Mit hostel i Adelaide lå klods op af den centrale busstation, og
derfra kørte shuttle bussen til Parklands terminalen - stedet hvorfra
både "The Ghan" og "Indian Pacific" togene kører. Søndag kl. 18.40 satte
jeg således kursen mod Perth...
Min sidekammerat var Klaus fra Italien, som har været 3 måneder i Australien. Han skal også til Perth, hvor han skal finde arbejde. En rigtig god mulighed for de unge (18-30 årige) som lovligt kan arbejde i Australien i op til et år, og på den måde tjene lidt til rejsen. Det er ikke store summer de fleste tjener, men det giver dog et sted at bo og noget at spise. Det er tilfældigvis også de to største punkter på rejsebudgettet !
Vi sad og snakkede til omkring kl. 23 hvor lyset bliver slukket, og selvom jeg ikke havde så meget plads som på "The Ghan" - så sov jeg nu fint. Jeg vågnede ved 7-tiden, men lå og halvsov et par timer mere. Jeg spiste lidt af mit medbragte mad, og satte mig så ned i spisevognen (hvor der er strømstik) og så "Wall-E" på min bærbare pc. Jeg havde ikke set den før, men den er allerede blevet en af mine Pixar/Disney favoritter. Sød film og universel nem at forstå.
Ved 11-tiden stoppede vi i Cook, som i dag er en spøgelsesby med blot fem indbyggere. De tre af dem var på arbejde i souvenir biksen da toget stoppede, som det gør for at tage vand ombord samt skifte lokofører. Tilbage på toget begyndte vi vores tur henover Nullarbor Plain. Her ligger den længste lige togstrækning i verden - 417 km. - uden et eneste lille sving til hverken højre eller ventre. Vi passerede grænsen mellem South og Western Australia, og de satte endda farten lidt ned, så man kunne tage et billede af grænse skiltet. Samtidig kunne vi sætte uret 1½ time bagud, så jeg nu er 8 timer foran dansk tid. Jeg spillede lidt kort med min japanske veninde fra forleden, som også er på vej til Perth. Faktisk har jeg set en hel del som også var med toget fra Darwin, så jeg er åbenbart ikke den eneste som synes flybilletten fra Darwin til Perth er for dyr...
Omkring kl. 19 stoppede vi i Kalgoorlie der er en gammel guldgraverby. Der er et par restauranter åben på hovedgaden - foruden et stort antal barer, hvor hærdebrede arbejdere sidder på rad og række og savler over servitricerne... der kun er iført bittesmå bh'er og g-strengs trusser. I Danmark skal man vist på Wonder Bar for at opleve noget tilsvarende, men jeg skal ikke klage - hyggelige steder!!! Udover dette 'fænomen' har byen dog ikke meget at byde på - ihvertfald ikke om aftenen hvor 95% er lukket ! Selv byens internetcafé lukkede kl. 20 - så det er jo næsten som at være på Bornholm udenfor sæsonen...
Kl. 22.40 trillede vi videre mod Perth, og efter en begivenhedsløs nat vågnede jeg ved 7-tiden. En times tid før Perth kom et hold af inspektører ombord på toget, for at konfiskere frugt, planter og nødder som det ikke er tilladt at tage med mellem staterne i Australien. Vi ankom planmæssigt til Perth tirsdag morgen kl. 09.10 - efter at have tilbagelagt 2.659 km. og 40 timer ombord på "Indian Pacific"...
Min sidekammerat var Klaus fra Italien, som har været 3 måneder i Australien. Han skal også til Perth, hvor han skal finde arbejde. En rigtig god mulighed for de unge (18-30 årige) som lovligt kan arbejde i Australien i op til et år, og på den måde tjene lidt til rejsen. Det er ikke store summer de fleste tjener, men det giver dog et sted at bo og noget at spise. Det er tilfældigvis også de to største punkter på rejsebudgettet !
Vi sad og snakkede til omkring kl. 23 hvor lyset bliver slukket, og selvom jeg ikke havde så meget plads som på "The Ghan" - så sov jeg nu fint. Jeg vågnede ved 7-tiden, men lå og halvsov et par timer mere. Jeg spiste lidt af mit medbragte mad, og satte mig så ned i spisevognen (hvor der er strømstik) og så "Wall-E" på min bærbare pc. Jeg havde ikke set den før, men den er allerede blevet en af mine Pixar/Disney favoritter. Sød film og universel nem at forstå.
Ved 11-tiden stoppede vi i Cook, som i dag er en spøgelsesby med blot fem indbyggere. De tre af dem var på arbejde i souvenir biksen da toget stoppede, som det gør for at tage vand ombord samt skifte lokofører. Tilbage på toget begyndte vi vores tur henover Nullarbor Plain. Her ligger den længste lige togstrækning i verden - 417 km. - uden et eneste lille sving til hverken højre eller ventre. Vi passerede grænsen mellem South og Western Australia, og de satte endda farten lidt ned, så man kunne tage et billede af grænse skiltet. Samtidig kunne vi sætte uret 1½ time bagud, så jeg nu er 8 timer foran dansk tid. Jeg spillede lidt kort med min japanske veninde fra forleden, som også er på vej til Perth. Faktisk har jeg set en hel del som også var med toget fra Darwin, så jeg er åbenbart ikke den eneste som synes flybilletten fra Darwin til Perth er for dyr...
Omkring kl. 19 stoppede vi i Kalgoorlie der er en gammel guldgraverby. Der er et par restauranter åben på hovedgaden - foruden et stort antal barer, hvor hærdebrede arbejdere sidder på rad og række og savler over servitricerne... der kun er iført bittesmå bh'er og g-strengs trusser. I Danmark skal man vist på Wonder Bar for at opleve noget tilsvarende, men jeg skal ikke klage - hyggelige steder!!! Udover dette 'fænomen' har byen dog ikke meget at byde på - ihvertfald ikke om aftenen hvor 95% er lukket ! Selv byens internetcafé lukkede kl. 20 - så det er jo næsten som at være på Bornholm udenfor sæsonen...
Kl. 22.40 trillede vi videre mod Perth, og efter en begivenhedsløs nat vågnede jeg ved 7-tiden. En times tid før Perth kom et hold af inspektører ombord på toget, for at konfiskere frugt, planter og nødder som det ikke er tilladt at tage med mellem staterne i Australien. Vi ankom planmæssigt til Perth tirsdag morgen kl. 09.10 - efter at have tilbagelagt 2.659 km. og 40 timer ombord på "Indian Pacific"...