Chisinau

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Min personlige udforskning af Østeuropa samt Balkan og det tidligere Sovjetunionen er tæt forbundet med den fortsatte ekspansion af mit nye favorit flyselskab – ungarske Wizz Air. Jeg havde snakket med Maj om muligheden for at tage til Moldovas hovedstad Chisinau, og hendes kæreste Tim ville også gerne med. Flybilletterne blev bestilt og vi fandt en billig to-værelses lejlighed i centrum af byen. Jeg havde faktisk gjort en del research på forhånd, men sandt at sige er der ikke så mange traditionelle seværdigheder i Chisinau. Men jeg havde dog noteret mig nogle stykker så vi skulle nok få tiden til at gå.

Vi mødtes i Kastrup lufthavn lørdag eftermiddag og tjekkede vores fælles kuffert ind. Den var i praksis næsten tom på udturen, men specielt Maj håbede på at den på hjemturen ville være fyldt med mange spændende indkøb. Flyvetiden var bare 2 timer og 20 minutter og vi landede planmæssigt ved 21-tiden. Det gik både nemt og hurtigt med at komme gennem immigrationen, også selvom de stemplede vores pas med 1971… hmmm! Vi fik hævet lokale penge i automaten (Moldova lei) og købt lidt at drikke, og så kunne vi tage lufthavnsbussen ind til centrum. De markedsfører den som 'verdens billigste lufthavnsbus', og med en pris på bare 2 lei (80 øre) skal det såmænd nok være rigtigt. Lufthavnen ligger 13 km. fra centrum af Chisinau så turen tog ikke mere end 25 minutter. Den holdt lige foran den bygning hvor vores lejlighed skulle ligge, så det var jo meget bekvemt. Vi havde på forhånd fortalt hvornår vi ville ankomme, men der var ingen til at give os en nøgle. Jeg måtte derfor ringe til udlejeren der kom efter en halv times tid. Vi blev lukket ind, og lejligheden var ganske fin og til en absolut fair pris. Vi gav lidt over 700 kr. for tre overnatninger, så omkring 80 kr. i døgnet pr. person. For det fik vi to store soveværelser – det ene i forbindelse med køkkenet samt et flot stort badeværelse. Efter vores vært var gået igen begav vi os ud i byen, for lige at se området og få købt noget at spise og drikke. Det viste sig så at være noget sværere end forventet, for ALT var bare lukket! Vi snakker altså lørdag aften omkring kl. 23, og de eneste steder der var åbne var McDonald’s samt en stribe blomsterbutikker?! Det var lidt underligt midt i centrum af landets hovedstad at der ikke var ét eneste minimarked, restaurant eller værtshus åben sådan en lørdag aften, men det gør man det åbenbart ikke i… eller også var alle bare hjemme og se finalen i Eurovision – det skal jeg lade være usagt. Men vi spiste os mætte på McDonald's og efter en længere gåtur kom vi hjem til lejligheden. Her var der dog en stor dunk vand så vi kunne få en tår at drikke - samt børstet tænder.

Søndag morgen gik vi ned til det centrale marked der lå lige bag lejligheden, og derfra tog vi en minibus til Tiraspol – hovedstaden i den selvudnævnte republik Transnistrien. De erklærede sig uafhængige tilbage i 1990 og efter en krig i 1992 har Moldovas regering tilsyneladende accepteret deres rebelske status. Transnistrien har deres egen immigration, politistyrke og ikke mindst deres egne penge – rubler. Fra officiel side bliver det betragtet som en del af Moldova, og Transnistrien er ikke anerkendt af FN eller andre officielle myndigheder. Busturen tog mindre end 2 timer, og undervejs passerede vi ”grænsen” hvor vi skulle ud af bussen og igennem immigrationen. Det foregik nu meget smertefrit, og da vi sagde vi skulle hjem samme dag, fik vi lov til at opholde os i Transnistrien i 10 timer - dvs. indtil samme aften kl. 19.49.28  (meget præcist) 😃

