Tirsdag morgen forlod jeg Townsville og kørte videre nordpå. Første stop var i Tully, hvor jeg så den 'STORE' gummistøvle :-)
Den er præcis 7,9 m. høj - for det er lig med den mængde regn byen fik i året 1950, og det er stadig rekorden i Australien! Gummistøvlen er endda hul, så man kan gå op ad en trappe og nyde udsigten. Overalt i området er der marker med sukkerrør, og man støder tit på skinnerne til de små tog, der i sæsonen bruges til at køre sukkerrørene i hus. I Mission Beach stødte jeg på endnu en 'stor' ting - nemlig en cassowary! En dag vender jeg tilbage, og så går jagten ind på alle de 'store' ting! :-)
Den er præcis 7,9 m. høj - for det er lig med den mængde regn byen fik i året 1950, og det er stadig rekorden i Australien! Gummistøvlen er endda hul, så man kan gå op ad en trappe og nyde udsigten. Overalt i området er der marker med sukkerrør, og man støder tit på skinnerne til de små tog, der i sæsonen bruges til at køre sukkerrørene i hus. I Mission Beach stødte jeg på endnu en 'stor' ting - nemlig en cassowary! En dag vender jeg tilbage, og så går jagten ind på alle de 'store' ting! :-)
Stranden i Mission Beach er ok, men ellers er stedet "bare" en samling af hostels, moteller, restauranter osv. - og meget mere er der ikke at komme efter. Det er 'stinger' sæson i øjeblikket, så her på stranden (og mange andre steder langs østkysten) kan man finde rør indeholdende flasker med eddike. Det er det bedste man umiddelbart kan smøre på, hvis man bliver stukket af disse farlige 'brandmænd'. Det luftede en smule denne dag, så jeg besluttede at fricampe i bilen. Det blev en lang (og meget varm) nat!
Onsdag morgen kørte jeg videre til Innisfail, og indlogerede mig på Moondarra Motel. Et fint sted med pool, tv... og aircon! Innisfail var et positivt bekendtskab med en hyggelig bykerne og en charmerende lille havn og marina. Fiskerflåden så slidt ud, men hele området havde en vis charme. Jeg blev klippet (hvilket var tiltrængt!) og gik rundt i den hyggelige by.
Torsdag kørte jeg de sidste 90 km. til Cairns. På vejen passerede jeg en del bjerge, bla. det knapt 1000 m. høje 'Pyramide' bjerg. Det var meningen, at jeg kun lige ville stoppe og få frokost i Cairns, men da jeg så lagunen nede ved Esplanaden, så måtte jeg bare have en dukkert! Lagunen ligger lige ned til vandet - midt i byen - og byder på flere pools, sand og græsplæner. Det var stinkende varmt, men jeg tog kun en kort dukkert pga. solen, men kunne så køre videre dejligt opfrisket. På vej ud af byen så jeg den 'store' Kaptajn Cook - selvom jeg nu personligt synes han mere ligner en blanding af Hitler og Lord Nelson ???
Jeg kørte videre op til Port Douglas, men udover en masse souvenirbutikker var der ikke meget af interesse. Det samme kan bestemt siges om Daintree Village, der udelukkende består af et par butikker og et lukket posthus. Jeg tog den lille træk-færge over Daintree River - selvom prisen på 75 kr. for en returbillet virker som ren optrækkeri - for en bare 2 minutters tur!
Jeg kørte videre op af Daintree kysten (der også kaldes Cassowary Coast) og stoppede ved et par udsigtspunkter. Bevares - det var pænt, men så heller ikke mere. Jeg overnattede på Crocodylus Village der er et øko-sted midt ude i junglen. Nord for floden er der ikke længere 'fast' elektricitet så strømmen kommer fra generatorer. Det betyder at der ikke findes aircon, så en fane i loftet måtte gøre det. Jeg betalte kun 75 kr. for overnatningen, for det var på en sovesal - men dog med mig som eneste beboer! Køkkenet var åbent i én time om aftenen og jeg fik en ganske udmærket lasagne. Klokken 23 blev generatoren slukket, og uden fanen blev der hurtigt lummert. Dog ikke så galt som i bilen, for hyttens sider bestod kun af noget grønt net, så luften kunne trænge igennem. Af samme grund var der heller ikke lås på døren - for andre ville jo nemt kunne snitte sig vej ind i hytten... hvis de ville. En lidt anderledes oplevelse for mig, men ok.
