onsdag den 21. maj 2014

Filippinerne

https://plus.google.com/photos/111838922997001433545/albums/6015979095293060929
(Klik på billedet for adgang til albummet)

I efteråret 2013 planlagde Robert og jeg en ferie til asien. Det skulle være nemt og billigt, og uden alt for megen rejsen rundt. Det har vi jo gjort masser af andre gange, men denne gang skulle det være ren afslapning. Vi endte med at beslutte os for Filippinerne, som vi har besøgt to gange før. Vi følte begge vi havde lidt et 'hængeparti' med El Nido på spidsen af øen Palawan, som vi ikke nåede første gang vi var i Filippinerne - tilbage i 2008.

Lørdag d. 3. maj fløj vi med British Airways til London, og herfra med Cathay Pacific først til Hong Kong og derfra videre til Manila. Det forløb helt uden problemer, og på de to første flyvninger havde vi endda et tomt sæde mellem os. Det er luksus når man skal flyve i over 12 timer i ét stræk! Vi ankom søndag aften lokaltid og tog en taxa fra lufthavnen til vores hotel. Jeg har været i Manila før, men det er Roberts første besøg. Byen har et dårligt rygte for kriminalitet, men vi mente at hvis vi holdt os til de pænere dele af byen, så gik det nok...

Hjemmefra havde vi booket et værelse på Tune Hotel i bydelen Ermita. Tune er en kæde af hoteller ejet af gruppen bag AirAsia og opererer efter samme type koncept. Værelset har en lav pris, men ønsker du så 'ekstra ydelser' så skal disse tilkøbes. Som eksempler kan nævnes: 24 timers airconditioning = 17 kr., brug af 2 badehåndklæder = 8 kr., brug af TV = 6 kr., brug af safety boks = 8 kr. osv. osv.

Alt i alt var det stadig billigt, og alt er nyt og pænt. Vi gik til Robinsons Mall hvor vi fik aftensmad på Burger King. Det har ellers været en tradition at skulle starte ferier med en Whopper, men Burger King i Kastrup var under ombygning, så det kunne vi ikke. Vi var noget trætte da vi kom i seng, men på trods af en rejsetid på over 20 timer var vi egentlig rimelig friske...

Mandag spiste vi morgenmad på en irsk pub - Molly Malone's, der ligger i samme bygning som vores hotel. Vi efterlod alt på værelset... bortset fra mit lille kamera og en pung kun med lidt kontanter, og så begav vi os ud i byen. Vi tog en taxa til Intramuros hvor vi startede med at se byens katedral. Derefter gik vi til Fort Santiago, hvor vi godt kunne mærke at solen begyndte at brænde igennem. Vi tog derfor tilbage til hotellet og nød vores betalte airconditioning :-)

Lidt før kl. 18 gik vi de få hundrede meter ned til Manila bugten, hvor der tit er en fantastisk flot solnedgang. Robert havde dristet sig til at tage sit kamera med, og vi fik da også nogle gode billeder. Senere spiste vi aftenmad på Shakey's - en filippinsk pizzakæde á la Pizza Hut. Vi gik i seng i ordentlig tid, for vi skulle flyve tidligt næste morgen. Tirsdag morgen checkede vi ud fra hotellet og tog en taxa til lufthavnen. Den ligger kun 4 km. fra Manila's centrum og der var ikke meget trafik den morgen. Vi fløj med AirAsia til Puerto Princesa på øen Palawan. Jeg ved godt at jeg har nævnt dem før... men jeg elsker altså AirAsia :-)

Vi ankom til PP lidt før kl. 9 (igen med et tomt sæde imellem os) og blev hentet i lufthavnen af en minibus fra selskabet 'Daytripper'. På nettet får de konsekvent de bedste anmeldelser af de 6-7 selskaber der kører på strækningen fra PP til El Nido. Turen kostede 900 PHP pr. person (ca. 105 kr.) og det er et par hundrede peso mere end konkurrenterne. Men til gengæld har de nye minibusser med bedre benplads. Bussen var ikke helt fyldt, så vi havde endda rigtig god plads. Vi fik en lille rundtur i byen inden vi kunne samle den sidste op, og lidt over 10 satte vi kursen mod El Nido - på nordspidsen af Palawan. Turen varede 6 timer inkl. 1 times frokost stop. I El Nido er det ikke tilladt for minibusser at køre ind i selve byen, så vi blev sat af på buspladsen 3 km. udenfor byen. Herfra tog vi en tricycle til vores hotel - for den svimlende pris af 50 PHP = 6 kr. :-)

