Vi havde besluttet os for en (måske) sidste tur til Asien i et stykke tid. Der er jo også andre skønne steder i verden, og vi bliver jo ikke ligefrem yngre. Valget faldt igen-igen på Filippinerne & Thailand og så gik jagten ind på billige flybilletter. Vi fik købt gennem flysmarter.dk med China Eastern Airlines så vi skulle flyve København – Manila med et stop i Shanghai, og hjemturen skulle være Bangkok – København, ligeledes med et stop i Shanghai. Vi fik også booket indenrigsflyvninger i Filippinerne med Cebu Pacific Air, da landet er stort og skal man rundt omkring kræver det en del flyvninger. Så langt så godt, men bare en uge før afgang fik vi besked på at flyselskabet havde aflyst flyvningen fra Shanghai til Manila, og så kunne vi først komme til Filippinerne én dag senere, hvilket ville påvirke hele vores rejseplan. Vi ville så have 33 timer i Shanghai – i stedet for de planlagte 9 timer - hvor vi lige kunne tage maglev toget ind til byen og se The Bund og Pudong tv-tårnet. Der var ingen kompensation fra China Eastern Airlines pga. dette – og de ville ikke engang betale for et hotelværelse eller forplejning, fordi – som de sagde: Det gør vi ikke! Da strækningen Shanghai – Manila jo ikke ligefrem er i EU-området og flyselskabet ikke er et EU selskab, så var der ikke så meget at gøre.
Så vi måtte
i lettere panik lede efter andre flybilletter, da ændringen ville ødelægge en masse af vores planer i forhold til flybilletter og hoteller – igen noget vi selv skulle betale. Vi fik vredet armen
om på Flysmarter som ville opkræve et gebyr for at refundere billetterne,
men desværre for dem kender vi jo godt dansk lovgivning. Vi
bookede i stedet billetter med Air China med afgang fra København samme dag som
oprindeligt planlagt, blot et par timer tidligere. Og så skulle vi ikke over
Shanghai, men derimod Beijing. Vi har fløjet med Air China flere gange, senest
i 2020 lige da corona-pandemien startede og har været ganske godt tilfreds med
servicen.
Torsdag
eftermiddag hentede Robert og hans far mig og vi blev kørt til lufthavnen.
Afgangen med Air Chinas A350 var til tiden efter den klassiske farvel-omgang på
Burger King. Vi havde på forhånd kunnet vælge vores favoritpladser på flyet: Mig ved
vinduet i venstre side af flyet og Robert ved gangen på rækken foran eller bagved, så vi skal ikke sidde
skulder ved skulder i 10 timer, hvis vi kan undgå det. Jeg havde et tomt sæde
ved siden af mig og Robert havde endda en hel tom 3-personers række, så intet
problem med pladsen ombord. Vi ankom til Beijing en halv time tidligt, og i
modsætning til i ”gamle dage” så er danskere nu visa-frie i 30 dage - så vi fik et
gratis stempel i passet og velkommen til Kina. Vi tog med det glimrende og hurtige Capital
Airport Express tog ind til byen – det tager bare 20 minutter og koster 25¥ = 23 kr. 😀
Derfra kunne vi tage metroen til Den Himmelske Freds Plads for bare 4¥ - og alle billetmaskinerne på stationerne tager kreditkort. Vores plan var sådan set bare at se pladsen igen, og om vi så ville ind i Maos mausolæum, Great Hall of The People eller noget andet kunne vi jo bare beslutte på stedet. Tja, det kunne vi så ikke, for vi havde ikke booket en adgangsbillet til at komme ind på pladsen? Nu har jeg været på Tiananmen Square en 8-10 gange og man har aldrig skullet have billet til det. Men det skal man så nu. Den er gratis at få, men skal være booket nogle dage i forvejen. Så vi måtte stå og kigge over på pladsen, og lige dér var jeg bare glad for at det ikke var vores første besøg i Beijing. I stedet gik vi langs den sydlige del af pladsen – og hvad lå der pludselig dér? China Railway Museum Zhengyangmen – som jeg aldrig har lagt mærke til før. Robert troede nok ikke på at det var et rent tilfælde, men det var det faktisk. Man skulle registreres ved indgangen, men da vi ikke har mobildata i Kina gjorde én af folkene ved billetkontoret det på sin telefon, så vi kom gratis ind 👍
