(Klik på billedet for adgang til albummet)
Endelig var dagen kommet, hvor turen til Florida kunne
begynde. En tur vi alle havde glædet os til meget længe. Personligt opstod
drømmen om Florida for ca. 20 år siden, da Robert og jeg skulle have været af
sted med Calypso Rejser. Kan du ikke huske det rejseselskab? Det undrer dog
ikke, for det eksisterede kun nogle få måneder, og sendte rejsende af sted til
MEGET billige penge. Vi havde godt på fornemmelsen at der var noget suspekt ved
selskabet, men vi tænkte: Bare vi nåede at komme af sted... men et par uger
inden afrejse gik de desværre konkurs og vi kom aldrig af sted.
Så små 20 år senere skulle det bare være! Vi mødtes i
lufthavnen ved check-in til British Airways. Vi havde købt billetter med
American Airlines, og de inkluderede en overnatning i London fra søndag til
mandag. Vi har jo før sovet i lufthavne rundt omkring, men denne gang havde vi
nu besluttet at overnatte på et hotel. Valget var faldet på Heathrow Lodge, der
ligger få kilometer fra Terminal 5. Ved ankomsten tog vi den gratis bus 423 og få
minutter efter var vi ved vores hotel. Det var bestemt ikke noget luksus, men
vi skulle jo også kun sove der en enkelt nat. Vi havde egentlig booket et
familieværelse, men fik i stedet to dobbeltværelser - så Emma fik fornøjelsen
af "snorke-maskinen" :-)
Næste morgen blev vi kørt tilbage i lufthavnen - en fin og
gratis service. I lufthavnen checkede vi ind på flyet, og alt gik gnidningsfrit
- endda i betragtning af at det var Heathrow lufthavn. Flyet til Charlotte var
helt fuldt, altså på nær de to pladser i midtersektionen ved siden af Emma og
jeg. Dejligt med lidt ekstra plads, også selvom den yderste plads senere blev
optaget af en dame, hvis eget sæde ikke fungerede. Fair nok, så havde vi stadig
et ledigt sæde mellem os, og det er jo skønt på en 9 timers flyvning. Jeg fik
sovet i en del timer undervejs, så jeg følte mig rimelig frisk da vi ankom til
Amerika. I lufthavnen i Charlotte clearede vi immigrationen, og vi skulle også
selv fragte vores kufferter igennem tolden, hvorefter den blev indleveret til
personalet igen. En yderst mærkelig procedure, da der ikke var nogen toldere eller
andre til at kigge noget igennem!
Turen til Miami tog yderligere to timer, og vi landede til
tiden lidt efter kl. 18. Vi fandt hurtigt til udlejningscentret og 'Dollar Rent'
hvor vi havde booket vores bil. I betragtning af køen da vi kom, var det
faktisk imponerende at det kun tog 40 min. at komme frem til skranken. VI fik
ordnet papirarbejdet, og blev gelejdet ned til vores bil - eller det var i
hvert fald hvad vi troede, for deres system er følgende: Man booker til en
bestemt størrelse/klasse bil, og så er der ellers frit valg indenfor den
kategori. Vi havde booket en "full size" som er den 6. mindste
kategori, i håbet om at vi så kunne have alle vores fire kufferter i
bagagerummet. Det viste sig dog at være et stakket håb, for nu begyndte
historiens største gang "kuffert-tetris". Forestil dig dette: Det var
28 timer siden vi tog af sted fra Danmark, og vi stod i et garageanlæg der var
ca. 40 grader varmt. Først skulle vi forsøge at få plads til kufferterne i
bagagerummet og dernæst vurdere - hvordan var pladsen inden i kabinen? På et
tidspunkt troede jeg faktisk at det var lykkedes, men så var der noget galt med
den ene sele bagi - og så kunne vi starte forfra. Ind og ud af dusinvis af
biler, og hvis man havde adgang til overvågningsbåndet fra garagen, så må det
have set sjovt ud. Der kom - og forsvandt - nok 50 biler med andre mennesker
imens vi boksede med tingene, og til sidst besluttede vi os for en sort Toyota
Camry. Vi kunne dog kun have 3 kufferter i bagagerummet, så den sidste måtte
stå på tværs inde i kabinen - men det gik også.
