Endelig oprandt dagen hvor min tur til Nord Korea skulle begynde. Jeg
havde booket turen for flere måneder siden, og det at besøge Nord Korea
(eller DPRK) erikke no gen nem opgave. Der findes 4-5 firmaer som arrangerer ture dertil
- deriblandt det svenske Korea Konsult. Jeg betalte 1600€ (godt 12.000
kr.) for turen, som inkluderede fly fra Beijing til Pyongyang, 6
overnatninger i enkeltværelse, al transport, mad og drikke, entré til
seværdigheder, guide service samt togbillet retur til Beijing. Få ting
var mulige tilvalg som blev betalt særskilt. Det omfattede billetten til
VM-kvalifikationskampen mellem Nord Korea og Turkmenistan (30€),
Pyongyang cirkus (20€), turen op i Juche Tower (5€) samt en dvd med
optagelser fra vores uge i landet til 40€.
Turen startede tirsdag med det punkt jeg på forhånd frygtede mest :
Flyveturen med Koryo Air ! Vi fløj med en russisk bygget Ilyushin 62 og mit gæt er, at denne maskines fabrikationsår ligger meget tæt på
modelnummeret. Den bagerste halvdel af kabinen var endda fyldt op med
fragt og bagage. Vi kom dog helskindet til Pyongyang, og kom overraskende nemt igennem immigrationen. Mobiltelefoner skal afleveres, ligesom
alle andre typer modems, sendere, gps osv. Bærbare computere er ikke
noget problem, da man ikke kan komme på internettet i Nord Korea.Det findes ganske enkelt ikke !!!
Jeg havde på forhånd både læst og hørt meget om dette "skrækkelige"
land, som Bush har placeret på sin "ondskabens akse". Der er heller ikke
tvivl om at landets atom-program ikke behager resten af verden,men jeg havde besluttet at have så åbent et sind som muligt. Jeg var dog forberedt på at blive bombarderet med anti-vestlig (specielt rettet
mod USA) propaganda, overvågning i bedste russisk KGB stil osv.
Vi blev mødt i lufthavnen af vores to guider, Kim & Che, samt vores
chauffør Che og kameramanden An, som ville følge os hele ugen. Vi blev
først kørt til Schoolchildrens Palace, hvor børn kan komme efter
skoletid og lære forskellige færdigheder - en form for klub eller
fritidshjem. Her kan de lære at spille guitar, klaver eller andre
instrumenter. Vi overværede en forestilling i auditoriet, hvor specielt
en flot spejldans var den kongelige ballet værdig. Herefter blev vi kørt
til Yanggakdo International Hotel, som er det ene af to hoteller hvor udenlandske turister bliver placeret i
Pyongyang. Vores værelser lå på 39. etage og gav en flot udsigt over
byen. Hotellet er flot og præcis som et **** hotel alle andre steder.
Aftenen blev tilbragt i restauranten på toppen, hvor vi så kunne lære
hinanden lidt bedre at kende i tur-gruppen.
Onsdag morgen blev vi kørt til det punkt som altid ligger fast ved et
besøg i Nord Korea : Den store statue af Kim Il Sung, som på trods af
sin død i 1994 stadig er præsident i landet. Det er dog hans søn Kim
Jong Il der styrer landet idag, men Kim Il Sung forbliver landsfaderen.
Ved hans statue skal alle der besøger landet lægge en buket, og det hele
var faktisk noget højtideligt. Derefter gik turen til Korean War Museum
samt War Monument. Det blev også til et besøg i "3-revolutions
exhibition", hvor vi så en film i stedets planetarium (efter at have
ventet 5-10 min. på at få strøm) !
Vi var oppe i "Tower of Juche idea" som blev bygget i anledningen af Kim
Il Sung's 60 års fødselsdag, og fra toppen har man udsigt direkte til
Kim Il Sung square. Her træner børn til de årlige "Mass Games" som
afvikles på et af verdens største stadions, May Day Stadium - som rummer 150.000
tilskuere. At blive udvalgt til at optræde i legene (som bedst kan
sammenlignes med åbningsceremonien ved OL) er en kæmpe ære, og børnene træner stenhårdt i flere måneder til det...
Vi så monumentet til ære for kommunistpartiets grundlæggelse, og dagen
sluttede af på Martyrernes Kirkegård. Undervejs i bussen rundt fik vi
lov til at tage billeder, og hele stemningen var meget mere afslappet
end nogen af os havde forventet eller turdet håbe på. Pyongyang er en
slidt by i et meget fattigt land, og mange steder vi besøgte havde ikke
strøm, eller der blev først tændt lige når vi kom, og hurtigt slukket
igen så snart vi forlod et rum. På gaderne er der mange steder
installeret lyskryds, men ikke ét eneste af dem virker. I stedet bliver
trafikken styret af uniformerede kvinder som håndterer de få biler der
er. Vejene er store og brede, ofte 8 eller 10 vognbaner, og så godt som
tomme for trafik - bortset fra sporvogne og trolleybusser som snor sig
igennem byen.
Torsdag startede vi på National Embroyderi Institute, hvor der oplæres i
kunsten at brodere og man kan selvfølgelig også købe færdige produkter.
