mandag den 13. december 2010

London

Jeg havde givet min søster en tur til London i gave - bare hende og jeg. Torsdag d. 9. december fløj vi derfor med SAS til Heathrow. Vi tog metroen til stationen Swiss Cottage, og gik den korte vej til vores hotel - Best Western Swiss Cottage. Det er en gammel bygning, og værelset var da også rimelig slidt, men til gengæld var det stort!

Nu var vi jo selvfølgelig ikke kommet til London for at sidde på hotellet, så vi tog metroen ind til centrum. Vi startede på British Museum, hvor vi bla. så Rosetta stenen og den egyptiske samling. Jeg elsker et museum med gratis adgang - kultur af denne slags bør være gratis! Bagefter tog vi den lange gåtur ned ad Oxford Street, der var pyntet op til jul - selvom det faktisk var lidt mere dæmpet end jeg har oplevet tidligere år...

Vi var hjemme på hotellet og klæde om, og så gik turen mod Apollo Victoria teatret hvor vi hjemmefra havde booket billetter til Wicked (£24). Det var kun et par stop med metroen, men lige præcis på det tidspunkt var der helt nedbrud i systemet, så vi kom ingen vegne. Vi kom ud af toget og op til overfladen igen, men det viste sig (selvfølgelig) at være umuligt at få fat på en taxa. Det endte derfor med at vi måtte gå/småløbe hele vejen til teatret, hvilket gjorde at vi kom 5-10 min. for sent. Jeg er godt aldrig kommet for sent før, og vi fik ikke lov til at komme ind, før der var en naturlig pause i handligen efter ca. 25 min. Vi kunne se lidt via et gardin bagerst i salen, men der var hele tiden forstyrrelser - og Anne var næsten utrøstelig. Men vi havde også glædet os til at se denne forestilling. Da vi blev guidet ind på vores pladser kunne vi så se resten af forestillingen, og som altid i London var det en super opsætning! Men det havde selvfølgelig ødelagt meget for forståelsen, at vi havde misset så meget i starten.

Lektien : Tag altid hjemmefra i god tid (hvad vi egentlig havde gjort), og så læs en synopsis før forestillingen, så du ved hvad der foregår... hvis du kommer ind midt i forestillingen! :-)

Fredag morgen startede vi med at tage til Tate Modern. En flot bygning, men selve udstillingerne er ikke lige mig - det er sgu' lidt for moderne! Vi gik over Millennium Bridge, og endte på en lille pub hvor vi kunne få clubsandwiches og fish 'n' chips. Vi tog Dockland Light Rail ud til Greenwich. Vi gik igennem byen ud til Greenwich Park og op til Royal Observatory. Her så vi selve observatoriet og det tilhørende lille museum, før vi gik ud i gården og stod på selve NUL-meridianen. Meget sjovt og historisk sted. Vi var også inde i det nye Peter Harrison Planetarium der ligger samme sted. Det er ikke så stort som det i København, men absolut top-kvalivare. Vi så en lille film, og fik en gennemgang af nattehimlen på den store kuppel. Bestemt de 55 kr. værd det kostede! Det var blevet mørkt før vi satte kursen tilbage mod byen, så jeg kunne tage nogle pæne billeder af O2 Arena (tidl. Millennium Dome) der ligger i Docklands. Aftensmaden spiste vi på Pizza Hut!

Lørdag morgen tog vi til Leicester Square og besøgte deres 'Half price Ticket Booth'. Vi bestemte os for matiné billeter til "We Will Rock You" på Dominion Theatre (£33). Indrømmet, Queen musicalen stod ikke øverst på min liste, men ok.Vi gik ned til Trafalgar Square og via Whitehall ned til Themsen ved Parlamentet, Big Ben og London Eye. Om eftermiddagen var vi ved teatret og jeg indrømmer gerne at jeg havde taget fejl! Forestillingen var FANTASTISK, og der var en rigtig 'syng-med' stemning undervejs - eller det gjorde vi i hvert fald! :-)

Bagefter var vi helt høje, og prøvede faktisk i et par timer at få billetter til en aftenforestilling. Vi fik faktisk også billetter til Billy Elliot, men fortrød da der på billettene stod 'begrænset udsyn'. Til sidst blev det lidt et kapløb for at finde noget, men udvalget sådan en lørdag aften i december er noget begrænset, og der var ikke lige noget vi brændte for. I stedet fik vi lidt aftensmad, og fik shoppet lidt i området omkring Regent og Oxford Street.

