En af de ting jeg altid har vidst jeg bare MÅTTE se, når jeg en dag kom
til Australien var Uluru. Den store sten (der tidligere hed Ayers Rock)
er både mystisk, flot og spændende... og noget jeg ihvertfald ikke ville
misse. Jette & Jane ville også meget gerne have den store oplevelse
med, så vi havde besluttet at flyve derind, og have et døgns tid ved
'stenen'...
Der er 1½ times tidsforskel mellem Sydney og Uluru, så vi landede kl. 11.45 og vores lejebil fra Avis var klar i lufthavnen. Der er kun 4 km. til Yulara der er 'byen' ved Uluru, og det er her Ayers Rock Resort ligger. Der er 6 forskellige steder at overnatte, alle tilhørende det samme resort. Vi havde booket et værelse på Pioneer Outback Lodge, der er det billigste af stederne. Vi fik et 4-sengs køjerum i bedste lejrskolestil med bad og toilet i en stor central bygning. Lad os kalde værelset for småt, men godt! Vi skulle jo kun sove der en enkelt nat, så det var selvfølgelig fint nok! Da vi tjekkede ind, spurgte receptionisten om vi ikke ville have 2 adgangspas som andre rejsende havde efterladt? Uluru ligger nemlig i en nationalpark, og man skal købe et adgangspas til 25 A$ (ca. 100 kr.) der er gyldigt i 3 dage. På den måde kunne vi spare 200 kr. - så det sagde vi selvfølgelig pænt ja tak til! :-)
Vi kørte først til Yularas lille centrum, hvor man finder et supermarked, posthus, restaurant m.m. I supermarkedet købte vi 3 fluenet til 10 A$ stykket, for selvom man ser meget fjollet ud med dem på, så er de til stor gavn da der er rigtig mange fluer i området! Lidt efter kom vi ind i servicecentret, og her kunne man så købe 2 fluenet for 15 A$, så i ægte 'hustler-stil' gik jeg tilbage til supermarkedet og returnerede 2 af fluenettene, og købte dem derefter i servicecentret. Så sparede vi lige 5 A$ (ca. 20 kr.) - Anne & Carsten havde været stolte af mig! ;-)
Vi kørte de ca. 20 km. til Uluru, og pga. stenens størrelse (næsten 10 km. i omkreds) kan man selvfølgelig se den på lang afstand. Det er en fantastisk imponerende sten, men den er slet ikke så glat som jeg troede på forhånd, for der er masser af sprækker, revner og huller. Vi kørte selvfølgelig rundt om den, så vi kunne se den fra alle vinkler. Vi passerede stedet hvor man kan kravle op på stenen, og jeg ved godt at man ikke kan se det tydeligt på billederne... men tro mig når jeg siger det : Det er en modbydelig sti op over klippen! Men om det er lavet sådan med vilje, skal jeg ikke kunne sige. Man fraråder nemlig folk at klatre på Uluru af to grunde. Dels er stedet af stor betydning for de aboriginals der bor i området (og som nu officielt er ejere af Uluru), og dels er der jævnligt folk der falder ned og bliver slået ihjel. Efter at have set stien derop, kan jeg nu godt forstå det sidste. Stien derop var iøvrigt lukket den eftermiddag, så vi kunne slet ikke klatre derop hvis vi ville, men vi havde som sagt heller ikke lyst til det!
Efter turen rundt om stenen, kørte vi de ca. 40 km. til Kata Tjuta eller 'The Olgas'. Det er en samling klipper der på mange måder er mindst lige så imponerende som Uluru. Vi stoppede op et par forskellige steder, og var også på en lille gåtur op imod en kløft mellem to af klipperne. På vejen tilbage til Yulara fik vi endnu engang den smukke sten at se. I byen spiste vi aftensmad, før vi kørte ud til 'solnedgangspunktet'. Uluru bliver tit helt rød når solen går ned, men ved vores solnedgang forblev den mere brun-rødlig. Vi kørte tilbage til vores lodge og gik i seng.
Næste morgen stod vi op kl. 05 og kørte ud for at se solopgangen. Det flotteste syn var faktisk mens der stadig var mørkt, og Uluru bare var en sort silhuet. I løbet af rimelig kort tid blev den mere og mere synlig, og det var et smukt og betagende syn. Vi besøgte det kulturcenter der er bygget ved Uluru, før vi kørte tilbage til Yulara. Vi tog et bad, pakkede vores bagage sammen og tjekkede ud. Vi kørte de få km. til lufthavnen, afleverede bilen hos Avis - og kl. 12.35 fløj vi så tilbage til Sydney.
