onsdag den 25. juni 2008

Big Lalaguna

Vi ankom til Manila mandag over middag, men havde besluttet at droppe hovedstaden for denne gang. Vi tog derfor en taxa ind til byen, hvorfra vi kunne tage bussen til Tagaytay. Vi ville nemlig gerne se Lake Taal som ligger 80 km. syd for Manila. Turen derned tog 3 timer i en varm non-aircon bus, og vi kunne hurtigt se at vi nu var kommet til et asiatisk land. De er jo ikke så store hernede, så der var 5 sæder på hver række i bussen foruden gangen, og det er altså ikke meget plads når man er stor europæer. Men vi fik bagsædet for os selv, og så gik det fint. Ved ankomsten til Tagaytay blev vi overtalt af en hotel-haj til at tage til 4C’s Resort i Talisay, som ligger ved bredden af Lake Taal. Søen ligger i et krater som stammer fra en gammel vulkan, og inde i dette krater er der senere kommet en ny vulkan, med et krater og en sø — og en lille ø. Hmmm… dvs. alt i alt : En ø i en sø i et krater i en sø i et krater :-)

Turen til Talisay er 18 km. snoet vej ned af den indre side af krateret til søen, og det blev foretaget på et par tri-cycles, som er motorcykler med sidevogn. Det tog en halv times tid at komme derned, og lettere radbrækket kom vi af tingesterne. Der var lidt palaver, da de lovede værelser til en bestemt pris pludselig ikke var ledige alligevel, så vi endte med at betale noget mere end aftalt. Stedet var nu hyggeligt nok, men stemningen var lidt trykket da vi jo havde "tabt" og betalt mere end aftalt. Næste morgen droppede vi sejlturen ind til det indre krater og øen i midten af søen, da det var for varmt. Men det er noget jeg gerne vil en anden gang!

I stedet slappede vi af et par timer i poolen. Senere tog vi en jeepney til Tanauan og derfra en bus til Batangas. Jeepney er en mindre bus - meget lig de thailandske songtaews - hvor man sidder på to bænkerækker langs siderne med benene ind mod midten. Det er en populær og billig transportmåde som ofte kører af bestemte ruter, og hvor man kan hoppe af og på efter behov. I Batangas tog vi en stor motor-banka (som er en båd med out-riggere, så de kan sejle i lidt højere bølger) til Sabang, og derfra videre med en mindre banka til Big Lalaguna Beach — kun 5-10 min. derfra.

Vi havde hjemmefra bestilt værelser på Scandinavian Dive Center som er ejet af en dansker, Peter. Hyggeligt sted, og lidt af et samlingspunkt i området. Det er ikke det billigste sted, men for det meste er der både strøm og varmt vand, og det lærer man jo at sætte pris på. De første dage slappede vi bare totalt af, og efter at have været på farten i godt 7 uger (med fuld fart på), så har det været skønt. Robert fik lidt flere dyk i sin log-bog, og Birgitte og jeg fik læst — og det var fantastisk afslappende! Vi tog ind til Sabang, som består af den sædvanlige håndfuld gadesælgere, restauranter, hoteller, internetcaféer, dykkerbutikker osv.

Lørdag stod vi op til en tyfonvarsel, da Fengshen/Frank var på vej nordpå gennem Filippinerne mod Mindoro. Selvom de prøver det en del gange om året, kunne vi godt mærke at de tog det alvorligt. Vi fik lavet nogle sandwiches, fyldt køleskabene op med drikkevarer — og så kunne vi ellers bare vente. Heldigvis drejede tyfonen en smule væk fra os i sidste øjeblik, så om natten fik vi stærk blæst - og så meget regn at gulvet var temmelig vådt på mit værelse… men det var også det! Billigt sluppet for vores vedkommende, men så heldige har alle desværre ikke været. Som det ser ud lige nu, så er der flere hundrede omkomne — ligesom der stadig savnes op mod 800 fra en færge som kæntrede i stormen. Tragisk, men jo desværre en ting man må forvente i et land som Filippinerne...

Tyfonen betød, at vi måtte droppe vores plan om at tage sydpå til øen Boracay, som er det mest berømte turiststed på Filippinerne. Ærgeligt, for det var noget som vi alle havde glædet os til, men selvfølgelig er det ingenting sammenlignet med ofrene for tyfonen. Boracay må bare vente til næste gang vi kommer til Filippinerne, og vi har det også dejligt her på Big Lalaguna Beach. Robert er gået i gang med sit "Advanced Open Water Diver" kursus, så han kan få lov til at dykke helt ned til 40 meters dybde. Jeg har tidligere haft problemer med at kunne trykudligne, og det oplevede jeg desværre igen da jeg prøvede her. Dykning er åbenbart ikke for mig, men så må jeg jo "nøjes" med at bade og snorkle! :-)

Vi tog en banka til Puerto Galera, som er "byen" i området — ca. 6 km. væk fra Big Lalaguna. Den er stor nok til at have skoler, men ikke stor nok til at have en hæveautomat. Nå, det skal vi nu nok få løst. På tirsdag tager vi til Manila, og derfra flyver vi vestpå til Puerto Princesa på øen Palawan. Den blev ikke ramt af tyfonen, så det skulle der ikke være noget problem i.
Indtil da står den på ren afslapning — og vi nyder det !!! ;-)