Søndag spiste vi morgenmad på hotellet, og så tog vi ind til byen og fik foretaget den sidste omgang shopping. Så tilbage og hente bagagen, før vi tog til London City Airport. Den lille lufthavn ligger i Docklands, og tingene foregår noget hurtigere end i Heathrow. Vi fløj hjem med et propelfly fra British Airways - også en sjov oplevelse.

London ved juletid er altså en fed oplevelse... :-)

lørdag den 22. maj 2010

Koh Tao

Ved ankomsten til Koh Tao, blev vi sat af på molen i Mae Haad der ligger på den sydvestlige kyst. Robert havde hjemmefra set et dykkerfirma med eget resort - Crystal Divers - så dér satte vi kursen mod. Da vi kom dertil fik Robert hurtigt tilmeldt sig nogle dyk, og vi blev vist over i den hytte vi skulle bo i. Jeg var pænt træt, så jeg satte mig faktisk bare på sengen og sagde ok, lad os da bare bo her! Men efter lidt tid begyndte jeg så at kigge mig omkring... og så faldt det positive indtryk rimelig hurtigt! :-)

Gulvet i hytten (læs "lorteskuret") var mildest talt utæt og man var ved at gå helt igennem på vej ud til toilettet. På toilettet var der kun koldt vand, og intet skyl i selve kummen, men derimod den klassiske spand og "skovl". Hytten var desuden meget mørk og nedslidt, og jeg kunne slet ikke se mig selv slappe af dér i 5 dage! Jeg fik desværre aldrig taget billeder derinde, men jeg har fundet et par stykker på nettet, der kommer sidst i albummet. De yder dog ikke helt stedet 'ære', da vores hytte i virkeligheden var mere slidt end man kan se på billederne...

Så imens Robert fik et genopfriskningskursus i poolen gik jeg på jagt i byen. Jeg var inde og se nogle forskellige steder, og endte faktisk med at sige ja til et værelse hos naboen - Ananda Villa. Det var super lækkert, og faktisk ikke meget dyrere end "lorteskuret". Jeg gik tilbage til Robert og fortalte at vi altså flyttede, hvilket han da også var helt med på. Crystal Divers får fantastiske anmeldelser for deres dykkerkurser- og ture, men det hele er altså meget 'backpacker-slidt'! Vi endte dog aldrig med at betale for de 3-4 timer vi havde hytten, så det var da altid noget... :-)

Ananda Villa ligger helt ned til vandet ved Mae Haad stranden, og udover nogle lidt sjove madrasser, var eneste minus at der ikke var nogen pool. Men Robert dykkede jo alligevel nogle gange, og jeg var stadig tapet ind efter mit lille uheld, så det gjorde egentlig ikke så meget. Selve Mae Haad er et lille område, med en gade langs vandet og så to parallelle gader væk fra stranden. Alt i alt kan man tage en rundtur på 20 min. - så det er bestemt småt, men godt!

Ellers brugte vi bare tiden på at slappe af. Robert fik et par dyk mere til log bogen, imens jeg så tv, læste og gik lidt rundt i "byen". Jeg var bla. på en lille skadestue og fik renset mit sår for sidste gang. Pris: 30 kr. Vi lejede et par scootere og kørte sydpå, for der var en dykkerforretning Robert gerne ville besøge. De laver "skræddersyede" våddragter, men det var alligevel ikke rigtigt noget. Vi kørte også nordpå til Sairee Beach, der er den anden "by" på Koh Tao. Stedet er lidt mere udviklet end Mae Haad, og ligger bare 5 minutters kørsel væk - lidt længere oppe af stranden.