Vi havde booket et værelse på El Nido Beach Hotel, som nok er det bedste/dyreste hotel i El Nido. De lokkede med en fantastisk udsigt, varmt vand samt en generator hvis strømmen går. Der er i øvrigt ingen strøm i byen mellem kl. 06 og 14, så alle aircon/faner m.m. virker ikke efter kl. 06 om morgenen. Hvor mange tror I der vågner omkring kl. 06.10 ? :-)

Et 'deluxe' værelse kostede næsten 500 kr. i døgnet inkl. morgenmad, og lad mig sige det med det samme: Det er det ikke værd! Ingen tvivl om at balkonen med den mest fantastiske udsigt over El Nido bugten er guld værd, og hotellets generator gjorde at vi de fleste dage faktisk havde strøm til omkring kl. 9 om morgenen, så det var ikke os der vågnede tidligt - badet i sved! Værelset var såmænd også fint nok, men vi havde forventet mere til den pris - også selvom El Nido er en dyr destination i Filippinerne. Der var kun vand i bruseren (varmt og koldt) når der var strøm på hotellet, sengene var meget hårde, WiFi kun til stede nogle gange - og så langsomt at de tog 16 min. at hente google's startside...

Du kan se en lille video fra vores værelse her: https://www.youtube.com/watch?v=pTAzJNBzH6w

Ellers gik dagene med ren afslapning. Robert fik ialt 6 dyk med 'Deep Blue Sea-fari' og var egentlig godt nok tilfreds med det. Der er strand lige foran hotellet, men det er en smal strand uden meget sand, og så ligger der mange bangka både i bugten. El Nido er en hyggelig lille by, og der er fedt at gå på stranden om aftenen, hvor der er lidt liv i de ca. 20-30 restauranter og barer. Det er bestemt ikke en party destination, men meget hyggelig. Jeg fik tiden til at gå med at læse og slappe af - og der er reelt heller ikke andet at gøre. Man kan ikke lige leje en motorcykel og køre 'øen rundt', og der er ingen templer, buddha figurer, vandfald eller elefant parker i nærheden. Det kunne vi nok godt have brugt efter 3-4 dage! :-)

Alle bådture er standardiserede i El Nido - så vi bookede 'Tour A' med El Nido Arts Café and Boutique. Den kostede 1200 PHP pr. person og for de knapt 150 kr. får man en hel dags bådtur rundt mellem øerne i Bauit Archipelago ud for El Nido. Vi lagde til flere steder - med så fantasifulde navne som 'Hidden beach', 'Secret laguna' osv. - hvor vi kunne snorkle og bade. Det var OK, men så heller ikke mere. Der var en del koraller, men kun ganske få fisk. Det var dog skønt med sejlturen og fint med både lidt badning og snorkling. Vores boatmen lavede frokost på stranden og den grillede fisk smagte så godt, at selv Robert fik spist en hel del ;-)

Det havde været lettere overskyet det meste af dagen, så vi var ikke forbrændte da vi kom tilbage. Vi spiste på en af de hyggelige restauranter og slentrede trætte tilbage til vores hotel. Det ligger sådan lidt i 'udkanten' af byen ('hovedgaden' er dog kun 6-700 m. lang) og det var en fin placering, for så var der rimeligt stille om natten.

El Nido som destination: Kom hvis du skal dykke eller hvis du skal videre til Coron nord for Palawan. Det er flot at sejle rundt imellem de mange limestone øer, men har du været f.eks. på Phi Phi eller Krabi i Thailand, Guilin eller Yangshou i Kina eller sejlet rundt i Halong Bay i Vietnam, så er det ret meget 'same same'. I betragtning af hvor lang tid det tager at komme dertil, og hvor dyrt hoteller m.m. er - så havde jeg håbet på mere, også fordi der ikke rigtigt er så meget at lave. Tør slet ikke tænke på hvis det havde regnet hele tiden... men lidt tordenvejr og en times regn var hvad det blev til.