Et højdepunkt var turen i Pyongyangs metro, som minder meget om den i
Moskva. Flotte stationer i marmor, rigt udsmykket og med 3-dobbelte
atomsikre døre, så systemet kunne bruges som tilflugtssted i tilfælde af
krig. Der er to linier, og som turist bliver man altid taget fra én
bestemt station til en anden. Det er selvfølgelig de pæneste — men
hvilket land ville ikke gøre det ?
Vi så også Kim Il Sungs fødested, som er lavet om til en mindepark, før
vi spiste picnic frokost i bjergene. Grillet (hund eller?) smagte godt,
og vi fik rigeligt med ris-vin til. Desværre var besøget ved Kim Il
Sungs Mausolæum blevet aflyst, så i stedet så vi det nationale
bibliotek. Specielt sjovt var deres ”multimedierum’’ med f.eks. Beatles
på kassettebånd !!! :-)
Fra toppen af bygningen har man en flot udsigt mod Kim Il Sung Square
hvor børnene øver til Mass Games, ofte til midnat eller endda senere! Det hele skal virkelig klappe, og man ofrer ALT for disse lege. Sidst på
eftermiddagen kørte vi til Kaesong, som ligger tæt på grænsen til Syd
Korea. Her overnattede vi på Costum Folk Hotel på ægte koreansk manér,
med tynde madresser på opvarmede gulve — ikke helt ulig dem i Japan.
Fredag startede vi med en tur til King Kongmin’s grav før vi tog til
DMZ’en og Panmunjom. Det havde jeg glædet mig til, da jeg jo havde været
der tidligere fra den sydkoreanske side. Denne gang fik jeg så set både
syd- og nord koreanske soldater på plads, da der lige efter os kom en
turgruppe fra syd-siden, så det var meget spændende. Hele stemningen var
meget mere afslappet end fra syd-siden, og vi blev ikke pumpet fuld af
advarsler om hvor farligt det var. Et hurtigt besøg på en skole blev
fulgt op med en tur i cirkus. Det var meget old-school russisk
inspireret, med stærk mand, bjørn og masser af trapez-artister. En sjov
oplevelse blandt masser af helt almindelige nord koreanere.
Du kan se lidt video fra Panmunjom her :
Du kan se et par klip fra cirkus her :
Dagen efter var vi til fodboldlandskamp i Pyongyang. Nord Korea spillede
mod Turkmenistan i deres kvalifikationsgruppe til VM 2010, og heldigvis
vandt Nord Korea (fuldt fortjent) 1-0. Det er dog den første
fodboldkamp jeg har været til, hvor der ikke er nogen reklamer, publikum
i holdtrøjer, slagsange, bannere og flag. Altså bortset fra det ene
flag vi havde med! Ved siden af stadion ligger Arch of Triumph, som i
udformning minder en del om triumfbuen i Paris. Vi var der ca. 40 min. før kampstart, og det
var muligt at gå på den 10-sporede boulevard igennem buen uden at der på
noget tidspunkt kom en bil… og nej, der var ikke spærret af, men der er
simpelthen bare ingen biler. Tidligere samme dag havde vi set Bohyon, et buddistist tempel i bjergene. Samme sted findes International
Friendship Exhibition, hvor der er udstillet alle de gaver som Kim Il
Sung og Kim Jong Il har modtaget på Nord Koreas vegne af udenlandske
gæster og statsoverhoveder. Over 200.000 genstande er udstillet, dog er den overvejende del
fra ”broderlande” som Kina og Sovjet. Natten blev tilbragt på Ryonggang
Hot Spa Hotel, hvor vi havde vores eget lille mineralske kurbad på
badeværelset. Jeg havde (meget overraskende) kunnet købe en Coca Cola
her, for stedet bruges til de højeststående partifolk — så den blev nydt
i spabadet.
Søndag gik turen til havet og West Sea Barrage, som er en dæmning på ca.
8 km. som sikrer ferskvand til store opdæmmede områder. Spændende, men
desværre væltede regnen ned, så vi fik ikke set så meget. Vi så også en
co-operativ farm, og det var her at vi for første gang på turen fik
opfattelsen af at det var ren propapanda. Noget jeg/vi havde regnet med
ville gælde på hele turen. Vi kom ombord på USS Pueblo, som Nord Korea
erobrede fra USA i januar 1968, da det blev opdaget på spionmission i
nordkoreansk farvand. Besætningen blev returneret efter 11 måneder, men
skibet blev beholdt som trofæ og vises nu frem i Pyongyang. Vi fik
forevist en fantastisk film ombord, som viste hvordan de tabre
nordkoreanske soldater tog de imperialistiske spioner til fange… helt
ubeskriveligt !
Mandag morgen blev vi kørt til stationen og fik sagt farvel vil vores
guider, chauffør samt kameramanden — som vi havde omdøbt til Mr.
Spielberg. Han havde skruet en rigtig god video sammen af os fra hele ugen - én jeg
helt sikkert kommer til at se mange gange. Jeg nød virkelig min uge i
Nord Korea, og jeg kunne have skrevet et indlæg 5 gange så langt som
dette, men det må blive efter mit næste besøg i landet. Det er i hvert
fald en spændende oplevelse af komme til Nord Korea…