Mersing

Hovedgaden i Mersing er ca. 500m lang. I den ene ende er molen hvor bådene til og fra Tioman sejler - og i den anden er en rundkørsel. Ved denne rundkørsel ligger en KFC, et kinesisk tempel og byens relativt nye busstation. I midten ligger bla. Country Hotel hvor jeg overnattede - samt en god håndfuld restauranter og butikker. Mersing ligger 2½ times buskørsel fra Johor Bahru.

Nu ved du ALT om Mersing... tro mig !! :-)

Tioman

Flyturen fra Kuching til Johor Bahru (JB) forløb uden problemer, og fra lufthavnen kan man tage en bus direkte til Larkin busstationen udenfor Johor Bahru. Herfra fik jeg en bus til Mersing, og ankom lige i tid til dagens sidste båd til Tioman kl. 14.30 - som dog alligevel først sejlede kl. 15.20! :-)

10½ time efter at jeg havde forladt vores hostel i Kuching, blev jeg blev sat af ved Air Batang (ABC) på Tioman og fandt en hytte på Johan's Resort. Resort er dog en meget fin titel til Johan's - da det som de fleste andre steder i ABC, udelukkende består af nogle hytter og en restaurant. En del af stederne er iøvrigt ved at lukke for i år, da der ikke er mange turister i monsun sæsonen fra november til februar.

Der er ikke meget at lave i ABC udover at slappe af, men det passede mig glimrende. Anne & Carsten var på Tioman tilbage i 1995, og nogle af deres beskrivelser af denne jungleø passer stadig. Der er fortsat ingen rigtige veje på Tioman, men der er dog nu en cementsti fra Tekek til ABC, og et lille stykke asfalteret vej fra Tekek til Berjaya Resort. Tekek er hovedbyen på Tioman, og det er her man finder øens eneste hæveautomat, og der er endda blevet bygget en lille landingsplads, så små 48-sæders Dash-7 fly fra Berjaya Air nu kan lande på Tioman. Hver dag flyver de til og fra Singapore og Kuala Lumpur, og det er selvfølgelig en nem måde at komme til Tioman på. Tekek er samtidig en duty-free zone, så man kan købe billige øl, cigaretter og chokolade. En 200g Toblerone til 12 kr. er jo ikke det værste... men en Coca Cola koster nu det samme som andre steder !

Der er (rimelig) stabil elektricitet i ABC, og der var endda air-con i min hytte... rart - for det var pænt varmt. Om dagen er det pt. rimelig lavvandet, så man skal ca. 500 m. syd for ABC før stranden er god til badning. Jeg mødte en sød spansk familie, men da det kun var den ene kvinde der kunne engelsk (?) så var det en lidt pudsig oplevelse at snakke via "tolk". Restauranterne er kun åbne nogle ganske få timer af gangen, men maden er god og velsmagende. Den ene dag gik jeg en tur til Tekek, men ellers var jeg mest på stranden eller i hytten. Der er noget næsten "Phi Phi agtigt" over Tioman - et iøvrigt ganske udemærket træk !

En ting de dog ikke har på Phi Phi - er de kæmpestore monitor lizards. Man kan se dem overalt i ABC. Lige fra de "små" på 30-40 cm. til de helt store moppedrenge på 2 meter. Så kan gekkoerne altså godt gå hjem! En af dagene, da jeg kom ned ad trapperne fra min hytte, gik der en fætter på lidt over 1 meter rundt, og jeg tænkte at jeg ville tage et par billeder af den. Men da jeg satte foden på jorden (for at komme helt tæt på) blev jeg væltet omkuld af en 2 meter lang lizard - så både mit kamera og jeg havnede på jorden. Gudskelov at de er vegetarer, for den stod bare en meter eller to fra mig og spillede med tungen. Jeg lod kamera være kamera og klatrede i "sikkerhed" på trappen. Heldigvis var der ingen af de lokale børn i nærheden, for så havde de nok fået dagens klart billigste grin! :-)

Du kan se lidt video af én af de lidt mindre monitor lizards her : http://www.youtube.com/watch?v=6rRV_UYZrhE

Mandag formiddag gik jeg ned til jettyen (molen) og tog båden til Tekek. Herfra blev jeg kørt til Berjaya Beach, Golf & Spa Resort, hvor jeg havde booket en deluxe-chalet. Normalt koster de 5-600 kr. i døgnet uden forplejning, men på nettet havde jeg booket en pakke med 3 overnatninger, morgen- og aftensmad samt en snorkeltur, til en rigtig fornuftig pris! Det var tid til 3 dages luksus-forkælelse...

Du kan se en video rundvisning i min hytte her : http://www.youtube.com/watch?v=RTQv471-fFU

Det er klart det største resort jeg har boet på - med flere swimmingpools, strand, golfbaner og spa - samt alt fra gamerooms over tennisbaner til æsel rideture på stranden. Det er jo nok ikke så vildt for folk der altid bor på denne måde, men som "bonderøv" er det nu sjovt at prøve engang imellem. Buffetten på Sri Neleyan restauranten var ihvertfald ikke til at kimse af! Jeg mødte 4 fli<x>nke hollændere og vi tilbragte aftenen med at spille poker ved strandbaren - og der røg da mere end et par "Blue Lagoons" indenbords, før jeg ved 2-tiden kom i seng...