Onsdag tog vi på en tur til Koh Nangyuan, der ligger ude i bugten vest for Koh Tao. Øen er lille bitte, og består egentlig af tre små øer der er forbundet af en lille stump sandstrand. Således skulle det være det eneste sted i verden, hvor man fra den samme strand kan opleve både sol-opgang og -nedgang... men selvfølgelig ikke på samme tid! :-)

Der er ikke meget at lave på Koh Nangyuan udover at bade og snorkle - og så bestige øens lille "bjerg" hvor der findes et viewpoint. Bortset fra et sted hvor man skulle passere nogle store sten (uden noget at holde fast i), så gik turen op til viewpointet faktisk fint nok. Bortset fra de sidste 10 m. hvor man bogstaveligt skulle klatre! Det droppede jeg (højdeskræk!) - så Robert måtte tage de sidste meter og nyde udsigten alene... altså sammen med de 30 andre der stod deroppe, og som var ved at skubbe hinanden ned fra de store sten!

Sidste dag lejede vi et par ATV'er (All terrain vehicles) og kørte lidt rundt på øen. Bortset fra den asfalterede vej langs kysten, så er vejene rimelig primitive på Koh Tao, og jeg følte mig noget mere sikker på 4 end på 2 hjul - og så er de pissesjove at køre. Vi var bla. oppe ved et viewpoint på øens nordlige del, og kørte ellers rundt i 5 timer. Vi så også det (berømte?!) hvide hvalskelet der står 'klodset op' på varandaen foran et lille resort :-) Prisen for leje af en ATV'er i en dag : 100 kr. inkl. benzin.

Alt i alt er Koh Tao en hyggelig ø... men den er gearet 100% mod dykkere, og der er ikke så meget liv om aftenen. Hvis jeg skal sammenligne den med f.eks. Phi Phi, så vil jeg foretrække Phi Phi - fordi det er mere en 'slappe-af' ø end Koh Tao. Men er man til dykning, så er det helt sikkert stedet!

Det var jo meningen at vi ville have sluttet af med et par dage i Bangkok, men den aktuelle politiske situation i hovedstaden umuliggjorde det. Der var reelt 'borgerkrig' i Bangkok på det tidspunkt, og da vi jo begge har været dér masser af gange, besluttede vi os for at droppe det, og blive nede sydpå i stedet. Bortset fra i fjernsynet, mærkede man nemlig intet til urolighederne dernede. Så i stedet for en hyggelig tur med nattoget til Bangkok, besluttede vi os for at flyve dertil samme dag som vi skulle hjem til Danmark, for på den måde helt at undgå Bangkok by. Det var lidt et sats, for hvis der gik noget galt på vejen, ville vi misse vores fly med Thai Air til København, men vi valgte at tage chancen.

Så lørdag kl. 15 skulle vi med hurtigfærgen tilbage til Koh Samui, men den blev 16 inden vi kom afsted. Samtidig var færgen helt fuld (fordi morgen afgangen var blevet aflyst) og der var rimelig hård sø. Vi kom dog til Samui kl. 18 - og med i billetten var drop-off i lufthavnen. Først måtte Robert dog lige lægge sig imellem, da en tysker havde fået nok af det hele! Hmmm...

De omtaler selv lufthavnen på Koh Samui som verdens smukkeste, og selvom noget sådan jo altid er vildt subjektivt, så er den ihverfald flot. Man tjekker ind i en fin lille 'bambus' terminal, og så går man (eller tager den lille shuttle-bus) ned mod de få gates. Langs vejen er så placeret de toldfrie butikker samt et par restauranter m.m. Jeg har efterhånden set en hel del lufthavne, men aldrig én anlagt på den måde. Vi fløj med Bangkok Airways til Bangkok, hvor vi skulle vente ca. 4 timer før vi skulle flyve hjem til Danmark. Vi brugte de sidste baht på Burger King og lidt shopping - og heldigvis er lufthavnen jo stor. Da vi skulle til at gå ombord på flyet brød der et kæmpe uvejr løs, så de udsatte afgangen i en times tid. Men endelig kunne vi sætte kursen mod Danmark, og hjemrejsen forløb også uden nogle problemer.
Thailand er altså et skønt ferieland !!! :-)