Indrømmet, at
tage entré havde nok også været i overkanten, for så meget var der nu heller
ikke at se i denne afdeling af det nationale togmuseum, men vi kom da væk fra den stærke sol. Bagefter forsøgte vi at købe
noget vand flere steder, men de tog ikke imod kort - kun kontanter og
mobilbetaling, men til sidst lykkedes det dog at betale med kort. Vi gik også ned for at forsøge
at finde de to steder hvor vi boede i 2009, men det lykkedes ikke. Til gengæld fandt vi
den søde lille turist sporvogn der kører få hundrede meter frem og tilbage på
en strækning fyldt med butikker. Vi besluttede at tage tilbage til lufthavnen
og få noget at spise dér. Vi var jo allerede checket ind på flyvningen til
Manila, så vi skulle bare igennem security og op i transitten. Der var så bare
det issue at Roberts powerbank generede dem da der ikke var angivet volt-tal på den,
og på den måde kunne de ikke med sikkerhed beregne at den er under de tilladte
100 wH. Det virker nu åbenlyst for alle undtagen de stædige kontrollører, da
det generelt kan siges at powerbanks under 27.000 mA = 100 wH er godkendt til flyrejser
– og Roberts var kun på 10.000 mA. Lang historie kort, så prøvede jeg hvad jeg
kunne, men forgæves – de konfiskerede den. Senere skrev jeg til Sandberg der
producerer den model, og de måtte jo erkende at informationen lige præcis ikke står på
den model, så de sender ham en ny - uden beregning ✌
Desværre
tikkede der nu en sms ind fra Air China om at vores fly til Manila var 3 timer forsinket. Dels er det irriterende at skulle vente i en lufthavn, men om
vi skulle sidde i Beijing eller Manila er jo som sådan ligegyldigt. Problemet var at vi
havde 5 timer og 20 minutters ventetid i Manila før vores fly afgik til Cebu, og
desværre blev afgangen yderligere 1 time forsinket. Så selv om vi kunne prøve at nå
det, så tager det alligevel en del tid at få bagagen, komme igennem
immigrationen samt komme fra terminal 1 til terminal 3 i tide til at tjekke bagagen ind senest 45 minutter før afgang. Vi vurderede at det kunne ikke lade sig gøre, og da vi havde bestilt fleksible billetter afbestilte vi dem inden afgangen fra Beijing - da vi kortvarigt havde noget internet. Men da vi landede i Manila gjorde vi alligevel forsøget og egentlig gik det fint. Ingen kø i immigrationen, bagagen var hurtigt fremme, og da vi havde kontanter med hjemmefra fra sidste ferie, kunne vi tage en taxa på den ca. halve times køretur det tager at komme fra den ene terminal til den anden. Så mod alle odds nåede vi faktisk check-in skranken få minutter før den lukkede - og det burde ikke have været muligt. Men vi havde jo afbestilt vores billetter, og det var ikke muligt at komme med flyet, så vi måtte købe nye billetter til den næste afgang tre timer senere. De penge fik vi efterfølgende refunderet af forsikringen pga. forsinkelsen fra Beijing, så endelig omkring kl. 10 – godt 37 timer efter afgangen fra
København nåede vi Cebu City.
