på denne måde, og når jeg sidder og regner sammen hvad tingene kostede mig i 2007 og nu i 2009, så er der faktisk ikke den store forskel.

Største forskel er den massive tilstedeværelse af kinesisk politi og militær i gaderne. De er placeret overalt og det virker MEGET demonstrativt på mig. Jeg kan ikke sige at det påvirkede mig direkte, for vi havde ikke kontakt med nogen, men det føles meget overvågende (specielt af de lokale), som jeg godt kan have ondt af. Selvom hele Tibet/Kina situationen altid kan ses fra to sider, så må det være svært at være tibetaner i Tibet i dag...

Det er flot at flyve fra Lhasa, fordi du har de høje bjerge hele vejen rundt. Da det er sommer, er det ikke alle der har sne på, men det er stadig et flot syn. Vi fløj med Sichuan Airlines til Chengdu, hvor vi havde besluttet at tilbringe en dag. Egentlig ville vi have fløjet direkte videre til Sanya på Hainan, men flytiderne gjorde at vi ikke kunne tåle at være mere end 1 t. forsinket, og den risiko ville vi ikke tage. Så én dag i Chengdu... hmmm! Er der ikke pandaer i Chengdu ???

tirsdag den 22. september 2009

Togturen til Tibet

Vores tog til Lhasa skulle være afgået fra Xi'an kl. 06.51, men sådan gik det ikke. Der var forsinkelser, så vi kom først afsted omkring kl. 10. Men når man har en 34 timers togtur foran sig, så gør det vel egentlig ikke så forfærdeligt meget? :-)

Vi havde fået billetter til soft-sleeper, og vores 3 senge var alle i den samme kupé. Det var selvfølgelig meget fedt, og der var endda ikke nogen i den sidste seng, så vi havde kupéen for os selv. Efter det sædvanlige 'bytte~togbilletten~ud~med~et~farvet~plastickort som~så~byttes~tilbage~til~billetten~igen~når~vi~nærmer~os~destinationen' trick (!) kunne vi slappe af og nyde turen. Om eftermiddagen spillede vi kort, læste, snakkede... og nød udsigten. Toget gjorde holdt et par gange i løbet af dagen, men fordi vi var forsinket, var der ikke tid til at komme af toget og se om der var noget spændende mad at købe på perronen. Aftensmaden blev købt i spisevognen, men det var altså ikke vanvittigt lækkert... men vi supplerede med pot nudler, bananer og kiks - og på den måde kan man altid klare sig ! ("overlevelses trick" fra den trans-sibiriske jernbane! :-)

Om aftenen fik vi 'besøg' i den ledige køje, men om morgenen forsvandt han hurtigt ind i en anden kupé igen. Man er som turist virkelig på udebane her! Der var dog et par enkelte andre 'hvide hoveder' med toget, men det var godt nok få...

I løbet af natten passerede vi Golmud, og kørte derfra op på Qinghai-Tibet platauet. Her starter den "nye" og meget smukke del af togturen. Lige i øjeblikket er det sommer i denne del af Kina, så det var kun på de højeste bjerge vi kunne se sne, og det meste af permafrosten (som store dele af jernbanen er placeret oven på) er ikke synlig nu. Da jeg tog turen i 2007 var det vinter og snedækket, så det var sjovt for mig at se grønne marker, søer og fritgående kvæg. Det højeste punkt på turen er Tanggula passet i 5072 meters højde, og for at kompensere for så stor højde, bliver der hele tiden pumpet ekstra ilt ind i toget. Man får også udleveret små slanger man kan slutte til ilt-udtag i kupéen, noget Birgitte benyttede sig af nogle gange. Man kan nemlig godt risikere f.eks. at få hovedpine af den tyndere luft, og så er det meget smart at få lidt ekstra ilt. Der var nu ikke nogen af os der ellers var specielt påvirket af højden, og det var selvfølgelig skønt. Lhasa ligger i 3600 meters højde, så ved at tage toget dertil har man en "ekstra" dag til at vænne sig til højden.

Efter 34 timer ombord på toget, nåede vi torsdag aften til Lhasa. Udenfor den flotte togstation (der skal efterligne Potala paladset, og er bygget så tilrejsende passagerer helt slipper for trapper!) blev vi mødt af vores guide Phurpu... og desværre også masser af bevæbnet militær! :-(

Xi'an

I Xi'an havde vi booket værelser på Bell Tower Hostel der ligger midt i byen! Klokketårnet er midtpunktet i Xi'an og vores hostel ligger lige ved siden af... og fra Birgitte & Roberts værelse var der et frit (og flot) udsyn til klokketårnet.

Vi ankom fredag formiddag, og første punkt på programmet var at finde ud af om det overhovedet var muligt at komme til Tibet! Jeg var i Lhasa i 2007 og det var en rigtig stor oplevelse. Birgitte er lidt "skabs-buddist", så specielt for hende ville det være en stor oplevelse at komme dertil. På vores hostel fik vi kontakt med en gut som kunne skaffe den 'Tibet Travel Permit' (TTP) som er nødvendig for at kunne komme til Tibet. Desværre ville der ikke ske meget før om mandagen, men til gengæld kunne tilladelsen skaffes til enten mandag eller tirsdag aften. En hel del hurtigere end de ca. 10 dage vi havde hørt andre steder. Tilbuddet lød på 2950Y (2250 kr.) der ville dække TTP'en, afhentning på togstationen i Lhasa, transport rundt i Lhasa med guide, ophold på 3-stjernet hotel i den tibetanske bydel, entré til Norburlingka (Dalai Lamas sommerpalads), Potala paladset, Jokhang templet og Drepung klostret samt transport til Gongkar Airport udenfor Lhasa. Dertil kom togbilletten fra Xi'an til Lhasa på 1100Y (soft-sleeper) samt fly fra Lhasa til Chengdu (1580Y). Alt i alt kostede 'Tibet pakken' omkring 4300 kr. - og det tilbud sagde vi 'ja tak' til...

Weekenden i Xi'an blev mest brugt på afslapning og lidt gåture rundt i byen. Vi besøgte bla. Shuyuan Xiang som er en shopping gade lavet i 'Tang dynasti' stil - ikke langt fra den sydlige byport. Vi gik også en lang (og svedig) tur, der bla. bragte os gennem Geming Park, forbi Xi'ans togstation, og gennem de moderne shopping centre i midtbyen.

Mandag morgen tog vi bussen ud til Qin Shi Huangs hær af terrakotta krigere, noget jeg havde glædet mig meget til at gense. Jeg synes stadig det er fantastisk at stå inde i den store hal og beundre de mange flotte (og forskellige) statuer, også selvom man bogstavelig skal kæmpe med MANGE andre turister om synet!

Om aftenen mødtes vi med vores 'Tibet-mand', og oppe på værelset kunne han så vise os den næsten mytiske 'Tibet Travel Permit' der var blevet faxet fra Lhasa. Alt var tilsyneladende i orden! For at være på den sikre side, havde vi først fået togbilletter til onsdag morgen, for hvis ikke tilladelsen var kommet mandag aften, ville vi være "strandet" i Xi'an. Så tirsdag var en ren slapper-dag, hvor vi fik provianteret til togturen (pot nudler, bananer, kiks, bolcher... og cola :-)

Vi så lidt film på den bærbare om aftenen, så der var dømt ren hygge... 
Onsdag morgen kl. 05.30 tjekkede vi ud fra vores hostel og tog en taxa de få kilometer til togstationen...

