Rom

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Jeg havde foræret min søster en tur til en europæisk storby sammen med mig, da hun fyldte rundt sidste år. Hun besluttede sig for at vi skulle til Rom, hvilket jeg var rigtig glad for. Vi skal nemlig 27 år tilbage i tiden for at finde mit sidste (og eneste) besøg i Italiens hovedstad, så det var da også bare på tide. Jette havde tilsvarende fået en tur til Rom af hele familien da hun fyldte 75, og vi blev enige om at slå de to ture sammen. Udover Jette skulle Dianga og Sofie ligeledes med, foruden Jane - altså Jettes søster. Det sidste var bare en hemmelighed, da det skulle være en overraskelse for Jette 😊

Anne og jeg tog afsted om aftenen d. 10. oktober, hvilket var en dag senere end de andre, men en nødvendighed pga. arbejdet. Man kan ofte flyve ret billigt til Rom, men da vi skulle afsted lige op til efterårsferien var det forholdsvis dyrt. Vi havde derfor booket billige billetter til Milano med Ryanair, men et par måneder før vi skulle afsted rykkede de deres afgang fra om aftenen til først på eftermiddagen. Det ville gøre at Anne også skulle have fri om torsdagen, hvilket ikke var en mulighed. I stedet bookede vi tilsvarende billige billetter med EasyJet. Det var stadig til Milano, nu blot et par timer senere. Planen var at få set lidt i Milano, for så at tage hurtigtoget til Rom og mødes med de fire andre. Vi kom planmæssigt afsted og landede i Malpensa lufthavnen lidt før midnat. Vi havde valgt at bo på et hotel nær lufthavnen, og de havde endda en gratis shuttle bus fra lufthavnen. Den var godt nok lidt svær at finde, men det lykkedes og vi blev kørt til hotellet. Det var et meget klassisk lufthavnshotel uden de store dikkedarer. Man kunne ikke booke plads i deres shuttle bus tilbage til lufthavnen før man checkede ind på hotellet, så da vi prøvede at få plads om morgenen var der kun en enkelt plads tilbage på den afgang der passede os. Irriterende nok havde de ovenikøbet ændret tiderne de kørte på, og da vi havde bestilt togbilletter ind til Milanos centrum, så måtte vi i stedet bede hotellet bestille en taxa til os. Vi fik sovet nogle timer, stod op og spist lidt hurtig morgenmad og blev så kørt i lufthavnen. Chaufføren viste sig så at være lidt af en hustler, der krævede 15€ for en tur på 3 minutter. Lidt irriterende, men det skal selvfølgelig ikke ødelægge ferien, så de blev betalt så vi kunne komme med Malpensa Express toget. Det tog 50 min. og så landede vi direkte på Milano Central stationen, hvorfra vi skulle med toget til Rom senere på dagen. Vi fik afleveret vores kuffert hos en BAG’bnb – der viste sig at være en lille café et par minutters gang fra stationen. Det kostede 5€ og der var ingen kø da vi afleverede.

Vi tog metroen til Santa Maria delle Grazie klostret, hvor vi kl. 8.45 havde billetter (12€) til at se Leonardo da Vinci’s berømte maleri Den Sidste Nadver. Vi ankom lige i sidste øjeblik, og få sekunder efter stod vi og beundrede det flotte værk. Det er bevaret som da det blev malet færdigt i 1498, men er dog blevet restaureret af flere omgange. Efter små 20 minutter stod vi igen foran klostret, og kunne nu tage metroen videre til Duomo – Milanos store og flotte domkirke. Det er verdens femtestørste kirke og helt sikkert et besøg værd. Vi havde booket billetter hjemmefra, så vi skulle kun stå i kø til det rutinemæssige security check. Efter vi havde set den imponerende indvendige del, gik vi udenfor og tog plads i køen til elevatoren. Vi havde nemlig købt de billetter der gjorde at vi kunne komme op på taget af domkirken (17,50€). Det var noget specielt, da man faktisk går på selve tagryggen imellem søjler og murværk. Nede igen havde vi tid til at nyde kirken fra den store plads, før vi spiste en hurtig frokost på McDonald’s. Vi tog metroen tilbage til centralstationen (2€) og det var ikke engang nødvendigt at købe billetter til metroen. Man brugte bare sit kreditkort direkte ved indgangen, og checkede ud igen med samme kort når ens metrotur var forbi. Nemt og smart, og det var samme pris som hvis vi havde købt en billet i automaterne. Vi hentede vores kuffert, og så gik vi igennem den flotte station til vi fandt vores tog. Jeg havde booket såkaldte Super Economy billetter (50€) til Trenitalias Frecciarossa tog til Termini stationen i Rom. Turen tog bare 3 timer og vi kørte med en max. hastighed på 299 km/t. Toget er behageligt, men dog ikke så lydløst som f.eks. de højhastighedstog vi har kørt med i Kina.