Vi tog en
Grab ind til Bayfront Hotel Capitol Site, der ligger få minutters gang fra den
store rundkørsel midt i byen. Vi har jo været i Cebu en del gange efterhånden,
og vi finder altid et nyt sted at bo. Dette hotel var glimrende, med en hyggelig
lille pool på taget – og det var skønt at blive frisket op efter så lang en rejse, imens vi ventede på vores værelse. Ved 14-tiden
var det klar og senere gik vi ud og fik aftensmad. Næste dag spiste
vi morgenmad på hotellet, og det var ok uden at være alt for prangende. Vi
havde endnu en dags afslapning i Cebu før vi skulle flyve til Puerto Princesa
på Palawan. Der har vi også været et par gange før, og denne gang havde vi
valgt et hotel tæt på lufthavnen. Eller det troede vi i hvert fald, men
terminalen er åbenbart rykket om på den anden side af startbanen. Men vi fik en
taxa til hotellet, men da vi skulle checke ind opdagede Robert at han måtte have tabt
sin telefon i bilen. Hu-hej ind i en tricycle og efter taxaen, og mirakuløst nok
lykkedes det efter en halv times jagt at opspore chaufføren og han mødte os så og
afleverede telefonen. Tilbage på hotellet kunne vi så endelig checke ind og få
vores værelse. Det var i kategorien småt, men godt. Der var en hyggelig lille
pool på Blue Lagoon - og med 173 kr. pr. nat for værelset (uden morgenmad) blev det også turens billigste overnatninger.
Tirsdag hyrede vi en gut med en tri-cycle til at køre os til Palawan Butterfly Ecological Garden and Tribal Village der ligger ca. 10 km. fra byen. Her så vi en samling sommerfugle og fik en rundtur i deres "autentiske" landsby, hvor lokale stammefolk viste deres teknikker frem. Sammenlignet med andre steder vi har oplevet lignende shows var det faktisk helt ok - og med en entré på 5 kr. kan man heller ikke klage. Bagefter blev vi kørt til Palawan Wildlife Rescue and Conservation Center - tidligere kendt som Krokodillefarmen, hvor vi så de stakkels dyr i alt for små bure og aflukker. Det er skønt at de redder dyrene, men når de bagefter dømmes til mange år under de omstændigheder, så kan det vel godt diskuteres om det er positivt for det enkelte dyr eller ej? Efter besøget blev vi kørt tilbage til Puerto Princesa og blev sat af ved katedralen - hvor der dog var et bryllup i gang, så vi ville ikke blande os i det.
Onsdag morgen blev vi kørt til Irawan bus stationen, hvorfra Cherry Bus kører til El Nido. Vi havde bestilt til deres "Lazy Boy" afgang kl. 11, som er en luksusbus med store lædersæder. Prisen for turen er lidt over 100 kr. på denne måde og vejen op til nordspidsen af Palawan er faktisk fin og asfalteret. Men den snor sig til højre og venstre HELE tiden foruden op og ned af bjerge og bakker. Den er kendt som "The Vommit Comet" og efter en times tid begyndte jeg også spontant at kaste op. Heldigvis nåede Robert at give mig et par poser, og det varede da heller ikke længe før jeg havde fået tømt maven - og resten af turen klarede jeg i fin stil. Efter godt 5 timer nåede vi El Nido og blev kørt til vores hotel Stunning Republic Beach Resort. Værelset var fint og hotellet lå helt ned til stranden, men der manglede en pool. Det vidste vi godt, men havde prioriteret en acceptabel pris og god placering - og så måtte vi nøjes med stranden 😎
Torsdag og fredag var vejret desværre ikke så godt, og faktisk passerede den tropiske storm Bualoi fredag aften og medbragte en hel masse regn. Men lørdag morgen var det klaret en smule op igen, så vi købte en bådtur til samme dag. Vi har faktisk været på nogenlunde samme tur tidligere, men det er øer og strande der tåler et gensyn. Vi lagde til 5-6 steder hvor man kunne svømme, snorkle, solbade og generelt bare slappe af og midtvejs fik vi den klassiske 'boatman lunch'.