onsdag den 19. maj 2010

Koh Samui

Da Robert og jeg i 1999 tog fra Phuket til Koh Samui, var det en episk 12-timers tur med bus og færge... og UTALLIGE stop undervejs. Uanset om det så er normen eller ej, så havde vi besluttet at vi ikke orkede det denne gang! I stedet fløj vi med Bangkok Airways direkte til lufthavnen på Koh Samui, hvor vi blev hentet fra Serene Hill Resort & Spa hvor vi havde booket plads hjemmefra. Hotellet ligger oppe af en bakke lidt væk fra stranden i Lamai, og vi havde booket en 'Wooden Villa' som vi fik til en god pris. Der var en flot pool, men pga. mine sår kunne jeg desværre ikke svømme og det var selvfølgelig temmelig ærgeligt.

Fredag lejede vi et par scootere og satte kursen nordpå gennem Lamai og Chaweng. Vi stoppede ved det internationale hospital nord for Chaweng, for jeg ville godt lige have tjekket sårene og skiftet mine forbindinger. Det havde jeg selv gjort et par gange, men det er rart at få det gjort på et hospital, så man ved der ikke er betændelse i osv. Det var der nu heller ikke, så efter en MEGET grundig undersøgelse og sårrensning var vi klar til at fortsætte - ca. 800 kr. fattigere! Selvom jeg "kun" bad om at få renset mit sår og skiftet forbindinger, så indeholdt regningen flere gebyrer for "lægeundersøgelse" m.m. - men de ved jo selvfølgelig også at de fleste udlændinge har rejseforsikringer der betaler, så hvorfor ikke give dem den "store tur" ? :-)

Men de var ihvertfald grundige, så sikker på et godt helbred fortsatte vi nordpå til Bo Phut og Big Buddha. Sidstnævnte ligner sig selv, men efter de store Buddhaer på Phuket og i Bangkok og Hong Kong, så er denne flot... men en smule lille. Vi var igennem den lille 'Fishermans Village' i nærheden, og kørte ud til Lomprayah færgemolen og købte vores billet til Koh Tao. På vejen tilbage stoppede vi i Chaweng og spiste på McDonalds. Vi fortsatte mod Na Muang vandfaldene, men måtte stoppe undervejs da jeg punkterede. En ny slange i baghjulet kostede dog kun 30 kr. - så det var ingen herregård. Men da vi så kom til parkeringspladsen ved Na Muang skulle man videre med bil (eller elefant) derfra - og så fik jeg bare nok! Efter et lille hysterisk "tøse-anfald" kørte vi hjem i stedet. Jeg havde bare fået nok den dag! Mit ben kløede, jeg kunne ikke gå i bad eller i poolen pga. mine bandager, det var stegende varmt... og så skulle vi sidde og vente på at blive fragtet op til vandfaldet? Fandeme nej... ikke lige den dag! :-)

Om lørdagen kørte vi op til Lomprayah molen og tog katamaran færgen til Koh Phangan. Den lagde til i Thong Sala og derfra tog vi en tuk-tuk til Hat Rin stranden på sydspidsen af øen. Det er her de store 'Full Moon parties' foregår, hvor op imod 30.000 mennesker fester natten igennem. Vi synes begge at stedet virkede rigtigt hyggeligt, og det er bestemt en ø man godt kunne tage tilbage til en dag. Jeg tror jeg er for gammel til at være der når der er 'Full Moon', men øen virker generelt meget hyggelig.

