Nu spørger du måske hvorfor? Jo, det skyldes at det eneste flyselskab som flyver på strækningen er Lao Airlines, og dem skal jeg under ingen omstændigheder flyve med! De er notorisk kendt for ulykker og regnes for et af verdens farligste flyselskaber. Det er dog svært at bevise, da de ikke offentliggører deres ulykker! Deres fly er primært gamle russiske maskiner, som modtager ingen eller i bedste fald meget sparsom vedligeholdelse. De fleste ambassader og internationale firmaer i Laos fraråder deres personale at flyve med dem, ligesom selskabet er på alle de "sorte lister" der findes!
Så det blev altså mulighed nr. 2. Det forløb på følgende måde : Afgang fra Siem Reap kl. 07.30 i en bus der lignede noget der var løgn. Strækningen er kun på 152 km. - men det tog 8 timer af den værste vej man kan forestille sig! Grus og muddervej med huller der kan få selv store biler til at forsvinde. Rygtet siger at flyselskabet bestikker embedsmænd i regeringen, så denne strækning er den sidste i landet som bliver ordnet. Det er også den eneste logiske forklaring, da det ellers er ubegribeligt der ikke bliver gjort noget ved den, når man tænker på den enorme mængde turister der kommer ind i landet denne vej.
Poipet / Aranya Prathet er en travl grænseovergang, så formaliterne
tog et par timer. Herefter 4 timer med en skøn thailandsk minibus til
Nakhon Ratchasima (Khorat), og selvom vejene i Thailand er fantastiske
(så vi kunne køre 100 km/t.) så var det en meget træt Michael som faldt i
søvn på Tokyo Hotel i Khorat kl. 22.30 - efter 15 timers rejse. Først havde jeg dog fået vasket rejsestøvet af mig, med det første varme
brusebad i 2 uger! Det var skønt - og i den grad tiltrængt...
Tidligt op næste morgen og en tuk-tuk til busstationen. Bus til Mukdahan via Ubon Ratchathani (7 timer) og derefter med Thai-Lao International Bus via den nye venskabsbro over Mekong floden - åbnet i december 2006. Visum til Laos blev ordnet ved grænsen, og kl. 17.30 nåede jeg ENDELIG til Savannakhet i Laos ! :-)
Skulle du sidde og undre dig : Cambodia og Laos støder jo op til hinanden, så hvorfor denne omvej? Svaret er, at man ikke kan få visum til Laos ved grænsen til Cambodia - og turen øst/nord på gennem Cambodia er lige så slem som turen til Poipet, men endnu længere...
Tidligt op næste morgen og en tuk-tuk til busstationen. Bus til Mukdahan via Ubon Ratchathani (7 timer) og derefter med Thai-Lao International Bus via den nye venskabsbro over Mekong floden - åbnet i december 2006. Visum til Laos blev ordnet ved grænsen, og kl. 17.30 nåede jeg ENDELIG til Savannakhet i Laos ! :-)
Skulle du sidde og undre dig : Cambodia og Laos støder jo op til hinanden, så hvorfor denne omvej? Svaret er, at man ikke kan få visum til Laos ved grænsen til Cambodia - og turen øst/nord på gennem Cambodia er lige så slem som turen til Poipet, men endnu længere...