Søndag formiddag blev vi kørt til El Nido Airport der ligger i udkanten af byen. Vi havde valgt at flyve til Coron - selvom det ikke var billigt sammenlignet med vores andre indenrigsflyvninger på Filippinerne. Vi gav i underkanten af 500 kr. for en flyvning på bare 25 minutter, men alternativet havde været (endnu) en rædselsfuld bustur på 5 timer til Puerto Princesa efterfulgt af flyvninger først til enten Manila eller Cebu da man ikke kan flyve direkte fra Puerto Princesa til Coron. Så vi fløj altså med en lille propelmaskine i 3 kilometers højde og var hurtigt i Coron - eller mere korrekt på hovedøen Busuanga hvor lufthavnen ligger. Vi tog en taxa til Angel Garden Resort der ligger på den nordlige del af øen, langt fra Coron Town. Vi havde booket to nætter på et ret lækkert hotel, men der er til gengæld INTET andet i området. Der lå en lille købmand lidt nede ad vejen, men ingen restauranter eller andre butikker - så mulighederne var at spise på hotellet... eller sulte 😊
Efter et par afslappende dage blev vi hentet tirsdag middag fra hotellet i Coron Town og kørt en times tid til Princess of Coron. Der har vi boet før og stedet er fint og billigt. Ikke fancy, men god værdi for pengene. Værelset var ikke så stort som det vi havde sidst, men stadig glimrende. Egentlig manglede vi bare et køleskab så havde det været perfekt. Coron Town er ikke større end man kan gå rundt til det meste, men engang imellem tog vi en tricycle der kørte os hjem for 2 kr. per person. Vi spiste bla. på Sharky's Restobar, Tres Marias Silog samt glimrende thaimad på Om's - hvor vi også spiste sidste gang vi var i byen 👍
Torsdag spiste vi morgenmad på hotellet - det var basalt set bare et par æg og noget toast, men det var fint nok til det vi betalte for det. Ved 8-tiden blev vi hentet i minibus og efter at have samlet andre op på vejen, blev vi sat af ved havnen. Vi havde booket en bådtur til Coron Island, som på mange måder mindede om den tur vi tog sidste gang. Vi betalte 160 kr. for en dagstur inkl. frokost - og det var fair nok. Vi lavede de obligatoriske 5-6 stop undervejs, svømmede, snorklede og slappede af. Frokosten var den klassiske 'boatman-style' buffet, og den var glimrende uden at være prangende. Vi var tilbage på molen i Coron Town kl. 18 - og det er en lang dagstur.
Fredag morgen blev vi kørt til lufthavnen og tjekkede ind på flyet til Cebu City. Vi fik noget udmærket morgenmad i en lille bygning ved siden af selve lufthavnen, der vitterlig heller ikke rummer meget. Det var endnu en lille propelflyver der bragte os til Cebu - hvor vi igen boede på Bayfront Hotel. Placeringen i byen er bare fin og værelset ganske udmærket til prisen. Vi slappede af i poolen, gik tur ned til rundkørslen med alle shoppingcentrene - hvor vi lørdag aften spiste noget forfærdeligt mad i Robinson's Food Court i kælderen. Vi tog en Grab til lufthavnen for vi skulle med natflyet til Bangkok. Hvis alt passede som planlagt burde vi kunne nå bussen til Koh Chang om morgenen, så vi undgik at "spilde" en hel dag i Bangkok.
