Vores tog til Lhasa skulle være afgået fra Xi'an kl. 06.51, men sådan gik det ikke. Der var forsinkelser, så vi kom først afsted omkring kl. 10. Men når man
har en 34 timers togtur foran sig, så gør det vel egentlig ikke så
forfærdeligt meget? :-)
Vi havde fået billetter til soft-sleeper, og vores 3 senge var alle i den samme kupé. Det var selvfølgelig meget fedt, og der var endda ikke nogen i den sidste seng, så vi havde kupéen for os selv. Efter det sædvanlige 'bytte~togbilletten~ud~med~et~farvet~plastickort som~så~byttes~tilbage~til~billetten~igen~når~vi~nærmer~os~destinationen' trick (!) kunne vi slappe af og nyde turen. Om eftermiddagen spillede vi kort, læste, snakkede... og nød udsigten. Toget gjorde holdt et par gange i løbet af dagen, men fordi vi var forsinket, var der ikke tid til at komme af toget og se om der var noget spændende mad at købe på perronen. Aftensmaden blev købt i spisevognen, men det var altså ikke vanvittigt lækkert... men vi supplerede med pot nudler, bananer og kiks - og på den måde kan man altid klare sig ! ("overlevelses trick" fra den trans-sibiriske jernbane! :-)
Om aftenen fik vi 'besøg' i den ledige køje, men om morgenen forsvandt han hurtigt ind i en anden kupé igen. Man er som turist virkelig på udebane her! Der var dog et par enkelte andre 'hvide hoveder' med toget, men det var godt nok få...
I løbet af natten passerede vi Golmud, og kørte derfra op på Qinghai-Tibet platauet. Her starter den "nye" og meget smukke del af togturen. Lige i øjeblikket er det sommer i denne del af Kina, så det var kun på de højeste bjerge vi kunne se sne, og det meste af permafrosten (som store dele af jernbanen er placeret oven på) er ikke synlig nu. Da jeg tog turen i 2007 var det vinter og snedækket, så det var sjovt for mig at se grønne marker, søer og fritgående kvæg. Det højeste punkt på turen er Tanggula passet i 5072 meters højde, og for at kompensere for så stor højde, bliver der hele tiden pumpet ekstra ilt ind i toget. Man får også udleveret små slanger man kan slutte til ilt-udtag i kupéen, noget Birgitte benyttede sig af nogle gange. Man kan nemlig godt risikere f.eks. at få hovedpine af den tyndere luft, og så er det meget smart at få lidt ekstra ilt. Der var nu ikke nogen af os der ellers var specielt påvirket af højden, og det var selvfølgelig skønt. Lhasa ligger i 3600 meters højde, så ved at tage toget dertil har man en "ekstra" dag til at vænne sig til højden.
Efter 34 timer ombord på toget, nåede vi torsdag aften til Lhasa. Udenfor den flotte togstation (der skal efterligne Potala paladset, og er bygget så tilrejsende passagerer helt slipper for trapper!) blev vi mødt af vores guide Phurpu... og desværre også masser af bevæbnet militær! :-(
Vi havde fået billetter til soft-sleeper, og vores 3 senge var alle i den samme kupé. Det var selvfølgelig meget fedt, og der var endda ikke nogen i den sidste seng, så vi havde kupéen for os selv. Efter det sædvanlige 'bytte~togbilletten~ud~med~et~farvet~plastickort som~så~byttes~tilbage~til~billetten~igen~når~vi~nærmer~os~destinationen' trick (!) kunne vi slappe af og nyde turen. Om eftermiddagen spillede vi kort, læste, snakkede... og nød udsigten. Toget gjorde holdt et par gange i løbet af dagen, men fordi vi var forsinket, var der ikke tid til at komme af toget og se om der var noget spændende mad at købe på perronen. Aftensmaden blev købt i spisevognen, men det var altså ikke vanvittigt lækkert... men vi supplerede med pot nudler, bananer og kiks - og på den måde kan man altid klare sig ! ("overlevelses trick" fra den trans-sibiriske jernbane! :-)
Om aftenen fik vi 'besøg' i den ledige køje, men om morgenen forsvandt han hurtigt ind i en anden kupé igen. Man er som turist virkelig på udebane her! Der var dog et par enkelte andre 'hvide hoveder' med toget, men det var godt nok få...
I løbet af natten passerede vi Golmud, og kørte derfra op på Qinghai-Tibet platauet. Her starter den "nye" og meget smukke del af togturen. Lige i øjeblikket er det sommer i denne del af Kina, så det var kun på de højeste bjerge vi kunne se sne, og det meste af permafrosten (som store dele af jernbanen er placeret oven på) er ikke synlig nu. Da jeg tog turen i 2007 var det vinter og snedækket, så det var sjovt for mig at se grønne marker, søer og fritgående kvæg. Det højeste punkt på turen er Tanggula passet i 5072 meters højde, og for at kompensere for så stor højde, bliver der hele tiden pumpet ekstra ilt ind i toget. Man får også udleveret små slanger man kan slutte til ilt-udtag i kupéen, noget Birgitte benyttede sig af nogle gange. Man kan nemlig godt risikere f.eks. at få hovedpine af den tyndere luft, og så er det meget smart at få lidt ekstra ilt. Der var nu ikke nogen af os der ellers var specielt påvirket af højden, og det var selvfølgelig skønt. Lhasa ligger i 3600 meters højde, så ved at tage toget dertil har man en "ekstra" dag til at vænne sig til højden.
Efter 34 timer ombord på toget, nåede vi torsdag aften til Lhasa. Udenfor den flotte togstation (der skal efterligne Potala paladset, og er bygget så tilrejsende passagerer helt slipper for trapper!) blev vi mødt af vores guide Phurpu... og desværre også masser af bevæbnet militær! :-(