Beijing

Nå... Kina! Hvor skal man starte ?

Vi startede vores Kina tur med at flyve med SAS til Beijing fredag d. 28. august. Der kører nu tog fra lufthavnen ind til centrum, hvor man så kan skifte til metroen. Den har også fået en ordentlig overhaling op til OL, og nu er det f.eks. slut med papir billetter og goddag til små plastickort.

Vi havde hjemmefra booket værelser på Emperor Guesthouse - blot 15 minutters gang fra metrostationen ved den Himmelske Freds Plads. Der var dog meget vejarbejde på vej ned til hostlet, så det kunne godt tage lidt længere tid. Emperor Guesthouse er en ca. 200 år gammel bygning i to etager, med svalegang rundt og en courtyard i midten. Meget traditionelt og hyggeligt, omend ikke det hyggeligste hostel jeg har boet på i Kina. Prisen på 75 kr. for et enkeltværelse (godt nok uden bad/toilet) med den beliggenhed, fejler ihvertfald ikke noget! Vi gik en tur i området, og endte med at spise aftensmad på Sizzlers, hvor bøfferne dog ikke var helt så store som på Sizzlers i Australien... :-)

Dagen efter gik vi sydpå af Qianmen Dajie, som er lavet om til en 'turistgade' med en lille sporvogn - samt masser af nye vestlige butikker á la Jack & Jones og lign. Vi gik til Temple of Heaven Park, hvor jeg heldigvis stadig kan betages over det flotte "Tempel om bøn for en god høst", Ekko-muren og de andre flotte bygninger. Bagefter tog vi metroen op til klokke- og trommetårnet, der ligger nord for Den Forbudte By. Vi klatrede op af de meget stejle trapper i trommetårnet hvorfra man har en pæn udsigt over Beijing. Man kan dog ikke se den forbudte by, da den ligger på den anden side af Kulbjerget. Vi fik lidt at spise på en hyggelig café før vi tog hjem. En lang (og lidt hård dag)... hvor vi ihvertfald fik travet en hel del kilometer.

Mandag ville vi ud og se MUREN, så vi gik ned til bus-holdepladsen, hvor vi kom med en bus der skulle køre os til Badaling. Det er det mest 'turistede' sted man kan se muren i nærheden af Beijing, men samtidig også det sted hvor man kan se mest af muren slynge sig i (næsten) alle retninger. Men, men, men... det sted vi kom til var ikke Badaling, men derimod Shuiguan! Et meget mere "privat" sted af muren, men samtidig også et sted hvor man "bare" kan se muren op af to bjergsider - og så er dét det! Ikke de mange flotte og imponerende vagttårne m.m. som ved Badaling. Vores 'guide' forstod selvfølgelig ikke et pluk engelsk, men ved hjælp af en ven i mobiltelefonen fik vi dog at vide, at vi ville komme til Badaling efter frokost. Fint nok... men nej! I stedet blev vi kørt til en jadefabrik og derefter til en form for 'kulisseby' - med gamle (?) huse og biler. Alle kineserne gik meget imponeret rundt og tog masser af billeder, men på trods af at jeg har en billet fra stedet med navnet på, så aner jeg ikke den dag i dag hvad det egentlig var! Godt nok er ca. 10-15% af alle sider på nettet blokeret i Kina (herunder Facebook og BBC's hjemmesider), men man plejer nu at kunne få noget information når man har et navn, men det sted skal åbenbart forblive et mysterie. Til sidst kom vi tilbage til Beijing, men da der blev lagt op til fællesmiddag begik vi mytteri, forlod selskabet... og gik i stedet på McDonald's. Aftenen sluttede af med en tur forbi det flotte olympiske stadion 'Fuglereden' og svømmestadionet 'Vand Kuben'. Begge ser fantastiske ud om aftenen, og vi gik en længere tur rundt i det olympiske område. Vi tog metroen hjem, og vi var godt nok smadrede da vi endelig kom hjem!

Tirsdag spiste vi morgenmad på Sakura Café - som er en del af '365 Inn Hostel'. En rigtig hyggelig café der serverer både kinesisk og vestlig mad, og eneste lille anke er de hårde træbænke man sidder på. Vi var på togstationen og fik købt billetter til Xi'an. 400 yuan (320 kr.) for soft-sleeper med afgang kl. 21.36 torsdag aften. Det er en god måde at tilbringe de 11 timer på, for dels bruger man ikke en dag på rejsen... og så sparer man jo altså også en overnatning! God backpacker tankegang! :-)

Onsdag morgen startede vi med et besøg i Mao's mausoleum, og det var Birgitte & Roberts første døde, men dog udstillede, menneske! Selv har jeg jo set en del (Mao, Ho Chi Minh & Lenin), og det er da også stadig en noget undelig oplevelse. Bagefter gik turen over Tiananmen Square, der er verdens største brolagte plads. Vejret var desværre ikke så godt, og smog'en kunne sagtens både ses og mærkes denne dag. Vi gik igennem porten til den forbudte by, mens Maos portræt kiggede ned på os. Inde i den forbudte by er man nået et stykke længere med den omfattende restaurering, så denne gang kunne jeg faktisk se "Hall of Supreme Harmony" uden stillads - og dermed også kejserens Dragetrone. Efter den forbudte by kravlede vi op på Kulbjerget (Jingshan Park) og derfra gik vil Beihai Park hvor vi så den store hvide dagoba. Selve parken er også rigtig hyggelig, og man kan endda leje små både og sejle rundt på søen. Vi tog bussen hjem (som kørte med max. 3 km. i timen pga. trafikken) og vi var atter pænt trætte da vi kom hjem...

Torsdag morgen tjekkede vi ud fra vores hostel, og tog metroen ud til den olympiske by. Vi var inde på 'Fuglereden', og jeg må desværre indrømme : Det er altså pænere udefra! Ikke at det er grimt indvendigt, men det ligner "bare" et stadion - mens det er meget spektakulært at se på udefra. Bagefter gik vi over til det olympiske svømmestadion, men de 25 kr. det kostede at komme derind var faktisk spildt. Der var ikke vand i det store bassin, for de var ved at sætte en scene op derinde som skulle bruges til noget pris-overrækkelse. Ligesom med 'Bird's Nest' så er 'Water Cube' også klart mest spektakulær - set udefra!

Vi fik hentet vores bagage, og tog en taxi til Beijing West station, hvorfra vores tog til Xi'an skulle køre. Banegårde i Kina er altid en oplevelse i sig selv, men vi kom nu rimelig nemt igennem masserne og ombord på toget, der afgik til tiden. Jeg sov i en kupé ved siden af Birgitte & Roberts, for vi havde kun kunnet få 3 overkøjer - og ikke lang tid efter afgang gik vi i seng. Jeg sover altid godt i tog, så jeg var rimelig frisk og veludhvilet da vi fredag morgen nåede til Xi'an...

tirsdag den 28. juli 2009

Paris

Jeg har "skyldt" Clara en tur til Paris (ikke mindst Disneyland) igennem lang tid, og endelig blev det tid til at vi skulle afsted. Emma 'fik lov' til at komme med, så vi var alle 3 klar i lufthavnen torsdag morgen. Vi fløj til Charles De Gaulle lufthavnen med SAS, og det var især spændende for Clara at flyve igen... for det var mange år siden sidst!