Vi fløj som planlagt til Bangkoks Don Muang lufthavn og tog en Grab til Ekkamai (Eastern) Bus Station. Vi ankom ved 7-tiden, og kunne derfor købe billetter til afgangen kl. 7.45 - der bare kostede 292B = 60 kr. Vi havde endda tid til et hurtigt pit-stop på McD hvor vi købte lidt morgenmad vi kunne tage med i bussen. Vores onboard steward var hurtig til at flytte rundt så alle sad godt, for bussen var langtfra fyldt. Normalt laver den et stop i Suvarnabuhmi lufthavnen på vejen til Koh Chang, men i dag var der ingen der havde købt billet så vi kørte direkte til Ao Thammachat - der er den mole i Trat hvorfra bilfærgen til Koh Chang sejler. Vi havde hver haft et to-mands sæde til os selv, og i en stor bus med masser af plads var det ren luksus. Vi fik endda en lille pose med kiks, juice og vand, der var toilet ombord og som sagt en flink steward. Alt i alt en fin tur der tog lige over 5 timer. Vi ankom til havnen og købte billet til færgen samt transport til vores hotel på Koh Chang for samlet 60 kr. - så alt i alt havde turen fra busstationen til vores hotel bare kostet 120 kr. 😊
Vores værelse på Cliffside Beach Resort var ganske udmærket - og til en meget rimelig pris. Det lå i en anneksbygning på den anden side af vejen - et par hundrede meter fra hotellets lobby. To store senge, stort køleskab, aircon, Wifi og rigeligt med gulvplads - så behøver vi ikke mere. Første punkt var at leje et par scootere og det kunne man heldigvis lige på den anden side af gaden. Vi fik lejet et par lækre nye 150 kubik maskiner med godt optræk til 300B i døgnet pr. styk. Vi vidste at uanset hvad vi ville på øen, så ville det være godt med en mulighed for selv at kunne komme rundt. Der kører songthaew taxaer op og ned af vejen, så man kan sagtens komme rundt på den måde, men friheden ved at køre selv er stor. Vejene var overraskende gode, med kun ganske få huller i asfalten. Der er en del bjerge især på den nordlige del af øen hvor færgen lægger til, men der var masser af trækkraft i disse motorcykler så hårnålene var intet problem. Der var dog heller ikke så meget trafik så det hjalp også. Overalt vi kørte så vi tonsvis af motorcykler til leje, og vi fik at vide om nogle få uger ville de alle være ude og køre. Så kan det godt være den store en-sporede vej havde føltes mere crowdet end den gjorde nu.
Mandag spiste vi morgenmad på hotellet, i restauranten der lå op af klippen nede fra stranden. Buffetten var glimrende og inkluderet i værelses prisen på 240 kr. i døgnet. Vi tog scooterne og satte kursen sydpå, med stop undervejs ved Kai Bae Viewpoint før vi spiste frokost på Beautiful Bar ved Lonely Beach. Efter et godt måltid og et par spil klodsmajor kørte vi videre mod Bang Bao Pier. Der findes en helt lille fiskerlandsby på styltehuse, og man går igennem en snæver gade med en masse butikker imens motorcykler fræser igennem. For enden af molen ligger det lille fyrtårn, omgivet af farvestrålende turistbåde lavet som kinesiske junker. Jeg måtte selvfølgelig en tur op i tårnet da døren stod åben, selvom trappen var en smule skrækkelig for én med højdeskræk.
Tirsdag kørte vi i stedet nordpå - med stop ved flere viewpoints, Khlong Nonsi Waterfall samt Than Mayom Pier. Vi stoppede også ved Wat Salak Phet på østkysten før vi nåede helt ned til Salak Phet Mangrove Forest. Her er en boardwalk som fører ud til vandet, men så langt gik vi dog ikke. Egentlig var den også spærret af pga. skade, men det så vi først da vi kom tilbage til vores motorcykler. Vi fortsatte ned til White Buddha Viewpoint, men den store Buddha er stadig under konstruktion. På vejen tilbage så vi bla. gummitræer og fik tanket både benzin og sodavand. Ialt kørte vi over 100 km. den dag - og det var skønt! 😎
Tilbage på hotellet lykkedes det os at finde swimmingpoolen. Det burde jo ikke være så svært, men det var det faktisk. Men det lykkedes til sidst, faktisk et godt stykke op af bjerget - en infitiny pool med udsigt over havet. Det var virkeligt skønt med et dukkert efter en lang dag på vejene. Om aftenen kørte vi ind til Bananas og spiste - en hyggelig restaurant ikke langt fra Kai Bae Beach. Her fik vi en glimrende burger med pommes frites.