Endelig kunne vi så sætte automatgearet i "Drive"
og køre ud i den lumre Miami aften. Der
var så gået et par 'hyggelige' timer med valget af bilen, men nu kunne
road-trip'en endelig begynde. Vi stoppede ind på den første Subway vi så på
vejen, for forplejningen med American Airlines havde ikke ligefrem været noget
at råbe hurra over. Vi kørte nordpå til Boynton Beach, hvor vi havde booket et
værelse på Homing Inn. Stedet var noget værre hø, og der var snavset og
skummelt - og jeg endte med at sove i en kopi af Onslows stol fra "Fint
skal det være". Men vi var alle trætte og faldt i søvn uden de store
problemer.
Næste morgen spiste vi morgenmad på DJ's Grill i Boynton -
en typisk amerikansk diner. Vi fik æg og bacon, og det er bare en god måde at
starte en dag på. Vi kørte nordpå til Palm Beach, hvor vi cruisede lidt rundt i
rigmandskvarteret. Ingen tvivl om at folk i det område har mange penge, men der
var heller ikke en hæk eller en græsplæne der ikke var pænt klippet. Vi ville
egentlig gerne have været på stranden, men der var rimelig meget vind og store bølger,
så vi besluttede at udsætte det til senere.
Vi kørte videre til Cocoa Beach - og det fantastiske
"Fawlty Towers Motel". Indrømmet - det var primært booket for navnets
skyld, men faktisk var det rigtig god kvalitet for pengene. Vi havde et stort
værelse med to dobbeltsenge, gratis WiFi samt en hyggelig lille pool. Så varmt
var vandet nu alligevel ikke, så det var kun Clara og jeg der kom i. Vi spiste
aftensmad på Pizza Hut, og det er jo altid en favorit med familien. Næste morgen tog vi afsked med det farverige
motel, som havde været en hyggelig oplevelse.
Vi satte kursen mod Kennedy Space Center blot 20 min. væk.
Det var et sted specielt Anne og jeg har glædet os til. Entréen er på 50$ + tax
og umiddelbart kan det godt synes dyrt med 375 kr. for en dag, og så synes jeg
det er lidt frækt at kræve 10$ ekstra for parkering. Besøgscentret ligger meget
øde, og der er ingen andre muligheder for at komme dertil end med egen bil. Nå,
skidt... nu var vi der jo, og efter det obligatoriske sikkerhedstjek var vi
klar til at indtage parken. Vi startede med at tage bussen ud til
affyringsramperne og den store udstilling med Saturn V raketten. Chaufførerne i
busserne fungere også som guider undervejs, og selvom de garanteret har fortalt
de samme historier hundredvis af gange, så fungerede de bare. Der er masser af
vilde dyr - inkl. alligatorer - i området, men vi kom dog heldigvis helskindede
tilbage til parken.
For mig var dagens største oplevelse at se en original
rumfærge. Man kan sige meget om amerikanerne, men de forstår bare at sætte
tingene i scene. Først ser man en film om hele starten på rumfærge programmet,
et besøg i kontrolrummet hvor man følger en opsendelse og en film der omhandler
Atlantis' sidste mission. Slutscenen zoomer ind på et billede af Atlantis - og speakeren
siger: "Welcome home, Atlantis"! Så går skærmen går op... og der er
den så: En vaskeægte rumfærge! Jeg indrømmer gerne at det gav mig en smule
gåsehud :-)
Der er masser af udstillinger hvor man kan prøve ting, og
det hele er faktisk meget moderne og interaktivt. Vi prøvede også en sjov
simulator (selvom Clara insisterer på at kalde det en stimulator) som skulle
vise hvordan astronauter har det under en opsættelse. Vi så også en 4-D film om
Hubble teleskopet, gik en tur i NASA's "Rocket Garden" og så
fremtiden for udforskningen af Mars. I alt brugte vi en hel dag derude, så i
den sammenhæng er prisen jo nok meget rimelig.