Efter ankomsten købte vi et 5-dages metro-kort, som også gælder til RER-toget der bla. kører til lufthavnen samt Disneyland. På den måde behøvede vi ikke at bekymre os mere om det. Det tog en times tid at komme til vores hotel - Novotel La Défense, der ligger tæt ved den nye triumfbue. Vi fik et værelse på 8. etage med udsigt til Eiffeltårnet. Vi valgte også at starte med at tage dertil, for så var det ligesom "overstået". Vi stod i kø en times tid, og elevatorturen op til 2. etage var ikke så fed for mig. Vi var også helt oppe på toppen, og det sidste stykke var faktisk en del lettere. Man har en rigtig flot udsigt deroppe fra, og man kan virkelig se langt omkring.

Vel nede på jorden igen tog vi metroen til den gamle triumfbue. Der foregik et eller andet arrangement, så vi kunne ikke komme op i den, men vi fik da set den evige ild brænde. Vi tog videre ud til La Défence området, og var oppe i den nye triumfbue... en oplevelse som ikke helt var pengene værd! Men der var da et lille museum på toppen, hvor man i øjeblikket kan opleve en udstilling med bla. gamle computere... hold op hvor er de små idag - sammenlignet med modellerne der er bare 10-15 år gamle! :-)

Fredag tog vi så RER-toget ud til Disneyland. Fra vores hotel tog det ca. 1 time, så det var ikke galt. Man kan altid diskutere om prisen er rimelig eller for høj, men ihvertfald kostede 3 stk. 2-dages billetter for os ca. 2.200 kr.! Disneyland er dog (stadig) et fedt sted, og vi fik da også prøvet en masse ting. Selvfølgelig var der mange mennesker - og det betyder køer! Det længste vi stod i kø var nok lidt under en time, mens det korteste var 5-10 min. Der er forlystelser for folk i alle aldre, og det er nemt at få flere dage til at gå derinde. Til aftensmad fik vi burgere, som vi måtte spise hurtigt... da vi skulle nå at se paraden. Den er lavet noget om siden jeg var der sidst, så vognene nu rummer 2-3 eventyr på én gang. Smart nok, for så er der mere at kigge på, på de samme vogne. Det var to trætte tøser (og en træt onkel!) der sent på aftenen tog med toget tilbage til Paris... :-)

Efter morgenmaden lørdag tog vi tilbage til Disneyland, men startede denne gang med at besøge Disney studierne, der ligger lige ved siden af Disney parken. For et ekstra beløb, kan ens billet gælde til begge parker, og det havde vi valgt at gøre. Dels skulle vi så kun stå i kø i billetsalget én gang, og dels kunne vi gå fra studierne - når de lukker - over i Disneyland der holder noget længere åbent.

Jeg har besøgt Universal studierne i Japan, og dette er lavet efter samme koncept. Det er naturligvis "bare" en forlystelsespark, men fordi Disney jo også laver film, så er det dem der er temaerne. Det betyder at man kan komme med på ture "bag kulisserne" og forlystelser inspireret af bestemte Disneyfilm - f.eks. 'Find Nemo', 'Aladdin' eller 'Armageddon'. Min personlige favorit var dog en "filmoptagelse" kombineret med et stuntshow. Her fik vi set vilde bil- og motorcykel jagter samt forskellige stuntscener, Senere klippede de det så sammen til en lille film, og man kunne dermed se alt det "snyd og bedrag" der foregår ved filmoptagelser. Det kan varmt anbefalses hvis man besøger studierne...

Senere gik vi over i parken, og fik prøvet lidt flere af forlystelserne dér... og alt i alt var det et par fantastiske dage i Mickey's univers!

Søndag var afslutningsdagen på Tour de France, så vi havde snakket om at tage opstilling på Champs-Elysée og se cykelrytterne køre forbi. Tøserne ville dog hellere bruge et par timer i badekaret på hotellet, og så fik de så selvfølgelig lov til det. Om eftermiddagen tog vi til Montmartre og tog den lille 'funiculaire' op til Sacre Cæur. Vejret var godt, så vi kunne både nyde den flotte basilisk og udsigten derfra. Vi gik også om til Place du Tertre hvor alle kunstnerne sidder og maler portrætter. Vi var lige nede og se Tour de France rytterne buldre forbi på den store avenue, men der var så mange mennesker at vi ikke rigtigt kunne se noget. Derfor tog vi i stedet en sejltur på Seinen, og det var en dejlig tur.

Mandag formiddag tjekkede vi ud fra hotellet, og tog metroen ind til Notre Dame. Vi var inde i selve kirken, men køen til tårnet var så lang at vi droppede det. I stedet tog vi til Louvre, så Clara kunne se Mona Lisa og Venus fra Milo. Der var fuldstændig sort af mennesker, så vi måtte droppe bla. de egyptiske samlinger, men de er der jo selvfølgelig også næste gang man besøger Paris. Vi hentede vores bagage på hotellet, og så tog vi toget til lufthavnen. Check-in m.m. foregik smertefrit, og efter en kort flyvetur med SAS landede vi i Kastrup mandag aften... efter en rigtig hyggelig tur! :-)

fredag den 20. marts 2009

Rejsen 2007-2009

Efter at have rejst i størstedelen af 2 år, er det måske på tide med en opsummering!

Jeg har jo tidligere forsøgt mig med Top-10 lister, men vil gribe det lidt anderledes an denne gang! Jeg er af den 'gamle' skole, så det bliver efter 13-skalaen - og med en angivelse af hvad der var godt, skidt, sjovt eller mest pudsigt ved det enkelte land!

Rusland = 7 (med pil ned)
+ Den trans-sibiriske jernbane, Bajkal-søen, Skt. Petersborg.
- De sure russere, fuskerne i Moskva, det meget høje prisniveau.
Bedst : De mange FEDE dage ombord på den trans-sibiriske jernbane!

Mongoliet = 8 (med pil op)
+ Ger-campen i bjergene, Ulanbaatar, befolkningen.
- Noget mere 'turistet' end forventet, ville gerne mere rundt i landet.
Sjovest : 'Mobil-telefon-damer' på gaden i Ulaanbaatar :-)

Kina = 11 (med pil ned)
+ Terrakotta krigerne, Muren, Yangze-cruiset, Tibet, gode hostels.
- Sprogproblemer, menneskerettigheder, kinesisk påvirkning i Tibet.
Pudsigt : ALT i Kina !!! :-)

Hong Kong = 9
+ Fed storby, Victoria Peak, Buddhaen på Lantau, Ocean Park.
- Regn, regn... og atter regn!
Pudsigt : Verdens 'længste' rulletrappe er en masse små - sat sammen!

Vietnam = 10
+ Alle dem jeg mødte (og rejste sammen med) - bla. Emma, Olive & Coralie.
- "Lorte-buschaufføren" til Dalat, store prisstigninger på bare ét år!
Fedeste by : Hoi An !!!

Cambodia = 9
+ Angkor Wat, Phnom Penh, god og billig fodmassage.
- Infrastrukturen, strandene.
Største oplevelse : Endelig at se Angkor Wat !!!