Der er 1½ times tidsforskel mellem Sydney og Uluru, så vi landede kl. 11.45 og vores lejebil fra Avis var klar i lufthavnen. Der er kun 4 km. til Yulara der er 'byen' ved Uluru, og det er her Ayers Rock Resort ligger. Der er 6 forskellige steder at overnatte, alle tilhørende det samme resort. Vi havde booket et værelse på Pioneer Outback Lodge, der er det billigste af stederne. Vi fik et 4-sengs køjerum i bedste lejrskolestil med bad og toilet i en stor central bygning. Lad os kalde værelset for småt, men godt! Vi skulle jo kun sove der en enkelt nat, så det var selvfølgelig fint nok! Da vi tjekkede ind, spurgte receptionisten om vi ikke ville have 2 adgangspas som andre rejsende havde efterladt? Uluru ligger nemlig i en nationalpark, og man skal købe et adgangspas til 25 A$ (ca. 100 kr.) der er gyldigt i 3 dage. På den måde kunne vi spare 200 kr. - så det sagde vi selvfølgelig pænt ja tak til! :-)
Vi kørte først til Yularas lille centrum, hvor man finder et supermarked, posthus, restaurant m.m. I supermarkedet købte vi 3 fluenet til 10 A$ stykket, for selvom man ser meget fjollet ud med dem på, så er de til stor gavn da der er rigtig mange fluer i området! Lidt efter kom vi ind i servicecentret, og her kunne man så købe 2 fluenet for 15 A$, så i ægte 'hustler-stil' gik jeg tilbage til supermarkedet og returnerede 2 af fluenettene, og købte dem derefter i servicecentret. Så sparede vi lige 5 A$ (ca. 20 kr.) - Anne & Carsten havde været stolte af mig! ;-)
Vi kørte de ca. 20 km. til Uluru, og pga. stenens størrelse (næsten 10 km. i omkreds) kan man selvfølgelig se den på lang afstand. Det er en fantastisk imponerende sten, men den er slet ikke så glat som jeg troede på forhånd, for der er masser af sprækker, revner og huller. Vi kørte selvfølgelig rundt om den, så vi kunne se den fra alle vinkler. Vi passerede stedet hvor man kan kravle op på stenen, og jeg ved godt at man ikke kan se det tydeligt på billederne... men tro mig når jeg siger det : Det er en modbydelig sti op over klippen! Men om det er lavet sådan med vilje, skal jeg ikke kunne sige. Man fraråder nemlig folk at klatre på Uluru af to grunde. Dels er stedet af stor betydning for de aboriginals der bor i området (og som nu officielt er ejere af Uluru), og dels er der jævnligt folk der falder ned og bliver slået ihjel. Efter at have set stien derop, kan jeg nu godt forstå det sidste. Stien derop var iøvrigt lukket den eftermiddag, så vi kunne slet ikke klatre derop hvis vi ville, men vi havde som sagt heller ikke lyst til det!
Efter turen rundt om stenen, kørte vi de ca. 40 km. til Kata Tjuta eller 'The Olgas'. Det er en samling klipper der på mange måder er mindst lige så imponerende som Uluru. Vi stoppede op et par forskellige steder, og var også på en lille gåtur op imod en kløft mellem to af klipperne. På vejen tilbage til Yulara fik vi endnu engang den smukke sten at se. I byen spiste vi aftensmad, før vi kørte ud til 'solnedgangspunktet'. Uluru bliver tit helt rød når solen går ned, men ved vores solnedgang forblev den mere brun-rødlig. Vi kørte tilbage til vores lodge og gik i seng.
Næste morgen stod vi op kl. 05 og kørte ud for at se solopgangen. Det flotteste syn var faktisk mens der stadig var mørkt, og Uluru bare var en sort silhuet. I løbet af rimelig kort tid blev den mere og mere synlig, og det var et smukt og betagende syn. Vi besøgte det kulturcenter der er bygget ved Uluru, før vi kørte tilbage til Yulara. Vi tog et bad, pakkede vores bagage sammen og tjekkede ud. Vi kørte de få km. til lufthavnen, afleverede bilen hos Avis - og kl. 12.35 fløj vi så tilbage til Sydney.
Et kort, men fantastisk døgn ved Uluru... Ayers Rock !