Tirsdag formiddag tilbragte jeg i poolen, og om eftermiddagen tog jeg en af resortets shuttle busser til Tekek efter "proviant" (læs : Toblerone :-)

Aftensmaden spiste jeg sammen med hollænderne, og bagefter spillede vi igen poker ved strandbaren. Samtidig underholdt resortets eget band og det hele havde næsten en slags "Hawaii hula-hula" stemning over sig... Meget hyggeligt! c",)

Onsdag skulle hollænderne med båden til fastlandet efter morgenmaden, og jeg tog på den snorkeltur der var inkluderet i min "SuperDeal" pakke. Man kunne vælge mellem en 6 timers tur til Koral-øen eller en tur til den nærmere Ringgis ø. Da vejret så lidt blandet ud, valgte jeg den korte tur, så var jeg da i det mindste tættere på resortet hvis vejret ikke artede sig. Der var fin sigtbarhed samt masser af både farverige fisk og koraller... (og jo, det begyndte at regne på et tidspunkt !)

Jeg har taget en masse billeder rundt på resortet, men det lykkedes mig dog aldrig at få taget et billede af swimmingpoolen magen til det fra resortets hjemmeside. Men jeg inkluderer det nu alligevel i fotoalbummet.

I morgen går turen så med båden tilbage til Mersing, og enten tilbringer jeg natten dér eller måske i Johor Bahru. Fredag aften flyver jeg med AirAsia til Jakarta på Java. da jeg har besluttet at droppe Sumatra i denne omgang. Det kunne da være fedt at komme dertil, men meget af det man tager til Sumatra efter (natur, jungle og aber) har jeg jo set på Borneo. Samtidig kunne jeg godt tænke mig at komme tilbage og "rigtigt" opleve bla. Kuala Lumpur (og f.eks. Penang) og derfra er det jo en kort sejltur til Sumatra.

Så Indonesien "ready or not - here I come..." !

Kuching

Efter den store orangutang oplevelse, satte vi lørdag aften kursen mod lufthavnen i KK, og fløj med Malaysia Airlines til Kuching. En taxa satte os af midt i byen, og vi fik et par værelser på Singgahsana Lodge - som er et super hyggeligt hostel! Det er dog ikke et super billigt sted, da et værelse koster 130 kr. i døgnet - med bad og toilet på gangen.

Søndag morgen gik vi en lille tur i området, for at se om vi kunne finde noget andet og billigere, men fandt ikke noget der var specielt indbydende. Så vi blev boende på Singgahsana. Jeg må indrømme at jeg faldt pladask for stedet, som på min hostel-skala ligger helt i top. Jeg har efterhånden boet på +50 hostels, og her er mindst ligeså hyggeligt som mine hidtige favoritter - Mix Hostel i Chengdu (Kina) og J-Hoppers i Hiroshima (Japan). Stedet er hyggeligt, men dog uden at det bliver for "pusse-nusse" ! :-)

Efter min mening tilbyder de lige præcis de ting et godt hostel skal :
* Pæne, rene værelser (omend noget zen/minimalistisk indrettet).
* Flotte og rene toilet- og badeværelser.
* Billig tøjvask samt udlån af både sengetøj og håndklæde.
* Gratis trådløst internet og turistinfo om området.
* Gratis morgenmad (toast, kaffe, juice og frugt).
* MEGET hyggelige fællesområder med tv, pool, dart, bordfodbold m.m.
* Flere hyggekroge med sofaer, senge, stole, hængekøjer m.m.
* Bogreol med lånebøger ! ;-)

Søndag middag tog vi lokalbussen ud til DBKU-bygningen lidt uden for byen. Her ligger nemlig det noget kitchede katte-museum. Camilla er jo en stor katteelsker, og jeg havde på forhånd "mobbet" hende med bla. dette museum. På museet så vi en rimelig stor samling, som omfattede alt fra kattefigurer, plakater og billeder til berømte katte og katte i reklamer. Alt i alt en sjov og anderledes oplevelse. På vejen tilbage besøgte vi søndags markedet, som dog ikke udpræget var nogen stor oplevelse. Kuching betyder kat på malaysisk, og rundt om i byen findes flere katte statuer - og så selvfølgelig "The Great Cat of Kuching"!!! Den er placeret ved siden af City Gate, som tidligere var centrum i byen. Jeg fik endda lov at tage et billede af Camilla (og katten) - noget hun ellers ikke er vild med.

Mandag morgen tog vi en minibus ud til Semenggoh Wildlife Rehabilitation Center, som er et noget mindre center end Sepilok i Sabah, men ellers samme koncept. Vi så et par orangutanger ved hovedkvarteret, men der dukkede ikke én eneste op ved fodringsplatformen! Det var selvfølgelig skuffende for os, men heldigvis har vi jo set orangutanger ved to andre centre på Borneo. Det er jo vilde dyr man har med at gøre, og der er aldrig nogen garanti for noget, men synd for dem som kun når det ene center ! Mærkværdigvis havde de også nogle store krokodiller i nogle meget små bure - øv! Senere samme dag, tog vi en lille båd over Sarawak floden og besøgte det lille Fort Margharita. Aftensmaden blev købt lokalt fra et par madboder, og senere spillede vi pool på vores hostels hyggelige loft...