Laos = 9 (med pil op)
+ Luang Prabang, tubing i Vang Vieng, Vientiane.
- Væsentlig mere 'turistet' end jeg havde forventet.
Pudsigt : Karaoke-natbussen fra Savannakhet til Vientiane :-)

Thailand = 10 (med pil op)
+ Thai'erne, Phi Phi, Bangkok (det er stadig mit favoritland i asien!)
- Hmmm... der må vel være noget... hmmm...
Mærkeligste sted jeg har boet i Thailand : King's Home i Hua Hin :-)

Sydkorea = 6
+ Lotus lanterne festival paraden, KTX hurtigtoget, Seoul.
- Befolkningen, strandene, seværdighederne.
Mærkeligt : Det tog næsten 2 uger før jeg rigtigt snakkede med en lokal!

Japan = 11
+ Japanerne, togene, fantastiske hostels, Hiroshima, Mt. Fuji...
- At jeg ikke havde en uge eller to mere i landet...
Pudsigt : Møde Martin - som genkendte mig fra Clare's Facebook album!

Nordkorea = 10 (med pil ned)
+ Meget anderledes land, seværdighederne, guiderne.
- Totalt centralt styret, Air Koryo, fik ikke set liget af Kim Il Sung.
Pudsigt : Landskampen i fodbold mellem Nordkorea og Turkmenistan.

Filippinerne = 9
+ Fedt dykkersted vi boede på i Puerto Galera, Manila, Palawan.
- Tyfonen Fengshen, fik ikke set Boracay, kriminaliteten.
Pudsigt : Den lille 'lufthavn' i Puerto Princesa på Palawan.

Taiwan = 8
+ Taipei, Djengis Khan monumentet, Maokong Gondola.
- Regnen...
Størst : Verdens højeste bygning 'Taipei 101' (og jeg VAR deroppe!)

Malaysia = 8 (med pil op)
+ Tioman, Berjaya Resort, Petaling Street i Kuala Lumpur.
- At så meget var lukket i Kuala Lumpur pga. ramadan.
Pudsigt : 'Closed for non-muslim tourist...' ??? :-/

Singapore = 7
+ Singapore Zoo, Sentosa og monorail-banen.
- Underwater World, mangel på aktiviteter.
Pudsigt : Hostel One66 i Singapore... og byens 'MerLion' :-)

Borneo (malaysisk del) = 9 (med pil op)
+ 5-dages turen i Sabah, orangutangen Kayla, Singgahsana Lodge.
- Manglen på 'jungle-fornemmelse', prisniveauet, Kota Kinabalu.
Pudsigt : Alle katte statuerne - samt kattemuseet - i Kuching ! :-)

Brunei = 8
+ Omar Ali Saifuddien moskéen, Terrace Hotel, Bandar Seri Begawan.
- Problemerne med vores visa og manglende retur-flybilletter.
Pudsigt : Bøn til Allah i flyet før afgang! :-)

Indonesien = 9 (med pil ned)
+ Gensynet med Bali var bedre end frygtet, Gili Trawangan, Lombok.
- Jakarta !!!
Pudsigt : Fejre Barack Obama's valgsejr - på Bali!

Australien = 10 (med pil op)
+ At rejse med Jette & Jane, Sydney, Melbourne, gense Amanda.
- Østkysten, luftfugtigheden, prisniveauet.
Pudsigt : Alle de "store" ting i landet... :-)

New Zealand = 13
+ Naturen, kiwierne (folk!), priserne, campingpladserne, køreturene.
- At jeg ikke havde længere tid, fik aldrig svømmet med delfiner!
Pudsigt : Ingen fyrværkeri nytårsaften i hovedstaden Wellington.

- - -

Arrangeres landene efter deres karakterer ser det således ud :

New Zealand = 13
Japan = 11
Kina = 11 (med pil ned)
Australien = 10 (med pil op)
Thailand = 10 (med pil op)
Vietnam = 10
Nordkorea = 10 (med pil ned)
Laos = 9 (med pil op)
Borneo (malaysiske del) = 9 (med pil op)
Filippinerne = 9
Hong Kong = 9
Cambodia = 9
Indonesien = 9 (med pil ned)
Mongoliet = 8 (med pil op)
Malaysia = 8 (med pil op)
Brunei = 8
Taiwan = 8
Singapore = 7
Rusland = 7 (med pil ned)
Sydkorea = 6

Så min personlige 'Rejse Top-5 for 2007-2009' hedder altså : New Zealand, Japan, Kina, Australien, Thailand.


Du kan se kort over mine rejseruter i albummet, eller klikke her for et pdf-dokument i bedre kvalitet :

mandag den 2. marts 2009

Den lange hjemrejse...

Så var det blevet tid til den allersidste... og LANGE - tur hjem! :-)

Jeg blev hentet på Bohemia Central tirsdag morgen kl. 9, og shuttle bussen smed mig af i lufthavnen en times tid senere. Der er faktisk kun 7 km. til lufthavnen fra centrum af Cairns, men der var mange der skulle samles op forskellige steder...

Jeg havde frygtet at skulle bruge en del tid i lufthavnen på at finde ud af hvad jeg måtte kassere for at komme "ned" på 20 kg. bagage, men det gik faktisk meget nemt! Den første strækning skulle jeg flyve med Qantas' lavprisselskab 'JetStar', og de vejer ens håndbagage når man tjekker ind, så jeg vidste at jeg ikke "bare" kunne tage det med i håndbagagen - som jeg tidligere har gjort! Men det var slet ikke noget problem, for efter at have kasseret shorts, en t-shirt og nogle boxere på mit hostel, så vejede min rygsæk 19,8 kg. og håndbagagen præcis de tilladte 7 kg. (+ min bærbare).

Om bord på en Airbus A320 er der ikke specielt meget plads, og egentlig er flyet ikke egnet til en lang flyvning som fra Cairns til Singapore. Det løser man kreativt ved at lave en teknisk mellemlanding i Darwin, hvor man bli'r jaget ud af flyet, og 20 min. senere flyver man så videre i det samme fly. På den måde kan man så holde flyvningerne nede under 4 t. pr. strækning.

Egentlig skal jeg ikke brokke mig, for jeg havde 2 tomme sæder ved siden af mig, så jeg kunne sidde helt sidelæns op ad vinduet. JetStar er som sagt et lavprisselskab, så vil man have mad og drikke ombord - så koster det... og det er dyrt! MEN, som Qantas kunde på en såkaldt 'codeshare' flyvning, fik jeg (og 5-6 andre) serveret varm mad samt alle de drikkevarer vi ville have - gratis! Vel egentlig ok, da vi jo havde fået det gratis hvis det var Qantas selv der stod for flyvningen, så et eller andet sted har vi jo betalt for det. Det var også kun de "udvalgte" der fik en lille pakke med tæppe, pude og sovemaske - resten måtte bare undvære. Det er nu den 1. gang, jeg har oplevet sådan en opdelig mellem passagerer på 'monkey-class'...