Aftensmaden blev spist på Subway på vej til Orlando, eller
mere præcist Kissimmee syd for Orlando. Her havde vi booket et værelse på Red
Roof Inn, og som sådan var det fint nok. Værelset var stort og rent, men de to
"dobbeltsenge" var kun 120 cm. brede. Det er ikke en dobbeltseng i
mit verdensbillede, men "bare" en halvanden-mands-seng. Det havde de
dog ikke den store forståelse for på hotellet, men insisterede på at den
størrelse er en dobbeltseng i USA. Hmmm... Nå, men jeg fik vredet en gæsteseng ud af det noget
modvillige kvindemenneske, men de får bestemt ikke plusser i bogen for
kundepleje. Der var så heller ikke noget WiFi, og det irriterede næsten endnu
mere, da man jo har brug for internet nu om dage. Men det skal ikke ødelægge
julen! ;-)
Juleaftensmorgen sov vi forholdsvist længe og spiste
morgenmad på Denny's. Vi benyttede deres WiFi til at tjekke mails m.m. og så
også en dejlig video som Nanna havde sendt fra kirkegården, hvor de alle havde
sunget for Carsten. En sød og dejlig gestus - tak for det! Så oplevede folkene
på restauranten også familien flæbe for åben skærm. Derefter kørte jeg pigerne
til et outlet, så de kunne få shoppet af hjertets lyst. Jeg kørte selv ud og
shoppede en smule, før jeg hentede dem igen om aftenen. De havde købt en
masse... og sparet endnu mere... så der var glæde i lejren. Der havde været
mange specielle tilbud fordi det var juleaften, og så har pigerne også prøvet
at tilbringe sådan én med at shoppe. Aftensmaden blev spist på Pizza Hut, så
den traditionelle flæskesteg var afløst af indbagt pasta. Det var en juleaften
uden julepynt og gaver, men så længe jeg var sammen med min skønne familie, er
dét bare det eneste der tæller!
Juledag spiste vi morgenmad på IHOP - International House of
Pancakes. Jeg synes det smagte udmærket, men resten af familien er mere til
Denny's. Der var mange mennesker den morgen, specielt i betragtning af at d.
25. december om morgenen er deres største dag. Vi kørte de små 20 km. til
Universal Parken - Islands of Adventures. Billetterne var købt hjemmefra, så vi
kunne gå lige til indgangen - og det gik nemt og smertefrit. Der er et stykke
at gå fra parkeringsanlægget, men heldigvis har man installeret rullende
fortove og det hjælper jo. Parken er arealmæssigt ikke så stor, og der er
heller ikke tonsvis af forlystelser. Men dét der er, er til gengæld rigtigt
godt lavet. Vi satte kursen mod Harry Potter delen af parken, og Hogsmeade er
bare godt lavet! Der er masser af små butikker, hvor man kan købe diverse souvenirs,
og selvfølgelig også forlystelser der passer til temaet. En rutchebane á la
Odin Ekspressen i Tivoli var lavet som en Hippogriff, og man kunne også komme
på en fantastisk tur rundt på Hogwarts. Vi prøvede også to vandrutchebaner, og
jeg har ikke før prøvet at blive SÅ våd! Vi ankom til parken kl. 9.30 og
omkring kl. 20 havde vi fået "nok". Det er en dyr oplevelse, men
tingene er også godt lavet. Vi købte nogle smarte souvenir bægre og så kunne
man i maskiner rundt omkring i parken fylde op med over 100 forskellige slags
drikkevarer - smart!