Onsdag tjekkede vi ud af hotellet, for vi havde på forhånd delt vores seks overnatninger på Koh Chang mellem to forskellige steder. Det havde vi gjort for ikke at skulle være for længe et sted hvis det nu viste sig ikke at leve op til forventningerne. Men det havde Cliffside Beach Resort jo gjort til fulde, så vi var faktisk kede af at skulle forlade det. Vi havde forlænget lejen af vores scootere, så vi fik bakset vores kufferter op bagi en songthaew, betalte en håndfuld Baht og så fulgte vi ellers efter til Annika Koh Chang - godt 3 kilometer nordpå, hvor vi skulle bo de sidste tre dage. Stedet havde fået virkelig gode anmeldelser, og vi havde scoret en fantastisk pris på bare 225 kr. i døgnet for et superior room med morgenmad. Vi blev checket ind - og derefter kørt til vores værelse i resortets golfbil. Så ved man at der er noget godt i vente! Værelset var stort og super fint - moderne indrettet med to store senge, minibar og en hyggelig terrasse. Og så havde de noget jeg vistnok ikke har set før: En skjuler i bruseren der dækkede vandvarmeren. Vi snuppede hver et af de lækre strandhåndklæder og satte kursen gennem den flotte have ned til poolområdet. En virkelig flot anlagt pool, med masser af liggestole og parasoller, børnebassin, boblebad og bar. Så fik det pludselig mindet om Cliffside til at blegne en smule 😊
Vi havde ikke booket bussen til hjemturen til Bangkok, og det viste sig nu at lørdagen var totalt udsolgt. Vi kunne godt få plads om søndagen, men der var til gengæld ikke plads på hotellet den ekstra nat. Så om eftermiddagen kørte vi lidt rundt, og ved en lille travel agent fik vi booket en minibus tilbage til Bangkok lørdag til 900B pr. person, samt en bådtur med Mr. Khai der havde nogle af de farvestrålende både - der ligeledes kostede 900B pr. person - altså godt 180 kr. Så efter en solid omgang buffet morgenmad torsdag, blev vi hentet i en songthaew og kørt til Bang Bao Pier. Vi kom ombord på båden der var af den helt rette type. Det var feriens tredje bådtur, og den skilte sig ikke nævneværdigt ud fra de to i Filippinerne. Der var masser af plads på båden, vi fik serveret frokost ombord, og så lavede vi 5 stop for svømning og snorkling. Der var specielt én strand der stak lidt ud og et rev hvor der var flotte koraller, men ellers er det jo meget same-same. Det er bestemt ikke dårligt, men vi har bare set meget lignende. Om aftenen spiste vi på hotellet og jeg fik en glimrende omgang penang karry.
Fredag ville vi have det sidste ud af vores scootere, så vi kørte mod Khlong Phlu Waterfall ikke så langt fra hotellet. Vi betalte entréen på 200B og begav os af den lille sti ned mod selve vandfaldet. Vejen er ujævn og knoldet, og vi var kun udstyret med vores dykkerstøvler på fødderne. Men efter 40 minutters strabadserende tur nåede vi frem. Vandfaldet er flot med et fald på 30 meter. Man kommer frem til nogle klipper og skal derfra forsøge at komme ned i vandet uden af blive væltet omkuld af strømmen. Det var ved at gå galt for Robert, men i sidste øjeblik fik han fat i et tov så han endte med 'bare' at sætte sig hårdt på numsen. Nede i vandet er masser af de fisk der napper død hud, men disse nøjedes ikke med at gumle på vores fødder, men bed også godt fra på bla. overarmene. Vi overlevede dog angrebet fra fiskene samt turen tilbage til parkeringspladsen, men mine fødder var i hvert fald glade da vi kom ud igen. Sidst på eftermiddagen kørte vi atter til Bananas - hvor jeg fik en skøn omgang rød karry. Vi fik afleveret vores scootere, købt lidt drikkevarer i et supermarked - og tog en songthaew tilbage til hotellet.
Lørdag morgen blev vi hentet i minibus kl. 09.15 og kørt til færgen der sejler tilbage til fastlandet. Denne gang kørte minibussen med ombord på færgen, og da der var et par passagerer som åbenbart fortrød og blev sat af igen på den anden side, så havde vi rigeligt med plads. Nogle gange er minibusser bare en plage med lidt plads og masser af bagage, men dette var en lækker minibus med god plads. Turen tilbage til Bangkok forløb uden problemer og vi blev sat af foran Rambuttri Village Inn kl. 16.45 - så alt i alt 7,5 time hvilket vel er ok. Rambuttri har vi jo boet på et utal af gange, og denne gang havde vi valgt et Deluxe Twin til 267 kr. inkl. morgenmad for den første nat. Vi nåede også en dukkert i en af de to pools på taget, noget der gør Rambuttri til et favoritsted i Bangkok.