I Singapore skulle jeg vente 5½ time, men det er ikke noget problem i så stor og fed en lufthavn! Der er gratis (og meget hurtigt) WiFi, så jeg fik snakket længe med både Anne og Robert. Kl. 23.59 lettede så Qantas flight QF31 mod Heathrow, London. Det var specielt for mig, for det var nemlig med det nye store "dobbeltdækker" fly - Airbus 380. Jeg har set og læst meget om dette fly, og da muligheden bød sig for at komme med det hjem, så tog jeg naturligvis den afgang. Flyet kan rumme op til 800 passagerer afhængigt af det enkelte flyselskabs konfiguration, men da Qantas' har valgt at udstyre deres fly med masser af suiter, 1. klasses - samt business sæder, så kan der "kun" være 450 personer ombord. Det betyder dog ikke, at der er mere plads på økonomi klassen en f.eks. Airbus 330, og der er mindre plads end f.eks. i Thai Airways' 747-400 til Bangkok.

Til gengæld er underholdningen helt i top - også nede på "monkey-class". Alle har sin egen 10,6" skærm der fylder næsten hele stoleryggen foran én. Adgang til ca. 1000 film - heriblandt samtlige Oscar-vindere de sidste 38 år! Derudover masser af tv-serier, musik og spil - og alt kan stoppes, startes og spoles i, præcis som man selv vil. Ikke noget med at sidde og vente på at en film starter forfra igen, eller man misser noget mens man er på toilettet. Bagerst i flyet er der en "hyggeafdeling" med 'tag-selv' sandwich, drikkevarer, frugt og slik. På et tidspunkt om natten var jeg på toilettet, og sneg mig op ad trappen til øverste etage. Der er godt nok noget mere plads og en hyggelig lounge hvor man kan sidde og slappe af. Jeg kunne dog ikke få mig selv til at tage billeder deroppe... midt om natten.

Du kan se meget mere om Qantas' A380 her : http://www.qantas.com.au/info/flying/A380/index

Efter ca. 14 timers flyvning landede vi i Heathrow kl. 06.25 - og jeg havde jo god tid, da mit British Airways fly til København først lettede kl. 09.40, ikke? Forkert! Heathrow er et mareridt at komme igennem. Sikkerhedstjek tog for evigt, og de konfiskerede den karton cigaretter jeg havde købt i Singapore, da man åbenbart ikke må medbringe toldfrit salg i håndbagagen, når man er i transit fra et 'ikke-EU' land. Den regel har jeg så bare aldrig hørt om!!! Der var selvfølgelig ikke tid til at jeg kunne nå og tjekke det ind sammen med min bagage, for først kl. 9 var jeg igennem hele det store cirkus. Det var altså endda uden at have været igennem immigrationen, da jeg jo trods alt er EU-borger... om jeg så vil det eller ej! :-)

Den sidste korte strækning fra London til København forløb uden de store dikke-darer, og der gik heller ikke lang tid før min rygsæk dukkede op! :-) Den havde jeg ikke set i mere end 1½ døgn, så jeg var glad for at se den kom hele vejen med hjem. I lufthavnen blev jeg modtaget af Clara, Emma, Anne, Carsten, Jette & Ulf - og senere kom Birgitte, Robert, Anders & AK til Glostrup. Første aftensmåltid var frikadeller, så der er bestemt også fordele ved at være hjemme igen... :-)

mandag den 23. februar 2009

Townsville>Cairns

Tirsdag morgen forlod jeg Townsville og kørte videre nordpå. Første stop var i Tully, hvor jeg så den 'STORE' gummistøvle :-)

Den er præcis 7,9 m. høj - for det er lig med den mængde regn byen fik i året 1950, og det er stadig rekorden i Australien! Gummistøvlen er endda hul, så man kan gå op ad en trappe og nyde udsigten. Overalt i området er der marker med sukkerrør, og man støder tit på skinnerne til de små tog, der i sæsonen bruges til at køre sukkerrørene i hus. I Mission Beach stødte jeg på endnu en 'stor' ting - nemlig en cassowary! En dag vender jeg tilbage, og så går jagten ind på alle de 'store' ting! :-)

Stranden i Mission Beach er ok, men ellers er stedet "bare" en samling af hostels, moteller, restauranter osv. - og meget mere er der ikke at komme efter. Det er 'stinger' sæson i øjeblikket, så her på stranden (og mange andre steder langs østkysten) kan man finde rør indeholdende flasker med eddike. Det er det bedste man umiddelbart kan smøre på, hvis man bliver stukket af disse farlige 'brandmænd'. Det luftede en smule denne dag, så jeg besluttede at fricampe i bilen. Det blev en lang (og meget varm) nat!

Onsdag morgen kørte jeg videre til Innisfail, og indlogerede mig på Moondarra Motel. Et fint sted med pool, tv... og aircon! Innisfail var et positivt bekendtskab med en hyggelig bykerne og en charmerende lille havn og marina. Fiskerflåden så slidt ud, men hele området havde en vis charme. Jeg blev klippet (hvilket var tiltrængt!) og gik rundt i den hyggelige by.

Torsdag kørte jeg de sidste 90 km. til Cairns. På vejen passerede jeg en del bjerge, bla. det knapt 1000 m. høje 'Pyramide' bjerg. Det var meningen, at jeg kun lige ville stoppe og få frokost i Cairns, men da jeg så lagunen nede ved Esplanaden, så måtte jeg bare have en dukkert! Lagunen ligger lige ned til vandet - midt i byen - og byder på flere pools, sand og græsplæner. Det var stinkende varmt, men jeg tog kun en kort dukkert pga. solen, men kunne så køre videre dejligt opfrisket. På vej ud af byen så jeg den 'store' Kaptajn Cook - selvom jeg nu personligt synes han mere ligner en blanding af Hitler og Lord Nelson ???

Jeg kørte videre op til Port Douglas, men udover en masse souvenirbutikker var der ikke meget af interesse. Det samme kan bestemt siges om Daintree Village, der udelukkende består af et par butikker og et lukket posthus. Jeg tog den lille træk-færge over Daintree River - selvom prisen på 75 kr. for en returbillet virker som ren optrækkeri - for en bare 2 minutters tur!

Jeg kørte videre op af Daintree kysten (der også kaldes Cassowary Coast) og stoppede ved et par udsigtspunkter. Bevares - det var pænt, men så heller ikke mere. Jeg overnattede på Crocodylus Village der er et øko-sted midt ude i junglen. Nord for floden er der ikke længere 'fast' elektricitet så strømmen kommer fra generatorer. Det betyder at der ikke findes aircon, så en fane i loftet måtte gøre det. Jeg betalte kun 75 kr. for overnatningen, for det var på en sovesal - men dog med mig som eneste beboer! Køkkenet var åbent i én time om aftenen og jeg fik en ganske udmærket lasagne. Klokken 23 blev generatoren slukket, og uden fanen blev der hurtigt lummert. Dog ikke så galt som i bilen, for hyttens sider bestod kun af noget grønt net, så luften kunne trænge igennem. Af samme grund var der heller ikke lås på døren - for andre ville jo nemt kunne snitte sig vej ind i hytten... hvis de ville. En lidt anderledes oplevelse for mig, men ok.

Fredag kørte jeg så videre op langs kysten til jeg kom til Cape Tribulation. Det er det nordligste punkt man kan komme i en 'almindelig' bil, for derfra er det grusvej og 4-hjuls træk for resten af pengene. Jeg var på et par af standene, og specielt Cow Bay var fin til mit behov. Jeg snuppede en overnatning mere på Crocodylus, og faldt i snak med et par søde spanske 'signoritas'. De skulle videre til New Zealand, så de fik set nogle billeder og fik et par (gode?) råd med på vejen...