Vi ankom til Roms hovedbanegård Termini, hvor vi købte et ugekort til den offentlige transport til 24€. Vi tog metroen de få stop til stationen San Giovanni, hvorfra vi kunne gå til vores lejlighed på Via Umberto Biancamano. Her mødtes vi med de fire andre der var flyttet ind lidt tidligere på dagen, for de første to nætter havde de boet i en mindre og billigere lejlighed i samme nabolag. Denne lejlighed var stor og rummelig, med tre sove- og badeværelser, en hyggelig stue og et funktionelt køkken. Anne og jeg delte et nydeligt dobbeltværelse med to store senge, så det var bare super fint. Vi spiste aftensmad på en lokal restaurant hvor de andre havde spist tidligere, og min pizza smagte faktisk ganske fortrinligt 😀

Lørdag spiste vi morgenmad det samme sted, før vi tog metroen til Colosseum. Hjemmefra havde vi booket billetter (14€) – der også giver adgang til Forum Romanum, og det var faktisk meningen at vi ville starte dér. Men i modsætning til Colosseum, hvor man får en helt specifik tid man skal være der på, så må man bare stille sig op i køen til Forum Romanum. Efter noget tid havde vi stort set ikke bevæget os, så vi kunne regne ud at det blev for presset hvis vi gerne ville det først. Så i stedet gik vi op til en hyggelig restaurant med den flotteste udsigt over Colosseum, og her sad vi og snakkede imens vi fik noget at drikke. Da det var ved at være tid til vores besøg i Colosseum, gik vi hen til indgangen, forbi den lange kø til billetkontoret, gennem security og direkte ind. Jeg lyver ikke når jeg siger, at der kun gik et par minutter før vi rent faktisk var indenfor. Lige dér var det bare ekstra smart at vi havde booket hjemmefra! Jeg kunne faktisk ikke rigtigt huske Colosseum, så det var fedt at opleve den flotte gamle arena. Der blev taget en del billeder… også med den medbragte selfie-stick.

Bagefter gik jeg hen og fik booket vores el-cykler til om mandagen, og derfra tog jeg med sporvognen til Pantheon. Jeg fik en skøn omgang lasagne på en fortovsrestaurant og mødtes først med Jette og Jane. Det var så hyggeligt, at jeg næsten drømte mig tilbage til 'De 3 Amigos' tur rundt i Australien for 10 år siden. Senere stødte de tre andre til, og Anne og jeg gik ind i Pantheon hvor der er gratis adgang. Igen må man beundre den flotte bygning, men også ærgres lidt over de mange andre turister. De fleste af mine billeder er af andre mennesker der tager billeder, men de er der selvfølgelig af samme årsag som os. Vi fik også set den lille elefant bag Pantheon før vi tog sporvognen hjem til lejligheden.

Søndagen var sat af til Peterskirken, så det var dér vi startede. Normalt kommer paven frem i et af vinduerne kl. 12 om søndagen og velsigner den flok der stimler sammen på pladsen. Vores plan var at se kirken imens folk stod i kø, og så i sidste øjeblik smutte ud og nå at se paven. God plan, men den var ødelagt allerede da vi ankom til pladsen. Der var nemlig en særlig ceremoni netop denne søndag, hvor fem personer blev kanoniseret – dvs. kåret som helgener. Det betød så at kirken var lukket samtidig, så vores smarte plan røg bare i vasken. Vi brugte ventetiden på at få lidt at drikke, inden vi lidt i 12 vendte tilbage til Peterspladsen. Der var nogle afspærringer på selve pladsen, og pludselig hørte vi folk mumle at paven ville komme kørende rundt. Der gik da heller ikke mange minutter før han kom trillende – stående på sin lille bil, med et stort følge og masser af sikkerhedsfolk. Han vendte faktisk lige der hvor vi stod, så han passerede os på bare et par meters afstand – meget bedre end at se ham i et vindue oppe i en bygning et stykke væk. Bagefter blev pladsen langsomt tømt, og til sidst gav Vatikanet lov til at kirken kunne genåbne, så vi – og en del andre – kunne komme derind. Det er jo verdens største katedral, og Jette kunne (selvfølgelig) en del historier så vi fik lidt ekstra ud af besøget. Bagefter tog vi til Forum Romanum hvor vi jo havde et lille hængeparti. Bortset fra nogle enkelte ting var det ikke meget jeg kunne genkende derinde, men ruiner ligner selvfølgelig også hinanden ret meget. Vi tog metroen tilbage til lejligheden, og senere gik de andre rundt om hjørnet og spiste lidt aftensmad imens jeg sprang over.

Mandag havde vi på forhånd aftalt at dele os op. Dianga og Sofie skulle shoppe i outlet, imens Jette og Jane ville finde et par listige steder og nyde god mad og vin. Anne og jeg tog sporvognen til Roma Starbike hvor vores el-cykler ventede. Vi gav 25€ (inkl. hjelm og lås) for at leje dem hele dagen samt 5€ ekstra for en holder til mobilen, så den kunne bruges som GPS undervejs – og de penge var givet godt ud. Efter en kort instruks var vi klar til afgang, på nogle smarte cykler med ekstra store dæk, helt perfekte til Roms brosten. Cyklernes elmotor var så god, at vi helt kunne undlade at bruge cyklens gear. For når det gik opad på de bakkede gader, satte man bare kraften på motoren lidt op og så fløj man nærmest afsted. Efter lidt famlen rundt i starten spiste vi morgenmad på Subway sandwich, hvorefter vi satte kursen mod Villa Borghese og den store park. Det var skønt at cykle rundt i parken, hvor der også var andre der hyggede sig på cykler, i gokarts eller på Segways. Der var en skøn nedkørsel med hårnålesving til Piazza del Popolo hvor vi stoppede på den store plads. Derfra kørte vi til Castel Sant’Angelo – også kaldet Engelsborg. Her fik jeg turens første is, hvilket da i den grad også var på tide. Vi kørte langs Tiber floden til Trastevere hvor vi cyklede en del rundt… nok også steder hvor man normalt ikke cykler. Det er faktisk ikke mange cyklister man ser i Rom, men byen er jo også indrettet fuldstændigt uden cykelstier. Vi passerede Tiber øen og var på markedet på Campo de' Fiori før vi fortsatte til Piazza Navona, Den Spanske Trappe og Trevi-fontænen. Vi passerede Piazza Venezia og så det store marmor monument, før vi kørte bagom til den lille statue af Remus og Romulus der dier ved en hunulv. Roms grundlæggere var brødre og fortjener vel en noget større statue? Cykelturen endte oppe på Avertinerhøjen – en af Roms oprindelige syv høje. Her kan man se gennem nøglehullet på Piazza dei Cavalieri di Malta, hvor kuplen på Peterskirken er helt perfekt indkranset. Der er også et udkigsted lidt derfra, hvorfra man se udover en god del af byen. Vi kørte tilbage og afleverede vores cykler der stadig havde masser af power tilbage. Vi nåede at køre 30 km. rundt i byen, og det var en fed måde at opleve Rom på – det kan varmt anbefales. Vi kunne i hvert fald ikke have nået alt det på én dag til fods eller med offentlig transport.

Efter et hurtigt pitstop i lejligheden mødtes vi med Sofie og Dianga kl. 20 på Hard Rock Café hvor der var reserveret bord. De havde haft en hel dag med shopping, så der var en del poser at holde styr på. Det var Sofies ønske at vi skulle spise der, og hun fik serveret en kæmpe portion spareribs. Vi andre ’nøjedes’ med burgere og fritter, og det var faktisk rigtig godt – og bestemt til en rimelig pris (20€). Vi tog bussen hjem, og vendte noget trætte tilbage til lejligheden hvor Jette og Jane også var kommet hjem.

Tirsdag spiste vi fælles morgenmad i lejligheden før Sofie, Dianga, Anne og jeg satte kursen mod Vatikanet og det flotte museum med bla. det Sistinske Kapel. Vi havde booket billetter hjemmefra (21€), så turen ind gik som en leg. Museet er bare flot og der er masser at se på, men desværre også ALT for mange mennesker. I et par timer gik jeg skulder mod skulder med ’flokken’, og det er fuldstændigt umuligt at stoppe op og nyde tingene. Anne havde fået nok efter kort tid, og var blevet lukket ud af vagterne og endte faktisk inde i Peterskirken. Vi andre måtte gå hele vejen udenom, men vi nåede da frem på et tidspunkt. Planen var jo at vi skulle op i kuplen, men for at komme det skal man først ind i kirken, og køen på pladsen var lang… og så begyndte det at regne. Vi droppede det og tog i stedet til Trastevere, hvor vi mødtes med Jette og Jane. Vi så hvor Jette boede tilbage i 60’erne, spiste en hyggelig og lidt sen frokost og skiltes så igen. Jeg gik med Jette og Jane ned til Piazza Navona, før jeg tog hjem til lejligheden og mødtes med Anne. Vi fik hurtigt pakket det sidste sammen og tog metroen til Termini. Dianga og Sofie kom og sagde farvel, før vi kørte med bussen til Fuimicino lufthavnen. Turen tog under en time og bussen var ikke engang halvt fyldt. Godt fremme fik vi en sen omgang aftensmad på McDonald’s. Vi kom ombord på Norwegian flyet i god tid, men desværre opstod der et problem da de ikke kunne få fjernet trappen til flyet. Det tog overraskende lang tid at få rekvireret en tekniker der kunne løse det problem, så vi var godt forsinkede da vi endelig landede i København. Jeg tog metroen hjem hvilket altid går hurtigt, men klokken var alligevel 02.30 før jeg satte fødderne på matriklen.

Jeg synes at Rom er en fantastisk by, og der skal i hvert fald ikke gå 27 år før jeg vender tilbage. Tak til Anne for en hyggelig tur – og for at vælge Rom. Ligeledes en kæmpe tak til Sofie, Dianga, Jette og Jane for hyggeligt selskab 😍