Søndag morgen blev vi modtaget på perronen i Ulaanbaatar, Mongoliets
hovedstad - af vores lokale honcho Nomin. Vi blev kørt til Negdelchin
Hotel og fik et tiltrængt bad. Derefter gik vi en tur ned af hovedgaden
"Peace Avenue". Det er sjovt som jeg har taget fejl af Mongoliet. Jeg
troede at jeg skulle til et land som var langt tilbage i udvikling, og
det er det selvfølgelig også på en måde. Men efter 2 uger i Rusland,
hvor stort set ingen kan bare noget engelsk, og alle menuer, skilte og
information er med (for os) uforståelige kyrilliske bogstaver - og folk
generelt er temmelig uhøflige - så er det noget befriende at komme til
Ulaanbaatar. De bruger også kyrilliske bogstaver her, men engelsk er
meget mere udbredt. Det er altså noget nemmere at få noget at spise, når
man kan læse sig til "restaurant" fremfor "æóûýéãæéèý" !!!
Man støder dog på sjove ting i et land som Mongoliet. F.eks. har de ingen telefonbokse, så på gaderne går der folk rundt med alm. telefoner, som de på en eller anden måde har fået gjort mobile. Så kan man betale for at få lov til at ringe fra deres telefon.
Efter en dejlig morgenmad, kørte vi op til et viewpoint, hvorfra man kan se udover hele Ulaanbaatar. Der er bygget et monument til minde om 50-året for den kommunistiske revolution i Mongoliet. Der er ogs@ en kæmpe buddha-figur, for en god del af befolkningen i Mongoliet er buddister.
Vi så også "main square" med parlamentet, rådhuset og et stort monument for den gamle mongolske krigshelt Djengis Khan. Om aftenen fik vi et dejligt aftensmåltid, og senere hyggede vi os med kortspil på hotellet.
Mandag morgen kørte vi først til Ulaanbaators største turistattraktion - byens buddistiske kloster. Det var absolut flot om imponerende, men slet ikke så prangende som fx. i Thailand. Vi købte også forsyninger til vores ophold i ger-camp'en (telt-lejr), men mere om det i næste indlæg... :-)
Man støder dog på sjove ting i et land som Mongoliet. F.eks. har de ingen telefonbokse, så på gaderne går der folk rundt med alm. telefoner, som de på en eller anden måde har fået gjort mobile. Så kan man betale for at få lov til at ringe fra deres telefon.
Efter en dejlig morgenmad, kørte vi op til et viewpoint, hvorfra man kan se udover hele Ulaanbaatar. Der er bygget et monument til minde om 50-året for den kommunistiske revolution i Mongoliet. Der er ogs@ en kæmpe buddha-figur, for en god del af befolkningen i Mongoliet er buddister.
Vi så også "main square" med parlamentet, rådhuset og et stort monument for den gamle mongolske krigshelt Djengis Khan. Om aftenen fik vi et dejligt aftensmåltid, og senere hyggede vi os med kortspil på hotellet.
Mandag morgen kørte vi først til Ulaanbaators største turistattraktion - byens buddistiske kloster. Det var absolut flot om imponerende, men slet ikke så prangende som fx. i Thailand. Vi købte også forsyninger til vores ophold i ger-camp'en (telt-lejr), men mere om det i næste indlæg... :-)