torsdag den 24. september 2009

Sanya

Indrømmet : Sanya var lidt af et sats! Vi trængte til lidt sol og en swimmingpool, og med en ø der markedsfører sig selv som Kinas svar på Hawaii... kan det gå galt ? Om det decideret gik galt, er der vist ikke noget entydigt svar på, men uden at have være på Hawaii, så... bob-bob :-)

Ved ankomsten til lufthavnen blev vi overfaldet af den lokale taxa-mafia, men vi trodsede de meget påtrængende lokale, og gik istedet udenfor lufthavnsområdet. Her fangede vi en taxa der kørte os til vores hotel, Sanya David Legendary Love Resort! Sådan et navn forpligter, men da vi tæt på midnat sad i receptionen, ville vi godt have byttet med et mindre prangende navn... til gengæld for én der bare kunne ét ord engelsk!

Nå, det lykkedes omsider at få vores værelser eller rettere sagt suiter, for der var nemlig også et køkken (hvor min sofa var placeret). Det betød dog også et køleskab, noget man godt kan savne - når man ikke har det. Men værelserne var fine, og fra mit badekar (på 11. etage) havde jeg udsyn over stranden ved Sanya bugten og en kæmpe L-formet balkon.

Tirsdag morgen tog vi op til restauranten på øverste etage, og jo jo! Vi var advaret. Hotellet havde fået rimelige anmeldelser, men ét sted haltede det... morgenmaden! Der var godt nok en "slags" buffét, men (imponerende nok) kunne jeg ikke finde én eneste ting jeg ville have at spise. Forklaringen er, at Sanya - indtil nu - primært har henvendt sig til kinesiske turister, og ikke er gearet til 'vesterlændinge'. Det er der selvfølgelig ikke noget i vejen med, og vi vidste det også på forhånd. Vi vidste bare ikke i hvor ekstrem grad det gjalt...

Hotellet virkede tomt, og selvom det nogle gange kan være rart med fred, ro og god plads, så mangler der også lidt liv. Vi gik en tur på stranden og lidt rundt i området, men hotellet ligger et stykke fra byen, og der er ikke meget "lokalt" liv i området. Det lykkedes os at finde en kiosk, så vi kunne købe lidt drikkevarer, kiks og chokolade, men det var sådan set det. Ingen små hyggelige restauranter som man finder tusindvis af i f.eks. Thailand.

Om eftermiddagen tog vi derfor en taxa de ca. 20 km. ind til Sanya by. Vi satsede på at stå af i centrum af byen - altså der man typisk finder et par indkøbscentre, gågader med basarer og måske en McDonald's eller en Starbucks. Men pludselig synes vi at det tyndede lidt ud i bygningerne, så vi fik chaufføren (som selvfølgelig ikke kunne ét ord engelsk) til at vende om og prøve en anden vej. På den måde kørte vi i en times tid, imens jeg prøvede at få kortet i Lonely Planet til at matche de gader vi kørte på. Tilsidst bad vi den - utroligt tålmodige - taxachauffør om at sætte os af, de vi faktisk så et par skilte på engelsk. Det gode ved denne form for taxa-sightseeing er, at det er billigt da vi kom kun af med 50 kr. for turen. Vi fandt en lokal KFC-kopi hvor jeg fik noget fremragende kylling, og derefter lykkedes det os at finde 'Market no. 1' som er et gademarked. Vi kiggede lidt rundt omkring, men tog snart efter en taxa hjem... læsset med mad og drikkevarer fra et supermarked :-)

De næste par dage var vejret faktisk rigtigt godt, så vi fik brugt poolen, hvilket jo faktisk havde været hele meningen med at tage til Hainan. Ellers gik tiden med at more sig over maden i restauranten. Jeg fik f.eks. serveret noget gråt (!) laks uden nogen form for tilbehør, men det smagte fint! Inde i Sanya by lykkedes det os faktisk at finde en McDonalds, så vi døde ikke af sult. Byen er meget lokal, og området er egentlig hyggeligt, men det er endnu ikke rettet mod vestlige turister. Det er dog ved at ændre sig, og der bliver (ligesom alle andre steder i Kina) bygget overalt.

Jeg vil gerne tilbage til Hainan (og Sanya) igen, men der skal gå nogle år, så faciliteterne er mere 'bruger-venlige'. Jeg har ikke noget imod at være ude på "Lars Tyndskids marker", men det her var et stykke længere ude... og så boede vi endda kun 5 km. fra Sanya Phoenix International Airport, hvorfra vi tidligt fredag morgen fløj til Shenzhen.