Tirsdag tog vi ud til Kubah National Park. Ifølge de lokale var det ikke det mest spændende sted, da der ikke er noget nævneværdige dyr dér - og det er jo selvfølgelig hvad de fleste turister kommer til Borneo efter. Vi har jo dog allerede set en masse dyr, og i stedet lokkede en junglesti hen til et vandfald mere. Fra parkens hovedkvarter tog det ½ times tid op til hvor stien starter, og dette stykke (som var rimelig stejlt, men dog asfalteret) tog næsten livet af mig. Det gik noget bedre inde i skoven, hvor det tog os en times tid at nå til vandfaldet. Lige da vi kom dertil, gled jeg på en sten, og fik "taget fra" med venstre knæ og højre hånd. Ikke så fedt - da det gjorde rimelig ondt! Men vandfaldet var flot, og helt på eget initiativ poserede Camilla endda for kameraet. Måske havde hun på det tidspunkt en lille smule ondt af mig, hvem ved? :-)

Du kan se et kort video-klip med et stort 1000-ben her : http://www.youtube.com/watch?v=-f_H8RCCDbU

På 1½ time kom vi tilbage til parkens hovedkvarter - nu var det så også begyndt at regne - og ½ times taxatur senere, var vi tilbage i Kuching. Jeg var rimelig forslået, og havde bare brug for at ligge og slappe af. Camilla gik ud og fik noget mad imens jeg sov, og senere tog jeg på McD og fik aftensmad. Det synes jeg på en måde jeg havde "fortjent" !

Onsdag besøgte vi Kunching moské, som dog ikke var specielt imponerende. Der var nogle mærkelige gravsteder med underlige gravsten udenfor moskéen. Vi tullede lidt rundt i byen, men tog snart tilbage til vores hostel, for så meget er der heller ikke at se i Kuching! Eftermiddagen blev brugt på læsning og afslapning. Aftensmaden blev spist på en restaurant ved havnefronten. Torsdag var det meningen at vi skulle have været på stranden ved Bako nationalparken, men da vi vågnede op til regnvejr, så blev den plan droppet. I stedet spiste vi frokost på Pizza Hut og slappede af.

I morgen tidlig flyver jeg med AirAsia indenrigs til Johor Bahru - som er den malaysiske grænseby nord for Singapore, imens Camilla flyver med Malaysia Airlines til Changi lufthavnen i Singapore. Senere fredag flyver hun så til Amsterdam og derfra til København med KLM. Det bliver en MEGET lang dag for hende, for der er et stykke over 30 timer fra hun forlader Kuching til hun lander i Kastrup. Det har været super hyggeligt at rejse rundt sammen med Camilla, selvom vores oplevelser på Borneo ikke helt har svaret til vores forventninger. Det kan du læse mere om det i næste fællesbrev.

For mit vedkommende gælder det nu nogle dage på Tioman, som efter sigende er en rigtig dejlig ø... øst for det malaysiske "hovedland".

ABE-skønt i KK...

Vi havde jo haft svært ved at forlade Brunei, og den eneste løsning var at flyve tilbage til Kota Kinabalu. Det betød dog så, at vi fik mulighed for at tage op og se det lille nature reserve, som ligger ved Shangri-La Rasa Ria Resortet nord for KK. Vi havde set nogle billeder et australsk par havde taget deroppe, og det så umiddelbart helt super ud.

Da vi kom til KK var der ingen ledige værelser på Mandarin Hotel hvor vi boede første gang. I stedet fik vi et par værelser på Summer Lodge, som var et hostel der lå rundt om hjørnet. Umiddelbart et rigtigt hyggeligt sted, selvom det var med bad og toilet på gangen.

Det var jo min fødselsdag, og om aftenen spiste vi på "Texas" - en vestlig restaurant midt i byen. Det viste sig at der var festival i KK i disse dage, og da vores hostel lå lige ud til festpladsen gjorde dét det noget svært at sove. Det hjalp bestemt heller ikke at der var meget larm på gangen... og papirstynde vægge!

Lørdag morgen tog vi bussen mod det 5-stjernede Shangri-La Rasa Ria Resort, hvor det lille nature reserve skulle ligge. Dagen før havde jeg ringet dertil og bestilt plads på holdet til at se orangutangerne, noget man nemlig godt kan, selvom man ikke bor på resortet. Det viste sig at være noget kompliceret at komme dertil, da vi skulle skifte bus undervejs, og til sidst blev sat af et sted udenfor KK, hvor ikke mange forstod noget engelsk. Til sidst lykkedes det os dog at få én til at køre os dertil, og vi nåede frem lige til tiden. Det var godt vi havde bestilt plads, for der var godt fyldt op på holdet - vel ca. 30 mennesker. Efter et par film og en kort introduktion var vi klar til at gå op til fodringsplatformen.

Dette lille center har pt. 7 orangutanger som alle - af én eller anden grund, er forældreløse! Aberne kan blive her til de er ca. 4 år gamle, så bliver de sendt videre til rehabiliterings centret i Sepilok. Selve fodringen var de rimelig ligeglade med, men de tumlede rundt omkring på området, legede med hinanden - og tjekkede os ud. Sådan virkede det ihvertfald nogen gange. Der var dog et par af dem der fik flaske med noget der lignede en blanding af mælk og juice. Stedet er lille, men som turist kommer man faktisk meget tættere på aberne end i Sepilok, og da det er unge aber, virkede de også meget nysgerrige og legesyge. Mange gange var de kun ganske få meter væk, og hele oplevelsen var noget federe end i Sepilok.

