onsdag den 11. februar 2009

Tin Can Bay>Rocky

Onsdag morgen kørte jeg fra Tin Can Bay til Maryborough, fødeby for PL Travers der skrev historien om den fantastiske barnepige 'Mary Poppins' - senere udøliggjort af Disney og Julie Andrews. Forfatteren har helt sikkert fået inspiration fra sin fødeby da hun skrev historien, for mange af de ting og steder i 'Mary Poppins' er let at genkende i Maryborough.

Byen er selvfølgelig stolt af sit berømte 'bysbarn', og der er rejst en statue af Mary Poppins (men ikke af PL Travers!) ud for sidstnævntes fødested, og på turistkontoret vanker der en lille gave, hvis ens navn er Mary eller en variant heraf. Det er ok markedsføring synes jeg :-)

Der er nogle pæne gamle bygninger - inkl. byens rådhus, men så er der vist heller ikke mere at komme efter i Maryborough. Videre til byen Childers, der ligesom Maryborough ligger et lille stykke fra kysten. Childers er (desværre) mest 'kendt' for en frygtelig brand på et hostel tilbage i år 2000 - hvor 15 backpackere omkom. Der er bygget et mindesmærke ikke langt fra stedet hvor 'Palace Backpackers Hostel' lå, og det er fyldt med ting og sager fra de omkomne. Mange af backpackerne arbejdede på de omkringliggende sukkerrørs-plantager, og havde derfor sat deres præg på lokalområdet...

Dagen efter kørte jeg til Bundaberg, der er den største by i området. Den ligger ned til Burnett floden, men der er dog ikke så mange turistting der kan trække folk til. Største attraktion er romfabrikken, men jeg synes ikke det er så fedt med en rundvisning der inkluderer adskillige drinks... hvorefter man jo så skal køre væk fra stedet i sin bil. Dels har jeg nul-tolerance overfor spritkørsel, og jeg synes iøvrigt også at jeg allerede har haft mere end rigelig kontakt med det australske politi... :-)

Jeg var nogle timer på en netcafé, og så flere af kirkerne i byen foruden det flotte postkontor. Jeg havde overvejet at tage ud og se Mon Repos øst for Bundaberg, for her kan man nemlig opleve havskildpadder komme op på stranden og lægge æg. Men de foregående 4 dage var der kun kommet én skildpadde ind (en af aftenerne!) selvom det faktisk er sæson lige nu. Jeg har jo også set det sammen med Camilla på Borneo, så jeg droppede tanken igen. Jeg fricampede under buerne på 'Burnett Bridge' - lige ved flodbredden. Gratis... og med den mest fantastiske placering i hele byen! Jeg kørte forbi den tønde-formede fabrik der producerer ingefær-øl, før jeg kørte til Bundabergs jernbanemuseum. Det er kun åbent 3 dage om ugen, og er som mange steder drevet helt på frivillig basis uden nogen støtte.

Jeg var den første besøgende i over en uge, så den gamle gnark der passede stedet, viste mig begejstret rundt i over 2 timer - og så stort er museet heller ikke! Men det interesserer jo (også) mig, så det var fedt at høre alle hans fortællinger. Man har kun 6-7 togvogne, men til gengæld en masse udstyr og en del bygninger. Jeg fik også set det ultramoderne 'Tilt Train' - der kører mellem Brisbane og Cairns - passere. Ligesom sit britiske søster-tog kan toget hælde til begge sider, og kan derfor køre med en højere hastighed end normalt. Noget 'bullet train' er det dog langt fra, med en max. hastighed på ca. 160 km/t. - men det er meget hernede! :-)

Jeg fortsatte til Agnes Water og 'Town of 1770'. Sidstnævnte har fået sit navn efter det årstal hvor kaptajn Cook satte fødderne på kysten, der her kaldes 'Capricorn Coast'. Den har fået sit navn efter Stenbukkens vendekreds der løber igennem Rockhampton længere nordpå - på 23,27 grader sydlig bredde. En 'vendekreds' er den linie hvor solen kan stå højest på himlen (i zenit), og findes derfor både på den nordlige og den sydlige halvkugle. Da linierne kører igennem to af himlens stjernetegn, har de fået deres navn efter dem - hhv. Stenbukken i syd og Krebsen i nord.

'Town of 1770' kan dog på ingen måde kaldes en by, og består reelt kun af en lille havn, og så en samling huse rundt i området. Agnes Water er lidt mere en by, og der findes her et lille shoppingcenter med købmand, frisør, turistkontor og et par restauranter. Jeg var nede på Agnes Water Beach, men da de anbefaler at man har en såkaldt 'stinger suit' på når man bader, valgte jeg bare at sidde på stranden og nyde det. Sådan er dragt minder meget om den våddragt dykkere bruger, og den beskytter én mod de dødfarlige 'box jelly fish'. Disse gobler kan blive op til 3m. store, og de stik man får kan gøre frygteligt ondt. Endnu værre, er dog den kun 1-2 cm. store 'irukandji' - som desværre medfører en hel del dødsfald hvert eneste år. Jeg overnattede på Workmans Beach Camping Area, der er del af en lokal 'nationalpark' som kommunen styrer. Egentlig skulle der komme en ranger og samle gebyret for overnatningen ind (20 kr.) men det skete nu aldrig...

