Vi havde jo haft svært ved at forlade Brunei, og den eneste løsning var at flyve tilbage til Kota Kinabalu. Det betød dog så, at vi fik mulighed for at tage op og se det lille
nature reserve, som ligger ved Shangri-La Rasa Ria Resortet nord for KK.
Vi havde set nogle billeder et australsk par havde taget deroppe, og
det så umiddelbart helt super ud.
Da vi kom til KK var der ingen ledige værelser på Mandarin Hotel hvor vi boede første gang. I stedet fik vi et par værelser på Summer Lodge, som var et hostel der lå rundt om hjørnet. Umiddelbart et rigtigt hyggeligt sted, selvom det var med bad og toilet på gangen.
Det var jo min fødselsdag, og om aftenen spiste vi på "Texas" - en vestlig restaurant midt i byen. Det viste sig at der var festival i KK i disse dage, og da vores hostel lå lige ud til festpladsen gjorde dét det noget svært at sove. Det hjalp bestemt heller ikke at der var meget larm på gangen... og papirstynde vægge!
Lørdag morgen tog vi bussen mod det 5-stjernede Shangri-La Rasa Ria Resort, hvor det lille nature reserve skulle ligge. Dagen før havde jeg ringet dertil og bestilt plads på holdet til at se orangutangerne, noget man nemlig godt kan, selvom man ikke bor på resortet. Det viste sig at være noget kompliceret at komme dertil, da vi skulle skifte bus undervejs, og til sidst blev sat af et sted udenfor KK, hvor ikke mange forstod noget engelsk. Til sidst lykkedes det os dog at få én til at køre os dertil, og vi nåede frem lige til tiden. Det var godt vi havde bestilt plads, for der var godt fyldt op på holdet - vel ca. 30 mennesker. Efter et par film og en kort introduktion var vi klar til at gå op til fodringsplatformen.
Dette lille center har pt. 7 orangutanger som alle - af én eller anden grund, er forældreløse! Aberne kan blive her til de er ca. 4 år gamle, så bliver de sendt videre til rehabiliterings centret i Sepilok. Selve fodringen var de rimelig ligeglade med, men de tumlede rundt omkring på området, legede med hinanden - og tjekkede os ud. Sådan virkede det ihvertfald nogen gange. Der var dog et par af dem der fik flaske med noget der lignede en blanding af mælk og juice. Stedet er lille, men som turist kommer man faktisk meget tættere på aberne end i Sepilok, og da det er unge aber, virkede de også meget nysgerrige og legesyge. Mange gange var de kun ganske få meter væk, og hele oplevelsen var noget federe end i Sepilok.
Du kan se video af en legesyg orangutang her : http://www.youtube.com/watch?v=ld-rBUB3Q44
På et tidspunkt faldt jeg i snak med den ranger som havde fodret aberne, og jeg fortalte ham om Camilla, der var fløjet hele vejen fra Danmark til Borneo - blot for at opleve orangutanger. Han siger at vi kan møde ham nede i centret igen kl. 12, hvis vi har lyst?! Vi kunne ikke helt finde ud af hvad han havde ment, men havde en formodning om, at det nok ikke var noget helt efter programmet, da vi måtte love ikke at sige det til nogen. Vi gik en lille tur ned til resortets strand, og vendte tilbage som aftalt. Han tager os med om bagved, og beder os vente dér i 5 min.
Han kommer så tilbage lidt efter... men han er ikke alene. Med sig har han Kayla - en ca. 2 år gammel orangutang. Hun vil straks op til Camilla, og det får hun selvfølgelig lov til. Det var næsten mere end Camilla kunne klare, og bragte minder om Birgitte i Tiger Templet i Thailand. Det er super fedt, når så store dyreelskere får sit ønske om nærkontakt opfyldt, og jeg var da bestemt heller ikke upåvirket af situationen.
Kayla sad stille hos Camilla og blev nusset, fuldstændigt som havde det været en menneske baby. På et tidspunkt rakte hun ud efter mig, og selvom jeg ikke nænnede at tage hende fra Camilla, så var orangutangen rimelig bestemt. Så jeg fik også lov til at stå med hende et par minutter, før hun kom tilbage til flere knus og kram fra Camilla. Efter et kvarters tid tog rangeren hende med tilbage til centret, efter en stor tak fra os for en helt speciel oplevelse. Han fik en skilling som "drikkepenge", men det virkede som om han gjorde det, for at give os en helt speciel oplevelse.