Ved ankomsten til Tiraspol blev vi sat af ved togstationen som virker meget forladt. Der kører også kun et enkelt tog om dagen på strækningen fra Chisinau til Tiraspol og det er toget der fortsætter til Odessa i Ukraine. Det kører dog allerede fra Chisinau kl. 6 om morgenen, så var grunden til at vi havde taget bussen dertil i stedet for toget. Vi fik vekslet penge på stationen så vi bla. kunne komme på toilettet, og derefter gik vi ind langs 'hovedgaden'. Vi var på et grøntmarked samt et hvor de solgte værktøj, men det var ikke så spændende. Vi fik shoppet lidt i et Sheriff supermarked, og man kunne da godt vænne sig til priser på under 10 kr. for en flaske vodka. Vi prøvede også at finde et par geocaches, men trods en ihærdig indsats lykkedes det desværre aldrig. Vi så et par monumenter og en enkelt rytterstatue, men ellers var der ikke meget at se i traditionel turistform. Faktisk var stedet pænere end jeg havde forventet, og der var meget fredeligt og roligt på gaderne. Vi prøvede at finde en café eller et andet sted hvor vi kunne få noget frokost, men det gør man det åbenbart heller ikke så meget i. Efter 4-5 timer endte vi tilbage på stationen, og her kunne man da købe en hotdog varmet i mikroovn… med masser af revet gulerod ovenpå. Vi købte en billet til bussen hjem kl. 15.05, og sjovt nok var hjemturen 5 lei dyrere end udturen. Men en pris på 15 kr. for en to-timers bustur må siges at være helt ok. Turen foregik endda i en normal turistbus, så jeg sad i hvert fald også bedre end i minibussen på udturen. Da vi passerede grænsen til Moldova slap vi denne gang for turen ud af bussen, da betjenten bare kom ombord og tjekkede vores pas. Ved 17-tiden var vi tilbage i Chisinau og aftensmaden blev spist på Andy's, og bestod af kylling og kartoffelbåde.

Mandag morgen var Maj og Tim tidligt på markedet og shoppe lidt, og så mødtes vi til morgenmad på Andy’s bare 5 minutters gang fra lejligheden. Vi havde hjemmefra undersøgt mulighederne for et escape room, og havde booket et ’Maya’ room hos Next Level. Vi tog en marshrutka de ca. 3 km. derud, og det er en type minibus jeg ikke har prøvet at køre med før. Der er så højt til loftet at man kan stå oprejst inde i den, og i ventre side er der rækker med to sæder, imens den højre halvdel er til stående passagerer. Når man kommer ombord giver man betalingen på 3 lei (lidt over 1 kr.) til chaufføren eller til en medpassager der så rækker dem videre op til chaufføren. Når man gerne vil af, så banker man lige på siden af bussen og så stopper den. Et nemt, smart og billigt system. Da vi kom til escape roomet var døren lukket og låst, og da klokken passerede 13 som vi havde bestilt tid til, måtte jeg til sidst ringe til dem. De havde så åbenbart kludret rundt i bookingen, men game masteren kom susende en halv time senere. Det var jo skønt vejr – op til 30 grader varmt – så vi sad pænt i skyggen og ventede imens. Spillet var godt lavet, og selvom vores game master ikke ligefrem talte specielt meget engelsk, så fik han da forklaret os hvad det gik ud på. Gåderne var sjove og godt fundet på, og specielt det sænkende loft vil jeg huske. Det lykkedes os at slippe ud efter godt 52 minutter, men vi fik dog en smule hjælp undervejs. Vi betalte 450 lei til sammen, og det var en sjov oplevelse. Det ville være skønt hvis et escape room også kun kostede lidt over 50 kr. pr. person i Danmark 😄