På vejen hjem stoppede vi ved vores lokale Burger King for
lidt nem og hurtig junkfood. Eller - det skulle man tro, men sådan kom det ikke
til at gå. Godt nok var det den 25. december, og der var en del kunder i biksen
og kun en enkelt til at ekspedere. Der gik 38 minutter fra vi betalte, til de
mente vores mad var færdig... og så "nemt" gik det selvfølgelig ikke.
Den var i mellemtiden blevet kold, og var i øvrigt forkert lavet, så der skulle
lige et par nye forsøg til. Den stakkels Jeremy (med de mest markerede og
plejede øjenbryn jeg nogensinde har set på en mand) kæmpede en brav kamp, men
fik ingen hjælp af de øvrige i køkkenet. Min kære søster mistede undervejs
tålmodigheden, og jeg må også indrømme at jeg godt kunne have brugt en noget
hurtige betjening efter en lang dag i Universal. Men det lykkedes (nogenlunde)
til sidst - og vi kunne da ikke gøre andet end at grine på den korte tur hjem.
2. juledag kørte vi ud og spiste morgenmad på Denny's før
jeg satte pigerne af ved et andet outlet. Der var så mange mennesker derude, at
jeg måtte køre på den nærliggende McDonald's og parkere. De shoppede kun en time
og 20 min. før de gav op, for der simpelthen så mange mennesker at det ikke var
til at komme hverken frem eller tilbage. Vi kørte hjem til hotellet, og senere
handlede vi i den lokale Walmart - der er på størrelse med en Bilka. Anne
brugte en del tid med at kigge igennem de nedsatte julevarer, men fik dog
afslag på at købe noget med hjem. Vi spiste aftensmad på en kinesisk restaurant
bag hotellet, og det var dejligt at få andet end junkfood. Ris med kylling og
karry er jo altid skønt! :-)
Søndag spiste vi atter morgenmad på Denny's, før vi satte
Anne af ved det lokale mini-outlet, imens Clara, Emma og jeg satte kursen mod
Universal - denne gang dog studierne, der ligger lige ved siden af den anden
park. Vi ankom omkring kl. 10.30, og kunne med det samme konstatere at der var
væsentlig flere mennesker end to dage tidligere. Vi fik kun prøvet 3 ting
derinde, samt taget med Hogwarts Ekspressen frem og tilbage mellem de to
forlystelsesparker. Som stor fan af både Harry Potter og tog - så må jeg bare
sige at det er godt lavet. Toget er i naturlig størrelse, og man sidder inde i
en kupé præcist som i et rigtigt tog. Vinduet er så er skærm hvor
"køreturen" mellem London og Hogwarts bliver afspillet, ligesom Harry
og slænget flere gange går forbi i gangen, og f.eks. bekæmper en dementor
undervejs. Turen tager kun små 5 minutter, men det er dæleme godt lavet - selv
afgangen fra perron 9 3/4. Da vi var i den anden park prøvede pigerne lige en
rutchebane et par gange, før vi tog toget tilbage til studierne. Her mødtes jeg
med Kenneth fra min gamle gymnasieklasse. Han er nu bosiddende i Chicago, men
var på en fem dages juleferie i Florida. Meget hyggeligt at hilse på ham, hans
amerikanske kone og datter. I studierne har man bygget Diagonal Alley, og det
er bare gennemført! Husene er lige som jeg ville forestille mig, og faktisk er
det bedre lavet end Hogsmeade i Universal Parken. Alt i alt er det eneste
problem antallet af mennesker i parken. Ved nogle af forlystelserne var der
denne dag op til 3 timers ventetid... og det er bare alt for meget. Godt nok
nævnte de også at det var årets travleste dag indtil nu - så der var åbenbart
andre der havde fået samme 'gode' idé med at bruge juledagene i en forlystelsespark.
Vi "gav op" omkring kl. 20, og kørte forbi hotellet og hentede Anne -
før vi kørte til den samme kinesiske restaurant vi havde spist på aftenen
før... vi er og bliver vanedyr!
Nu er det slut med Orlando området, og vi sætter nu
kursen mod vestkysten - nærmere betegnet Clearwater...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar