Så er det ved at være tid til at forlade Skt. Petersborg. Byen har været
en stor oplevelse, og jeg er glad for at jeg har haft nogle dage her.
Mandag var jeg på egen hånd det meste af dagen. Jeg var på "hovedgaden" Nevskij Prospekt, og derefter tog jeg til Peter & Paul fæstningen. Her så jeg bla. katedralen, hvor kejserinde Dagmar blev gen-begravet i september, så hun nu ligger ved siden af sin mand Alexander III. De var forældre til den sidste zar Nikolaj II - som abdiserede i 1917, og som senere blev myrdet. Han ligger også begravet i Peter & Paul katedralen.
Senere mødtes jeg med min VodkaTrain gruppe. Det viser sig at der på denne afgang er 2 grupper, og dem jeg havde snakket med dagen før, er ikke i "min" gruppe. Vi er 10 i gruppen, men 2 af dem er ikke kommet (endnu). Claire & Sven er fra Irland, Nicole & James fra England, Sarah er fra England, Natasha er fra Australien - og Liam (min værelseskammerat) er fra England. Det går dog nemt med det engelske, så det er jo skønt.
Vi mødte også vores "honcho" (lokal guide) Igor, som ordnede de praktiske ting med pas, billetter, visa registrering m.m. Han tog os med på en 3-timers aften gåtur, hvor vi fik set meget af byen. Vi sluttede på en pub, hvor vi fik et par øl, så den blev næsten 02 før vi kom tilbage til vores hostel :-)
Tirsdag var vi ved vinterpaladset, og det tilhørende museum "The Hermitage" (Eremitagen). Det er et KÆMPE museum, der efter sigende skulle have mere kunst end Louvre! Vi var der i 3 timer, og fik ikke set en tiendedel...
Bagefter tog vi til kirken "Of The Spilt Blood". Den er fantastisk flot at se på, og også spændende indeni ! Bagefter tog jeg til Skt. Isaaks katedralen, hvilket var en stor oplevelse. Senere mødtes jeg med gruppen igen, som i mellemtiden havde set Peter & Paul fæstningen (som jeg jo så mandag). Vi spiste lokalt russisk på en lille hyggelig restaurant Igor kendte.
Onsdag har vi været rundt i byen, og snart skal vi tilbage efter vores bagage på vores hostel, for kl. 23.59 afgår toget til Moskva :-)