Så skulle alt være på plads til min tur til Nord Korea. Jeg er kommet
tilbage fra mit møde med repræsentanten fra Democratic Peoples Republic
of Korea (DPRK) eller Nord Korea, og det gik fint. Med mig tilbage har
jeg således mit visum og en flybillet i morgen til Pyongyang...
Det betyder at jeg den næste uges tid er totalt udenfor rækkevidde, da man hverken har mobiltelefoner eller internet i Nord Korea. Men jeg melder mig selvfølgelig tilbage på bloggen, når jeg d. 10. juni
returnerer med tog til Beijing - forhåbentlig med en oplevelse for livet
i bagagen. Pas på jer selv og hinanden imens !!!