Fredag kørte jeg så videre op langs kysten til jeg kom til Cape Tribulation. Det er det nordligste punkt man kan komme i en 'almindelig' bil, for derfra er det grusvej og 4-hjuls træk for resten af pengene. Jeg var på et par af standene, og specielt Cow Bay var fin til mit behov. Jeg snuppede en overnatning mere på Crocodylus, og faldt i snak med et par søde spanske 'signoritas'. De skulle videre til New Zealand, så de fik set nogle billeder og fik et par (gode?) råd med på vejen...
Lørdag vendte jeg tilbage til Cains og tjekkede ind på Bohemia Central. Et lille værelse, men med både køleskab, fane og aircon! Stedet er super hyggeligt - med en pool, køkken, bbq, restaurant og internetcafé. Det er nu underligt, at det her sted bliver mit sidste hostel... hotel... motel... campingplads... tog... båd... bus... fly... lufthavn... ? og hvor jeg nu ellers har overnattet de sidste par år. Selvfølgelig bortset fra den allersidste nat, der bliver tilbragt ombord på en Airbus A380! Jeg kan godt mærke at mit 'grej' nu er temmelig slidt. Jeg er forundret over at min mobiloplader stadig virker - så vind og skæv den er, og min dagsrygsæk (der er så fuld af huller som en emmentaler) kan kun holde mine ting inde, fordi mit tykke regnslag ligger i bunden... og jeg har netop kasseret det sidste af mine elskede par 'Vietnam-shorts'. Nogle af mine t-shirts kan knapt holde sig sammen mere, og begge mine sandal-par er nu blevet lappet og syet et utal af gange, men kan kun knapt eksistere. Men mon ikke vi lige klarer turen hjem? :-)
Søndag morgen gik jeg de få hundrede meter ned til Cairns station, og gik ombord på Kuranda Scenic Railway toget... til netop Kuranda. Jeg købte en kombi billet, så jeg skulle med 'regnskovs-kabelbanen' tilbage mod Cairns. Det sidste stykke bliver man så kørt i en shuttle-bus. Tog-turen fra Cairns tager 1t og 45m. og det er en rigtig fed tur. Den går igennem 15 tunneller, der blev hugget ud i hånden i slutningen af 1800-tallet, og over flere spektakulære broer. Vi gjorde et lille holdt ved Barron Falls, så vi lige kunne komme ud og se det flotte vandfald. Sjovt nok (ha-ha!) så skal det tyske par der sad overfor mig i toget, hjem på samme dag - og med de samme fly via Darwin, Singapore og London som jeg... det er da en lille verden!
I Kuranda gik jeg en tur i den lille landsby, og kunne atter more over de "spiritus-drive-in's" de har i Australien. Jeg tror faktisk ikke jeg har nævnt det før, så her kommer det : Alkohol kan kun købes på steder med licens som f.eks. restauranter og barer. Når det så kommer til supermarkeder, har ca. halvdelen af butikkerne i de store kæder som Woolworth, Coles og K-Mart en tilknyttet spiritus-biks. Al øl, vin og spiritus skal så købes og betales i denne afdeling, før man kan gå tilbage til det almindelige supermarked. Derudover har de en masse 'Bottle-shops' som bedst kan sammenlignes med Systembolaget i Sverige. Mange af dem er 'drive-in', hvor man i bedste McDonalds stil kører igennem og køber sin alkohol... uden at forlade bilen! Hmmm... :-)
Turen ned med kabelbanen var slet ikke så slem som jeg havde frygtet. Der er to 'stationer' hvor man kan stå af undervejs, den første ved Barron Falls - den anden ved en trægangbro midt i regnskoven. Alt i alt tog turen med kabelbanen et par timer med de afbræk undervejs. Den ventende shuttle-bus fik hurtigt kørt mig det sidste stykke tilbage til Cairns.
Du kan se lidt video fra turen med kabelbanen her: http://www.youtube.com/watch?v=hi6vy_aVjwU
Mandag så jeg Oscar showet på Bohemia sammen med Alice fra Irland, og senere var vi i biffen og se "He's just not than into you". Jeg troede egentlig det var en rigtig tøsefilm (ikke at det nødvendigvis generer mig), men den viste sig faktisk at være både rigtig sjov og spændende... :-)
Nu skal jeg i seng, for i morgen tidlig begynder rejsen hjem til Danmark...