Vi tog tilbage til centrum og fik noget frokost, før vi skulle videre til det andet arrangement vi havde booket hjemmefra. Lidt udenfor Chisinau ligger nemlig verdens næststørste vinkælder, hvor man efter sigende har 120 km. underjordiske gange og dér opbevarer millioner af flasker vin. Vi skulle have været med bussen derud, men der gik lidt kludder i den og den kørte lige for næsen af os. I stedet tog vi en taxa, og så slap vi da også for at gå det lille kvarter fra vejen og ned til vingården. Vi startede rundturen med at køre ind i kælderen i en lille golfbil, og vi stoppede et par gange undervejs så vi kunne se de store tønder og fade, men også vinflasker med mousserende vine – som faktisk er det Cricova Winery producerer mest af. Vi så også deres flotte smagsrum og festlokaler hvor f.eks. Putin holdt sin 50 års fødselsdag. Samme sted har de også vinsamlinger fra en række statsledere, som har fået det overrakt i forbindelse med et besøg. Så hvis Angela Merkel mangler vin, kan hun bare trække på de 1000 flasker hun har liggende dér. Besøget sluttede med en prøvesmagning, og efter at have smagt både hvid- og rødvin, rosé samt flere forskellige slags bobler var stemningen i gruppen noget løftet på vej ud. I deres butik købte Maj og Tim flere flasker med hjem, og kvaliteten/prisen virkede nu også helt ok – selv for en som mig, der absolut ingen forstand har på vin! 😊

Da vi var færdige kravlede Maj og Tim op af en stejl skrænt for at finde en geocache, og denne gang lykkedes det heldigvis - og så fik Maj omsider Moldova på kortet. Der var ingen taxaer nede ved vingården, så vi måtte gå op ad bakken til vejen, hvor bussen så lige kom trillende. Ud med armen og hurtigt ombord, og så kunne vi køre de ca. 13 km. tilbage til Chisinau. Maj ville gerne hjem på toilettet i lejligheden, så Tim og jeg fandt en lille beværtning hvor vi kunne få noget at skylle vinen helt ned med.

Tirsdag morgen var Maj og Tim igen på markedet imens jeg sov en times tid længere. Da jeg senere gik ud for at få noget morgenmad stødte jeg tilfældigvis på dem. De havde været tilbageholdt af politiet – angiveligt fordi de havde krydset vejet uden at bruge fodgængerovergangen. Det virkede som et klassisk trick til at lokke penge ud af turister, men faktisk betalte de aldrig noget – og fik efter noget tid lov til at gå. Hvis man reelt overtræder en lov som er det jo fair nok, men om det var dét der skete, eller om det var noget småkorrupt politi der prøvede at supplere indkomsten, får de vist aldrig opklaret. Tilbage i lejligheden fik vi pakket sammen og afleveret nøglen, og så gik vi ned på Andy’s for at få lidt at spise samt slå en times tid ihjel. Vi tog trolleybussen til lufthavnen kl. 13.30, og velankommet fik vi tjekket kufferten ind. Vi fløj endda mod København 10 min. før tid, men flyet var også fyldt og så kunne vi jo ligeså godt komme afsted. Vi landede kl. 17 dansk tid, og derfra har jeg jo bare en kort tur hjem med metroen.

Jeg synes at Moldova var et spændende og hyggeligt land, og der var en meget afslappet stemning i Chisinau – og i Transnistrien da vi var dér. Af andre positive ting kan nævnes det meget lave prisniveau og hvor nemt det er at komme rundt med offentlig transport. Omvendt kan jeg ikke sige meget om moldovisk mad, for det fik vi reelt ikke noget af, og generelt var det temmelig svært at finde steder hvor vi kunne få noget at spise og drikke. Men jeg kunne sagtens tage tilbage en anden gang, og jeg kunne også være frisk på at tage rundt på landet i Moldova.

Turen har kostet følgende:

Fly t/r med Wizz Air inkl. sædevalg og 20 kg. bagage = 376 kr.

Lejlighed i 3 nætter = 245 kr.

Rundvisning på Cricova vingård inkl. vinsmagning = 225 kr.

Maya escape room = 57 kr.

Busser, taxa, mad, drikke og diverse = 377 kr.

I alt = 1.280 kr.