Mit første møde med Laos! :-)
Savannakhet er ikke turistet på nogen måde, og det er bestemt ikke alle her som snakker engelsk. Det er selvfølgelig ok, og det lykkedes mig også rimelig nemt og problemfrit at få et værelse på Phonevilay Hotel til 14 kr. - det billigste værelse indtil nu! Endda med tv og varmt vand... :-)
En tur rundt i byen afslørede flere ting : Her er flere kinesiske templer - og i lighed med Cambodia, så er her rimelig dødt kl. 20! Det var selvfølgelig muligt at få noget aftensmad ved en af gadesælgerne, så jeg gik ikke sulten i seng. Tidligere var havnen midt i byen det store samlingspunkt, men efter at broen er åbnet benytter de fleste selvfølgelig den.
Der sejler dog stadig både mellem Savannakhet og Mukdahan i Thailand.
Idag spiste jeg morgenmad hos en baguette sælger foran Wat Sainyaphum. Inde i templet blev jeg vist rundt af en munk, som var meget ivrig efter at tale engelsk. Vi endte med at snakke i et par timer, før han inviterede mig med til frokost i templets spisesal - et måltid som iøvrigt blev indtaget i tavshed, men med store smil hele vejen rundt! En ganske sjov og anderledes oplevelse.
Ellers har jeg brugt det meste af dagen med at gå rundt i byen. Den er ikke større end man kan krydse den på ca. en time, og så meget er der heller ikke at se. Jeg har derfor besluttet at tage VIP natbussen til Vientiane i aften i stedet for i morgen. Det er jo kun sølle 8-9 timer mere i bus! ;-)
Savannakhet er ikke turistet på nogen måde, og det er bestemt ikke alle her som snakker engelsk. Det er selvfølgelig ok, og det lykkedes mig også rimelig nemt og problemfrit at få et værelse på Phonevilay Hotel til 14 kr. - det billigste værelse indtil nu! Endda med tv og varmt vand... :-)
En tur rundt i byen afslørede flere ting : Her er flere kinesiske templer - og i lighed med Cambodia, så er her rimelig dødt kl. 20! Det var selvfølgelig muligt at få noget aftensmad ved en af gadesælgerne, så jeg gik ikke sulten i seng. Tidligere var havnen midt i byen det store samlingspunkt, men efter at broen er åbnet benytter de fleste selvfølgelig den.
Der sejler dog stadig både mellem Savannakhet og Mukdahan i Thailand.
Idag spiste jeg morgenmad hos en baguette sælger foran Wat Sainyaphum. Inde i templet blev jeg vist rundt af en munk, som var meget ivrig efter at tale engelsk. Vi endte med at snakke i et par timer, før han inviterede mig med til frokost i templets spisesal - et måltid som iøvrigt blev indtaget i tavshed, men med store smil hele vejen rundt! En ganske sjov og anderledes oplevelse.
Ellers har jeg brugt det meste af dagen med at gå rundt i byen. Den er ikke større end man kan krydse den på ca. en time, og så meget er der heller ikke at se. Jeg har derfor besluttet at tage VIP natbussen til Vientiane i aften i stedet for i morgen. Det er jo kun sølle 8-9 timer mere i bus! ;-)