Jeg tilbragte en nat mere ved Moreton Bay, og om lørdagen kørte jeg
rundt i området. Jeg fik vasket tøj i Margate (tiltrængt!) og satte
kursen nordpå. Første stop var ved Glass House Mountains Lookout. Herfra
har man et flot udsyn over bjergene, men desværre var vejret ikke det allerbedste. Jeg stoppede og fik frokost i den
lille by midt imellem bjergene, selvom 'by' og 'by'... :-)
Hele området omkring Glass House Mountains er nationalpark, så det er
forbudt at fricampe - hvilket også inkluderer at overnatte i biler, og
der er store bøder hvis man bliver opdaget! Så jeg måtte tage en nat på
Glass House Mountain Caravan Park, som bare ikke var de 100 kr. værd!
Det var så heller ikke godt for humøret, at bilen ikke kunne starte
næste morgen, selvom det dog var helt min egen skyld. Min campervan er
udstyret med 2 batterier, og køleskabet samt dvd-afspilleren kører på et
separat batteri placeret bagerst i kabinen. Men jeg faldt desværre i
søvn med blæseren kørende og læselyset tændt, og begge de ting er
forbundet med bilens 'normale' startbatteri - og den omgang kunne det
altså ikke klare en hel nat. Heldigvis var der en rar mand på
campingpladsen med startkabler, og snart efter kunne jeg trille videre... en erfaring rigere! :-)
Et af de steder jeg vidste jeg bare måtte se hernede - er Australia Zoo.
Den er ejet af Steve 'Crocodile Hunter' Irwin og hans kone Terry, og
hun kører nu stedet videre efter Steve's død i september 2006. Det
minder ikke meget om en zoo, og de fleste steder går man simpelthen
rundt mellem dyrerne. Man kan købe specielt foder til mange af dyrene,
så jeg skulle selvfølgelig prøve at fodre en kænguru. Der er en flot ny
'Syd-øst Asien' afdeling med bla. elefanter og tigre - og de er
selvfølgelig lukket forsvarligt inde! Der er mange steder hvor man kan
mindes 'krokodille jægeren' og det kan godt virke liiiidt meget
kommercielt engang imellem, men man må ikke undervurdere hvad han har
gjort for Australiens dyr. En ting er hans mange tv-shows på f.eks.
Animal Planet, men hans zoo er egentlig et dyrehospital startet af hans
forældre, og som han og Terry har videreudviklet. Mange af parkens dyr
er kommet dertil, fordi de enten er blevet reddet fra en tilværelse som 'kæledyr' eller fordi de er kommet til skade. Udover zoo'en
var han også meget aktiv i at redde et stort område i den nordlige del
af landet, som er alvorligt truet pga. minedrift. Området er nu blevet
købt af regeringen... og områdets navn? Steve Irwin Wildlife Reserve! Se mere på http://www.savestevesplace.com
Den 40 km. vej fra motorvejen ind til Australia Zoo hedder nu Steve
Irwin Way - og sådan kan man blive ved. Men personligt synes jeg, at han
har fortjent det! Under alle omstændigheder er hans zoo et anderledes
og fantastisk sted. Der er et wildlife show flere gange dagligt på det
store 'Crocoseum' stadion midt i parken, og det lever fint op til
stedets motto : "Bevarelse gennem oplysning". Man lærer hvordan man kan
(og skal!) undgå krokodiller i det fri, hvordan man kan hjælpe koalaerne
og hvad man gør hvis man f.eks. rammer en kænguru med sin bil.
Selvfølgelig medvirker der en masse dyr i showet der varer ca. 45 min.
Personligt var mine favoritter nok kænguruerne, komodo varanerne... og
så elefanterne (som jeg jo altså altid har haft et blødt punkt for :-)
Efter en skøn dag kørte jeg til Sunshine Beach, hvor jeg overnattede på
en parkeringsplads lige ved vandet, kun få km. fra Noosa. Jeg har ikke
set en eneste kamp i årets NFL turnering (amerikansk fodbold), men
SuperBowl ville jeg fand'me se! Der var dog ikke en eneste af caféerne i
byen der viste den (eller for den sags skyld kunne tage den), så jeg
endte med at sidde 4 timer på den 'amerikanske ambassade' bedre kendt
som McDonalds. Her så jeg en af de bedste SuperBowls jeg nogensinde har
set! Jeg havde det noget underligt, for den umulige situation var
opstået : Jeg holdt jo faktisk med begge hold! Dilemmaet blev dog
heldigvis løst ved en afsindig spændende kamp, hvor Pittsburgh Steelers
vandt knebent i sidste øjeblik...
Derefter var jeg en tur på stranden og forsøgte at finde rundt i byen.