Du kan se video af en legesyg orangutang her : http://www.youtube.com/watch?v=ld-rBUB3Q44

På et tidspunkt faldt jeg i snak med den ranger som havde fodret aberne, og jeg fortalte ham om Camilla, der var fløjet hele vejen fra Danmark til Borneo - blot for at opleve orangutanger. Han siger at vi kan møde ham nede i centret igen kl. 12, hvis vi har lyst?! Vi kunne ikke helt finde ud af hvad han havde ment, men havde en formodning om, at det nok ikke var noget helt efter programmet, da vi måtte love ikke at sige det til nogen. Vi gik en lille tur ned til resortets strand, og vendte tilbage som aftalt. Han tager os med om bagved, og beder os vente dér i 5 min.

Han kommer så tilbage lidt efter... men han er ikke alene. Med sig har han Kayla - en ca. 2 år gammel orangutang. Hun vil straks op til Camilla, og det får hun selvfølgelig lov til. Det var næsten mere end Camilla kunne klare, og bragte minder om Birgitte i Tiger Templet i Thailand. Det er super fedt, når så store dyreelskere får sit ønske om nærkontakt opfyldt, og jeg var da bestemt heller ikke upåvirket af situationen.

Kayla sad stille hos Camilla og blev nusset, fuldstændigt som havde det været en menneske baby. På et tidspunkt rakte hun ud efter mig, og selvom jeg ikke nænnede at tage hende fra Camilla, så var orangutangen rimelig bestemt. Så jeg fik også lov til at stå med hende et par minutter, før hun kom tilbage til flere knus og kram fra Camilla. Efter et kvarters tid tog rangeren hende med tilbage til centret, efter en stor tak fra os for en helt speciel oplevelse. Han fik en skilling som "drikkepenge", men det virkede som om han gjorde det, for at give os en helt speciel oplevelse.

Du kan se video af Camilla & Kayla her : http://www.youtube.com/watch?v=owANZIghaEc

Bagefter tog vi en taxa tilbage til KK, og spiste frokost på "Little Italy"... en usædvanlig god italiensk restaurant, hvor vi ialt spiste 3 gange. Selvom vi nok ikke har haft den allerbedste opfattelse af KK, så gjorde turen til Shangri-La Rasa Ria Resortet alligevel det hele værd !!! :-)

Bandar Seri Begawan

Tirsdag fløj vi med Royal Brunei Airlines til Bandar Seri Begawan - lokalt blot kaldet BSB (ja, de bruger mange forkortelser herude), men først lød der lige en bøn til Allah i højtalerne, og teksten kunne læses på flyets skærme. Det er nu alligevel 1. gang jeg prøver det ombord på et fly... Således sikret, satte vi kursen mod det muslimske sultandømme Brunei Darussalem. Vi fik et par fine - omend lidt dyre - værelser på Terrace Hotel, lidt i udkanten af byens kompakte centrum - og der var endda en pool :-)

Onsdag morgen gik vi ned gennem byen til den flotte Omar Ali Saifuddien moské, opkaldt efter faderen til den nuværende sultan. Den er opført i flot italiensk marmor, og indeni er den på samme tid meget enkelt og spartansk indrettet, men også flot dekoreret. Som ikke-muslimsk turist, skulle vi først iføre os en lang sort "låne-dragt" og så ellers holde os til den røde løber der var lagt ud oven på bedetæpperne. Udenfor i en kunstig lagune, ligger et drageskib som bragte minder om Kejserinde Cixi's marmorbåd fra sommerpaladset i Beijing. Op til moskéen ligger Kampung Ayer Water Village, som med sine ca. 30.000 indbyggere skulle være verdens største samling stylte-huse. Vi sejlede dog meget på vores tur rundt i Sabah, så vi droppede en sejltur.

Vi tog i stedet bussen til Jame´Asr Hassanal Bolkiah moskéen, som nok er landets største moské, men ikke helt så imponerende som Omar Ali's. Ligesom dér er det forbudt at tage billeder indenfor. Man skulle ellers tro at de gerne ville "sprede budskabet" !! Vi så også Royal Regalia Museum, hvor en masse gaver til Sultanen af Brunei er udstillet, ligesom en større afdeling om hans liv. Vi fandt dog ingen gaver fra Danmark, men måske er de ikke fine nok til at blive udstillet ?

Torsdag tog vi en komplet slapper dag, hvor vi bare hyggede med læsning og svømning i hotellets pool... skønt! Måltiderne blev spist på hotellet, så vi behøvede ikke engang at forlade stedet. Det viste sig noget svært at finde et fly ud af Brunei igen. Egentlig ville vi gerne direkte til Kuching på den malaysiske del af Borneo, men det kunne ikke lade sig gøre. Så fredag formiddag satte vi for 3. gang kursen med Kota Kinabalu (KK) - denne gang med Malaysia Airlines - så det var uden en bøn om god rejse...

Sepilok

Morgenen efter den fantastiske oplevelse på Turtle Island, sejlede vi først til Liberan Island hvor vi fik morgenmad, og snart derefter videre til fastlandet. Vi blev kørt i bus til Sepilok Orangutang Rehabiliterings Centeret. Her lærer de orangutangerne at finde føde i naturen, så de på et tidspunkt kan blive sat fri igen. Centret betragtes som det bedste af sin slags i verden.

For Camilla var dette klart turens højdepunkt, da orangutanger var den primære grund til, at hun overhovedet kom til Borneo! Vi kom ind i parken, og gik via en gangbro hen til fodringspladsen. "Indbyggerne" havde helt styr på klokken, og som den nærmede sig 10, dukkede der flere og flere aber op. Flere af dem legede godmodigt med hinanden, og det nære genetiske slægtskab fornægter sig ikke. De er meget lig små børn! :-)

På slaget 10 dukkede to mand op og orangutangerne spiste lystigt af bananerne og hvad de ellers havde med i spanden. Efter at orangutangerne havde spist sig mætte og trak væk fra platformen igen, gik der ikke lang tid før andre aber kom til - og spiste "resterne fra de riges bord" !