Lørdag morgen kørte jeg til 'Town of 1770' hvorfra jeg skulle på bådtur til GREAT BARRIER REEF! Noget jeg har glædet mig meget til. Situationen nordpå taget i betragtning, så synes jeg også det var bedst at få set revet, når jeg nu havde chancen. Turen jeg havde booket, var med 'Spirit of 1770' der på bare 75 min. skulle sejle os ud til revet ved Lady Musgrave Island. Det viste sig dog at tage lidt over 2 timer i stedet, for der var høje bølger på vejen. Det betød at ca. 75% af passagererne fik 'snakket i den store mikrofon'... men dog ikke undertegnede. Skibet hakkede sig nemlig mest vej op og ned, og det er de sidelæns rulninger jeg normalt ikke er så glad for. Vi ankom til en fastankret ponton ved øen, og så snart folk fik (rimelig) fast grund under fødderne, gik søsygen hurtigt over igen.

Lady Musgrave Island er en koral-ø der er omgivet af rev. Det skaber ved lavvande (som det var, da jeg var dér) en lagune... med det mest fantastiske turkisblå vand. Jeg tog med en båd ind til øen, og man kunne se det flotte rev og de mange farvestrålende fisk via bådens glasgulv. Inde på øen fik vi en rundvisning i skoven, og det er altså sjovt at tænke på hvor stærk naturen er. Man har en ø der kun består af koral, sandet samler sig på øen og små beplantninger begynder at dukke op. Når de dør bliver de til kompost og dermed jord, og på den måde bliver der grobund for større og større træer. Så kommer fuglene (og dem er der MANGE af på øen) og alt det andet dyreliv der så følger med. På stranden så vi mange spor efter æg-læggende skildpadder, og eftersom der ikke er nogen rovdyr på øen, bygger fuglene deres reder direkte på den bløde jord... fantastisk! :-)

Tilbage på ponton'en var jeg med en 'undervandbåd' rundt ved revet. Det er reelt bare en almindelig båd, men midterdelen er forsænket og udstyret med vinduer på begge sider, så man sidder ca. 1½ m. under havoverfladen med et flot syn. Fordi det var lavvandet, betød det at vi ofte sejlede langs med revet, og man kunne derfor se ind på det fra siden og ikke kun ned. Det er det første sted, hvor jeg har oplevet så mange forskellige typer koral... og i så mange farver! Der var hvid, gul, orange, rød, lilla, brun, blå, grøn og sort koral - og det var helt fantastisk! Jeg tog selvfølgelig en hel del billeder, men kunne godt have brugt Roberts undervanskamera, da jeg senere snorklede. Der er ingen 'stingere' inde i lagunen, så man kan godt svømme og snorkle rundt uden dragt, og der var også mange dykkere på både ind- og udvendig side af revet. På mine ture så jeg en hel del skildpadder og padlede mig bogstavelig talt igennem horder af fisk. Jeg var ude og snorkle 3 gange i løbet af dagen - kun afbrudt af en særdeles lækker frokostbuffet. Jeg snakkede meget med en dansk familie fra Fredensborg, og faderen var da kommet sig så meget over sin søsyge på vej derud, at han fik gennemført sine to planlagte dyk i lagunen. Sidst på eftermiddagen sejlede vi så tilbage til byen, efter en helt fantastisk dag. Turen tilbage var slet ikke så slem som udturen... noget der glædede mange ombord :-)

Prisen på 575 kr. (640 kr. uden studierabat :-) er faktisk yderst rimelig, når man tænker på hvad jeg fik for pengene : Sejlturen frem og tilbage på katemaranen, morgenkaffe og stor lækker frokostbuffet, al det vand og solcreme (!) jeg kunne bruge i løbet af dagen, udflugt til øen, sejlture med hhv. glasbundsbåd og 'u-båd', fodring af fisk og fri brug af snorkeludstyr hele dagen! Det eneste der kostede ekstra var evt. dyk, og selv det var billigt (150 kr. for 2 dyk). Jeg har inkluderet et par luftfotos af lagunen, men har desværre ikke kunnet finde nogen i en ordentlig størrelse...

Jeg overnattede samme sted (og endnu engang gratis), før jeg søndag morgen kørte til Rockhampton. 'Rocky' som byen kaldes, har ikke meget at byde på for at være ærlig, men alligevel har jeg tilbragt nogle dage her. I øjeblikket har de nemlig to store problemer i Australien. Længere oppe nordpå er der masser af oversvømmelser, efter to cykloner var inde over i sidste uge. Normalt forsvinder vandet når cyklonen drager videre, men her er et kæmpe uvejr blevet liggende og pumper store mængder vand ud over det samme område. Byen Ingham har f.eks. fået 256 mm regn på ét døgn! Det er ca. 1/3 af hvad vi typisk får på et helt år i Danmark. Det betyder, at vejene mod Cairns (inkl. motorvejen) nord for Townsville er helt lukkede. Der er dog håb om, at regnen er på vej væk (faktisk på vej ned i hovedet på mig) - og så bliver det forhåbentlig muligt at komme videre nordpå.

Til gengæld mangler de så vand længere nede sydpå, hvor kæmpe skovbrande hærger i øjeblikket. Jeg ved ikke hvor mange billeder I ser herfra, men tv-stationerne sender nyheder døgnet rundt, og det er Australiens største katastrofe i moderne tid. Lige nu er ca. 180 døde, mange fanget i deres biler, mens de prøvede at flygte fra ilden. Det er forfærdeligt !!!

Så lige pt. holder jeg 'eksotisk' ferie på 'Motel Lodge' i Rockhampton ! ;-) Når jeg lukker øjnene, forestiller jeg mig at jeg befinder mig på en bounty ø ved Whitsundays... og det er måske også det tætteste jeg kommer på ? Det er da naturligvis pisse ærgeligt, men set i det store billede lige nu er det selvfølgelig uendeligt ligegyldigt! Jeg har også inkluderet et kort over Australien i fotoalbummet, så du kan se hvor hhv. problemerne og jeg er...