Mandag eftermiddag kl. 14.30 tog vi en minibus tilbage til Puerto Princesa. Daytripper kører kun fra El Nido om morgenen, så på hjemturen var det med en minibus fra firmaet 'Lexus'. Turen kostede kun 600 PHP, men vi havde også meget mindre plads, chaufføren kørte råddent, og alligevel tog det præcis de samme 6 timer som på udturen. Vi blev sat af ved vores hotel Natua's Cabin, der ligger lige op af den lille lufthavn. Vi havde brugt vores sidste peso på turen tilbage, da der ikke er nogen hæveautomat i El Nido. Vi tog derfor en tricycle ind til centrum - blot 1,2 km. væk. Vi fik hævet penge, spist på McDonald's og så gik vi ellers tilbage til hotellet. Nu kunne vi betale for værelset (1100 PHP) og vi blev endda flyttet til et større værelse end det vi første havde fået, og det var jo pænt af dem. Vi fik et par drinks på en af de karaoke barer der lå lige i nærheden, men det var mest for koreanere... der bare ikke kunne synge! :-)

Tirsdag spiste vi morgenmad og pakkede vores bagage. Vi gik de knapt 100 m. til lufthavnsterminalen og fik checket ind på vores fly til Cebu. Denne gang fløj vi med Cebu Pacific Airways, som vi også har fløjet med en del gange tidligere. I Cebu Airport fik vi fat i en taxa der kørte os til byens 'South bus teminal'. Her fandt vi lokalbussen til Moalboal - med masser af mennesker og ingen aircon. Det var en ok tur, men der er meget leben i sådan en bus, så de tre timer det tog føltes meget længe, også selvom turen reelt kun er 100 km. I Moalboal tog vi en tricycle de sidste 3 km. til Panagsama beach, hvor Quo Vadis Dive Resort ventede. Alt i alt gav vi knapt 600 PHP for turen fra lufthavnen til resortet - væsentlig billigere end de ca. 2500 PHP en taxa havde kostet - og så er det jo også en del af det at rejse! :-)

Moalboal/Panagsama beach minder en smule om El Nido, bortset fra at der er endnu mindre 'liv'! Vi tog ind til Moalboal en enkelt gang, men der var simpelthen intet at komme efter, så vi opholdt vi os bare på vores resort. Vi havde en hyggelig bungalow til ca. 300 kr. i døgnet, og det var noget bedre 'value for money' end El Nido. Egentlig var sengene det eneste dårlige. Pæne bambus senge, men udstyret med tynde skummadrasser, så man tydeligt kunne mærke bambusrørene. Og så havde vi nok verdens mindste safety boks, hvor vore to foldere med pas og kreditkort kun lige præcis kunne være i. Hyggelig veranda med udsigt til swimmingpoolen, gode satellitkanaler på tv'et, minibar og varmt vand i bruseren.

Rober fik et par dyk - det ene af dem bla. med sardiner, som Moalboal er specielt kendt for. Det var dog så som så med oplevelsen, og det samme kan siges om stedet. Ingen reel sandstrand, intet nævneværdigt natteliv eller seværdigheder i nærheden. Dog nogle gode hyggelige restauranter, og ellers bare ren afslapning. Det er der heller ikke noget i vejen med, men efter El Nido kunne vi godt have brugt at der ligesom 'skete noget'. Vi havde egentlig booket 5 overnatninger, men besluttede at tage tilbage til Cebu by én dag før planlagt.

Vi tog derfor bussen tilbage til Cebu lørdag middag, og turen tilbage tog de samme 3 timer som udturen. Vi havde booket et værelse på Palazzo Pensionne der skulle ligge i et roligt område i byen. Det passede også - da der faktisk ikke var noget som helst i nærheden, men det tog dog kun et kvarters tid at gå til 'Mango Avenue' hvor der er barer, butikker og restauranter. Ligesom i Manila tog vi ikke noget med ind til byen, men det var måske lidt overforsigtigt, da i hvert fald den del af byen virkede meget rolig og sikker. Om aftenen var vi på et par barer og fik nogle drinks, og der var heldigvis ingen koreanere til at synge karaoke :-)

Søndag fik vi morgenmad på hotellet og tog på lidt sightseeing i Cebu by. Senere slappede vi af på vores værelse før vi kl. 18.30 checkede ud. Vi havde betalt lidt ekstra så vi kunne blive så længe og det var skønt nok. Vi tog en taxa til lufthavnen og det gik uden problemer. Cebus taxachauffører skal i hvert fald have en stor ros, for på alle 7-8 taxature slog de af dem selv taxametret til, og der var ingen forsøg på snyd eller andet. Men de låste allesammen selv dørene på taxaen når man havde sat sig ind, så helt sikkert er der jo nok ikke...  