Tilbage på Koh Samui stoppede vi i en Tesco, hvor jeg købte en rulle Vita Wrap, så da jeg kom tilbage til hytten, kunne jeg pakke mine bandager ind i plastic - og få et MEGET tiltrængt bad... :-)

Søndag morgen blev vi hentet på vores resort, og kørt op til den nordlige del af øen, hvorfra vi tog færgen til Koh Tao...

torsdag den 13. maj 2010

Phuket

Flyveturen fra København til Bangkok forløb uden problemer. Flyet var kun ¾ fuldt, så vi havde flere sæder til rådighed hver. Det er altså skønt på så lang en flyvetur. I Bangkok skiftede vi fly, og fløj videre til Phuket. Hjemmefra havde vi booket et værelse på Serene Resort i Kata, og selvom jeg har været på Phuket en del gange, så er det første gang jeg har boet i Kata. Tidligere har jeg boet i Surin, Kamala, Patong og Karon, så det var lidt sjovt at opleve noget nyt. Kata ligger sydligst på vestkysten af Phuket, og der er MANGE danskere… Det er svært at gå bare få skridt uden at høre dansk i nærheden.

Hotellet viste sig at være ganske udmærket, selvom det måske ikke helt havde samme standard som f.eks. Centara i Karon. Men de har 2 fine swimmingpools, bar, restauranter og spa-afdeling… så der mangler bestemt ikke noget. Værelset havde da også både balkon, tv, minibar og badekar, og der var pænt og rent over det hele.

Om lørdagen slappede vi bare af, for vi var begge trætte efter den lange flyvetur. Søndag lejede vi et par scootere og kørte op til ”Big Buddha” som man er ved at bygge ikke så langt fra Kata. Man har været i gang i mange år, og selve statuen er nu ved at være færdig. Den er ikke mindre end 45 m. høj, og beklædt med marmor. Ved siden af den står en mindre guld-buddha (på 12 m. :-) som ser noget bette ud sammenlignet med den store! Hele området er langt fra færdigt endnu, men det skal selvfølgelig nok komme…

Bagefter kørte vi til Phuket Town, hvor vi fik afbestilt vores billet med Thai Airways fra Phuket til Bangkok, da vi jo gerne vil til Koh Tao på vejen. Vi kørte også til Patong, der fuldstændig ligner sig selv. Alle barer, butikker, restauranter m.m.ser nøjagtigt ud som for nogle år siden, så efter lidt sporadisk shopping kørte vi tilbage til Kata.

Efter morgenmaden mandag, forsøgte vi at finde en dykkerbutik hvor Robert ville have syet en dykkerdragt, men det lykkedes aldrig at finde stedet. Til gengæld væltede jeg på min scooter, da jeg skulle lave en u-vending. Heldigvis betød det, at min hastighed nok var ca. 4 km/t., men alligevel fik jeg en god afskabning på hhv. højre ben og arm. Til mit held skete det – bogstavelig talt – ligeud for en lokal skadestue, så der rensede de mine sår med det samme. Jeg har det altså noget skidt med sådan at springe de 50 lokale over - der sad og ventede, men sådan er systemet jo. De 50 kr. jeg betalte for behandlingen, er garanteret også mange gange mere end en lokal ville have betalt…

Det betød dog, at jeg tilbragte de næste par dage med at slappe af, da jeg ikke lige var i humør til mere kørsel rundt. Der er en del hyggelige små restauranter/barer i Kata, og vi fik da både god mad og spillet lidt pool. Robert var oppe på view-pointet et par kilometer væk, og han ville også hilse på Charlie (den hyggelige abe der hænger ud ved Kok Chang Safari), men han var ”ude og rende” :-)

Onsdag afleverede vi den sidste scooter, og tog en tuk-tuk til Patong. Vi fik lidt at spise og gik en tur på strandgaden. Vi var også inde og få enkelt drink eller to, men jeg må indrømme at Patong (denne gang) hængte mig noget ud af halsen. Det er de samme sælgere, de samme varer, de samme skræddere, de samme restauranter osv. – og jeg tror godt der må gå en del år før jeg vender tilbage til Phuket.

Torsdag morgen spiste vi for sidste gang morgenmad på hotellet. De har buffet… med bacon, pølser, pandekager, frugt – og æg på hvilken måde man nu gerne vil have det. Ganske udmærket, og en god måde at starte dagen på! Bagefter checkede vi ud og tog en taxa til lufthavnen, for vi skulle flyve med Bangkok Airways til Koh Samui…