Lørdag vendte jeg tilbage til Cains og tjekkede ind på Bohemia Central. Et lille værelse, men med både køleskab, fane og aircon! Stedet er super hyggeligt - med en pool, køkken, bbq, restaurant og internetcafé. Det er nu underligt, at det her sted bliver mit sidste hostel... hotel... motel... campingplads... tog... båd... bus... fly... lufthavn... ? og hvor jeg nu ellers har overnattet de sidste par år. Selvfølgelig bortset fra den allersidste nat, der bliver tilbragt ombord på en Airbus A380! Jeg kan godt mærke at mit 'grej' nu er temmelig slidt. Jeg er forundret over at min mobiloplader stadig virker - så vind og skæv den er, og min dagsrygsæk (der er så fuld af huller som en emmentaler) kan kun holde mine ting inde, fordi mit tykke regnslag ligger i bunden... og jeg har netop kasseret det sidste af mine elskede par 'Vietnam-shorts'. Nogle af mine t-shirts kan knapt holde sig sammen mere, og begge mine sandal-par er nu blevet lappet og syet et utal af gange, men kan kun knapt eksistere. Men mon ikke vi lige klarer turen hjem? :-)

Søndag morgen gik jeg de få hundrede meter ned til Cairns station, og gik ombord på Kuranda Scenic Railway toget... til netop Kuranda. Jeg købte en kombi billet, så jeg skulle med 'regnskovs-kabelbanen' tilbage mod Cairns. Det sidste stykke bliver man så kørt i en shuttle-bus. Tog-turen fra Cairns tager 1t og 45m. og det er en rigtig fed tur. Den går igennem 15 tunneller, der blev hugget ud i hånden i slutningen af 1800-tallet, og over flere spektakulære broer. Vi gjorde et lille holdt ved Barron Falls, så vi lige kunne komme ud og se det flotte vandfald. Sjovt nok (ha-ha!) så skal det tyske par der sad overfor mig i toget, hjem på samme dag - og med de samme fly via Darwin, Singapore og London som jeg... det er da en lille verden!

I Kuranda gik jeg en tur i den lille landsby, og kunne atter more over de "spiritus-drive-in's" de har i Australien. Jeg tror faktisk ikke jeg har nævnt det før, så her kommer det : Alkohol kan kun købes på steder med licens som f.eks. restauranter og barer. Når det så kommer til supermarkeder, har ca. halvdelen af butikkerne i de store kæder som Woolworth, Coles og K-Mart en tilknyttet spiritus-biks. Al øl, vin og spiritus skal så købes og betales i denne afdeling, før man kan gå tilbage til det almindelige supermarked. Derudover har de en masse 'Bottle-shops' som bedst kan sammenlignes med Systembolaget i Sverige. Mange af dem er 'drive-in', hvor man i bedste McDonalds stil kører igennem og køber sin alkohol... uden at forlade bilen! Hmmm... :-)

Turen ned med kabelbanen var slet ikke så slem som jeg havde frygtet. Der er to 'stationer' hvor man kan stå af undervejs, den første ved Barron Falls - den anden ved en trægangbro midt i regnskoven. Alt i alt tog turen med kabelbanen et par timer med de afbræk undervejs. Den ventende shuttle-bus fik hurtigt kørt mig det sidste stykke tilbage til Cairns.

Du kan se lidt video fra turen med kabelbanen her: http://www.youtube.com/watch?v=hi6vy_aVjwU

Mandag så jeg Oscar showet på Bohemia sammen med Alice fra Irland, og senere var vi i biffen og se "He's just not than into you". Jeg troede egentlig det var en rigtig tøsefilm (ikke at det nødvendigvis generer mig), men den viste sig faktisk at være både rigtig sjov og spændende... :-)

Nu skal jeg i seng, for i morgen tidlig begynder rejsen hjem til Danmark...

mandag den 16. februar 2009

Rocky>Townsville

Efter 4 dages 'slapper-ferie' i Rockhampton var det tid til at komme længere nord på. Torsdag formiddag pakkede jeg derfor bilen og kørte først til Sarina og derefter til Mackay. Der er ikke det store at berette om fra disse byer... men jeg fricampede i Mackay - og det var da gratis! Fredag kørte jeg så videre til Airlie Beach og indlogerede mig på Seabreeze Caravan Park. Jeg ved ikke om det er den stærke konkurrence i området eller hvad, men det kostede kun 10 A$ pr. nat (ca. 38 kr.) og ikke de 'sædvanlige' 100 kr. som campingpladserne tager.

De var endda villige nok til at give mig en masse råd ang. sejlture til Whitsundays, noget jeg havde glædet mig meget til. Jeg endte med at købe en tur med 'Voyager' - og prisen var kun 95 A$ (ca. 370 kr.) med studierabat - en besparelse på 140 kr. ift. normalprisen! :-)

Om aftenen spiste jeg på Paddy Shenanigans, før jeg kørte en tur til Shute Harbour ca. 10 km. fra Airlie. Jeg gik også en aftentur til Abel Point Marina, ikke langt fra campingspladsen.

Lørdag morgen blev jeg hentet af shuttle bussen og kørt ned til havnen. Turen med 'Voyager' startede med et besøg på Hook Island. Her så vi det gamle undervands observatorie, men vinduerne er simpelthen så små og beskidte at man intet kunne se! Der var også fodring af fisk, før vi gik op til øens lille resort. Herfra kunne man snorkle, og se koralrev direkte fra stranden - men pga. al den regn der er faldet i den seneste tid, så er der ikke optimale omstændigheder for snorkling. Jeg valgte derfor en svalende dukkert i poolen, for det er edder-banke-mig varmt! Ligesom ved Lady Musgrave Island var jeg også på en tur langs revet med en mini 'u-båd', men igen var korallerne ikke helt så flotte. Det skyldes dog uden tvivl vind og strøm, for jeg har set fantastiske billeder fra revet ved Hook Island.

Videre med 'Voyager' hvor vi fik serveret en lækker frokost buffet ombord, og der var ingen problemer med at spise sig mæt i stegt kylling, pasta og salat. Vi ankom til Whitsunday Island, der er den største af de 74 øer tilhørende 'The Whitsundays'. Mest kendt er Whitehaven Beach, og vi blev sat i land direkte på stranden. Indrømmet, den så sgu' ikke ligefrem ud som på billederne. Stranden er kendt for sit fantastiske hvide sand der næsten udelukkende består af silika, men den dag var der nu også en masse blade og grene på stranden. Selvfølgelig atter pga. vejret, men det gør nu at oplevelsen bliver noget bob-bob. Jeg har derfor inkluderet et par 'pæne' billeder fra nettet i fotoalbummet.

Vi sejlede fra Whitehaven, og på vejen blev vi budt på FFF ('fucking frisk frugt' for de ikke-indviede :-) Vores sidste stop var på Daydream Island, hvor der er en fed stor pool, god snorkling på stranden - og en sjov 19 hullers minigolfbane, med temaer fra hele Australien...