Noosa består bla. (og listen er IKKE komplet) af Noosa Head, Noosa
Sound, Noosa Junction, Noosa Marina og Noosaville... og det hele er
ganske enkelt forbundet med rundkørsler (uden skilte). Pyha, det hele
blev lidt for meget, så sidst på eftermiddagen kørte jeg videre nordpå
til Rainbow Beach. Først havde jeg dog booket en tur til Fraser Island
dagen efter. Egentlig var det min mening, at jeg ville på en 2-3 dages
tur, men da vejrudsigten lød på regn, regn... og regn - besluttede jeg
mig i stedet for en lang 1-dags tur, for jeg ville på Fraser Island -
regn eller ej. På vejen til Rainbow Beach stoppede jeg ved Mt.
Tinbeerwah, og kravlede det sidste stykke op til toppen. Herfra har man
en fantastisk udsigt over hele området.
Du kan se lidt video fra Mt. Tinbeerwah her : http://www.youtube.com/watch?v=L-6kG6oCH6o
Ved Rainbow Beach overnattede jeg igen på en parkeringsplads lige ved
vandet, og som mange andre steder var der både toiletter og mulighed for
et bad. Jeg var selvfølgelig ikke den eneste der benyttede den
mulighed, og det giver jo en ekstra følelse af sikkerhed, at der holder flere
campere side om sde. Ikke fordi jeg er det mindste nervøs, men
selvfølgelig hellere det - end f.eks. at parkere alene et sted i en stor
mørk skov! :-)
Tirsdag morgen kl. 7.45 blev jeg samlet op i en oversize 4-hjulstrækker
bus! Vi kørte ned til Inskip Point, hvor vi tog en lille 'barge' færge
over "Great Sandy Strait" til Fraser Island. Turen tager blot 10 min. -
men så kunne man da lige nå at hilse på andre turdeltagere.
Fraser Island er verdens største sand-ø med en længde på over 120 km.
Der er en lille smule naturligt opstået klippe på øen, men ellers er det
sandklitter over det hele. Det betyder dog ikke at øen er en gold
ørken, snarere tværtimod. Der er masser af vegetation, og det er bla.
det eneste sted i verden man finder regnskov... i sand. Der er kun
sandveje på øen, og alle køretøjer skal være 4-hjuls trukne, hvilket var
grunden til at jeg ikke kunne tage min egen bil med derover. Vi kørte
på stranden op til Eurong Beach Resort hvor vi fik morgenkaffe, før vi
fortsatte videre op nordpå. På vejen stoppede vi flere gange for at se forskellige dyr, før vi nåede
til vraget af 'Maheno'. Den strandede på øen tilbage i 1935, og det var
en god lejlighed til at tage et par sort/hvide billeder. Det ser altid
noget mere dramatisk ud, og det virkede meget passende til stedet.
Vi stoppede ved 'The Pinnacles' hvor man kan se de mange forskellige
farver sandet har, før vi gik en tur ved Eli Creek. Det er en
ferskvands-å der ender ude i havet, og vandet er ganske enkelt
fantastisk klart og rent. Vi gik også en tur langs regnskoven ved
Wanggoolba Creek, og så den gamle Central Forestry Station, hvor de ca.
300 skovarbejdere boede, dengang der blev drevet skovdrift på øen. Idag er hele øen nationalpark og på UNESCO's liste over verdens kulturarv, som ét ud af blot seks
steder i Australien! Tilbage i Eurong spiste vi frokost på resortet, og
ved buffetten fik vi god valuta for vores penge - turen kostede nemlig
ca. 600 kr.
Sidste stop var ved Lake McKenzie, der (naturligvis) er en
ferskvands-sø. Det er meget underligt at bade i 'postevand' - og søen er
et helt naturligt samlingssted for turister og backpackere på øen. Jeg
har aldrig oplevet så fint, hvidt og blødt sand som her, men da vejret
jo ikke ligefrem var helt med os den dag, har jeg inkluderet et par
billeder fra nettet, der viser hvordan der kan se ud :-)
På vejen tilbage så vi et par af de dingoer der færdes relativt frit på
øen. For nogle år siden var der en dreng på øen som blev bidt (og døde),
og dér jagtede og skød man en del af øens dingoer - men der er stadig
ca. 100 tilbage. Man bliver advaret mod dem overalt, og det er da også
både vilde og potentielt livsfarlige dyr. Tilbage i Rainbow Beach
snakkede jeg lidt mere med en virkelig sød hollandsk pige fra turen! Jeg
ved ikke hvad der er med mig og piger fra England & Holland, men
desværre var hun på vej sydpå... og det er jeg jo ikke. Sidst på aftenen kørte jeg derfor til Tin Can Bay, hvor jeg endnu engang fricampede under stjernerne...