Søndag spiste vi morgenmad på hotellets buffetrestaurant i gården og det var faktisk glimrende. Vi tog en taxa ud til en restaurant Robert havde set på tik-tok, men desværre viste den sig at være lukket, så vi måtte tage hjem igen. Det havde regnet en hel del, så Soi Rambuttri var godt oversvømmet, men vi kom da også en tur ned af Khao San Road. Om aftenen tog vi ind til Dusit Central Park - et nybygget shopping center midt i byen, med en flot taghave. Desværre regnede det hele tiden, men det lykkedes os dog at gå en tur derude uden at blive alt for våde. Vi fik også tilkæmpet os et bord på en restaurant hvor vi fik lidt at spise. Det var en kamp at få fat i en Grab til at køre os tilbage, men det lykkedes til sidst - og vi sluttede af med en thai pandekage med Nutella på Khao San Road. Tilbage på værelset manglede vi kun et tv med HDMI stik vi kunne have hooket computeren op til, så vi måtte se fodboldlandskampen mellem Danmark og Grækenland på den lille computerskærm.
Det havde jo været meningen at vi skulle flyve hjem meget tidligt mandag morgen, så vi havde ikke booket morgenmad den sidste nat. Men da vi ændrede flyselskab skulle vi nu først flyve fra Bangkok kl. 19.35 - så vi tilkøbte morgenmaden mandag. Vi nåede en sidste tur i poolen (denne gang var det den uden elefanterne - på toppen af blok A) før vi checkede ud og fik vores bagage opbevaret. Vi gik ned til vandet, men der kom ingen flodbåde sejlende - formegentlig fordi det viste sig at være en helligdag. I stedet tog vi en taxa tilbage og fik en sidste omgang thaimad på Soi Rambuttri. Vi hentede vores bagage og fik prejet en taxa til at køre os til lufthavnen. Da det var en helligdag var sluserne åbne til betalingsvejene - det er alligevel første gang jeg har prøvet det i Bangkok.
Vi endte med at være en times tid forsinket på vores afgang med Air China til Beijing, så vi nåede først frem omkring kl. 03 lokal tid. Egentlig gik det fint med at få vores (gratis) visa og finde hen til stedet hvor vi ville få transport til vores hotel. Air China kører et princip hvor man kan vælge frit hvis man har et stay-over i Beijing på mellem 6 og 24 timer. Enten kan man komme på udflugter i byen, med gratis transport og entré samt mad og drikkevarer - hvilket jo er genialt hvis man er i Beijing i dagstimerne. Alternativt kan man vælge et gratis hotelværelse, transport til og fra lufthavnen samt mad og drikke. Man kan sige meget om kineserne, men det er altså meget flot at tilbyde ved en længere mellemlanding - det har jeg aldrig fået andre steder.
Men klokken var alligevel 04.45 før vi fik nøglerne til hvert vores værelse. Bussen kørte tilbage til lufthavnen allerede kl. 10 - og vi ville også gerne nå noget morgenmad på hotellet, så var det reelt kun 3,5 times søvn vi fik. Men det var stadig i en behaglig hotelseng og ikke en hård bænk i lufthavnen. Vi burde dog have skippet morgenmaden, for den var på klassisk kinesisk stil ikke noget at skrive hjem om 🙄
Men vi blev kørt tilbage til Beijing Capital Airport hvor vi så spiste en sandwich på Subway. Kl. 13.20 var der planmæssig afgang mod København, og på det glimrende A350 fly havde vi søreme hver en hel 3'er række til os selv - hvilket selvsagt er skønt på en knap 10 timer lang flyvning. Der var endda gratis Wifi i flyet og maden var også spiselig. Vi landede lidt før tid i Kastrup hvor Roberts far hentede os i lufthavnen. En skøn ferie, med lidt af det bedste fra både Filippinerne og Thailand 👍
Ingen kommentarer:
Send en kommentar