Flyturen hjem fra Bangkok forløb uden problemer. Vi fløj med SAS, og
selvom jeg ikke synes at servicen ombord heeeelt kan måle sig med Thai
Airways, så har jeg heller ikke noget dårligt at sige. Det gik hurtigt med at få bagagen, så blot ½ time efter at hjulene ramte jorden, blev vi modtaget af Clara, Carsten & Anne.
Det var dejligt at se dem igen, og min kære søster havde vist en lille
tåre eller to i øjenkrogen. Men de var selvfølgelig alle 3 rigtig glade
for at få Emma hjem igen - en måned er også lang tid! De var da
selvfølgelig også glade for at se mig, men pga. vores brug af Skype
undervejs, så føles det ikke som om man har været væk i 3½ måned, når
man jævnligt har snakket sammen og set hinanden over nettet. Det er sgu'
smart! :-)
Vi kørte hjem til Anne & Carsten, hvor vi fik noget morgenmad. Der
var jo også nogle souveniers der skulle vises, og en enkelt gave eller
to der skulle gives. Senere kom Birgitte & Robert, og det første
aftensmåltid bestod af frikadeller, flæskesteg og kogte kartofler!
Hmmmm...
Måske er det alligevel ikke så slemt at være hjemme igen ?! :-)