DMZ - den tidligere demilitariserede zone mellem det opdelte nord- og
sydvietnam. Et spændende område, som blev fantastisk vigtig under
krigen med USA.
Jeg tog natbussen fra Ninh Binh mod Hue, da det ikke var muligt at få billet til toget. Det var en ok bus, men som tidligere sagt, så foretrækker jeg altså toget!
Omkring kl. 06.30 nåede vi Dong Ha, og jeg selv og nogle stykker mere "sprang fra" for at udforske området. Efter lidt morgenmad fik vi arrangeret en tur rundt, og en fantastisk guide Hoa - som virkelig kender området godt.
Vi startede med at køre til resterne af den amerikanske base Doc Mieu, hvor en enkelt bunker (som det eneste) har fået lov at stå tilbage, af de 17 baser langs DMZ der var kendt som McNamara's Wall (efter den amerikanske forsvarsminister under Vietnamkrigen). Udsigten fra bakken gør at man kan se langt onkring, hvilket selvfølgelig var afgørende for amerikanerne. Bagefter kørte vi til Truong Son National Cemetery, hvor mere end 10.000 nordvietnamesiske soldater er begravet. Mange er begravet som "ukendt soldat" - mens andre kun er udstyret med meget sparsomme oplysninger. Vi gik også over den genopførte bro over Ben Hai floden, som fra 1954 til 1975 fungerede som landegrænse mellem nord og syd. Den originale bro blev bombet af USA, men efter genforeningen blev det besluttet af genopføre den som et symbol på det samlede Vietnam. Ved siden af har man så idag en moderne bil-bro.
Mange steder i området kan man se bombekratere som har fået lov at bestå, mens andre i dag er blevet fyldt op med jord eller vand. Flere steder så vi den berømte Ho Chi Minh trail, som er det system af stier, som kommunisterne i nordvietnam benyttede til at få forsyninger og våben til oprørerne i syd.
Derefter gik turen til Vinh Moc tunnelerne - som er "the real deal". I modsætning til de tunneler man kan besøge i området omkring Ho Chi Minh City (Saigon), så blev disse rent faktisk benyttet under krigen med USA. Den del vi besøgte, var hjem for mere end 500 personer og blev brugt i en periode på 7 år. I den tid levede folk i disse gange under jorden, som senere blev brugt af Viet Cong soldater til transport af våben. Selvom det på billeder kan ligne sten, så består vægge, loft og gulv af stampet ler. Det betød selvfølgelig at en del af disse tunneler rundt omkring styrtede sammen, og fangede de folk som opholdt sig der - op til 22 meter under jorden. Efter krigen blev enkelte dele forstærket med træ, men langt det meste er bevaret som det var. Det var et særdeles facinerende sted, selvom det føles lettere klaustrofobisk. Generelt er højden mellem 1,50 og 1,70 m. og ca. 1 m. bred, og flere steder måtte jeg vende og dreje mig for at komme igennem.
Dagens sidste stop var ved resterne af en amerikansk M-41 tank.
Alt i alt en super dag i området omkring DMZ...
Jeg tog natbussen fra Ninh Binh mod Hue, da det ikke var muligt at få billet til toget. Det var en ok bus, men som tidligere sagt, så foretrækker jeg altså toget!
Omkring kl. 06.30 nåede vi Dong Ha, og jeg selv og nogle stykker mere "sprang fra" for at udforske området. Efter lidt morgenmad fik vi arrangeret en tur rundt, og en fantastisk guide Hoa - som virkelig kender området godt.
Vi startede med at køre til resterne af den amerikanske base Doc Mieu, hvor en enkelt bunker (som det eneste) har fået lov at stå tilbage, af de 17 baser langs DMZ der var kendt som McNamara's Wall (efter den amerikanske forsvarsminister under Vietnamkrigen). Udsigten fra bakken gør at man kan se langt onkring, hvilket selvfølgelig var afgørende for amerikanerne. Bagefter kørte vi til Truong Son National Cemetery, hvor mere end 10.000 nordvietnamesiske soldater er begravet. Mange er begravet som "ukendt soldat" - mens andre kun er udstyret med meget sparsomme oplysninger. Vi gik også over den genopførte bro over Ben Hai floden, som fra 1954 til 1975 fungerede som landegrænse mellem nord og syd. Den originale bro blev bombet af USA, men efter genforeningen blev det besluttet af genopføre den som et symbol på det samlede Vietnam. Ved siden af har man så idag en moderne bil-bro.
Mange steder i området kan man se bombekratere som har fået lov at bestå, mens andre i dag er blevet fyldt op med jord eller vand. Flere steder så vi den berømte Ho Chi Minh trail, som er det system af stier, som kommunisterne i nordvietnam benyttede til at få forsyninger og våben til oprørerne i syd.
Derefter gik turen til Vinh Moc tunnelerne - som er "the real deal". I modsætning til de tunneler man kan besøge i området omkring Ho Chi Minh City (Saigon), så blev disse rent faktisk benyttet under krigen med USA. Den del vi besøgte, var hjem for mere end 500 personer og blev brugt i en periode på 7 år. I den tid levede folk i disse gange under jorden, som senere blev brugt af Viet Cong soldater til transport af våben. Selvom det på billeder kan ligne sten, så består vægge, loft og gulv af stampet ler. Det betød selvfølgelig at en del af disse tunneler rundt omkring styrtede sammen, og fangede de folk som opholdt sig der - op til 22 meter under jorden. Efter krigen blev enkelte dele forstærket med træ, men langt det meste er bevaret som det var. Det var et særdeles facinerende sted, selvom det føles lettere klaustrofobisk. Generelt er højden mellem 1,50 og 1,70 m. og ca. 1 m. bred, og flere steder måtte jeg vende og dreje mig for at komme igennem.
Dagens sidste stop var ved resterne af en amerikansk M-41 tank.
Alt i alt en super dag i området omkring DMZ...