Sepilok

Morgenen efter den fantastiske oplevelse på Turtle Island, sejlede vi først til Liberan Island hvor vi fik morgenmad, og snart derefter videre til fastlandet. Vi blev kørt i bus til Sepilok Orangutang Rehabiliterings Centeret. Her lærer de orangutangerne at finde føde i naturen, så de på et tidspunkt kan blive sat fri igen. Centret betragtes som det bedste af sin slags i verden.

For Camilla var dette klart turens højdepunkt, da orangutanger var den primære grund til, at hun overhovedet kom til Borneo! Vi kom ind i parken, og gik via en gangbro hen til fodringspladsen. "Indbyggerne" havde helt styr på klokken, og som den nærmede sig 10, dukkede der flere og flere aber op. Flere af dem legede godmodigt med hinanden, og det nære genetiske slægtskab fornægter sig ikke. De er meget lig små børn! :-)

På slaget 10 dukkede to mand op og orangutangerne spiste lystigt af bananerne og hvad de ellers havde med i spanden. Efter at orangutangerne havde spist sig mætte og trak væk fra platformen igen, gik der ikke lang tid før andre aber kom til - og spiste "resterne fra de riges bord" !

Du kan se lidt "abe-skøn" video her :
http://www.youtube.com/watch?v=-9_A3ljilg8
http://www.youtube.com/watch?v=i9aiX67FLk4

De var alle søde at se på, men det er jo skrækkelig hurtigt overstået. På vej tilbage var der nærkontakt på gangbroen med en del af aberne... men desværre ingen af orangutangerne. Alt i alt en sød oplevelse, som dog godt måtte have været lidt mere "personligt" - og varet lidt længere tid !

Efterfølgende blev vi kørt til lufthavnen i Sandakan, hvor vi sagde farvel til vores guide Rudy. Han havde generelt været en super guide, og selvom han engang imellem måske var lige en tand for smart, så vidste han helt sikkert meget om området og naturen. Vi fløj med Air Asia til Kota Kinabalu og derfra med Royal Brunei Airlines til BSB - Bandar Seri Begawan - som er hovedstaden i det muslimske sultandømme - Brunei Darussalem.

Turtle Island

Mandag morgen kl. 7 forlod vi Sukau River Lodge. En køretur bragte os til en mole i Padas, hvorfra vi sejlede til Liberan Island. Her fik vi serveret frokost, før vi sejlede ud til Salingan Island - også kendt som Turtle Island eller Skildpaddeøen... Turtle Island er jo et navn som bringer minder - ihvertfald for Robert, Carsten, Anne og undertegnede - og det er nok den største turistfælde jeg endnu er faldet i !

Stedet er Bali 1995, og her var vi på udflugt til "Turtle Island"... som viste sig at være et sted på stranden ved Kuta med få skildpadder i et lille skur i vandkanten. Hmmm... Du kan se lidt billeder fra dengang her : http://ferie.mfh.dk/bali_singapore1995/index_3.htm

Men denne gang var den dog god nok. Vi blev indlogeret på den lille ø's Island Lodge, og igen var der ikke noget at udsætte på det punkt. Eftermiddagen blev brugt til badning og snorkling på stranden. Der var mange sten og krystalklart vand, og det gjorde at man nemt kunne se det mylder af farvestrålende fisk der svømmede rundt om én. Aftensmaden blev serveret i cafeteriet, og derefter var det såmænd blot at vente. Flere forskellige typer havskildpadder kommer til øen og lægger sine æg, og det kan ske f.eks. kl. 21 eller kl. 02. Naturen har ingen køreplan.

