Hong Kong har så længe jeg kan huske, stået på min liste over byer jeg
bare VIL se! Nu har jeg så været her i 5 dage, og byen har bestemt levet
op til mine forventninger!
Hong Kong består egentlig af 4 områder : Selve Hong Kong øen, Kowloon, De Nye Territorier samt De Afsidesliggede Øer. Jeg bor på et værelse i Chungking Mansions i Tsim Sha Tsui området på sydspidsen af Kowloon øen. For dem som ikke kender Chungking Mansions — så er det en af de eneste muligheder for billig overnatning i Hong Kong. Det består af flere store bygninger, hvori der så ligger mange forskellige hostels og guesthouses. Jeg betaler 120 kr. pr. nat for 3,65 m2 (hvoraf toilettet optager den ene) og det er faktisk superbilligt. Beliggenheden på Nathan Road er dog suveræn, og det er næsten et must at skulle bo i Chungkin Mansions. Den sydligste del af Nathan Road kaldes "Den Gyldne Mil" og er fyldt med forretninger, som sælger alt fra billig elektronik til skræddersyet tøj.
De to første dage var vejret meget ensformigt : Regn, regn og ... rigtigt gættet - regn! Det kunne dog ikke stoppe mig, men var selvfølgelig noget ærgeligt. Det gav mig dog en mulighed for lidt shopping, samt at besøge et par museer i stedet - bla. Hong Kong Museum of Art. Mit første besøg i byen gik dog (selvfølgelig) til Victoria Peak på Hong Kong øen. Herfra har man et fantastisk overblik over Victoria Harbour som ligger imellem Hong Kong øen og Kowloon. Dvs. — man burde have et fantastisk overblik, men da jeg tog med den berømte tram op af bjerget, så var skyerne så langt nede, at man ABSOLUT intet kunne se på toppen. Der var ikke andet at gøre, end at tage samme vej ned igen - ØV!!! Jeg har også taget turen med verdens længste rulletrappe "Central-Mid-Levels" - en tur på ca. 20 min. Egentlig er det mange rulletrapper i "almindelig" længde som ligger i forlængelse af hinanden, men det andet lyder selvfølgelig bedre i brochurerne :-)
En anden must-do ting i Hong Kong, er en tur med de grønne og hvide Star Ferry både, som krydser Victoria Harbour ad flere forskellige ruter. Det er samtidig en rigtig billig sejltur — kun 1,50 kr. pr. tur. Ved siden af færgelejet finder man Railway Clock Tower, som er det sidste der er tilbage af endestationen for den legendariske "Orient Ekspres" som forbandt Hong Kong og London. På Hong Kong øen kan man så nyde de mange skyskrabere, bla. International Finance Center Two (IFC-2) som med sine 415 m. er verdens femte højeste bygning. Man kan også køre en tur med de gamle dobbeltdækker træ-sporvogne — så det har jeg selvfølgelig gjort :-)
Onsdag tog jeg MTR toget til Tung Chung på øen Lantau. Herfra kan man tage den nye Ngong Ping 360 kabelbane som åbnede sidste år. Det er en spektakulær tur som på 25 min. tager én over vandet, drejer 60 grader til venstre, op over to bakketoppe, drejer igen og videre op til Po Lin klosteret. Her kan man så klatre op til verdens største udendørs bronzestatue af Buddha (og dermed er yderligere 260 trappetrin føjet til listen). På toppen af bjerget var det ligeledes skyet og tåget, ligesom visse dele af turen med kabelbanen foregik igennem skyerne. Samme aften tog jeg igen til Victoria Peak, og denne gang var der spredte huller i skyerne, så det lykkedes at få nogle glimt af den berømte udsigt - samt et par billeder af Hong Kongs skyline om aftenen.
Torsdag brugte jeg hele dagen på Hong Kong øen. Jeg startede om morgenen med at tage Star Ferry til Central. Gik til Admirality hvor englænderne tidligere havde deres flådestation, og videre til Wan Chai området hvor jeg bla. så Hong Kongs Convention & Exhibition Centre. Foran dette står Hong Kongs symbol "Bauhinia blakeana" - også kendt som "The Hong Kong Orchid Tree". Da britterne trak sig ud, blev dét symbolet i Hong Kongs flag - istedet for Union Jack. Det står på det sted hvor selve overdragelsen fra England til Kina fandt sted 1. juli 1997. Videre til Causeway Bay og så "Middags-kanonen" affyre sin salut kl. 12, som den gør hver eneste dag. Så tog jeg bussen til Stanley, hvor jeg cruisede det berømte marked. Videre til Repulse Bay Beach, hvor jeg fik årets første dukkert (og sørgede for at blive indenfor hajnettet). En tur over Longivity Bridge foran statuerne af Bamhjertighedens Gudinde skulle lægge 3 dage til éns liv, så for at være på den sikre side, tog et par ture frem og tilbage! Sidste stop var i Aberdeen, hvor jeg sejlede en tur med en af Sampan bådene i havnen. Bus tilbage til Central og færgen over til Kowloon, lige i tid til at se aftenens 'Symphony Of Light' show kl. 20, hvor mere end 30 bygninger på begge sider af havnen lyser op, og der er lidt lasershow og musik i højtalerne. Det var flot, men måske ikke helt så imponerende som jeg havde forventet.
Fredag brugte jeg i De Nye Territorier. Først tog jeg toget til Tai Po og besøgte det lille, men hyggelige Hong Kong Railway Museum. Derefter til Sha Tin og "De Ti Tusinde Buddhaers Tempel". Videre sydpå igen, og sluttende af med det berømte natmarked ved Temple Street - før jeg igen prøvede lykken på Victoria Peak (nu for 3. gang) - men skyerne drillede stadig noget, så jeg fik ikke taget det helt perfekte billede, men sådan går det jo nogen gange...
I morgen tidlig går turen så til lufthavnen. Destination : Hanoi, Vietnam.