Vi blev kørt til stationen torsdag morgen, og fik sagt farvel til Nomin.
Kl. 08.05 begyndte den sidste etape af turen med den
trans-sibiriske-mongolske jernbane. Jeg var denne gang i kupe med Sarah,
Sven & Claire. Denne etape var "kun" på 31 timer, og det regner vi
jo ikke for noget mere...
Der blev strukket ben på perronen i Sainshead, før vi spiste aftensmad i spisevognen. Det var nu et mongolsk tog, og det betød at maden var betydeligt bedre end på de russiske tog. Bøf med spejlæg, ris og grøntsager kostede 17 kr. - og colaen yderligere 3 kr.
Vi nåede den mongolske grænseby kl. 19.30 - og pas/visa kontrol m.m. tog kun 1 time. Derefter var det tid til en af de ting, som jeg personligt har glædet mig meget til. Vi skulle have skiftet hjulsæt, da sporbredden i Rusland og Mongoliet er større end i resten af verden. Vi blev om bord på toget, da det blev kørt ind i remisen. Her blev vognene løftet op, og hjulsættene (bogeys) blev frakoblet. Så blev alle hjulsættene rullet ud i den ene ende, og nye rullet ind fra den anden. En spændende oplevelse, når man - som jeg - er lidt af en tog-nørd ! :-)
Hele processen tog ca. 1,5 time - og derefter rullede vi ind i den kinesiske grænseby Erlian, for endnu et tjek af pas, visa m.m. Klokken 00.42 satte vi kursen mod Beijing, og sagde for denne gang farvel til Mongoliet. Det er et fantastisk spændende land, som jeg varmt kan anbefale andre at besøge.
På turen fik vi spillet kort, læst og snakket med de andre i toget. Louise har sin sovebamse "Teddy" med, og en lettere skør kvinde, Debra, rejser rundt med sin bamse "Bearsac". Det har bragt mange smil frem på turen.
Morgenmaden blev indtaget på Kangzhoang stationen, og kort derefter fik vi vores første glimt af MUREN :-)
Toget rullede planmæssigt ind på stationen i Beijing fredag kl. 14.31 - og nu kan vi bare sige :
Nihao Beijing !
Der blev strukket ben på perronen i Sainshead, før vi spiste aftensmad i spisevognen. Det var nu et mongolsk tog, og det betød at maden var betydeligt bedre end på de russiske tog. Bøf med spejlæg, ris og grøntsager kostede 17 kr. - og colaen yderligere 3 kr.
Vi nåede den mongolske grænseby kl. 19.30 - og pas/visa kontrol m.m. tog kun 1 time. Derefter var det tid til en af de ting, som jeg personligt har glædet mig meget til. Vi skulle have skiftet hjulsæt, da sporbredden i Rusland og Mongoliet er større end i resten af verden. Vi blev om bord på toget, da det blev kørt ind i remisen. Her blev vognene løftet op, og hjulsættene (bogeys) blev frakoblet. Så blev alle hjulsættene rullet ud i den ene ende, og nye rullet ind fra den anden. En spændende oplevelse, når man - som jeg - er lidt af en tog-nørd ! :-)
Hele processen tog ca. 1,5 time - og derefter rullede vi ind i den kinesiske grænseby Erlian, for endnu et tjek af pas, visa m.m. Klokken 00.42 satte vi kursen mod Beijing, og sagde for denne gang farvel til Mongoliet. Det er et fantastisk spændende land, som jeg varmt kan anbefale andre at besøge.
På turen fik vi spillet kort, læst og snakket med de andre i toget. Louise har sin sovebamse "Teddy" med, og en lettere skør kvinde, Debra, rejser rundt med sin bamse "Bearsac". Det har bragt mange smil frem på turen.
Morgenmaden blev indtaget på Kangzhoang stationen, og kort derefter fik vi vores første glimt af MUREN :-)
Toget rullede planmæssigt ind på stationen i Beijing fredag kl. 14.31 - og nu kan vi bare sige :
Nihao Beijing !