Ved 6-tiden var vi så tilbage i havnen igen, og alt i alt fik jeg god valuta for pengene. Turen var rimelig billig, og vejret kan man jo af gode grunde ikke gøre så meget ved. Men jeg er nu glad for min tur til Lady Musgrave Island, der alt i alt var noget federe. Søndag morgen kørte jeg så fra Airlie Beach, og første stop var i Bowen hvor jeg så den 'store mango'! :-)

Videre mod Ayr, men nu begyndte problemerne at melde sig. Der har jo været store oversvømmelser i området, og da det er fortsat med at regne, så har vandet efterhånden ikke flere steder at løbe hen. Mange steder var der derfor vand på vejen, og lidt før byen Ayr gik det helt i stå. Jeg måtte vente i et par timer, imens biler langsomt passerede et bestemt stykke. Da jeg passerede var vandstanden 46 cm. på vejbanen, så kun 'store' biler med tilpas frihøjde fik lov til at fortsætte. Resten måtte bare vente på at tidevandet - og dermed vandstanden - faldt igen! Det var egentlig min mening at jeg ville have cruiset lidt rundt i Ayr, men pga. regnen synes jeg det var smartere at komme videre nordpå.

Du kan se lidt video fra min 'vandgang' her : http://www.youtube.com/watch?v=PupSJx-zDZ8

Jeg kom til Townsville uden de store yderligere problemer, og besluttede at indlogere mig på Reef Lodge Backpackers midt i byen. Det er stadig for varmt til at sove i bilen, og det eneste jeg kunne tænke på... var aircon! Jeg kørte lidt rundt i byen, og fik mig en dukkert på 'The Strand' hvor man har bygget et gratis vandland. Samme sted var der også lavet et svømme-sikkert område, hvor de farlige 'stinger' brandmænd ikke kan komme ind.

Tidlig mandag morgen tog jeg så færgen til Magnetic Island. På den lille ø ikke langt fra Townsville kan man leje en af de små 'moke' biler, men da jeg jo allerede lejer én bil i øjeblikket, valgte jeg istedet at købe et dagskort til bussen for bare 25 kr. Færgen ligger til i den (relativt) nye marina ved Nelly Bay, og det er her man finder øens (få!) butikker, posthus, bank m.m. Jeg startede med at tage ned til Picnic Bay, og derefter til Horseshoe Bay. Her var jeg i vandet og gik en lang tur på stranden. Dog ikke helt over til Radical Bay hvor man kan være heldig og se koalaer, men dem har jeg jo efterhånden også set nogle gange. Jeg tog til Arcadia og Alma Bay som sidste stop, før jeg tog bus og færge tilbage til Townsville. Jeg er glad for at have set Magnetic Island, men den kommer ikke ind højest på min personlige ø-liste! Den har iøvrigt fået sit navn, fordi kaptajn Cooks kompas opførte sig underligt da han var i området. Senere undersøgelser har dog fastslået, at der ikke er noget magnetisk ved øen... udover den åbenlyse tiltrækning øen har på backpackere! :-)

På vejen hjem stoppede jeg ved 'Reef HQ', der er et kæmpestort akvarium i Townsville. Her kan man se et levende koralrev, en masse fisk og skaldyr, samt en tunnel under vandet. Det har jeg nu efterhånden prøvet et par gange, men det er et fedt tvist med revet - og de mange flotte koraller!

I morgen tidlig går turen så videre mod nord. De første stop (hvis jeg altså kommer helskindet forbi Ingham, hvor de værste oversvømmelser er) bliver nok Mission Beach og Tully... og derefter skulle der være rimelig fri bane til Cairns. Jeg håber også at komme nord for Cairns til Daintree og Port Douglass, men nu må vi se...

onsdag den 11. februar 2009

Tin Can Bay>Rocky

Onsdag morgen kørte jeg fra Tin Can Bay til Maryborough, fødeby for PL Travers der skrev historien om den fantastiske barnepige 'Mary Poppins' - senere udøliggjort af Disney og Julie Andrews. Forfatteren har helt sikkert fået inspiration fra sin fødeby da hun skrev historien, for mange af de ting og steder i 'Mary Poppins' er let at genkende i Maryborough.

Byen er selvfølgelig stolt af sit berømte 'bysbarn', og der er rejst en statue af Mary Poppins (men ikke af PL Travers!) ud for sidstnævntes fødested, og på turistkontoret vanker der en lille gave, hvis ens navn er Mary eller en variant heraf. Det er ok markedsføring synes jeg :-)

Der er nogle pæne gamle bygninger - inkl. byens rådhus, men så er der vist heller ikke mere at komme efter i Maryborough. Videre til byen Childers, der ligesom Maryborough ligger et lille stykke fra kysten. Childers er (desværre) mest 'kendt' for en frygtelig brand på et hostel tilbage i år 2000 - hvor 15 backpackere omkom. Der er bygget et mindesmærke ikke langt fra stedet hvor 'Palace Backpackers Hostel' lå, og det er fyldt med ting og sager fra de omkomne. Mange af backpackerne arbejdede på de omkringliggende sukkerrørs-plantager, og havde derfor sat deres præg på lokalområdet...

Dagen efter kørte jeg til Bundaberg, der er den største by i området. Den ligger ned til Burnett floden, men der er dog ikke så mange turistting der kan trække folk til. Største attraktion er romfabrikken, men jeg synes ikke det er så fedt med en rundvisning der inkluderer adskillige drinks... hvorefter man jo så skal køre væk fra stedet i sin bil. Dels har jeg nul-tolerance overfor spritkørsel, og jeg synes iøvrigt også at jeg allerede har haft mere end rigelig kontakt med det australske politi... :-)

Jeg var nogle timer på en netcafé, og så flere af kirkerne i byen foruden det flotte postkontor. Jeg havde overvejet at tage ud og se Mon Repos øst for Bundaberg, for her kan man nemlig opleve havskildpadder komme op på stranden og lægge æg. Men de foregående 4 dage var der kun kommet én skildpadde ind (en af aftenerne!) selvom det faktisk er sæson lige nu. Jeg har jo også set det sammen med Camilla på Borneo, så jeg droppede tanken igen. Jeg fricampede under buerne på 'Burnett Bridge' - lige ved flodbredden. Gratis... og med den mest fantastiske placering i hele byen! Jeg kørte forbi den tønde-formede fabrik der producerer ingefær-øl, før jeg kørte til Bundabergs jernbanemuseum. Det er kun åbent 3 dage om ugen, og er som mange steder drevet helt på frivillig basis uden nogen støtte.

Jeg var den første besøgende i over en uge, så den gamle gnark der passede stedet, viste mig begejstret rundt i over 2 timer - og så stort er museet heller ikke! Men det interesserer jo (også) mig, så det var fedt at høre alle hans fortællinger. Man har kun 6-7 togvogne, men til gengæld en masse udstyr og en del bygninger. Jeg fik også set det ultramoderne 'Tilt Train' - der kører mellem Brisbane og Cairns - passere. Ligesom sit britiske søster-tog kan toget hælde til begge sider, og kan derfor køre med en højere hastighed end normalt. Noget 'bullet train' er det dog langt fra, med en max. hastighed på ca. 160 km/t. - men det er meget hernede! :-)

Jeg fortsatte til Agnes Water og 'Town of 1770'. Sidstnævnte har fået sit navn efter det årstal hvor kaptajn Cook satte fødderne på kysten, der her kaldes 'Capricorn Coast'. Den har fået sit navn efter Stenbukkens vendekreds der løber igennem Rockhampton længere nordpå - på 23,27 grader sydlig bredde. En 'vendekreds' er den linie hvor solen kan stå højest på himlen (i zenit), og findes derfor både på den nordlige og den sydlige halvkugle. Da linierne kører igennem to af himlens stjernetegn, har de fået deres navn efter dem - hhv. Stenbukken i syd og Krebsen i nord.