Du kan se lidt "abe-skøn" video her :
http://www.youtube.com/watch?v=-9_A3ljilg8
http://www.youtube.com/watch?v=i9aiX67FLk4

De var alle søde at se på, men det er jo skrækkelig hurtigt overstået. På vej tilbage var der nærkontakt på gangbroen med en del af aberne... men desværre ingen af orangutangerne. Alt i alt en sød oplevelse, som dog godt måtte have været lidt mere "personligt" - og varet lidt længere tid !

Efterfølgende blev vi kørt til lufthavnen i Sandakan, hvor vi sagde farvel til vores guide Rudy. Han havde generelt været en super guide, og selvom han engang imellem måske var lige en tand for smart, så vidste han helt sikkert meget om området og naturen. Vi fløj med Air Asia til Kota Kinabalu og derfra med Royal Brunei Airlines til BSB - Bandar Seri Begawan - som er hovedstaden i det muslimske sultandømme - Brunei Darussalem.

Turtle Island

Mandag morgen kl. 7 forlod vi Sukau River Lodge. En køretur bragte os til en mole i Padas, hvorfra vi sejlede til Liberan Island. Her fik vi serveret frokost, før vi sejlede ud til Salingan Island - også kendt som Turtle Island eller Skildpaddeøen... Turtle Island er jo et navn som bringer minder - ihvertfald for Robert, Carsten, Anne og undertegnede - og det er nok den største turistfælde jeg endnu er faldet i !

Stedet er Bali 1995, og her var vi på udflugt til "Turtle Island"... som viste sig at være et sted på stranden ved Kuta med få skildpadder i et lille skur i vandkanten. Hmmm... Du kan se lidt billeder fra dengang her : http://ferie.mfh.dk/bali_singapore1995/index_3.htm

Men denne gang var den dog god nok. Vi blev indlogeret på den lille ø's Island Lodge, og igen var der ikke noget at udsætte på det punkt. Eftermiddagen blev brugt til badning og snorkling på stranden. Der var mange sten og krystalklart vand, og det gjorde at man nemt kunne se det mylder af farvestrålende fisk der svømmede rundt om én. Aftensmaden blev serveret i cafeteriet, og derefter var det såmænd blot at vente. Flere forskellige typer havskildpadder kommer til øen og lægger sine æg, og det kan ske f.eks. kl. 21 eller kl. 02. Naturen har ingen køreplan.

Men kl. 21.45 kom beskeden : "Turtle time, turtle time", og så væltede 30-40 turister ud på sandbanken, hvor en stor grøn havskildpadde mor var igang med at lægge sine æg i en rede gravet i sandet. Æggene er på stør relse med bordtennisbolde og i nogenlunde samme farve, og skildpadden lagde 79 æg denne nat. Det er selvfølgelig strengt forbudt at tage billeder med blitz, men rangeren lyste lidt på hende med en lommelygte, så man kunne tage nogle grynede billeder. Derefter blev æggene bragt til rugeriet og gravet ned i sandet dér. De vil så blive udklægget i løbet af ca. 50 dage. Grunden til at man fjerner æggene, er for at sikre at de ikke bliver spist af forskellige rovdyr. Sidste punkt på programmet var at slippe en kurvfuld små babyskildpadder løs, som tidligere på dagen var klægget ud af deres æg, og derefter havde gravet sig op igennem sandet. Det var godt nok sødt at se dem pile over sandet, instinktivt søgende mod vandet.

Du kan se video med baby skildpadderne her : http://www.youtube.com/watch?v=TmDq76KoupE

Selvom det selvfølgelig er en "turistet" oplevelse, så var det alligevel helt specielt, og forhåbentlig generede vi skildpadderne minimalt denne nat!

Sukau

Lørdag morgen kørte vi østpå, og nåede efter ca. 4 timer til Gomantung hulerne. Jeg har besøgt en del huler og grotter på mine rejser, men ingen så klam som denne! Der sad store mængder kakerlakker på gelænderet og hulens vægge, og overalt flød det med fugle- og flagermuse lorte, guano. Der var bygget en gangbro man kunne gå rundt på derinde, men den var simpelthen så glat og klam pga. lortene. FØJ! Indrømmet, alle de kakerlakker der fimsede rundt hjalp bestemt heller ikke på det! Egentlig skulle vi kunne se disse specielle spiselige fuglereder, som man indsamler i hulerne og sælger. Fuglene laver dem primært af spyt, og de sælges til f.eks. Kina og Japan som en fin delikatesse. En portion fuglerede suppe kan snildt koste 1000 kr. - folk er altså underlige !!!

Derefter kørte vi til Sukau River Lodge, som ligger ned til Kinabatangan River. Igen flotte værelser i en dobbelt-hytte (endda med aircon) - men alligevel klart "langt ude i skoven". I området lige omkring vores hytte så vi både en rotte og en meterstor øgle - som morede sig med at rode i mit vasketøj. Om eftermiddagen sejlede vi en 2½ times tur op ad en lille biflod. Her så vi masser af forskellige aber - bla. macaque og proboscis aber, som er let genkendelige med deres kæmpestore næser! Vores bådsmand var fantastisk til at spotte dyr, og han fik bla. øje på en giftig viper slange som lå mellem træbladene og en stor monitor lizard øgle. Der er lavet to 'abe broer' mellem de to bredder, og her sad flere aber... ligesom fugle på telefonledninger derhjemme. Aftensmaden på vores lodge var buffet, og det var virkelig god og velsmagende mad.