Kl. 20.40 fløj vi med AirAsia til Manila, og der gik kun 46 min. fra hjulene ramte landingsbanen og til taxaen havde sat os af ved vores hotel. Denne gang havde vi valgt at bo i bydelen Makati, der er byens business distrikt. Da vi kom kl. 23 om aftenen var valget faldet på 24H Apartment Hotel, der garanterer én ophold i 24 timer fra det tidspunkt man checker ind. Da vi skulle flyve hjem til Danmark aftenen efter passede det jo helt perfekt. Vi fik noget sen aftensmad og så var det ellers til køjs.

Mandag spiste vi morgenmad på hotellet, før vi tog en taxa til Greenhill Shopping Center - ca. 8 km. væk. Robert havde fundet en dykker shop han gerne ville besøge, men der var også mange andre butikker i det MEGA store center. Efter at have kigget os omkring i nogle timer spiste vi pizza på Shakey's - og det var helt på højde med Pizza Hut. Vi tog en taxa hjem til hotellet, hvor planen var at vi skulle i den indendørs pool. Det var dog efterhånden blevet så sent at vi droppede det, for vi skulle også pakke til turen hjem. Det er altid et 'helvede' at rejse med Robert, fordi han altid har en masse foto- og dykkerudstyr med. På denne rejse har jeg slæbt rundt på 7 kg. af hans grej, så jeg var selv begrænset til 13 kg. Det er nu gået fint igen denne gang (7-9-13) men han er altid en kende nervøs - også fordi han rejser med 17 kg. fotoudstyr i håndbagagen :-)

Vi tog en taxa til lufthavnen der kun lå 7 km. væk fra hotellet. Men det kan så sagtens tage en time med Manila's trafik in mente. Vi nåede det, men det er altså ikke min kop te at sidde fast i en taxa, imens man bare kan se tiden gå. Så vi ankom lettere pressede til lufthavnen, men vi fik da afleveret vores bagage, kom igennem immigrationen (hvor jeg fik af vide af kvinden bag skranken, at jeg havde meget smukke øjne!) og til security checket - hvor jeg blev stoppet. Normalt har jeg min store elektronik pose i min indcheckede bagage, men pga. al Roberts habengut havde jeg den denne gang i min håndbagage. Nede i den pose ligger også min Swiss Armyknife (ja, teknisk set er det Anne's, men jeg har den altid med på ferie), og den går selvfølgelig ikke! Efter lidt diskussion frem og tilbage fik jeg lov til at gå tilbage gennem immigrationen og se om jeg kunne få den ned i min rygsæk, da jeg jo helst ikke bare ville smide den væk. Tilbage ved check-in skranken kunne de ikke hjælpe, da min rygsæk allerede var kørt ind i bagage-systemet. Men da de kunne se at jeg var lidt frustreret over situationen, samlede de en lille papkasse, tapede lommekniven fast inde i den og så fik jeg checket den ind. Fin service :-)

Tilbage gennem immigrationen og security checket mødtes jeg med Robert igen. Vi fløj med Cathay Pacific's datterselskab Dragon Air til Hong Kong hvor vi ventede et par timer. Turen til London tog 12½ time og selvom det er lidt deprimerende at flyve OVER Danmark til London for så at flyve retur igen, så havde vi i det mindste igen et tomt sæde imellem os. Samlet tog hjemturen over 22 timer, så vi var noget trætte da vi landede i Kastrup lidt før kl. 13. Roberts far Bent hentede os i lufthavnen, så jeg var hurtigt hjemme.

Opsummering: Filippinerne er et hyggeligt land, men de steder vi havde valgt, var trods alt nok lidt for 'stille' til os. Priserne er generelt rimelige, men vi havde betalt for meget for vores hotel i El Nido. Vi var heldige med vejret - samlet kun regn i en times tid. Den 'vestlige' mad er udmærket, men filippinerne er ikke de bedste til at lave f.eks. thai- eller kinesisk mad. Lokal filippinsk mad føler vi stadig ikke vi har smagt. Infrastrukturen er rimelig, og det er nemt at komme rundt med fly, bus eller båd. Et stort plus denne gang var bestemt, at vi på 7 ud af 9 flyvninger havde et tomt sæde imellem os... hvor heldig kan man være?! ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar