Vi blev hentet på vores hotel af en tuk-tuk og kørt til kontoret hvorfra bussen til Poipet skulle afgå. Men da vi kom dertil, fik vi at vide at pga. regn dagen før, gik der desværre ikke nogen bus den dag... så i stedet skulle vi med taxa. Personligt var jeg rimelig glad, for de 7
timer i bus turen tog for mig sidste år - behøvede jeg ikke
nødvendigvis at opleve igen !!!
I en gammel smadret Toyota Camry tog turen lidt mindre end 4 timer.
Enkelte steder var det ren sand- og muddervej, men flere steder var
vejen faktisk ok. Den er stadig ikke asfalteret, og der er stadig
strækninger med kæmpe huller i vejen - men alt i alt gik det rimelig
nemt. Ved ankomsten til Poipet "stemplede vi ud" af Cambodia og gik over
grænsen til Thailand. Det hele tog kun 45 min. - mod mere end 3 timer sidste år... dejligt! :-)
Turen fra grænsen til Bangkok blev foretaget i en minibus, som nåede
Bangkok kl. 17.15 - så hele turen tog faktisk kun 9 timer. Slet ikke så
ringe endda! Vi fik igen et værelse på Rambuttri Village Inn, og aftenen
gik med afslapning, internet og læsning.
Onsdag fik Emma en tur i sin første tuk-tuk i Bangkok (et stort ønske! :-) og hun fik set den store liggende guldbuddha i Wat Pho. Vi fik shoppet
de sidste ting og jeg blev klippet. Vi skypede hjem, før vi fik pakket
alle vores ting sammen. Et sidste måltid på den engelske "Oh, my Cod"
ved hotellet, og så en taxa til lufthavnen. Det var tid til at flyve
tilbage til Danmark...