Du kan se lidt video med macaque aber her :

http://www.youtube.com/watch?v=-vZCLKPvYLU

http://www.youtube.com/watch?v=4igrTEyht5Q

Søndag var vi igen oppe kl. 6, og sejlede ned ad Kinabatangan floden. På vejen spottede vi en orangutang i toppen af et træ samt flere andre dyr. Camilla gik en trekking tur sammen med vores guide Rudy, mens jeg blev i båden og snakkede med vores bådsmand. Inden turen havde Camilla iført sig de specielle sokker, som skal beskytte mod igler. Det ligner meget dem man hænger op over pejsen til jul, men skulle være gode og effektive. Rudy fik tiltrukket nogle igler, mens Camilla gik fri.

Efter frokost sejlede vi lidt ned af floden og så flagermus og fugle som bor i klipperne. Især fuglerederne som er bygget på klipperne var imponerende. Derefter gik turen igen ned ad bifloden fra vores lodge, og denne gang så vi bla. en flot kingfisher fugl samt macaque og proboscis aber. Desværre hverken krokodiller eller elefanter, men måske næste gang...

Mt. Kinabalu

Fredag morgen gik turen så mod Mt. Kinabalu, som med sine 4095 m. er det højeste bjerg i sydøstasien. Vi stoppede et sted på vejen med god udsigt til bjerget, før vi fortsatte til Poring Hot Springs. Her har man lavet en canopy walkway, som er et system af 5 hængebroer der er spændt ud i trætoppene ca. 40 m. oppe i luften. Samlet længde af broerne er 376 m. ... og det virker måske ikke af så meget, men tro mig : Når man går rundt deroppe, så er der laaaangt over til den næste lille platform, hvorfra den næste hængebro udgår!

Da jeg havde taget mine første små skridt på broen var jeg meget tæt på at vende om, for med min højdeskræk så var det her altså ikke lige sagen. Men man skal jo også prøve at overkomme sådanne ting, så jeg fortsatte. Det var dog med noget vaklende skridt og spaghetti-arme at jeg kom igennem, men det lykkedes! Det gik noget nemmere for Camilla, som jo ellers havde haft det sværere end mig i Sky Tower i Singapore, men det viser bare hvor forskellig højdeskræk kan være. Vi var dog begge lettet over at komme helskindet over, og hvis jeg nogensinde havde fortjent en stiv whisky... så var det dér !!!

Du kan se lidt video derfra her : http://www.youtube.com/watch?v=NfaKrBAPFMc

Bagefter gik vi ned til Poring Hot Springs, hvor man både kan bade i varme kilder og i en kold 'Rock Pool'. Vandet i de varme bade var skam varmt nok, men ikke så surt eller ildelugtende som andre steder jeg har prøvet. Men den kolde pool var skøn, for det var en varm dag.

Senere kørte vi til Wildlife Mountain Lodge, hvor vi boede i et langhus. Pæne flotte værelser med eget bad og toilet, og vi fik serveret en velsmagende frokost. Vi besøgte også Mt. Kinabalu's botaniske have, hvor vi bla. så mange forskellige typer orkidéer. Aftensmaden var også velsmagende og der var rigeligt af den. Om morgenen hilste vi på nogle australiere som skulle bestige Mt. Kinabalu. Rigtig god tur! :-)

Kota Kinabalu

Kota Kinabalu - eller blot KK som den kaldes viste sig at være en rigtig storby! Der bor ca. 350.000 mennesker i byen, som er hovedstaden i provinsen Sabah, tilhørende den malaysiske del af det nordlige Borneo. Vi fløj dertil onsdag eftermiddag med en mellemlanding i Kuching. Vi fik et par værelser på Mandarin Hotel midt i byen, og gik en tur ned på det lokale marked. Ved siden af findes et filippinsk marked med mange mærkværdige madvarer. Vi spiste aftensmad på en rimelig vestlig restaurant, men dog stadig til "asien priser"! :-)

Torsdag morgen bestilte vi en pakketur gennem Wildlife Expeditions i KK. Vi fik tilrettelagt en 5 dages tur efter vores ønske, som skulle starte dagen efter. Vi gik ned til havnen, hvorfra man tydeligt kunne se den filippinske landsby på Pulau Gaya. Den er dog betragtet som 'off-limit' for turister, da der har været ballade og overfald i landsbyen. Vi tog i stedet en lille motorbåd ud til en anden ø - Pulau Sapi. Det er én af fem øer ud for kysten ved KK, og tilsammen udgør de Tunku Abdul Rahman National Park. Denne ø er ikke så stor, men vi fik badet og slappet af. Senere sejlede vi til Palau Manukan som er en noget større ø. Her gik vi lidt rundt på havnen og senere op til et viewpoint. Der var dog ikke ligefrem nogen speciel god udsigt deroppefra pga. vegetation, men vi så en ca. 1 m. lang øgle på vejen - formegentlig en monitor lizard.