Men kl. 21.45 kom beskeden : "Turtle time, turtle time", og så væltede 30-40 turister ud på sandbanken, hvor en stor grøn havskildpadde mor var igang med at lægge sine æg i en rede gravet i sandet. Æggene er på stør relse med bordtennisbolde og i nogenlunde samme farve, og skildpadden lagde 79 æg denne nat. Det er selvfølgelig strengt forbudt at tage billeder med blitz, men rangeren lyste lidt på hende med en lommelygte, så man kunne tage nogle grynede billeder. Derefter blev æggene bragt til rugeriet og gravet ned i sandet dér. De vil så blive udklægget i løbet af ca. 50 dage. Grunden til at man fjerner æggene, er for at sikre at de ikke bliver spist af forskellige rovdyr. Sidste punkt på programmet var at slippe en kurvfuld små babyskildpadder løs, som tidligere på dagen var klægget ud af deres æg, og derefter havde gravet sig op igennem sandet. Det var godt nok sødt at se dem pile over sandet, instinktivt søgende mod vandet.

Du kan se video med baby skildpadderne her : http://www.youtube.com/watch?v=TmDq76KoupE

Selvom det selvfølgelig er en "turistet" oplevelse, så var det alligevel helt specielt, og forhåbentlig generede vi skildpadderne minimalt denne nat!

Sukau

Lørdag morgen kørte vi østpå, og nåede efter ca. 4 timer til Gomantung hulerne. Jeg har besøgt en del huler og grotter på mine rejser, men ingen så klam som denne! Der sad store mængder kakerlakker på gelænderet og hulens vægge, og overalt flød det med fugle- og flagermuse lorte, guano. Der var bygget en gangbro man kunne gå rundt på derinde, men den var simpelthen så glat og klam pga. lortene. FØJ! Indrømmet, alle de kakerlakker der fimsede rundt hjalp bestemt heller ikke på det! Egentlig skulle vi kunne se disse specielle spiselige fuglereder, som man indsamler i hulerne og sælger. Fuglene laver dem primært af spyt, og de sælges til f.eks. Kina og Japan som en fin delikatesse. En portion fuglerede suppe kan snildt koste 1000 kr. - folk er altså underlige !!!

Derefter kørte vi til Sukau River Lodge, som ligger ned til Kinabatangan River. Igen flotte værelser i en dobbelt-hytte (endda med aircon) - men alligevel klart "langt ude i skoven". I området lige omkring vores hytte så vi både en rotte og en meterstor øgle - som morede sig med at rode i mit vasketøj. Om eftermiddagen sejlede vi en 2½ times tur op ad en lille biflod. Her så vi masser af forskellige aber - bla. macaque og proboscis aber, som er let genkendelige med deres kæmpestore næser! Vores bådsmand var fantastisk til at spotte dyr, og han fik bla. øje på en giftig viper slange som lå mellem træbladene og en stor monitor lizard øgle. Der er lavet to 'abe broer' mellem de to bredder, og her sad flere aber... ligesom fugle på telefonledninger derhjemme. Aftensmaden på vores lodge var buffet, og det var virkelig god og velsmagende mad.

Du kan se lidt video med macaque aber her :

http://www.youtube.com/watch?v=-vZCLKPvYLU

http://www.youtube.com/watch?v=4igrTEyht5Q

Søndag var vi igen oppe kl. 6, og sejlede ned ad Kinabatangan floden. På vejen spottede vi en orangutang i toppen af et træ samt flere andre dyr. Camilla gik en trekking tur sammen med vores guide Rudy, mens jeg blev i båden og snakkede med vores bådsmand. Inden turen havde Camilla iført sig de specielle sokker, som skal beskytte mod igler. Det ligner meget dem man hænger op over pejsen til jul, men skulle være gode og effektive. Rudy fik tiltrukket nogle igler, mens Camilla gik fri.

Efter frokost sejlede vi lidt ned af floden og så flagermus og fugle som bor i klipperne. Især fuglerederne som er bygget på klipperne var imponerende. Derefter gik turen igen ned ad bifloden fra vores lodge, og denne gang så vi bla. en flot kingfisher fugl samt macaque og proboscis aber. Desværre hverken krokodiller eller elefanter, men måske næste gang...

Mt. Kinabalu

Fredag morgen gik turen så mod Mt. Kinabalu, som med sine 4095 m. er det højeste bjerg i sydøstasien. Vi stoppede et sted på vejen med god udsigt til bjerget, før vi fortsatte til Poring Hot Springs. Her har man lavet en canopy walkway, som er et system af 5 hængebroer der er spændt ud i trætoppene ca. 40 m. oppe i luften. Samlet længde af broerne er 376 m. ... og det virker måske ikke af så meget, men tro mig : Når man går rundt deroppe, så er der laaaangt over til den næste lille platform, hvorfra den næste hængebro udgår!

Da jeg havde taget mine første små skridt på broen var jeg meget tæt på at vende om, for med min højdeskræk så var det her altså ikke lige sagen. Men man skal jo også prøve at overkomme sådanne ting, så jeg fortsatte. Det var dog med noget vaklende skridt og spaghetti-arme at jeg kom igennem, men det lykkedes! Det gik noget nemmere for Camilla, som jo ellers havde haft det sværere end mig i Sky Tower i Singapore, men det viser bare hvor forskellig højdeskræk kan være. Vi var dog begge lettet over at komme helskindet over, og hvis jeg nogensinde havde fortjent en stiv whisky... så var det dér !!!

Du kan se lidt video derfra her : http://www.youtube.com/watch?v=NfaKrBAPFMc

Bagefter gik vi ned til Poring Hot Springs, hvor man både kan bade i varme kilder og i en kold 'Rock Pool'. Vandet i de varme bade var skam varmt nok, men ikke så surt eller ildelugtende som andre steder jeg har prøvet. Men den kolde pool var skøn, for det var en varm dag.

Senere kørte vi til Wildlife Mountain Lodge, hvor vi boede i et langhus. Pæne flotte værelser med eget bad og toilet, og vi fik serveret en velsmagende frokost. Vi besøgte også Mt. Kinabalu's botaniske have, hvor vi bla. så mange forskellige typer orkidéer. Aftensmaden var også velsmagende og der var rigeligt af den. Om morgenen hilste vi på nogle australiere som skulle bestige Mt. Kinabalu. Rigtig god tur! :-)

Kota Kinabalu

Kota Kinabalu - eller blot KK som den kaldes viste sig at være en rigtig storby! Der bor ca. 350.000 mennesker i byen, som er hovedstaden i provinsen Sabah, tilhørende den malaysiske del af det nordlige Borneo. Vi fløj dertil onsdag eftermiddag med en mellemlanding i Kuching. Vi fik et par værelser på Mandarin Hotel midt i byen, og gik en tur ned på det lokale marked. Ved siden af findes et filippinsk marked med mange mærkværdige madvarer. Vi spiste aftensmad på en rimelig vestlig restaurant, men dog stadig til "asien priser"! :-)

Torsdag morgen bestilte vi en pakketur gennem Wildlife Expeditions i KK. Vi fik tilrettelagt en 5 dages tur efter vores ønske, som skulle starte dagen efter. Vi gik ned til havnen, hvorfra man tydeligt kunne se den filippinske landsby på Pulau Gaya. Den er dog betragtet som 'off-limit' for turister, da der har været ballade og overfald i landsbyen. Vi tog i stedet en lille motorbåd ud til en anden ø - Pulau Sapi. Det er én af fem øer ud for kysten ved KK, og tilsammen udgør de Tunku Abdul Rahman National Park. Denne ø er ikke så stor, men vi fik badet og slappet af. Senere sejlede vi til Palau Manukan som er en noget større ø. Her gik vi lidt rundt på havnen og senere op til et viewpoint. Der var dog ikke ligefrem nogen speciel god udsigt deroppefra pga. vegetation, men vi så en ca. 1 m. lang øgle på vejen - formegentlig en monitor lizard.

På vej tilbage til KK begyndte det at STYRTE ned, og selvom bådturen nok kun tog 20 min. så var det et par druknede mus der sidst på eftermiddagen nåede tilbage til hotellet. Regnen druknede så også vores planer om at gå op til Signal Hill, hvorfra man skulle kunne se en flot solnedgang. Vi spiste aftensmad på 'Little Italy', og gik rimelig tidligt i seng. Så kunne vi også nå at "nyde" karaoke musikken som kom fra et sted i nærheden...