'Town of 1770' kan dog på ingen måde kaldes en by, og består reelt kun af en lille havn, og så en samling huse rundt i området. Agnes Water er lidt mere en by, og der findes her et lille shoppingcenter med købmand, frisør, turistkontor og et par restauranter. Jeg var nede på Agnes Water Beach, men da de anbefaler at man har en såkaldt 'stinger suit' på når man bader, valgte jeg bare at sidde på stranden og nyde det. Sådan er dragt minder meget om den våddragt dykkere bruger, og den beskytter én mod de dødfarlige 'box jelly fish'. Disse gobler kan blive op til 3m. store, og de stik man får kan gøre frygteligt ondt. Endnu værre, er dog den kun 1-2 cm. store 'irukandji' - som desværre medfører en hel del dødsfald hvert eneste år. Jeg overnattede på Workmans Beach Camping Area, der er del af en lokal 'nationalpark' som kommunen styrer. Egentlig skulle der komme en ranger og samle gebyret for overnatningen ind (20 kr.) men det skete nu aldrig...

Lørdag morgen kørte jeg til 'Town of 1770' hvorfra jeg skulle på bådtur til GREAT BARRIER REEF! Noget jeg har glædet mig meget til. Situationen nordpå taget i betragtning, så synes jeg også det var bedst at få set revet, når jeg nu havde chancen. Turen jeg havde booket, var med 'Spirit of 1770' der på bare 75 min. skulle sejle os ud til revet ved Lady Musgrave Island. Det viste sig dog at tage lidt over 2 timer i stedet, for der var høje bølger på vejen. Det betød at ca. 75% af passagererne fik 'snakket i den store mikrofon'... men dog ikke undertegnede. Skibet hakkede sig nemlig mest vej op og ned, og det er de sidelæns rulninger jeg normalt ikke er så glad for. Vi ankom til en fastankret ponton ved øen, og så snart folk fik (rimelig) fast grund under fødderne, gik søsygen hurtigt over igen.

Lady Musgrave Island er en koral-ø der er omgivet af rev. Det skaber ved lavvande (som det var, da jeg var dér) en lagune... med det mest fantastiske turkisblå vand. Jeg tog med en båd ind til øen, og man kunne se det flotte rev og de mange farvestrålende fisk via bådens glasgulv. Inde på øen fik vi en rundvisning i skoven, og det er altså sjovt at tænke på hvor stærk naturen er. Man har en ø der kun består af koral, sandet samler sig på øen og små beplantninger begynder at dukke op. Når de dør bliver de til kompost og dermed jord, og på den måde bliver der grobund for større og større træer. Så kommer fuglene (og dem er der MANGE af på øen) og alt det andet dyreliv der så følger med. På stranden så vi mange spor efter æg-læggende skildpadder, og eftersom der ikke er nogen rovdyr på øen, bygger fuglene deres reder direkte på den bløde jord... fantastisk! :-)

Tilbage på ponton'en var jeg med en 'undervandbåd' rundt ved revet. Det er reelt bare en almindelig båd, men midterdelen er forsænket og udstyret med vinduer på begge sider, så man sidder ca. 1½ m. under havoverfladen med et flot syn. Fordi det var lavvandet, betød det at vi ofte sejlede langs med revet, og man kunne derfor se ind på det fra siden og ikke kun ned. Det er det første sted, hvor jeg har oplevet så mange forskellige typer koral... og i så mange farver! Der var hvid, gul, orange, rød, lilla, brun, blå, grøn og sort koral - og det var helt fantastisk! Jeg tog selvfølgelig en hel del billeder, men kunne godt have brugt Roberts undervanskamera, da jeg senere snorklede. Der er ingen 'stingere' inde i lagunen, så man kan godt svømme og snorkle rundt uden dragt, og der var også mange dykkere på både ind- og udvendig side af revet. På mine ture så jeg en hel del skildpadder og padlede mig bogstavelig talt igennem horder af fisk. Jeg var ude og snorkle 3 gange i løbet af dagen - kun afbrudt af en særdeles lækker frokostbuffet. Jeg snakkede meget med en dansk familie fra Fredensborg, og faderen var da kommet sig så meget over sin søsyge på vej derud, at han fik gennemført sine to planlagte dyk i lagunen. Sidst på eftermiddagen sejlede vi så tilbage til byen, efter en helt fantastisk dag. Turen tilbage var slet ikke så slem som udturen... noget der glædede mange ombord :-)

Prisen på 575 kr. (640 kr. uden studierabat :-) er faktisk yderst rimelig, når man tænker på hvad jeg fik for pengene : Sejlturen frem og tilbage på katemaranen, morgenkaffe og stor lækker frokostbuffet, al det vand og solcreme (!) jeg kunne bruge i løbet af dagen, udflugt til øen, sejlture med hhv. glasbundsbåd og 'u-båd', fodring af fisk og fri brug af snorkeludstyr hele dagen! Det eneste der kostede ekstra var evt. dyk, og selv det var billigt (150 kr. for 2 dyk). Jeg har inkluderet et par luftfotos af lagunen, men har desværre ikke kunnet finde nogen i en ordentlig størrelse...

Jeg overnattede samme sted (og endnu engang gratis), før jeg søndag morgen kørte til Rockhampton. 'Rocky' som byen kaldes, har ikke meget at byde på for at være ærlig, men alligevel har jeg tilbragt nogle dage her. I øjeblikket har de nemlig to store problemer i Australien. Længere oppe nordpå er der masser af oversvømmelser, efter to cykloner var inde over i sidste uge. Normalt forsvinder vandet når cyklonen drager videre, men her er et kæmpe uvejr blevet liggende og pumper store mængder vand ud over det samme område. Byen Ingham har f.eks. fået 256 mm regn på ét døgn! Det er ca. 1/3 af hvad vi typisk får på et helt år i Danmark. Det betyder, at vejene mod Cairns (inkl. motorvejen) nord for Townsville er helt lukkede. Der er dog håb om, at regnen er på vej væk (faktisk på vej ned i hovedet på mig) - og så bliver det forhåbentlig muligt at komme videre nordpå.

Til gengæld mangler de så vand længere nede sydpå, hvor kæmpe skovbrande hærger i øjeblikket. Jeg ved ikke hvor mange billeder I ser herfra, men tv-stationerne sender nyheder døgnet rundt, og det er Australiens største katastrofe i moderne tid. Lige nu er ca. 180 døde, mange fanget i deres biler, mens de prøvede at flygte fra ilden. Det er forfærdeligt !!!

Så lige pt. holder jeg 'eksotisk' ferie på 'Motel Lodge' i Rockhampton ! ;-) Når jeg lukker øjnene, forestiller jeg mig at jeg befinder mig på en bounty ø ved Whitsundays... og det er måske også det tætteste jeg kommer på ? Det er da naturligvis pisse ærgeligt, men set i det store billede lige nu er det selvfølgelig uendeligt ligegyldigt! Jeg har også inkluderet et kort over Australien i fotoalbummet, så du kan se hvor hhv. problemerne og jeg er...