På vej tilbage til KK begyndte det at STYRTE ned, og selvom bådturen nok kun tog 20 min. så var det et par druknede mus der sidst på eftermiddagen nåede tilbage til hotellet. Regnen druknede så også vores planer om at gå op til Signal Hill, hvorfra man skulle kunne se en flot solnedgang. Vi spiste aftensmad på 'Little Italy', og gik rimelig tidligt i seng. Så kunne vi også nå at "nyde" karaoke musikken som kom fra et sted i nærheden...

Singapore

Efter mit lettere mislykkede ophold i Kuala Lumpur, så jeg frem til gensynet med Singapore. Jeg var der i 3 dage med Robert tilbage i 1995, men det er jo mange år siden. Når man flyver fra KL med Malaysia Airlines, så kan man tjekke ind på hovedbanegården KL Sentral - også mange timer før éns flyvetur. Så kan man få det bedste ud af de sidste timer i byen. Man behøver således ikke selv slæbe sin bagage ud til lufthavnen, stå i kø til tjek-ind, men kan nøjes med at dukke op ca. 45 min. før afgang, så der lige er tid til immigrationen og security check. Det er smart, og gav mig bla. mulighed for at blive klippet og få noget frokost, efter at jeg havde tjekket ud fra mit hotel.

Ved ankomsten til Singapore tog jeg metroen ud til området ved Spottingswoode Park, hvor jeg havde booket et værelse på et Bed & Breakfast.Det er faktisk penthouse lejligheden på 25. etage der er lavet om til B&B,og der er rigtig hyggeligt. Der var endda (for 1. gang på denne tur) udenlandske kanaler på tv'et, så jeg kunne både se Discovery, BBC og Star Movies - ren luksus! Aftensmaden bestod af maggi goreng på den gamle nærliggende banegård! :-)

Næste dag tog jeg til Marsilling metrostationen, hvor jeg havde booket værelse på Hostel One66. Det er midt i et beboelseskvarter, hvor en lejlighed er konverteret til et særdeles hyggeligt lille hostel. Der er et stort dorm-room med 10 senge, et rimelig stort køkken og så "værelset" i hjørnet, som Camilla og jeg havde booket. Værten Yang var flink og hjælpsom med lokalinfo, der var varmt vand, gratis internet og tøjvask - så det var lige som det skulle være. Jeg tog ud i lufthavnen og mødtes med Camilla, og vi tog en taxa tilbage til vores hostel. Om aftenen spiste vi på det lokale madmarked, og vi fik sludret en del inden vi gik i seng.

Vores hostel lå meget tæt på den zoologiske have, så mandag morgen tog vi en taxa derud. Af zoologiske haver at være, er den helt sikkert i top, men der er dog stadig dyr som ikke har meget plads! Vi fik set en hel del forskellige aber, både hvide tigre og næsehorn og en masse andre dyr. Komodo varanerne så vi desværre ikke noget til. Efter lukketid gik vi over til 'Night Safarien' som ligger lige ved siden af zoo. Her så vi først et ret underholdende show med forskellige dyr, og tog derefter en lille tram rundt i parken. Det er flot lavet med rimelig diskret spot på dyrerne, og man kan se både løver, tigre, næsehorn og elefanter rimelig tæt på vognen. Alt i alt en lang, men god dag... fyldt med dyr!

Tirsdag morgen tog vi metroen til "downtown" Singapore - dvs. Orchard Road. På det tidspunkt begyndte det at regne (meget), så vi krøb i læ i et af stormagasinerne. Camilla fik shoppet lidt, og da det havde regnet af, fortsatte vi ned ad Orchard Road til Raffles Hotel. Så imponerende synes jeg nu heller ikke det er (udefra ihvertfald), men det er forhåbentlig anderledes indenfor. Men både dresscoden og en startpris på værelserne på 3.000 kr. forhindrede os i at komme indenfor.

Vi gik videre ned forbi St. Andrews Cathedral ved City Hall til Thian Hock Keng Temple midt i Chinatown. Navnet på templet betyder 'himmelsk glæde' og var da meget pænt. Men jeg er jo blevet en anelse "tempel træt" (foruden kræsen) efter eksempelvis Kina og Japan. Vi tog videre til Sentosa, som er en ø beliggende få hundrede meter fra fastlandet. Der er nu bygget en monorail derover, så vi kunne undgå kabelbanen. Camilla har nemlig - som jeg selv - højdeskræk.

Vi tog først til Dolphin Lagoon, hvor vi så søde pink delfiner give et lille show, og til Underwater World - der udover den fancy undervands tunnel og nogle legesyge rokker - ikke har så meget andet at byde på. I Lonely Planet lokkede de med et 'Carlsberg Sky Tower' - men da vi kom dertil, viste det sig nu at være sponsoreret af det lokale ølmærke 'Tiger Beer' i stedet - ak ja! Udsigten fra det 131 m. høje tårn fejlede dog ikke noget, og for engang skyld var jeg jo sammen med én der faktisk nød det mindre end jeg. Vi kom dog sikkert ned fra det roterende tårn, som er fuldstændig magen til det i Legoland og Ocean Park i Hong Kong. På vej tilbage gjorde vi et stop ved en stor oplyst statue af Singapores vartegn og beskytter : The Merlion! Halv havfrue/halv løve - hmmm...

