Som inkarneret tog-nørd, så er det vel på sin plads med et indlæg om
de forskellige typer togvogne - specielt efter den skønne nat jeg netop
har tilbragt i toget på vej til Sapa.
Med den Trans-sibiriske jernbane rejste jeg på hard-sleeper med 4 personer pr. kupé, men man har også mulighed for soft-sleeper (definition kommer senere). Der findes endda kinesiske luksustog med kun 2 senge pr. kupé og et lille bad/toilet til deling mellem 2 kupéer. Disse kan man dog kun booke for hele turen Moskva til Beijing (eller omvendt) - og man kan altså ikke foretage stop undervejs.
I Kina og Vietnam findes der 2 typer af togvogne : Seater - som er almindelig sidde-op sæder, samt sleeper - som er sovevogne. Disse 2 typer er så igen inddelt i hhv. hard og soft. Hard-seater kan være alt fra pindebrænde bænkerækker til almindelige træsæder, og kan være udemærket til (kortere) rejser om dagen. I modsætning til alle andre klasser, så er rygning - om end officielt forbudt - rimelig udbredt på denne klasse, som er den mest populære blandt de lokale, da det er den klart billigste. Soft-seater er mere behagelige polstrede sæder, selvom det dog ikke må forveksles med et dansk IC3 tog!
Hard-sleeper er inddelt i kupéer med 6 køjer - 3 i hver side. De øverste er de billigste og de nederste dyrest, men prisforskellen er dog ikke så stor. Køjerne på hard er noget hårde at ligge på, men man vænner sig nu hurtigt til det. Længden varierer noget, men køjerne er generelt 180-185 cm. Soft-sleeper har kun 4 køjer pr. kupé og køjen er enten lidt blødere end på hard, eller udstyret med en top-madras. Jeg sover ganske udemærket her, men prisen på soft i Kina er også ca. 60% dyrere end hard, mens forskellen i Vietnam kun er ca. 15%. På soft-sleeper er der ofte en fane i loftet.
Udover disse typer, findes der også deciderede turist-tog. Disse er oftest express tog - og nogle endda med aircondition, og kan være forbløffende behagelige. Jeg har taget et sådant her til Sapa, og ombord var endda et helt almindeligt toilet med cisterne og det hele, fremfor den sædvanlige "direkte ned på skinnerne" udgave eller squat-toilettet, som jo bare er et hul i gulvet.
Priserne på togture er ba<x>seret på afstanden i kilometer og ikke om det er et lokaltog eller express. Det betyder, at jeg betalte præcis det samme for billetten til 20 timers bumle-toget fra Nanjing til Xi'an, som 13 timers toget ville have kostet (hvis jeg altså havde kunnet få billet). Priseksempler : 36 timer fra Xi'an til Lhasa i Tibet kostede 700 kr. (soft-sleeper turist-tog med egen oxygen forsyning). 20 timer til Xi'an (soft-sleeper) kostede 260 kr. - og 10 timers turen med luksustoget til Sapa kostede 75 kr. Alt i alt en særdeles billig (og sikker) transportmåde.
Jeg kan opsummere min holdning således : Jeg HADER lange busture, har intet imod (selv lange) flyveture, nyder en dejlig sejltur - men jeg ELSKER at rejse med tog !!! :-)
Med den Trans-sibiriske jernbane rejste jeg på hard-sleeper med 4 personer pr. kupé, men man har også mulighed for soft-sleeper (definition kommer senere). Der findes endda kinesiske luksustog med kun 2 senge pr. kupé og et lille bad/toilet til deling mellem 2 kupéer. Disse kan man dog kun booke for hele turen Moskva til Beijing (eller omvendt) - og man kan altså ikke foretage stop undervejs.
I Kina og Vietnam findes der 2 typer af togvogne : Seater - som er almindelig sidde-op sæder, samt sleeper - som er sovevogne. Disse 2 typer er så igen inddelt i hhv. hard og soft. Hard-seater kan være alt fra pindebrænde bænkerækker til almindelige træsæder, og kan være udemærket til (kortere) rejser om dagen. I modsætning til alle andre klasser, så er rygning - om end officielt forbudt - rimelig udbredt på denne klasse, som er den mest populære blandt de lokale, da det er den klart billigste. Soft-seater er mere behagelige polstrede sæder, selvom det dog ikke må forveksles med et dansk IC3 tog!
Hard-sleeper er inddelt i kupéer med 6 køjer - 3 i hver side. De øverste er de billigste og de nederste dyrest, men prisforskellen er dog ikke så stor. Køjerne på hard er noget hårde at ligge på, men man vænner sig nu hurtigt til det. Længden varierer noget, men køjerne er generelt 180-185 cm. Soft-sleeper har kun 4 køjer pr. kupé og køjen er enten lidt blødere end på hard, eller udstyret med en top-madras. Jeg sover ganske udemærket her, men prisen på soft i Kina er også ca. 60% dyrere end hard, mens forskellen i Vietnam kun er ca. 15%. På soft-sleeper er der ofte en fane i loftet.
Udover disse typer, findes der også deciderede turist-tog. Disse er oftest express tog - og nogle endda med aircondition, og kan være forbløffende behagelige. Jeg har taget et sådant her til Sapa, og ombord var endda et helt almindeligt toilet med cisterne og det hele, fremfor den sædvanlige "direkte ned på skinnerne" udgave eller squat-toilettet, som jo bare er et hul i gulvet.
Priserne på togture er ba<x>seret på afstanden i kilometer og ikke om det er et lokaltog eller express. Det betyder, at jeg betalte præcis det samme for billetten til 20 timers bumle-toget fra Nanjing til Xi'an, som 13 timers toget ville have kostet (hvis jeg altså havde kunnet få billet). Priseksempler : 36 timer fra Xi'an til Lhasa i Tibet kostede 700 kr. (soft-sleeper turist-tog med egen oxygen forsyning). 20 timer til Xi'an (soft-sleeper) kostede 260 kr. - og 10 timers turen med luksustoget til Sapa kostede 75 kr. Alt i alt en særdeles billig (og sikker) transportmåde.
Jeg kan opsummere min holdning således : Jeg HADER lange busture, har intet imod (selv lange) flyveture, nyder en dejlig sejltur - men jeg ELSKER at rejse med tog !!! :-)