Du kan se video af Camilla & Kayla her : http://www.youtube.com/watch?v=owANZIghaEc
Bagefter tog vi en taxa tilbage til KK, og spiste frokost på "Little Italy"... en usædvanlig god italiensk restaurant, hvor vi ialt spiste 3 gange. Selvom vi nok ikke har haft den allerbedste opfattelse af KK, så gjorde turen til Shangri-La Rasa Ria Resortet alligevel det hele værd !!! :-)
Da vi kom til KK var der ingen ledige værelser på Mandarin Hotel hvor vi boede første gang. I stedet fik vi et par værelser på Summer Lodge, som var et hostel der lå rundt om hjørnet. Umiddelbart et rigtigt hyggeligt sted, selvom det var med bad og toilet på gangen.
Det var jo min fødselsdag, og om aftenen spiste vi på "Texas" - en vestlig restaurant midt i byen. Det viste sig at der var festival i KK i disse dage, og da vores hostel lå lige ud til festpladsen gjorde dét det noget svært at sove. Det hjalp bestemt heller ikke at der var meget larm på gangen... og papirstynde vægge!
Lørdag morgen tog vi bussen mod det 5-stjernede Shangri-La Rasa Ria Resort, hvor det lille nature reserve skulle ligge. Dagen før havde jeg ringet dertil og bestilt plads på holdet til at se orangutangerne, noget man nemlig godt kan, selvom man ikke bor på resortet. Det viste sig at være noget kompliceret at komme dertil, da vi skulle skifte bus undervejs, og til sidst blev sat af et sted udenfor KK, hvor ikke mange forstod noget engelsk. Til sidst lykkedes det os dog at få én til at køre os dertil, og vi nåede frem lige til tiden. Det var godt vi havde bestilt plads, for der var godt fyldt op på holdet - vel ca. 30 mennesker. Efter et par film og en kort introduktion var vi klar til at gå op til fodringsplatformen.
Dette lille center har pt. 7 orangutanger som alle - af én eller anden grund, er forældreløse! Aberne kan blive her til de er ca. 4 år gamle, så bliver de sendt videre til rehabiliterings centret i Sepilok. Selve fodringen var de rimelig ligeglade med, men de tumlede rundt omkring på området, legede med hinanden - og tjekkede os ud. Sådan virkede det ihvertfald nogen gange. Der var dog et par af dem der fik flaske med noget der lignede en blanding af mælk og juice. Stedet er lille, men som turist kommer man faktisk meget tættere på aberne end i Sepilok, og da det er unge aber, virkede de også meget nysgerrige og legesyge. Mange gange var de kun ganske få meter væk, og hele oplevelsen var noget federe end i Sepilok.
Du kan se video af en legesyg orangutang her : http://www.youtube.com/watch?v=ld-rBUB3Q44
På et tidspunkt faldt jeg i snak med den ranger som havde fodret aberne, og jeg fortalte ham om Camilla, der var fløjet hele vejen fra Danmark til Borneo - blot for at opleve orangutanger. Han siger at vi kan møde ham nede i centret igen kl. 12, hvis vi har lyst?! Vi kunne ikke helt finde ud af hvad han havde ment, men havde en formodning om, at det nok ikke var noget helt efter programmet, da vi måtte love ikke at sige det til nogen. Vi gik en lille tur ned til resortets strand, og vendte tilbage som aftalt. Han tager os med om bagved, og beder os vente dér i 5 min.
Han kommer så tilbage lidt efter... men han er ikke alene. Med sig har han Kayla - en ca. 2 år gammel orangutang. Hun vil straks op til Camilla, og det får hun selvfølgelig lov til. Det var næsten mere end Camilla kunne klare, og bragte minder om Birgitte i Tiger Templet i Thailand. Det er super fedt, når så store dyreelskere får sit ønske om nærkontakt opfyldt, og jeg var da bestemt heller ikke upåvirket af situationen.
Kayla sad stille hos Camilla og blev nusset, fuldstændigt som havde det været en menneske baby. På et tidspunkt rakte hun ud efter mig, og selvom jeg ikke nænnede at tage hende fra Camilla, så var orangutangen rimelig bestemt. Så jeg fik også lov til at stå med hende et par minutter, før hun kom tilbage til flere knus og kram fra Camilla. Efter et kvarters tid tog rangeren hende med tilbage til centret, efter en stor tak fra os for en helt speciel oplevelse. Han fik en skilling som "drikkepenge", men det virkede som om han gjorde det, for at give os en helt speciel oplevelse.
Du kan se video af Camilla & Kayla her : http://www.youtube.com/watch?v=owANZIghaEc
Bagefter tog vi en taxa tilbage til KK, og spiste frokost på "Little Italy"... en usædvanlig god italiensk restaurant, hvor vi ialt spiste 3 gange. Selvom vi nok ikke har haft den allerbedste opfattelse af KK, så gjorde turen til Shangri-La Rasa Ria Resortet alligevel det hele værd !!! :-)