Jeg har "skyldt" Clara en tur til Paris (ikke mindst Disneyland) igennem lang tid, og endelig blev det tid til at vi skulle afsted. Emma 'fik lov' til at komme med, så vi var alle 3 klar i lufthavnen torsdag morgen. Vi fløj til Charles
De Gaulle lufthavnen med SAS, og det var især spændende for Clara at
flyve igen... for det var mange år siden sidst!
Efter ankomsten købte vi et 5-dages metro-kort, som også gælder til RER-toget der bla. kører til lufthavnen samt Disneyland. På den måde behøvede vi ikke at bekymre os mere om det. Det tog en times tid at komme til vores hotel - Novotel La Défense, der ligger tæt ved den nye triumfbue. Vi fik et værelse på 8. etage med udsigt til Eiffeltårnet. Vi valgte også at starte med at tage dertil, for så var det ligesom "overstået". Vi stod i kø en times tid, og elevatorturen op til 2. etage var ikke så fed for mig. Vi var også helt oppe på toppen, og det sidste stykke var faktisk en del lettere. Man har en rigtig flot udsigt deroppe fra, og man kan virkelig se langt omkring.
Vel nede på jorden igen tog vi metroen til den gamle triumfbue. Der foregik et eller andet arrangement, så vi kunne ikke komme op i den, men vi fik da set den evige ild brænde. Vi tog videre ud til La Défence området, og var oppe i den nye triumfbue... en oplevelse som ikke helt var pengene værd! Men der var da et lille museum på toppen, hvor man i øjeblikket kan opleve en udstilling med bla. gamle computere... hold op hvor er de små idag - sammenlignet med modellerne der er bare 10-15 år gamle! :-)
Fredag tog vi så RER-toget ud til Disneyland. Fra vores hotel tog det ca. 1 time, så det var ikke galt. Man kan altid diskutere om prisen er rimelig eller for høj, men ihvertfald kostede 3 stk. 2-dages billetter for os ca. 2.200 kr.! Disneyland er dog (stadig) et fedt sted, og vi fik da også prøvet en masse ting. Selvfølgelig var der mange mennesker - og det betyder køer! Det længste vi stod i kø var nok lidt under en time, mens det korteste var 5-10 min. Der er forlystelser for folk i alle aldre, og det er nemt at få flere dage til at gå derinde. Til aftensmad fik vi burgere, som vi måtte spise hurtigt... da vi skulle nå at se paraden. Den er lavet noget om siden jeg var der sidst, så vognene nu rummer 2-3 eventyr på én gang. Smart nok, for så er der mere at kigge på, på de samme vogne. Det var to trætte tøser (og en træt onkel!) der sent på aftenen tog med toget tilbage til Paris... :-)
Efter morgenmaden lørdag tog vi tilbage til Disneyland, men startede denne gang med at besøge Disney studierne, der ligger lige ved siden af Disney parken. For et ekstra beløb, kan ens billet gælde til begge parker, og det havde vi valgt at gøre. Dels skulle vi så kun stå i kø i billetsalget én gang, og dels kunne vi gå fra studierne - når de lukker - over i Disneyland der holder noget længere åbent.
Jeg har besøgt Universal studierne i Japan, og dette er lavet efter samme koncept. Det er naturligvis "bare" en forlystelsespark, men fordi Disney jo også laver film, så er det dem der er temaerne. Det betyder at man kan komme med på ture "bag kulisserne" og forlystelser inspireret af bestemte Disneyfilm - f.eks. 'Find Nemo', 'Aladdin' eller 'Armageddon'. Min personlige favorit var dog en "filmoptagelse" kombineret med et stuntshow. Her fik vi set vilde bil- og motorcykel jagter samt forskellige stuntscener, Senere klippede de det så sammen til en lille film, og man kunne dermed se alt det "snyd og bedrag" der foregår ved filmoptagelser. Det kan varmt anbefalses hvis man besøger studierne...
Senere gik vi over i parken, og fik prøvet lidt flere af forlystelserne dér... og alt i alt var det et par fantastiske dage i Mickey's univers!
Søndag var afslutningsdagen på Tour de France, så vi havde snakket om at tage opstilling på Champs-Elysée og se cykelrytterne køre forbi. Tøserne ville dog hellere bruge et par timer i badekaret på hotellet, og så fik de så selvfølgelig lov til det. Om eftermiddagen tog vi til Montmartre og tog den lille 'funiculaire' op til Sacre Cæur. Vejret var godt, så vi kunne både nyde den flotte basilisk og udsigten derfra. Vi gik også om til Place du Tertre hvor alle kunstnerne sidder og maler portrætter. Vi var lige nede og se Tour de France rytterne buldre forbi på den store avenue, men der var så mange mennesker at vi ikke rigtigt kunne se noget. Derfor tog vi i stedet en sejltur på Seinen, og det var en dejlig tur.
Mandag formiddag tjekkede vi ud fra hotellet, og tog metroen ind til Notre Dame. Vi var inde i selve kirken, men køen til tårnet var så lang at vi droppede det. I stedet tog vi til Louvre, så Clara kunne se Mona Lisa og Venus fra Milo. Der var fuldstændig sort af mennesker, så vi måtte droppe bla. de egyptiske samlinger, men de er der jo selvfølgelig også næste gang man besøger Paris. Vi hentede vores bagage på hotellet, og så tog vi toget til lufthavnen. Check-in m.m. foregik smertefrit, og efter en kort flyvetur med SAS landede vi i Kastrup mandag aften... efter en rigtig hyggelig tur! :-)