Jeg valgte at tage til Mui Ne Beach for at have én dag i en af guds
store sandkasser! Det lykkedes til fulde, men udover det har Mui Ne
egentlig ikke så meget andet at byde på. Det er et hyggeligt sted for en enkelt nat eller to, men har ikke samme charme som Hoi An eller lækre strande som Nha Trang.
Det er jo nok sidste gang, at jeg har chancen for at bo på stranden i
det næste stykke tid, så jeg valgte en bungalow på Lucy Resort. Prisen
på 125 kr. gør det til det suverænt dyreste sted jeg har overnattet i
Vietnam, men det var nu også et lækkert resort : Super hyggelig
bungalow, swimmingpool, restauranter, bar med poolbord og meget mere.
Jeg lejede en motorcykel og kørte langs stranden i Mui Ne - en strækning
på ca. 20 km. Masser af lækre og dyre hoteller, da stedet er meget
besøgt af de mere velhavende vietnamesere i Saigon. Sand klitterne var
fede, og det var sjovt at prøve en slædetur ned af dem. Om aftenen
spillede jeg pool på resortet, før en tordenskylle sendte mig tilbage
til min bungalow.
Om lidt kommer bussen der skal tage mig til Ho Chi Minh City (Saigon), så slut fra Mui Ne...