Jeg tjekkede ud fra mit hostel onsdag morgen, og gik lidt ned af Mitchell Street til transport centret midt i byen, hvorfra shuttle bussen til
togstationen kører. Togstationen ligger ca. 13 km. uden for byen, og
forklaringen på det skulle være, at nogle gange er toget over 1 km. lang, og der er ganske enkelt ikke plads til det nogen steder i centrum! I øjeblikket er det jo lavsæson, så toget er lige nu kun ca. 600 m.
langt. Det er dog langt nok til at passagerer på "Guld" klasse bliver
kørt på perronen helt til deres togdør... i bus! :-)
Jeg havde købt en super rail saver billet på "Rød" klasse til 199 A$ - godt 750 kr. For det beløb får man et sæde man kan læne tilbage, og så er dét det! Normalt koster en rød billet 710 A$/2660 kr. - så det var et godt tilbud jeg havde booket. Man kan også få sovepladser på rød klasse, men det er kabiner og koster 1.440 A$/5.400 kr. i stedet - pr. person vel at mærke. Så kan jeg altså godt sidde op og sove to nætter!!! Til sammenligning koster guld klasse 1.980 A$/7.425 kr. og SuperDeluxe Platin klasse 3.050 A$/11.430 kr.
Jeg kan ved gud ikke tro at der er mange der rejser på den måde... til de priser! Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor man ikke laver åbne ligge/sovevogne som f.eks. i Thailand, hvor sædderne så ændres til køjer i to etager om natten. Np, men uanset hvad, så havde vi faktisk masser af plads, for der var kun 15 personer i vores vogn, da vi kl. 10 trillede ud fra Darwin. Det var dejligt, for så kunne vi hver have 4 sæder, og da man kan dreje dem (japan-style! :-) kan man godt "næsten" ligge behageligt ned. Jeg kunne godt lige have brugt min store rygsæk til mellemrummet mellem sæderne, men den lå i bagagevognen, og var ikke til at få fat i. Faktisk en fed (og sikker) service, at man tjekker sin bagage ind ligesom i lufthavnen, og så får man den udleveret igen ved ankomst. Så kan man pakke sin lille dagsrygsæk med det man får brug for på turen. Nu har jeg jo en vis erfaring med lange togture, så jeg havde været i Coles supermarkedet og shoppe. Der er også en rød spisevogn med toget - så de rige på guld klasse ikke skal blandes med os fattige ! :-)
På den anden side af midtergangen sad en japansk kvinde på 60 år, som dog har boet i Tyskland de sidste 35 år. Bag mig sad en australsk familie med far, mor og to drenge på hhv. 8 og 10 år. Når man jo har 51 timer sammen i et tog, så får man snakket en del, og jeg fik vist nogle af mine billeder - specielt dem fra Japan. Drengene fik også lov til at se et par dvd film på den bærbare, og alt i alt var det rigtigt hyggeligt. Der var også et par andre backpackere med samme vogn, og den absolut fedeste ting ved at rejse med tog er jo muligheden for at rejse sig, gå lidt rundt - og snakke med andre. I den ene enden af vognen var der to toiletter, og i den anden ende to brusere - ren luksus !
Første stop var allerede efter 3½ time - i Katherine. Man har mulighed for at komme af toget her, og der er endda også mulighed for at tage på flere arrangerede ture, eller blot en shuttle bus ind til byen. Stationen er nemlig også her placeret et stykke fra byen. Jeg kunne godt have tænkt mig at se Katherine Gorge, men prisen på næsten 400 kr. var for meget. Jeg har også set en hel del kløfter og floder, så jeg valgte istedet bussen ind til byen. Der var varmt i Katherine, og så meget er der heller ikke at se i byen.
Jeg havde købt en super rail saver billet på "Rød" klasse til 199 A$ - godt 750 kr. For det beløb får man et sæde man kan læne tilbage, og så er dét det! Normalt koster en rød billet 710 A$/2660 kr. - så det var et godt tilbud jeg havde booket. Man kan også få sovepladser på rød klasse, men det er kabiner og koster 1.440 A$/5.400 kr. i stedet - pr. person vel at mærke. Så kan jeg altså godt sidde op og sove to nætter!!! Til sammenligning koster guld klasse 1.980 A$/7.425 kr. og SuperDeluxe Platin klasse 3.050 A$/11.430 kr.