Du kan se lidt delfin show her : http://www.youtube.com/watch?v=CxY5rqpiit0

Noget trætte nåede vi hjem til vores hostel kl. 22, men det blev sent før vi faldt i søvn. Onsdag tog vi metroen til Changi Airport og fløj med Malaysia Airlines til Kota Kinabalu på Borneo, efter en mellemlanding i Kuching. Det er på den malaysiske del af Borneo. Nu står den på natur... og dyr! :-)

Kuala Lumpur

Kuala Lumpur - eller slet og ret : KL! Der var flere der på forhånd havde tegnet et noget kedeligt og trist billede af KL, men de første par dage i byen forløb fint. Jeg bor på et hotel på Petaling Street... lige midt i Chinatown. Der er marked lige uden for døren, så jeg skal ikke langt efter god mad eller et godt tilbud (eller to).

Jeg kom hertil sent mandag eftermiddag, efter min første flyvning med Malaysia Airlines. De efterlod et godt indtryk : Fløj og ankom til tiden, god flymad... og smukke stewardesser! :-)

KLIA Express toget bringer én til KL Sentral på under ½ time, og derfra er der kun et stop med metroen til mit hotel. KL har mange forskellige typer lokaltransport, og de er ikke ligefrem koordineret med hinanden. Metro, skytrain, lokaltog, monorail og busser er alle forskellige systemer, med separate stationer og billetsystem. Noget mere besværligt end f.eks. i Hong Kong. KL er også dårligt nyt for fodgængere, da fortove er ikke-eksisterende eller i hvert fald i meget dårlig forfatning. Dog er mange attraktioner placeret indenfor et mindre område, og det er billigt at køre i taxa.

Mandag aften brugte jeg på markedet på Petaling Street, og tirsdag stod også mest på at ose rundt, lidt shopping og generel by-kigning. Onsdag tog jeg til "Little India" før jeg sidst på eftermiddagen tog til Menara KL Tower. Selve tårnet er 421 m. højt, men observationsdækket er placeret i "bare" 276 meters højde. Det er jo ingenting for en rutineret 'tårn-haj' som mig! Udsigten deroppe fra er selvfølgelig fantastisk, og man har bla. en flot udsigt til Petronas Twin Towers. Dog kunne de godt have drejet tårnene en smule, så man bla. kunne få Skybridgen med :-)

Jeg blev deroppe mens solen gik ned, og byen bliver bestemt ikke grimmere når det er mørkt. Prisen for turen op i tårnet : 30 kr. - hvilket er billigt sammenlignet med andre tårne jeg har besøgt. Generelt er priserne helt i bund i KL, og jeg kan se mange ting på markedet være 20-50% billigere end i Thailand - og endda med et større og bedre udvalg. Lidt en blanding af Khao San Road og Phuket... med 5-10 år gamle priser. "Me like..." ;-)

Det eneste som er lidt dyrt er massage - og jeg er blevet for forvænt til at betale næsten 100 kr. for en times fodmassage. Jeg håber det bliver billigere rundt om i landet?! Andre let genkendelige prisparametre : Stor Big Mac menu hos McDonald's = 15 kr. og 1½ l. Coca Cola hos 7-11 = 3,50 kr.

Så det var faktisk først torsdag det hele gik galt... Jeg startede med at tage til Petronas Towers kl. 8.30, da billetterne op til Skybridgen som forbinder tårnene - godt nok er gratis (overraskende!) men til gengæld bliver der kun uddelt et begrænset antal pr. dag. Da jeg kom dertil blev jeg dog mødt med et skilt, at pga. fejringen af Hari Raya (som er afslutningen på muslimernes fastemåned ramadan) var Skybridgen lukket i 5 dage. "Sjovt nok" lige de 5 dage jeg er i KL... stor nedtur !!!

Værre blev det, da både Masjid Negara moskéen, Islamic Arts Museum, National Museum, Aquaria KLCC og Masjid Jamek moskéen alle viste sig OGSÅ at være lukket pga. Hari Raya - moskéerne dog kun for 'ikke- muslimer'. Det eneste på min liste jeg fik set var den gamle hovedbane gård. Godt man er tog-nørd, så man i det mindste kan værdsætte det! Så gav jeg op, tog hjem til mit hotel... og var lidt træt af Islam. Ville trøste (hævne?) mig ved at spise BigMacs på McDonalds, men de serverer ikke oksekød under Hari Raya. Sagde pænt nej tak til McChicken og Filet O'Fish (som jeg ellers elsker - og her koster de kun 6 kr.!!!) og fik i stedet oksekød hos en lokal kineser. Eller han sagde ihvertfald at det var okse...

Om eftermiddagen ville jeg så besøge Lake Gardens, som skulle være en smuk sø med bloster-, fugle- og sommerfugle-park - ud fra devisen : Man kan da for pokker ikke lukke en sø, vel? Nej, det kan man ikke, men man kan lade det høvle ned fra himlen med vand, så enhver tanke om at forlade hotellet blev skudt i sænk. Jeg gik i seng - sur og tøsefornærmet, og dagen er nu officielt bogført som "KL Sorte Torsdag" ! :-)

Idag vågnede jeg så op med snot i hele hovedet (havde glemt at justere air-con'en) og mere regn. Så nu har jeg helt officielt givet op. En udflugt ned efter aftensmad, og så bliver jeg ellers på hotellet resten af dagen.

Du kan se lidt kedelig regnvejrs-video her :

http://www.youtube.com/watch?v=rqY2FGKleyU

Min snusfornuftige ældste niece smed så lige mit eget udtryk tilbage i hovedet på mig (da jeg brokkede mig på Skype) : "Jamen, så er der jo noget at komme tilbage til!". Tak 'Kloge Åge', men det var jo meningen at det skulle være KL : Been there, done that!

Sådan skulle det altså ikke gå... det bliver bedre i Singapore!