Jeg kan ved gud ikke tro at der er mange der rejser på den måde... til de priser! Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor man ikke laver åbne ligge/sovevogne som f.eks. i Thailand, hvor sædderne så ændres til køjer i to etager om natten. Np, men uanset hvad, så havde vi faktisk masser af plads, for der var kun 15 personer i vores vogn, da vi kl. 10 trillede ud fra Darwin. Det var dejligt, for så kunne vi hver have 4 sæder, og da man kan dreje dem (japan-style! :-) kan man godt "næsten" ligge behageligt ned. Jeg kunne godt lige have brugt min store rygsæk til mellemrummet mellem sæderne, men den lå i bagagevognen, og var ikke til at få fat i. Faktisk en fed (og sikker) service, at man tjekker sin bagage ind ligesom i lufthavnen, og så får man den udleveret igen ved ankomst. Så kan man pakke sin lille dagsrygsæk med det man får brug for på turen. Nu har jeg jo en vis erfaring med lange togture, så jeg havde været i Coles supermarkedet og shoppe. Der er også en rød spisevogn med toget - så de rige på guld klasse ikke skal blandes med os fattige ! :-)
På den anden side af midtergangen sad en japansk kvinde på 60 år, som dog har boet i Tyskland de sidste 35 år. Bag mig sad en australsk familie med far, mor og to drenge på hhv. 8 og 10 år. Når man jo har 51 timer sammen i et tog, så får man snakket en del, og jeg fik vist nogle af mine billeder - specielt dem fra Japan. Drengene fik også lov til at se et par dvd film på den bærbare, og alt i alt var det rigtigt hyggeligt. Der var også et par andre backpackere med samme vogn, og den absolut fedeste ting ved at rejse med tog er jo muligheden for at rejse sig, gå lidt rundt - og snakke med andre. I den ene enden af vognen var der to toiletter, og i den anden ende to brusere - ren luksus !
Første stop var allerede efter 3½ time - i Katherine. Man har mulighed for at komme af toget her, og der er endda også mulighed for at tage på flere arrangerede ture, eller blot en shuttle bus ind til byen. Stationen er nemlig også her placeret et stykke fra byen. Jeg kunne godt have tænkt mig at se Katherine Gorge, men prisen på næsten 400 kr. var for meget. Jeg har også set en hel del kløfter og floder, så jeg valgte istedet bussen ind til byen. Der var varmt i Katherine, og så meget er der heller ikke at se i byen.
Kl. 18.20 kørte toget videre, og omkring kl. 22 blev der gjort klar til natten. Jeg sov ganske udemærket, og da min japanske veninde (som jeg aldrig fangede navnet på) snorkede formidabelt højt, så var der ihvertfald ingen der bed mærke i mig. Jeg vågnede kl. 6.30 - og spiste lidt morgenmad.
Vi ankom til Alice Springs lidt efter kl. 9, og her ligger centrum af byen kun 15-20 minutters gang fra stationen, så jeg/vi sparede de 16 A$/60 kr. !!! som (helt ublut) blev krævet for en shuttle bus de ca. 1½ km. ind til byen. Jeg så byens gamle fængsel, og gik lidt rundt på Todd Street, hvor det meste af byens indkøbsmuligheder ligger. Jeg fik shoppet lidt i K-Mart, spist på "Red Rooster" og tjekker min mail før jeg gik tilbage til toget. Temperaturen var da 45 grader, men da det var en fuldstændig knastør varme, føltes det ikke så slemt. Faktisk svedte jeg overhovedet ikke, men drak til gengæld 5 liter vand på de 4 timer jeg var i byen. Der kom lidt flere mennesker ombord i Alice Springs, så derfra havde jeg "kun" to sæder til rådighed, men til gengæld en hel del benplads, da jeg sad på det forreste sæde. Faktisk så lå jeg udstrakt på gulvet og sov den anden nat, og jeg lå faktisk ganske godt. Stewarden havde sat et par tomme kabiner til salg efter Alice Springs, men 120 A$/450 kr. synes jeg nu alligevel var for meget for en nats søvn - og det samme synes alle andre åbenbart også, for der var ingen der tog imod tilbuddet.
Turen igennem Australiens "røde hjerte" var spændende, og vi måtte stoppe flere gange pga. sandstorme. Jernbanen er enkeltsporet, så et par gange måtte vi holde og vente på et modkørende tog, men den slags er der lavet plads til i køreplanen. Hele turen fra Darwin til Adelaide er på 2.979 km. - eller det der svarer til en køretur fra Stockholm til Brindisi i det sydlige Italien. Den første jernbane på strækningen startede helt tilbage i 1877, men der kunne man kun komme med tog fra Adelaide til Oodnadatta, og derfra på kamelryg det sidste stykke til Alice Springs. Navnet på toget "The Ghan" har jernbanen derfor taget efter de gamle "kamel-tog" som blev styret af afghanske kamelryttere. Senere blev jernbanen forlænget til Darwin, men der var tit oversvømmelser og dermed ødelæggelse af sporet, så til sidst besluttede man at anlægge et nyt spor med en lidt anden linieføring. Så det er kun siden 2004 man har kunnet køre hele strækningen fra Darwin i nord til Adelaide i syd.
Du kan se lidt video fra turen med "The Ghan" her : http://www.youtube.com/watch?v=km5G_181IB8
Jeg vågnede fredag morgen ved 7-tiden og gik ned i spisevognen for at få morgenmad. Jeg sad bagefter og så en ny dvd-film med Adam Sandler og skrev dette indlæg. Vi ankom planmæssig til Adelaide (efter at have stillet vores ure en time frem) kl. 13 - efter en fed tur med "The Ghan" - en af Australiens fede togrejser. Om to dage venter en anden, når jeg skal med "Indian Pacific" til Perth...